Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Amos bog 7

1931

1647

King James Version

1 Således lod den Herre Herren mig skue: Se, græshopper kom til syne, da efterslætten var ved at gro frem, efterslætten efter kongens høst. 1 VII. Capitel. SAa vjste mig den HErre HErr / Oc see / Der stood een som giorde Græshopper / i det første der Høstgrøden opkom / Oc see / der var Høstgrøde / efter ad Kongen hafde ladit afslaa. 1 Thus hath the Lord GOD showed unto me; and, behold, he formed grasshoppers in the beginning of the shooting up of the latter growth; and, lo, it was the latter growth after the king's mowings.
2 Og da de var ved helt at afæde jordens urter, sagde jeg: »herre, herre, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?« 2 Oc det skeede / ad der den aldeelis hafde afædet Græsset i Landet / ad jeg sagde: Herre HErre / vær dog naadig / Hvorledis skal Jacob opstaa / thi hand er ringe. 2 And it came to pass, that when they had made an end of eating the grass of the land, then I said, O Lord GOD, forgive, I beseech thee: by whom shall Jacob arise? for he is small.
3 Og Herren angrede. »Det skal ej ske!« sagde Herren. 3 Da angrede det HErren / Det skal icke skee / sagde HErren. 3 The LORD repented for this: It shall not be, saith the LORD.
4 Således lod den Herre Herren mig skue: Se, den Herre Herren kaldte ild frem til straf, og den fortærede det store verdensdyb; men da den vilde til at fortære agerlandet, 4 Saa vjste den HErre HErre mig / Oc see / den HErre HErre kaldede / ad hand vilde tviste med Jlden / oc den fortærede en stoor Afgrund / oc den fortærede et stycke (Land.) 4 Thus hath the Lord GOD showed unto me: and, behold, the Lord GOD called to contend by fire, and it devoured the great deep, and did eat up a part.
5 sagde jeg: »Herre, Herre, hold inde! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?« 5 Oc jeg sagde / Herre HErre / Lad dog af / Hvorledis skal Jacob opstaa? Thi hand er ringe. 5 Then said I, O Lord GOD, cease, I beseech thee: by whom shall Jacob arise? for he is small.
6 Og Herren angrede. »Ej heller det skal ske!« Sagde den Herre Herren. 6 Saa angrede HErren det / End skal det icke skee / sagde den HErre HErre. 6 The LORD repented for this: This also shall not be, saith the Lord GOD.
7 Således lod han mig skue: Se, Herren stod på en mur med et blylod i hånden.7 Saa vjste hand mig / Oc see / HErren stood paa en Muur / som var maalet med en Blysnoor / oc hand hafde en blysnoor i sin Haand. 7 Thus he showed me: and, behold, the Lord stood upon a wall made by a plumbline, with a plumbline in his hand.
8 og Herren sagde til mig: »Hvad ser du, Amos?« Jeg svarede: »Et blylod!« Da sagde Herren: »se, jeg sænker loddet i mit folk Israel: Jeg vil ikke spare det længer. 8 Oc HErren sagde til mig / Hvad seer du Amos? Oc jeg sagde / En Blysnoor. Da sagde HErren / See / Jeg vil legge en Blysnoor midt iblant mit Folck Jsrael / Jeg vil icke ydermeere fare for ofver det. 8 And the LORD said unto me, Amos, what seest thou? And I said, A plumbline. Then said the Lord, Behold, I will set a plumbline in the midst of my people Israel: I will not again pass by them any more:
9 Isaks høje bliver øde, Israels helligdomme styrtes, med sværd står jeg op mod Jeroboams hus.« 9 Mjn Jsraels høyelser skulle ødelegges / oc Jsraels Helligdomme skulle forstyrres / Oc Jeg vil giøre mig rede imod Jeroboams Huus med Sverdet. 9 And the high places of Isaac shall be desolate, and the sanctuaries of Israel shall be laid waste; and I will rise against the house of Jeroboam with the sword.
10 Men Amazja, Betels præst sendte bud til kong Jeroboam af Israel og lod sige: »Amos stifter en sammensværgelse imod dig midt i Israels hus; landet kan ikke bære alle hans ord. 10 Da sende Amasia / Præsten i Bethel / til Jeroboam / Jsraels Konge / singendis: Amos giør et hemmeligt Forbund imod dig / inde i Jsraels Huus / Landet kand icke taale alle hans Ord. 10 Then Amaziah the priest of Bethel sent to Jeroboam king of Israel, saying, Amos hath conspired against thee in the midst of the house of Israel: the land is not able to bear all his words.
11 Thi således siger Amos: For sværdet skal jeroboam dø, og Israel skal bortføres fra sin jord.« 11 Thi saa sagde Amos / Jeroboam skal døø ved Sverdet / oc Jsrael skal vist bortflyttis af sit Land. 11 For thus Amos saith, Jeroboam shall die by the sword, and Israel shall surely be led away captive out of their own land.
12 og Amazja sagde til Amos: »Seer, gå din vej og se at komme til Judas land! Der kan du tjene dit brød og profetere. 12 Oc Amasia sagde til Amos / Du Seere / Gack / fly til Juda Land / oc æd der Brød / oc spaa der. 12 Also Amaziah said unto Amos, O thou seer, go, flee thee away into the land of Judah, and there eat bread, and prophesy there:
13 Men i Betel må du ikke profetere længer, thi det er kongens helligdom og rigets tempel.« 13 Men du skalt icke ydermeere spaa i Bethel / Thi det er Kongens Helligdom / oc det er et kongeligt Huus. 13 But prophesy not again any more at Bethel: for it is the king's chapel, and it is the king's court.
14 Amos svarede Amazja: »Jeg er hverken profet eller profetlærling: Jeg er fårehyrde og avler morbærfigen; 14 Da svarede Amos / oc sagde til Amasia / Jeg var icke en Prophete / oc jeg var ey en Prophetis Søn / Men jeg var en Fæhyrde / oc een som sanckede vilde Morbær. 14 Then answered Amos, and said to Amaziah, I was no prophet, neither was I a prophet's son; but I was an herdman, and a gatherer of sycamore fruit:
15 men Herren tog mig fra hjorden og sagde til mig: Gå hen og profeter for mit folk Israel! 15 Men HErren tog mig bag fra Hiorden / oc HErren sagde til mig / gack / spaa for mit Folck Jsrael. 15 And the LORD took me as I followed the flock, and the LORD said unto me, Go, prophesy unto my people Israel.
16 Så hør nu Herrens ord! du siger: Du må ikke profetere mod Israel, ej prædike mod Israels hus! 16 Oc hør nu HErrens Ord / Du siger: Du skalt icke spaa imod Jsrael / oc du skalt icke dryppe imod Jsacs huus. 16 Now therefore hear thou the word of the LORD: Thou sayest, Prophesy not against Israel, and drop not thy word against the house of Isaac.
17 Derfor, så siger Herren: Din hustru bliver skøge i byen, dine sønner og døtre skal falde for sværd; din jord skal udskiftes med snor, og selv skal du dø på uren jord. Og bort fra sin jord skal Israel føres.« 17 Derfor saa sagde HErren / Djn Hustru skal bedrifve hoorerj i Staden / oc dine Sønner oc dine Døttre skulle falde ved Sverdet / oc djn Marck skal deelis med Snoren / oc du skalt døø udi et ureent Land / oc Jsrael skal visselig bortflyttis af sit Land. 17 Therefore thus saith the LORD; Thy wife shall be an harlot in the city, and thy sons and thy daughters shall fall by the sword, and thy land shall be divided by line; and thou shalt die in a polluted land: and Israel shall surely go into captivity forth of his land.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel