Femte Mosebog 6 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Dette er budet, anordningerne og lovbudene, som Herren eders Gud har påbudt at lære eder at handle efter i det land, I skal over og tage i besiddelse, | 1 VI. Capitel. OC det er det Bud / de Skicke oc de Rætte / som HErren eders Gud hafver budit / ad mand skal lære eder at giøre i Landet / hvor hen j skulle drage / ad besidde det. | 1 Now these are the commandments, the statutes, and the judgments, which the LORD your God commanded to teach you, that ye might do them in the land whither ye go to possess it: |
| 2 for at du alle dine levedage må frygte Herren din Gud og holde alle hans anordninger og bud, som jeg giver dig, du selv, din søn og din sønnesøn, og få et langt liv. | 2 Ad du skalt frycte HErren djn Gud / ad holde alle hans Skick oc hans Bud / som jeg biuder dig / du oc djn Søn / oc djn Sønne søn / alle dine Ljfvis Dage / oc ad du maat længe lefve. | 2 That thou mightest fear the LORD thy God, to keep all his statutes and his commandments, which I command thee, thou, and thy son, and thy son's son, all the days of thy life; and that thy days may be prolonged. |
| 3 Hør derfor, Israel, og gør omhyggeligt efter dem, for at det kan gå dig vel, og for at I må blive overvættes talrige, således som Herren, dine fædres Gud, har forjættet dig, i et land, der flyder med mælk og honning. | 3 Oc du Jsrael skalt høre oc bevare (dette/) ad giøre (der efter) Ad det maa gaa dig vel / oc ad du maa blifve meget mangfoldig / som HErren djne Fædres Gud hafver sagt dig / i et Land som flyder med Melck oc Honnig. | 3 Hear therefore, O Israel, and observe to do it; that it may be well with thee, and that ye may increase mightily, as the LORD God of thy fathers hath promised thee, in the land that floweth with milk and honey. |
| 4 Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een. | 4 Hør Jsrael / HErren vore Gud / ere eene HErren. | 4 Hear, O Israel: The LORD our God is one LORD: |
| 5 Og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke. | 5 Oc du skalt elske HErren djn Gud af dit gandske Hierte / oc af djn gandske Siel / oc af alldjn Formue. | 5 And thou shalt love the LORD thy God with all thine heart, and with all thy soul, and with all thy might. |
| 6 Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; | 6 Oc disse Ord skal jeg biuder dig i Dag / (skulle være) paa dit Hierte. / Oc du skalg igientage dem for djne Børn / | 6 And these words, which I command thee this day, shall be in thine heart: |
| 7 og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når dusidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op; | 7 oc tale om dem / naar du sidder i dit Huus / oc naar du gaar paa Veyen / oc naar du ligger dig ned / eller naar du opstaar. | 7 And thou shalt teach them diligently unto thy children, and shalt talk of them when thou sittest in thine house, and when thou walkest by the way, and when thou liest down, and when thou risest up. |
| 8 du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande, | 8 Oc du skalt binde dem til et Tegn paa djn Haand / oc de skulle være dig til Spand medlem djne Øyne. | 8 And thou shalt bind them for a sign upon thine hand, and they shall be as frontlets between thine eyes. |
| 9 og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte. | 9 Oc du skalt skrifve dem paa Dørtræene af dit Huus / oc paa djne Porte. | 9 And thou shalt write them upon the posts of thy house, and on thy gates. |
| 10 Og når Herren din Gud fører dig ind i det land, han tilsvor dine fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke byer, som du ikke har bygget, | 10 Oc det skal skee / naar HErren djn Gud fører dig ind i det Land / som hand hafver soorit djne Forfædre / Abraham / Jsaac oc Jacob / ad gifve dig Stæder / stoore oc skiøne / som du hafver icke bygd / | 10 And it shall be, when the LORD thy God shall have brought thee into the land which he sware unto thy fathers, to Abraham, to Isaac, and to Jacob, to give thee great and goodly cities, which thou buildedst not, |
| 11 huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede ciesterner, som du ikke har udhugget, vingårde og olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mæt, | 11 Oc Huus fulde af alt got / som du hafver icke opfyldti / oc udhugne Brønde / som du hafver icke udhuggit / Vjngaard oc Oliebierge / som du hafver icke plantit / ad du maat æde oc blifve mæt: | 11 And houses full of all good things, which thou filledst not, and wells digged, which thou diggedst not, vineyards and olive trees, which thou plantedst not; when thou shalt have eaten and be full; |
| 12 vogt dig da for at glemme Herren, som førte dig ud af Ægypten, af trællehuset; | 12 (Saa) tag dig vare / ad du icke / maa skee / forglemmer HErren / som udførde dig af Ægypti Land af Trælles Huus. | 12 Then beware lest thou forget the LORD, which brought thee forth out of the land of Egypt, from the house of bondage. |
| 13 Herren din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans navn skal du svælge! | 13 Du skalt frycte HErren djn Gud / oc tiene hannem / oc du skalt svære ved hans Nafn. | 13 Thou shalt fear the LORD thy God, and serve him, and shalt swear by his name. |
| 14 I må ikke holde eder til andre guder, til nogen af de omboende folks guder, | 14 J skulle icke gaae efter andre Gud / af de Folckes Guder / som ere omkring eder: | 14 Ye shall not go after other gods, of the gods of the people which are round about you; |
| 15 thi Herren din Gud er en nidkær Gud i din midte; ellers vil Herren din Guds vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af jorden. | 15 Thi HErren djn Gud er den njdkier Gud iblant dig : Ad HErrens djn Guds Vrede / maa skee / skal icke lifve grum ofver dig / oc hand skal lade ødelegge dig af Jorderige. | 15 (For the LORD thy God is a jealous God among you) lest the anger of the LORD thy God be kindled against thee, and destroy thee from off the face of the earth. |
| 16 I må ikke friste Herren eders Gud, som I gjorde ved Massa. | 16 J skulle icke friste HErren eders Gud / som j fristede hannem i Massa. | 16 Ye shall not tempt the LORD your God, as ye tempted him in Massah. |
| 17 I skal omhyggeligt holde Herren eders Guds bud, vidnesbyrd og anordninger, som han har pålagt dig; | 17 (Men) J skulle flitteligen holde HErrens eders Guds Bud / oc hans Vidnisbyrd oc hans Skick / som hand hafver budit dig. | 17 Ye shall diligently keep the commandments of the LORD your God, and his testimonies, and his statutes, which he hath commanded thee. |
| 18 og du skal gøre, hvad der er ret og godt i Herrens øjne, for at det må gå dig vel, og du må komme ind og få det herlige land i eje. Som Herren tilsvor dine fædre, | 18 Ad du giør det som er ret oc got for HErrens Øyne / paa det ade det skal gaa dig vel / oc ad du skalt indgaa / oc indtage det gode Land / hvilcket HErren hafver soorit djne Forfædre. | 18 And thou shalt do that which is right and good in the sight of the LORD: that it may be well with thee, and that thou mayest go in and possess the good land which the LORD sware unto thy fathers, |
| 19 idet han jager alle dine fjender bort foran dig, som Herren har sagt! | 19 Ad hand skal fordrifve eder djne Fiender for dig / som HErren hafver sagt. | 19 To cast out all thine enemies from before thee, as the LORD hath spoken. |
| 20 Når din søn i fremtiden spørger dig: »Hvorledes har det sig med de vidnesbyrd, anordninger og lovbud, som Herren vor Gud gav eder?« | 20 Naar djn Søn spør dig da ad her efter / oc siger: Hva er det for Vidnisbyrd / oc Skick oc Rætte / som HErren vor Gud hafver budit eder? | 20 And when thy son asketh thee in time to come, saying, What mean the testimonies, and the statutes, and the judgments, which the LORD our God hath commanded you? |
| 21 Så skal du svare din søn således: »Vi var engang Faraos trælle i Ægypten; men Herren førte os ud af Ægypten med stærk hånd. | 21 Da skalt du sige til djn Søn: Vi vare Pharais Trælle i Ægypten / oc HErren udførde os af Ægypten / med en veldig Haand. | 21 Then thou shalt say unto thy son, We were Pharaoh's bondmen in Egypt; and the LORD brought us out of Egypt with a mighty hand: |
| 22 Og Herren udførte tegn og store, ødelæggende undere på Ægypten, på Farao og hele hans hus, lige for vore øjne; | 22 Oc HErren giorde Tegn / oc stoore underlige Gierninger oc ulycke i Ægypten / paa Pharao / oc paa alt hans Huus / for vore Øyne. | 22 And the LORD showed signs and wonders, great and sore, upon Egypt, upon Pharaoh, and upon all his household, before our eyes: |
| 23 men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det land, han havde tilsvoret vore fædre. | 23 Oc hand førde os der fra / paa det ad hand vilde indføre os / ad gifve os det Land / som hand hafde soorit vore Forfædre. | 23 And he brought us out from thence, that he might bring us in, to give us the land which he sware unto our fathers. |
| 24 Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i live, som det hidtil er sket. | 24 Oc HErren hafver budit os ad giøre efter alle disse Skicke / ad vi skulle frycte HErren vor Gud / ad det maa gaae os vel alle Dage / ad holde os ved Ljfvet / som paa denne Dag. | 24 And the LORD commanded us to do all these statutes, to fear the LORD our God, for our good always, that he might preserve us alive, as it is at this day. |
| 25 Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds ansigt, når vi handler efter alle disse anordninger, således som han har pålagt os!« | 25 Oc det skal vorde os Retfærdighed / naar vi tage vare paa ad holde alle disse Bud for HErrens vor Guds Ansict / som hand hafver budit os. | 25 And it shall be our righteousness, if we observe to do all these commandments before the LORD our God, as he hath commanded us. |