Femte Mosebog 5 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: hør, Israel, de anordninger og lovbud, som jeg kundgør eder i dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt. | 1 V. Capitel. OC Mose kaldede ad all Jsrael / oc sagde til dem : Hør Jsrael / de Bud / oc de Ræt / som jeg taler for eders Øren i Dag / oc lærer dem oc bevarer dem / ad giøre der efter. | 1 And Moses called all Israel, and said unto them, Hear, O Israel, the statutes and judgments which I speak in your ears this day, that ye may learn them, and keep, and do them. |
| 2 Herren vor Gud sluttede en pagt med os ved Horeb. | 2 HErren vor Gud giorde en Pact med os i Horeb. | 2 The LORD our God made a covenant with us in Horeb. |
| 3 Det var ikke med vore fædre, Herren sluttede den pagt, men med os, vi, der i dag er her til stede, alle vi, der er i live. | 3 HErren ahfde icke giort denne pact med vore Forfædre / men med os / ja med os self / som her ere alle lefvendes paa denne Dag. | 3 The LORD made not this covenant with our fathers, but with us, even us, who are all of us here alive this day. |
| 4 Ansigt til ansigt talede Herren med eder på bjerget ud fra ilden. | 4 HErren talde med eder Ansict til Ansict paa bierget midt i Jlden. | 4 The LORD talked with you face to face in the mount out of the midst of the fire, |
| 5 Jeg stod dengang som mellemmandmellem Herren og eder og kundgjorde eder Herrens ord; thi I var bange for ilden og turde ikke stige op på bjerget. | 5 Jeg stood imedlem HErren oc eder samme tjd / ad jeg skulle gifve eder HErrens Ord tilkiende / Til ad J fryctede for Jlden oc ginge icke op paa Bierget / Oc hand sagde: | 5 (I stood between the LORD and you at that time, to show you the word of the LORD: for ye were afraid by reason of the fire, and went not up into the mount;) saying, |
| 6 Han sagde: jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af trællehuset. | 6 Jeg (er) HErren djn Gud som udførde dig af Ægypti Land / af Trælles Huus. | 6 I am the LORD thy God, which brought thee out of the land of Egypt, from the house of bondage. |
| 7 Du må ikke have andre guder end mig. | 7 Du skalt icke hafve andre Guder for mit Ansict. | 7 Thou shalt have none other gods before me. |
| 8 Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; | 8 Du skalt intet Billede giøre dig efter nogen Lignelse / som er i Himmelen her ofven / eller som er paa jorden her neden / eller oc som er i vandet under Jorden. | 8 Thou shalt not make thee any graven image, or any likeness of any thing that is in heaven above, or that is in the earth beneath, or that is in the waters beneath the earth: |
| 9 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres brøde på børn af dem, som hader mig, | 9 Du skalt icke tilbede dem / ey heller tiene dem: Thi Jeg (er) HErren djn Gud / en njdkier Gud / som hiemsøger Fædres Ondskab ofver Børnene / oc ofver dem i tredie / oc ofver dme fierde Led / for dem som mig hade. | 9 Thou shalt not bow down thyself unto them, nor serve them: for I the LORD thy God am a jealous God, visiting the iniquity of the fathers upon the children unto the third and fourth generation of them that hate me, |
| 10 men i tusind led viser miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine bud! | 10 Oc som giøre Miskundhed mod de Tusinde / som elske mig oc holde mjne Bud. | 10 And showing mercy unto thousands of them that love me and keep my commandments. |
| 11 du må ikke misbruge Herren din Guds navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans navn! | 11 Du skalt icke tage HErrens djn Guds Nafn forfængeligen: Thi HErren vil icke lade (hannem) være uskyldig / som tager hans nafn forfængelig. | 11 Thou shalt not take the name of the LORD thy God in vain: for the LORD will not hold him guiltless that taketh his name in vain. |
| 12 Tag vare på hviledagen, så du holder den hellig, således som Herren din Gud har pålagt dig! | 12 Holt Sabbaths Dagen / ad du helliger den / som HErren djn Gud hafver budit dig. | 12 Keep the sabbath day to sanctify it, as the LORD thy God hath commanded thee. |
| 13 I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, | 13 Sex Dage skalt du arbeyde oc giøre all djn Gierning: | 13 Six days thou shalt labour, and do all thy work: |
| 14 men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse eller dit æsel eller noget af dit kvæg eller den fremmede inden dine porte, for at din træl og trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv. | 14 Men den sivende Dag er det Sabbat for HErren djn Gud : Da skalt du intet Arbeyde giøre / Du eller djn Søn / eller djn Datter / eller djn Svend / eller djn Tieniste Pige / eller djn Oxe / eller djn Asen / eller noget djt Qveg / eller den Fremmede / som er inden djne Porte / paa det ad djn Svend oc djn Pige maa hvile dem / som du. | 14 But the seventh day is the sabbath of the LORD thy God: in it thou shalt not do any work, thou, nor thy son, nor thy daughter, nor thy manservant, nor thy maidservant, nor thine ox, nor thine ass, nor any of thy cattle, nor thy stranger that is within thy gates; that thy manservant and thy maidservant may rest as well as thou. |
| 15 Kom i hu, at du selv var træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm; det er derfor, Herren din Gud har pålagt dig at fejre hviledagen! | 15 Oc du skalt komme i hu / ad du varst en Træll i Ægypti Land / oc HErren djn Gud udførde dig der fra med en veldig Haand oc med en udract Arm: Derfor hfver HErren djn Gud budit dig / ad du skalt holde Sabbaths Dagen. | 15 And remember that thou wast a servant in the land of Egypt, and that the LORD thy God brought thee out thence through a mighty hand and by a stretched out arm: therefore the LORD thy God commanded thee to keep the sabbath day. |
| 16 Ær din fader og din moder, således som Herren din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt liv, og det må gå dig vel i det land, Herren din Gud vil give dig. | 16 Ær djn Fader oc djn Moder som HErren djn Gud hafver gudit dig / paa det / ad djne Dage skulle forlænges / oc ad det maa gaa dig vel i Landet / som HErren djn Gud gifver dig. | 16 Honour thy father and thy mother, as the LORD thy God hath commanded thee; that thy days may be prolonged, and that it may go well with thee, in the land which the LORD thy God giveth thee. |
| 17 Du må ikke slå ihjel! | 17 Du skalt icke ihielslaa. | 17 Thou shalt not kill. |
| 18 du må ikke bedrive hor! | 18 Oc du skalt icke bedrifve Hoor. | 18 Neither shalt thou commit adultery. |
| 19 Du må ikke stjæle! | 19 Oc du skalt icke stiæle. | 19 Neither shalt thou steal. |
| 20 Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste! | 20 Oc du skalt icke bære falskt Vidne imod djn Næste. | 20 Neither shalt thou bear false witness against thy neighbour. |
| 21 Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke attrå din næstes hus, hans mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget, der hører din næste til! | 21 Oc du skalt icke begære djn Næstis Hustru: oc du skalt ey begære djn Næstis huus / hans Agger / eller hans Svend / eller hans Pige / hans Oxe / eller hans Asen / eller noget som hør djn Næste til. | 21 Neither shalt thou desire thy neighbour's wife, neither shalt thou covet thy neighbour's house, his field, or his manservant, or his maidservant, his ox, or his ass, or any thing that is thy neighbour's. |
| 22 Disse ord talede Herren til hele eders forsamling på bjerget ud fra ilden, skyen og mulmet med vældig røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to stentavler og gav mig dem. | 22 Disse Ord talde HErren til eders gandske Meenighed / paa bierget: Midt af Jlden / Skyen oc Mørcket / med stoor Røst /oc lagde intet der til / oc hand skref dem paa to SteenTafler / oc fick mig dem. | 22 These words the LORD spake unto all your assembly in the mount out of the midst of the fire, of the cloud, and of the thick darkness, with a great voice: and he added no more. And he wrote them in two tables of stone, and delivered them unto me. |
| 23 Men da I hørte røsten, der lød ud fra mørket, medens bjerget stod i lys lue, kom I, alle overhovederne for eders stammer og eders ældste, hen til mig | 23 Oc det skeede / der J hafde hørt Røste midt af Mørcket / oc Bierget som brænde med Jld / da traadde J til mig / alle Øfverste iblant edres Slecter / oc eders Ældste / | 23 And it came to pass, when ye heard the voice out of the midst of the darkness, (for the mountain did burn with fire,) that ye came near unto me, even all the heads of your tribes, and your elders; |
| 24 og sagde: »Se, Herren vor Gud har ladet os skue sin herlighed og storhed, og hans røst har vi hørt ud fra ilden; i dag har vi oplevet, at Gud kan tale med mennesker, uden at de dør. | 24 Oc sagde: See / HErren vor Gud hafver ladit os see sin Herlighed oc sin Majestæt / oc vi hafve hørt hans Røst midt af Jlden / vi saae paa denne Dag / ad Gud vilde tale med Mennisket / oc det blef ved Ljfvet. | 24 And ye said, Behold, the LORD our God hath showed us his glory and his greatness, and we have heard his voice out of the midst of the fire: we have seen this day that God doth talk with man, and he liveth. |
| 25 Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på Herren vor Guds røst, må vi dø! | 25 Oc hvorfor skulle vi nu døe / ad denne stoore Jld skal fortære os? Høre vi meere HErrens vor Guds Røst / da døe vi. | 25 Now therefore why should we die? for this great fire will consume us: if we hear the voice of the LORD our God any more, then we shall die. |
| 26 Thi hvilken dødelig har nogen sinde som vi hørt den levende Guds røst ud fra ilden og levet? | 26 Thi hva er noget Menniske / ad det kan høre den lefvende Guds Røst som taler midt af Jlden / som vi / oc blifve lefvende? | 26 For who is there of all flesh, that hath heard the voice of the living God speaking out of the midst of the fire, as we have, and lived? |
| 27 Træd du hen og hør alt, hvad Herren vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad Herren vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter.« | 27 Gack du fræm / oc hør alt det som HErren vor Gud vil sige / oc sjg du os alt det som HErren vor Gud vil sige til dig / oc vi ville høre os giøre (det.) | 27 Go thou near, and hear all that the LORD our God shall say: and speak thou unto us all that the LORD our God shall speak unto thee; and we will hear it, and do it. |
| 28 Og da Herren hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: »Jeg har hørt, hvad dette folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret; | 28 Der HErren hørde eders Ords Røst / der J talede med mig / da sagde HErren til mig: Jeg hafver hørt dette Folckis Ords Røst / som de hafde talet til dig / det er alt got som de hafve talet. | 28 And the LORD heard the voice of your words, when ye spake unto me; and the LORD said unto me, I have heard the voice of the words of this people, which they have spoken unto thee: they have well said all that they have spoken. |
| 29 gid de alle dage må have et sådant hjerte, at de frygter mig og holder alle mine bud, for at det må gå dem og deres børn vel evindelig. | 29 Ah / afde de saadant et Hierte / ad frycte mig / oc bevare alle mjne Bud / alle Dage / ad det maatte gaa dem vil / oc deres Børn ævindeligen. | 29 O that there were such an heart in them, that they would fear me, and keep all my commandments always, that it might be well with them, and with their children for ever! |
| 30 gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres telte; | 30 Gack sjg dem / Gaar hiem i eders Pauluun. | 30 Go say to them, Get you into your tents again. |
| 31 men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle budene, anordningerne og lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det land, jeg vil give dem i eje!« | 31 Oc du skalt her hos mig /ad jeg kand tale med dig alle Bud / oc Skick / oc Ræt hvilcke du skalt lære dem / ad de skulle giøre ( derefter) i Landet / som Jeg gifver dem ad besidde. | 31 But as for thee, stand thou here by me, and I will speak unto thee all the commandments, and the statutes, and the judgments, which thou shalt teach them, that they may do them in the land which I give them to possess it. |
| 32 Gør derfor omhyggeligt således, som Herren eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre; | 32 Saa holder (det) ad J (det) giøre / som HErren eders Gud hafver budit eder / J skulle icke vige til høyre eller venstre Sjde. | 32 Ye shall observe to do therefore as the LORD your God hath commanded you: ye shall not turn aside to the right hand or to the left. |
| 33 følg altid den vej, som Herren eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i live og få det godt og leve længe i det land,i skal tage i besiddelse! | 33 Paa all den Vey / som HErren eders Gud hafver budit eder / skulle J vandre / ad j maa lefve / oc det kand gaa eder vel / oc J kunde længe lefve i det Land / som J skulle besidde. | 33 Ye shall walk in all the ways which the LORD your God hath commanded you, that ye may live, and that it may be well with you, and that ye may prolong your days in the land which ye shall possess. |