Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Femte Mosebog 9

1931

1647

King James Version

1 Hør, Israel! du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til herre over folk, der er større og mægtigere end du selv, over store byer med himmelhøje fæstningsværker; 1 IX. Capitel. HØr Jsrael / du gaar i Dag ofver Jordanen / ad komme / ad indtage Folck / større oc sterckere end du / stoore Stæder oc befæstede til Himmelen: 1 Hear, O Israel: Thou art to pass over Jordan this day, to go in to possess nations greater and mightier than thyself, cities great and fenced up to heaven,
2 over et stort folk, høje som kæmper, anakiternes efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde stand mod anakiterne!« 2 Et stoort oc høyt Folck / Anakims Børn / som du hafver kiendt oc du hafver hørt (tale om/) Hvo kand staa mod Anaks Børn? 2 A people great and tall, the children of the Anakims, whom thou knowest, and of whom thou hast heard say, Who can stand before the children of Anak!
3 Så skal du nu vide, at det er Herren din Gud, der går foran dig som en fortærende ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i hast, således som Herren har sagt dig. 3 Saa skalt du vide i Dag / ad HErren djn Gud hand gaar fræm for dig / en fortærendis Jld / hand skal ødelegge dem / oc hand skal kaste dem ned for dig / oc du skalt fordrifve dem oc ødelegge dem snart / som HErren talde til dig. 3 Understand therefore this day, that the LORD thy God is he which goeth over before thee; as a consuming fire he shall destroy them, and he shall bring them down before thy face: so shalt thou drive them out, and destroy them quickly, as the LORD hath said unto thee.
4 når Herren din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: »For min retfærdigheds skyld lod Herren mig komme ind og tage dette land i besiddelse!« Thi det er for disse folks ugudeligheds skyld, at Herren driver dem bort foran dig! 4 Naar HErren djn Gud hafver nu udstøt dem for dig / da skalt du icke sig i dit Hierte / sigendis: For mjn Retfærdigheds skyld / hafver HErren ført mig hjd ad besidde dette Land / oc for disse Hedningers ugudeligheds skyld uddrifver HErren dem for dig. 4 Speak not thou in thine heart, after that the LORD thy God hath cast them out from before thee, saying, For my righteousness the LORD hath brought me in to possess this land: but for the wickedness of these nations the LORD doth drive them out from before thee.
5 Det er ikke for din retfærdigheds eller dit ædle hjertes skyld, du kommer ind og tager deres land i besiddelse, nej, det er på grund af disse folks ondskab, at Herren driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det ord, han tilsvor dine fædre,.Abraham, Isak og Jakob. 5 Icke for djn Retfærdigheds skyld / eller for dit Hiertis Opricktigheds skyld / komer du / ad indtage deres Land : Men for disse Hedningers ugudeligheds skyld / fordrifver HErren djn Gud dem for dig / oc for ad stadfærste det Ord / som HErren soor djne Forfædre Abraham / Jsaac oc Jacob. 5 Not for thy righteousness, or for the uprightness of thine heart, dost thou go to possess their land: but for the wickedness of these nations the LORD thy God doth drive them out from before thee, and that he may perform the word which the LORD sware unto thy fathers, Abraham, Isaac, and Jacob.
6 Så vid da, at det ikke er for din retfærdigheds skyld, at Herren din Gud giver dig dette herlige land i eje; thi du er et folk med hårde halse!6 Saa skalt du vide / ad HErren djn Gud icke for djn Retfærdigheds skyld gifver dig dette gode Land / ad besidde det / Thi du elst et haardnacket Folck. 6 Understand therefore, that the LORD thy God giveth thee not this good land to possess it for thy righteousness; for thou art a stiffnecked people.
7 Kom i hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede Herren din Gud i ørkenen! Lige fra den dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til stedet her, har I været genstridige mod Herren. 7 Kom i hu / glem icke / ad du fortørnede HErren djn Gud i Ørcken / fra den Dag du uddrogst af Ægypti Land / indtil J ere komne til denne Sted / hafve J været HErren ulydige.7 Remember, and forget not, how thou provokedst the LORD thy God to wrath in the wilderness: from the day that thou didst depart out of the land of Egypt, until ye came unto this place, ye have been rebellious against the LORD.
8 Ved Horeb fortørnede I Herren, og Herren blev vred på eder, så han ville ødelægge eder. 8 Oc J fortørnede HErren i Horeb / oc HErren blef forbittret paa eder / ad ødelegge eder: 8 Also in Horeb ye provoked the LORD to wrath, so that the LORD was angry with you to have destroyed you.
9 Da jeg var steget op på bjerget for at modtage stentavlerne, den pagts tavler, som Herren havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på bjerget fyrretyve dage og fyrretyve nætter uden at spise eller drikke, 9 Der jeg var opgangen paa Bierget / ad annamme de SteenTafler / Pactens Tafler / som HErren giorde med eder / oc jeg blef paa Bierget Fyrretive Dag oc fyrretive Nætter / jeg aad icke Brød / oc ey drack Vand. 9 When I was gone up into the mount to receive the tables of stone, even the tables of the covenant which the LORD made with you, then I abode in the mount forty days and forty nights, I neither did eat bread nor drink water:
10 og Herren gav mig de to stentavler, beskrevne med Guds finger; og på dem stod alle de ord, Herren havde talt til eder på bjerget ud fra ilden, den dag I var forsamlet. 10 Oc HErren gaf mig to Stentafler / skrefne med Guds Finger / oc paa dem (var skrefvit) efter alle de Ord som HErren talde med eder paa Bierget / midt af Jlden / paa Forsamlingens Dag. 10 And the LORD delivered unto me two tables of stone written with the finger of God; and on them was written according to all the words, which the LORD spake with you in the mount out of the midst of the fire in the day of the assembly.
11 Da de fyrretyve dage og fyrretyve nætter var omme, gav Herren mig de to stentavler, pagtens tavler. 11 Oc der de fyrretive Dag oc fyrretive Nætter vare ude / da gaf HErren mig de to Steen Tafler / (som vare) Pactens Tafler: 11 And it came to pass at the end of forty days and forty nights, that the LORD gave me the two tables of stone, even the tables of the covenant.
12 Og Herren sagde til mig: »Stå op og skynd dig ned herfra, thi det folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt billede!« 12 Oc HErren sagde til mig / Giør dig rede / gack hasteligen ned her fra / Thi dit Folck som du udførde af Ægypten / hafver fordærfvit det / De ere snarligen vigede af den Vey / som jeg bød dem / De hafve giort dem et støbt Billede. 12 And the LORD said unto me, Arise, get thee down quickly from hence; for thy people which thou hast brought forth out of Egypt have corrupted themselves; they are quickly turned aside out of the way which I commanded them; they have made them a molten image.
13 Og Herren sagde til mig: »Jeg har set dette folk, og se, det er et folk med hårde halse; 13 Oc HErren sagde til mig / sigendis: Jeg hafver seet dette Folck / oc see / det er et haardnacket Folck. 13 Furthermore the LORD spake unto me, saying, I have seen this people, and, behold, it is a stiffnecked people:
14 lad mig i fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres navn under himmelen; så vil jeg gøre dig til et folk, mægtigere og større end det!« 14 Lad mig bestemme / oc jeg vil ødelegge dem / oc udslette deres nafne under Himmelen / oc jeg vil giøre dig til et sterckere oc mangfoldigere Folck / end dette. 14 Let me alone, that I may destroy them, and blot out their name from under heaven: and I will make of thee a nation mightier and greater than they.
15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra bjerget med pagtens to tavler i mine hænder, medens bjerget brændte i lys lue; 15 Oc jeg vende mig / oc gick ned ad Bierget / oc hafde de to Pactis Tafler i baade mjne Hænder : 15 So I turned and came down from the mount, and the mount burned with fire: and the two tables of the covenant were in my two hands.
16 og jeg så, og se, I havde syndet mod Herren eders Gud, I havde lavet eder en støbt tyrekalv; hastigt var I veget fra den vej, Herren havde foreskrevet eder. 16 Oc jeg saa / oc see / Da hafde J syndet imod HErren eders Gud / J hafde giort eder en støbt Kalf / i vare snarligen vigede af den Vey / som HErren hafde bødit eder. 16 And I looked, and, behold, ye had sinned against the LORD your God, and had made you a molten calf: ye had turned aside quickly out of the way which the LORD had commanded you.
17 Da greb jeg de to tavler og kastede dem ud af mine hænder og knuste dem for eders øjne. 17 Da tog jeg begge Tafler / oc kaste dem af baade mjne Hænder / oc sloo dem sønder for eders Øyne. 17 And I took the two tables, and cast them out of my two hands, and brake them before your eyes.
18 Og derpå faldt jeg ned for Herrens åsyn fyrretyve dage og fyrretyve nætter ligesom forrige gang, uden at spise eller drikke, for alle eders synders skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, så I fortørnede ham. 18 Oc falt ned for HErren / som tilforn fyrretive Dage oc fyrretive Nætter / jeg aad icke Brød oc ey drack Vand / for alle eders Synders skyld / som J syndede / ad giøre det onde for HErrens Øyen / ad opperre hannem. 18 And I fell down before the LORD, as at the first, forty days and forty nights: I did neither eat bread, nor drink water, because of all your sins which ye sinned, in doing wickedly in the sight of the LORD, to provoke him to anger.
19 Thi jeg frygtede for, at Herren skulle tilintetgøre eder i den vrede og harme, som opfyldte ham imod eder. Og Herren bønhørte mig også den gang! 19 Thi jeg fryctede for den Vrede og Hastighed / med hvilckenHErren var fortørniet ofver eder / ad ødelegge eder / men HErren hørde mig ocsaa den gang. 19 For I was afraid of the anger and hot displeasure, wherewith the LORD was wroth against you to destroy you. But the LORD hearkened unto me at that time also.
20 Også på Aron blev Herren vred, så han ville tilintetgøre ham; men den gang gik jeg også i forbøn for Aron. 20 Men HErren var oc saare vred paa Aaron / ad ødelegge hannem / men jeg bad oc for Aaron paa den Tjd. 20 And the LORD was very angry with Aaron to have destroyed him: and I prayed for Aaron also the same time.
21 Men eders syndige værk, kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint støv, og støvet kastede jeg i bækken, som løber ned ad bjerget.21 Men eders Synd / den Kalf som J hafde giort / tog jeg oc opbrænde den med Jld / oc støtte den ad den blef knust smaa / indtil den blef til Støf / oc jeg kaste den Støf i Bæcken / som flyder ned af Bierget.21 And I took your sin, the calf which ye had made, and burnt it with fire, and stamped it, and ground it very small, even until it was as small as dust: and I cast the dust thereof into the brook that descended out of the mount.
22 Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'ava fortørnede I Herren. 22 Disligest giorde i HErren oc vred i Thabeera oc i Massa oc hos Biegerlighedens Grafver. 22 And at Taberah, and at Massah, and at Kibrothhattaavah, ye provoked the LORD to wrath.
23 Og da Herren lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det land i besiddelse, som han ville give eder, trodsede I Herren eders Guds befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke. 23 Oc der HErren sende eder af Kades Barnea / oc sagde: Gaar hen op oc indtager Landet / som jeg hafver gifvit eder: Da blefve J HErrens eders Guds Mund gienstridige / oc troede icke paa hannem / oc lydde ey heller paa hans Røst. 23 Likewise when the LORD sent you from Kadeshbarnea, saying, Go up and possess the land which I have given you; then ye rebelled against the commandment of the LORD your God, and ye believed him not, nor hearkened to his voice.
24 I har været genstridige mod Herren, så længe jeg har kendt eder.24 J hafve været HErren gienstridige / saa længe som jeg hafver kiende eder. 24 Ye have been rebellious against the LORD from the day that I knew you.
25 Så faldt jeg ned for Herrens åsyn i de fyrretyve dage og fyrretyve nætter, fordi Herren havde sagt, at han ville tilintetgøre eder, 25 Da falt jeg ned for HErren fyrretive Dag oc fyrretive Nætter / i hvilcke jeg laa der / Thi HErren sagde / ad han vilde ødelegge eder. 25 Thus I fell down before the LORD forty days and forty nights, as I fell down at the first; because the LORD had said he would destroy you.
26 og jeg bad til Herren og sagde: »Herre, herre, ødelæg ikke dit folk og din ejendom, som du udløste ved din store magt og førte ud af Ægypten med stærk hånd! 26 Oc jeg bad til HErren / oc sagde / HErre / HErre / fordærf icke dit Folck oc djn Arfvedeel / som du igienløste med djn stoore kraft / som du udførde af Ægypten med en veldig Haand. 26 I prayed therefore unto the LORD, and said, O Lord GOD, destroy not thy people and thine inheritance, which thou hast redeemed through thy greatness, which thou hast brought forth out of Egypt with a mighty hand.
27 Kom dine tjenere i hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke agt pådette folks halsstarrighed, på dets ugudelighed og på dets synd, 27 Tænck paa djne Tienere / paa Abraham / paa Jsaac oc paa Jacob / See icke til dette Folckis haard hed / oc dets ugudelige Væsen oc dets Synd: 27 Remember thy servants, Abraham, Isaac, and Jacob; look not unto the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin:
28 for at man ikke skal sige i det land, du førte os ud fra: fordi Herren ikke evnede at føre dem til det land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i ørkenen! 28 Ad det Land icke skal sige / af hvilcket du udførde os / For HErren kunde icke føre dem ind i det Land / som hnad hafde sagt dem / oc der hand hadde dem / førde hand dem ud / ad slaa dem ihiel i Ørcken. 28 Lest the land whence thou broughtest us out say, Because the LORD was not able to bring them into the land which he promised them, and because he hated them, he hath brought them out to slay them in the wilderness.
29 De er jo dit folk og din ejendom, som du førte ud ved din store kraft og din udstrakte arm!« 29 Oc de (ere) dit Folck oc djn Arfvedeel / hvilcke du udførde med djn stoore Mact oc med djn udracte Arm.29 Yet they are thy people and thine inheritance, which thou broughtest out by thy mighty power and by thy stretched out arm.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel