Amos bog 7 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Således lod den Herre Herren mig skue: Se, græshopper kom til syne, da efterslætten var ved at gro frem, efterslætten efter kongens høst. | 1 VII. Capitel. SAa vjste mig den HErre HErr / Oc see / Der stood een som giorde Græshopper / i det første der Høstgrøden opkom / Oc see / der var Høstgrøde / efter ad Kongen hafde ladit afslaa. | 1 Thus hath the Lord GOD showed unto me; and, behold, he formed grasshoppers in the beginning of the shooting up of the latter growth; and, lo, it was the latter growth after the king's mowings. |
2 Og da de var ved helt at afæde jordens urter, sagde jeg: »herre, herre, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?« | 2 Oc det skeede / ad der den aldeelis hafde afædet Græsset i Landet / ad jeg sagde: Herre HErre / vær dog naadig / Hvorledis skal Jacob opstaa / thi hand er ringe. | 2 And it came to pass, that when they had made an end of eating the grass of the land, then I said, O Lord GOD, forgive, I beseech thee: by whom shall Jacob arise? for he is small. |
3 Og Herren angrede. »Det skal ej ske!« sagde Herren. | 3 Da angrede det HErren / Det skal icke skee / sagde HErren. | 3 The LORD repented for this: It shall not be, saith the LORD. |
4 Således lod den Herre Herren mig skue: Se, den Herre Herren kaldte ild frem til straf, og den fortærede det store verdensdyb; men da den vilde til at fortære agerlandet, | 4 Saa vjste den HErre HErre mig / Oc see / den HErre HErre kaldede / ad hand vilde tviste med Jlden / oc den fortærede en stoor Afgrund / oc den fortærede et stycke (Land.) | 4 Thus hath the Lord GOD showed unto me: and, behold, the Lord GOD called to contend by fire, and it devoured the great deep, and did eat up a part. |
5 sagde jeg: »Herre, Herre, hold inde! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?« | 5 Oc jeg sagde / Herre HErre / Lad dog af / Hvorledis skal Jacob opstaa? Thi hand er ringe. | 5 Then said I, O Lord GOD, cease, I beseech thee: by whom shall Jacob arise? for he is small. |
6 Og Herren angrede. »Ej heller det skal ske!« Sagde den Herre Herren. | 6 Saa angrede HErren det / End skal det icke skee / sagde den HErre HErre. | 6 The LORD repented for this: This also shall not be, saith the Lord GOD. |
7 Således lod han mig skue: Se, Herren stod på en mur med et blylod i hånden. | 7 Saa vjste hand mig / Oc see / HErren stood paa en Muur / som var maalet med en Blysnoor / oc hand hafde en blysnoor i sin Haand. | 7 Thus he showed me: and, behold, the Lord stood upon a wall made by a plumbline, with a plumbline in his hand. |
8 og Herren sagde til mig: »Hvad ser du, Amos?« Jeg svarede: »Et blylod!« Da sagde Herren: »se, jeg sænker loddet i mit folk Israel: Jeg vil ikke spare det længer. | 8 Oc HErren sagde til mig / Hvad seer du Amos? Oc jeg sagde / En Blysnoor. Da sagde HErren / See / Jeg vil legge en Blysnoor midt iblant mit Folck Jsrael / Jeg vil icke ydermeere fare for ofver det. | 8 And the LORD said unto me, Amos, what seest thou? And I said, A plumbline. Then said the Lord, Behold, I will set a plumbline in the midst of my people Israel: I will not again pass by them any more: |
9 Isaks høje bliver øde, Israels helligdomme styrtes, med sværd står jeg op mod Jeroboams hus.« | 9 Mjn Jsraels høyelser skulle ødelegges / oc Jsraels Helligdomme skulle forstyrres / Oc Jeg vil giøre mig rede imod Jeroboams Huus med Sverdet. | 9 And the high places of Isaac shall be desolate, and the sanctuaries of Israel shall be laid waste; and I will rise against the house of Jeroboam with the sword. |
10 Men Amazja, Betels præst sendte bud til kong Jeroboam af Israel og lod sige: »Amos stifter en sammensværgelse imod dig midt i Israels hus; landet kan ikke bære alle hans ord. | 10 Da sende Amasia / Præsten i Bethel / til Jeroboam / Jsraels Konge / singendis: Amos giør et hemmeligt Forbund imod dig / inde i Jsraels Huus / Landet kand icke taale alle hans Ord. | 10 Then Amaziah the priest of Bethel sent to Jeroboam king of Israel, saying, Amos hath conspired against thee in the midst of the house of Israel: the land is not able to bear all his words. |
11 Thi således siger Amos: For sværdet skal jeroboam dø, og Israel skal bortføres fra sin jord.« | 11 Thi saa sagde Amos / Jeroboam skal døø ved Sverdet / oc Jsrael skal vist bortflyttis af sit Land. | 11 For thus Amos saith, Jeroboam shall die by the sword, and Israel shall surely be led away captive out of their own land. |
12 og Amazja sagde til Amos: »Seer, gå din vej og se at komme til Judas land! Der kan du tjene dit brød og profetere. | 12 Oc Amasia sagde til Amos / Du Seere / Gack / fly til Juda Land / oc æd der Brød / oc spaa der. | 12 Also Amaziah said unto Amos, O thou seer, go, flee thee away into the land of Judah, and there eat bread, and prophesy there: |
13 Men i Betel må du ikke profetere længer, thi det er kongens helligdom og rigets tempel.« | 13 Men du skalt icke ydermeere spaa i Bethel / Thi det er Kongens Helligdom / oc det er et kongeligt Huus. | 13 But prophesy not again any more at Bethel: for it is the king's chapel, and it is the king's court. |
14 Amos svarede Amazja: »Jeg er hverken profet eller profetlærling: Jeg er fårehyrde og avler morbærfigen; | 14 Da svarede Amos / oc sagde til Amasia / Jeg var icke en Prophete / oc jeg var ey en Prophetis Søn / Men jeg var en Fæhyrde / oc een som sanckede vilde Morbær. | 14 Then answered Amos, and said to Amaziah, I was no prophet, neither was I a prophet's son; but I was an herdman, and a gatherer of sycamore fruit: |
15 men Herren tog mig fra hjorden og sagde til mig: Gå hen og profeter for mit folk Israel! | 15 Men HErren tog mig bag fra Hiorden / oc HErren sagde til mig / gack / spaa for mit Folck Jsrael. | 15 And the LORD took me as I followed the flock, and the LORD said unto me, Go, prophesy unto my people Israel. |
16 Så hør nu Herrens ord! du siger: Du må ikke profetere mod Israel, ej prædike mod Israels hus! | 16 Oc hør nu HErrens Ord / Du siger: Du skalt icke spaa imod Jsrael / oc du skalt icke dryppe imod Jsacs huus. | 16 Now therefore hear thou the word of the LORD: Thou sayest, Prophesy not against Israel, and drop not thy word against the house of Isaac. |
17 Derfor, så siger Herren: Din hustru bliver skøge i byen, dine sønner og døtre skal falde for sværd; din jord skal udskiftes med snor, og selv skal du dø på uren jord. Og bort fra sin jord skal Israel føres.« | 17 Derfor saa sagde HErren / Djn Hustru skal bedrifve hoorerj i Staden / oc dine Sønner oc dine Døttre skulle falde ved Sverdet / oc djn Marck skal deelis med Snoren / oc du skalt døø udi et ureent Land / oc Jsrael skal visselig bortflyttis af sit Land. | 17 Therefore thus saith the LORD; Thy wife shall be an harlot in the city, and thy sons and thy daughters shall fall by the sword, and thy land shall be divided by line; and thou shalt die in a polluted land: and Israel shall surely go into captivity forth of his land. |