Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Femte Mosebog 8

1931

1647

King James Version

1 alle de bud, jeg i dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I må blive i live og blive mangfoldige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren tilsvor eders fædre. 1 VIII. Capitel. J Skulle holde alle de Bud / som jeg bider i Dag / ad giøre (der efter/) ad J kunde lefve oc mangfoldiggiøres / oc komme ind oc arfveligen besidde det Land / som HErren hafver soorit eders Forfædre. 1 All the commandments which I command thee this day shall ye observe to do, that ye may live, and multiply, and go in and possess the land which the LORD sware unto your fathers.
2 Og du skal komme i hu, hvorledes Herren din Gud i disse fyrretyve år har ført dig i ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på prøve og for at se, hvad der boede i dit hjerte, om du ville holde hans bud eller ej. 2 Oc du skalt ihukomme al den Vey / som HErren djn Gud hafver leedt dig igiennem / nu fyrretive Aar / i Ørcken / ad ydmyge dig / ad forsøge dig / ad kiende hvad der var i dit Hierte / om du vilde hodle hans Bud eller ey. 2 And thou shalt remember all the way which the LORD thy God led thee these forty years in the wilderness, to humble thee, and to prove thee, to know what was in thine heart, whether thou wouldest keep his commandments, or no.
3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig så manna at spise, en føde, som hverken du eller dine fædre før kendte til, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene; men ved alt, hvad der udgår af Herrens mund, lever mennesket. 3 Oc hand ydmygede dig oc lod dig hungre / oc gaf dig Man ad æde / hvilcket du icke kiende / oc ey djne Fædre kiende / ad hand vilde lade dig vide / ad Mennisket lefver icke ved Brødet alleene / Men mennisket lefver ved alt det som gaar ud af HErrens Mund. 3 And he humbled thee, and suffered thee to hunger, and fed thee with manna, which thou knewest not, neither did thy fathers know; that he might make thee know that man doth not live by bread only, but by every word that proceedeth out of the mouth of the LORD doth man live.
4 Dine klæder blev ikke slidt af kroppen på dig, og dine fødder hovnede ikke i disse fyrretyve år: 4 Dit Klædebon blef icke gammelt paa dig / oc djn Food blef icke hofven udi fyrretive Aar. 4 Thy raiment waxed not old upon thee, neither did thy foot swell, these forty years.
5 Så vid da og tag dig til hjerte, at Herren optugter dig, som en mand optugter sin søn. 5 Saa kant du jo kiende i dit Hierte / ad lige som en Mand kunde tucte sin Søn / hafver HErren djn Gud tuctet dig. 5 Thou shalt also consider in thine heart, that, as a man chasteneth his son, so the LORD thy God chasteneth thee.
6 Og hold Herren din Guds bud, så du vandrer på hans veje og frygter ham. 6 Saa holt HErrens djn Guds Bud / ad vandre i hans Veye oc ad frycte hannem. /6 Therefore thou shalt keep the commandments of the LORD thy God, to walk in his ways, and to fear him.
7 Thi Herren din Gud vil føre dig ind i et herligt land, et land med vandbække, kilder og strømme, der vælder frem på bjerg og dal, 7 Thi HErren djn Gud fører dig i et godt Land / et Land som Vandbecke / Kilder oc dybe Vandføring (ere udi/) som udflyde udi Dalene oc hos Biergene:7 For the LORD thy God bringeth thee into a good land, a land of brooks of water, of fountains and depths that spring out of valleys and hills;
8 et land med hvede og byg, med vinstokke, figentræer og granatæbletræer, et land med oliventræer og honning, 8 Et land med Hvede / oc Byb / oc Vjntræ / oc Figentræ/ oc Granat Æble : Et Land der Olie Træ oc Honnig (er udi:) 8 A land of wheat, and barley, and vines, and fig trees, and pomegranates; a land of oil olive, and honey;
9 et land, hvor du ikke skal tære fattigmands brød, hvor du intet skal mangle, et land, hvis sten giver jern, og i hvis bjerge du kan hugge kobber.9 ET Land hvort du skal icke æde brød med Armod / hvor dig skal icke fattis noget : Et Land / hvis Steene ere jern / oc af hvis Bierge du kand udhugge Kabber. 9 A land wherein thou shalt eat bread without scarceness, thou shalt not lack any thing in it; a land whose stones are iron, and out of whose hills thou mayest dig brass.
10 Men når du så spiser dig mæt, skal du love Herren din Gud for det herlige land, han gav dig. 10 Oc du skalt æde oc blifve mæt / oc lofve HErren djn Gud for det gode Land / som hand hafver gifvit dig.10 When thou hast eaten and art full, then thou shalt bless the LORD thy God for the good land which he hath given thee.
11 Vogt dig for at glemme Herren din Gud, så du ikke holder hans bud, lovbud og anordninger, som jeg i dag pålægger dig. 11 Var dig / ad du / maaske / icke forglemmer HErren djn Gud / ad du icke holder hans Bud / oc hans Ræt / oc hans Skick / som jheg biuder dig i Dag. 11 Beware that thou forget not the LORD thy God, in not keeping his commandments, and his judgments, and his statutes, which I command thee this day:
12 Når du da spiser dig mæt og bygger gode huse og bor i dem, 12 Ad du icke / maa skee / skalt æde oc blifve mæt / oc opbygge skiøne Huus / oc boe (der i:) 12 Lest when thou hast eaten and art full, and hast built goodly houses, and dwelt therein;
13 og dit hornkvæg og småkvæg øges, og dit sølv og guld øges, og alt, hvad du ejer, øges, 13 Oc dit Fæ oc djne Faar skulle mangfoldiggiøres dig. 13 And when thy herds and thy flocks multiply, and thy silver and thy gold is multiplied, and all that thou hast is multiplied;
14 lad så ikke dit hjerte blive hovmodigt, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af trællehuset, 14 Oc dit Hierte skulle ophefvis / oc du skulle forglemme HErren djn Gud / som udførde dig af Ægypti Land af Trælles Huus. 14 Then thine heart be lifted up, and thou forget the LORD thy God, which brought thee forth out of the land of Egypt, from the house of bondage;
15 ham, som ledte dig i den store, grufulde ørken med dens giftslanger og skorpioner og vandløse ødemarker, ham, som lod vand vælde frem til dig af den flinthårde klippe, 15 Som lidde dig igiennem den stoore oc forfærdelige Ørcken / hvor der vare gloende Hugorme oc Scorpioner / oc tørre Steder uden Vand : Som lod dig Vand udflyde af en haard Steenklippe : 15 Who led thee through that great and terrible wilderness, wherein were fiery serpents, and scorpions, and drought, where there was no water; who brought thee forth water out of the rock of flint;
16 ham, som i ørkenen gav dig manna at spise, som dine fædre ikke kendte til, dig til ydmygelse og prøvelse, for i de kommende dage at kunne gøre vel imod dig! 16 Som fødde dig med Man i Ørcken / hvilcket djne Forfædre kiende icke : Ad hand kunde ydmyge dig / oc giøre vel mod dig i djn sidste Tjd. 16 Who fed thee in the wilderness with manna, which thy fathers knew not, that he might humble thee, and that he might prove thee, to do thee good at thy latter end;
17 Og sig ikke ved dig selv: »Det er min egen kraft og min egen hånds styrke, der har skaffet mig den rigdom.« 17 Oc du maatte ellers sige i dit Hierte / Mjen Mact oc mjne Hænders Styrcke / hafve udret mig denne mectige Gierninger. 17 And thou say in thine heart, My power and the might of mine hand hath gotten me this wealth.
18 Men kom Herren din Gud i hu; thi ham er det, der giver dig kraft til at vinde dig rigdom for at stadfæste den pagt, han tilsvor dine fædre, således som det nu er sket. 18 Men ad du skulde tæncke paa HErren djn Gud / Thi hand er den som gifver dig Kraft / ad giøre mectige Gierninger / paa det ad hand vilde holde sin Pact / som hand soor djne Forfædre / som paa denne Dag. 18 But thou shalt remember the LORD thy God: for it is he that giveth thee power to get wealth, that he may establish his covenant which he sware unto thy fathers, as it is this day.
19 Men hvis du glemmer Herren din Gud og holder dig til andre guder ogdyrker og tilbeder dem, så vidner jeg for eder i dag, at I skal gå til grunde. 19 Oc det skal skee / om du forglemmer HErren djn Gud / oc vandrer efter andre Guder / oc tiener dem / oc tilbeder dem : Da vidner jeg ofver eder i Dag / ad J skulle plat ødelegges. 19 And it shall be, if thou do at all forget the LORD thy God, and walk after other gods, and serve them, and worship them, I testify against you this day that ye shall surely perish.
20 Som de folk, Herren lader gå til grunde for eder, skal I gå til grunde, til straf for at I ikke ville adlyde Herren eders Gud! 20 Lige som Hedningene / hvilcke HErren ødelegger for eders Øyne / saa skulle J oc ødelegges / fordi J hørde icke paa HErrens eders Guds Røst.20 As the nations which the LORD destroyeth before your face, so shall ye perish; because ye would not be obedient unto the voice of the LORD your God.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel