Apostlenes Gerninger 10 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 I Kæsarea boede der en mand ved navn Kornelius, høvedsmand ved den såkaldte »Italienske hærafdeling«; | 1 X. Capitel. MEn der var en Mand i Casaræa / ved nafn Conelius / en Høfvizmand / af den Rode / som kaldis den Italianske / | 1 There was a certain man in Caesarea called Cornelius, a centurion of the band called the Italian band, |
| 2 han var en from mand, som frygtede Gud tillige med hele sit hus og gav folket mange almisser og stadig bad til Gud. | 2 (Som var) gudelig oc gudfryctig / med sit gandske Huus / Oc hand gaf FOlcket megen Almysse / oc bad altid til Gud. | 2 A devout man, and one that feared God with all his house, which gave much alms to the people, and prayed to God alway. |
| 3 En dag, omtrent ved den niende time, så ham tydeligt i et syn en Guds engel, som kom ind til ham og sagde: »Kornelius!« | 3 Hand saa i en Siun obenbarligen / ved den niende Tjme paa Dagen / en Guds Engel / som kom ind til hannem / oc sagde til hannem / Corneli. | 3 He saw in a vision evidently about the ninth hour of the day an angel of God coming in to him, and saying unto him, Cornelius. |
| 4 Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: »Hvad er det, herre?« Engelen sagde til han: »Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud som et ihukommelsesoffer. | 4 Men hand saa stjft paa hannem / oc blef forfærdit / oc sagde / Hvad er det HErre? Hand sagde til hannem / Dine Bønner oc dine Almysser ere komne op i hukommelse for Gud. | 4 And when he looked on him, he was afraid, and said, What is it, Lord? And he said unto him, Thy prayers and thine alms are come up for a memorial before God. |
| 5 Send nu nogle mænd til Joppe og lad dem hente en mand, der hedder Simon med tilnavn Peter. | 5 Oc send nu Mænd til Joppen / oc lad hente Simonem / hves Tilnafn er Petrus / | 5 And now send men to Joppa, and call for one Simon, whose surname is Peter: |
| 6 Han er gæst hos en garver ved navn Simon, der har sit hus ved havet.« | 6 Hand er til Herberge hoos een / Simonem / som giør Leder til / hves Huus er hoos Hafvit: Hand skal sige dig eder / hvad dig bør ad giøre. | 6 He lodgeth with one Simon a tanner, whose house is by the sea side: he shall tell thee what thou oughtest to do. |
| 7 Og da engelen, som talte til ham, var borte, kaldte han på to af sine tjenestefolk og en gudfrygtig soldat af dem, som stadig var om ham; | 7 Men der Englen / som talde til Cornelium / vart bortgangen / da kaldede hand to af sine Huussvende / oc en Gudfryctig Stridsmand / af dem som toge vare paa hannem / | 7 And when the angel which spake unto Cornelius was departed, he called two of his household servants, and a devout soldier of them that waited on him continually; |
| 8 og han fortalte dem det hele og sendte dem så til Joppe. | 8 Oc fortælde dem det altsammen / oc udsende dem til Joppen. | 8 And when he had declared all these things unto them, he sent them to Joppa. |
| 9 Dem næste dag, da de var undervejs og nærmede sig til byen, gik Peter op på taget for at bede ved den sjette time. | 9 Den anden Dag / der diusse vare paa Veyen / komme nær til Staden / da stigede Petrud op paa Huuset ad bede / ved den siette Tjme. | 9 On the morrow, as they went on their journey, and drew nigh unto the city, Peter went up upon the housetop to pray about the sixth hour: |
| 10 Og han blev meget sulten og ville have noget at spise; og medens de lavede det til, kom der en henrykkelse over ham: | 10 Men hand blef megit hungrit / oc Gud vilde bide paa noget: men der de ridde til / da blef hand undryct. | 10 And he became very hungry, and would have eaten: but while they made ready, he fell into a trance, |
| 11 han ser Himmelen åben og noget dale ned; det lignede en stor dug, som ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden; | 11 Oc hand saa Himmelen obned / oc et Kar fare need til sig / som et stoort Linklæde / bundet med fire Snippe / oc nedladet paa Jorden: | 11 And saw heaven opened, and a certain vessel descending unto him, as it had been a great sheet knit at the four corners, and let down to the earth: |
| 12 i den var der alle slags af jordens firføddede dyr og krybdyr og himmelens fugle. | 12 hvilcket vare allehonde Jordens fireføtte Diur / oc vilde Diur / oc Orme / oc Himmelens Fule. | 12 Wherein were all manner of fourfooted beasts of the earth, and wild beasts, and creeping things, and fowls of the air. |
| 13 Og en røst lød til ham: »Stå op, Peter, slagt og spis!« | 13 Oc der skeede en Røst til hannem / Stat op Petre / Slact oc æd. | 13 And there came a voice to him, Rise, Peter; kill, and eat. |
| 14 Men Peter svarede: »På ingen måde, Herre! jeg har jo aldrig spist noget vanhelligt og urent.« | 14 Men Petrus sagde / Indenlunde / HErre: Thi jeg hafver aldrig ædit noget almindeligt eller ureent. | 14 But Peter said, Not so, Lord; for I have never eaten any thing that is common or unclean. |
| 15 Og røsten lød atter, for anden gang, til ham: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke holde for vanhelligt!« | 15 Oc Røsten sagde atter anden gang til hannem / De Ting som Gud hafver rensit / giør du icke almindelige. | 15 And the voice spake unto him again the second time, What God hath cleansed, that call not thou common. |
| 16 Dette skete tre gange, og straks efter blev dugen taget op til Himmelen igen. | 16 Men det skeede tre gange / Oc Karet blev optagiet igien til HIemmelen. | 16 This was done thrice: and the vessel was received up again into heaven. |
| 17 Medens Peter nu ikke vidste, hvad han skulle tænke om det syn, han havde haft, se, da havde de mænd, som var udsendt af Kornelius, spurgt sig frem til Simons hus og stod ved porten. | 17 Men der Petrus tvilde ved sig self / hvad den Siun skulle være / som hand hafde seet / See / de Mænd som vare udsendte af Cornelio / som hafde spurdt efter Simonis Huus / stoode for Dørren / | 17 Now while Peter doubted in himself what this vision which he had seen should mean, behold, the men which were sent from Cornelius had made inquiry for Simon's house, and stood before the gate, |
| 18 Og de råbte for at få at vide, om de havde en gæst dér, som hed Simon med tilnavnet Peter. | 18 Oc de raabte oc spurde / om Simon / hves Tilnafn er Petrus / var der til Herberge? | 18 And called, and asked whether Simon, which was surnamed Peter, were lodged there. |
| 19 Og medens Peter grundede over synet, sagde Ånden: »Se, der er to mænd, som søger efter dig; | 19 Men i det Petrus besindede sig ofver den SIun / sagde Aanden til hannem / See / tre Mænd lede efter dig. | 19 While Peter thought on the vision, the Spirit said unto him, Behold, three men seek thee. |
| 20 stå op og gå med og drag uden betænkning med dem; thi det er mig, som har sendt dem.« | 20 Men stat op / stjg need / oc drag med dem / oc tvil intet: thi jeg hafver udsent dem. | 20 Arise therefore, and get thee down, and go with them, doubting nothing: for I have sent them. |
| 21 Så gik Peter ned til mændene og sagde: »Se, jeg er den, som I søger; hvad er grunden til, at I er kommet?« | 21 Da stigede Petrus need til Mændene / som vare sendte til hannem fra Corneliuo / oc sagde / See / jeg er den / der j lede efter: Hvad er Sagen / for hvilcken j ere her? | 21 Then Peter went down to the men which were sent unto him from Cornelius; and said, Behold, I am he whom ye seek: what is the cause wherefore ye are come? |
| 22 De svarede: »Høvedesmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig mand, som har godt lov hos hele det jødiske folk, har af en hellig engel fået en åbenbaring om, at han skal lade dig hente hjem til sig og høre, hvad du har at sige.« | 22 Men de sagde / Cornelius / en Høfvizmand / en retfærdig Mand / oc som frycter Gud / som hafver VIdnisbyrd af alt Jødernes Folck / blev advart af Gud ved en hellig Engel / ad hand skulde lade hente dig til sit Huus / oc høre Ord af dig. | 22 And they said, Cornelius the centurion, a just man, and one that feareth God, and of good report among all the nation of the Jews, was warned from God by an holy angel to send for thee into his house, and to hear words of thee. |
| 23 Så bød han dem indenfor som sine gæster. Dagen efter brød han op og drog bort med dem, og nogle af brødrene fra Joppe fulgte med ham. | 23 Da kaldede hand dem ind / oc laante dem Herberge. Men den anden Dag drog Petrus ud med dem / oc nogle af Brødrene af Joppen / ginge med hannem. | 23 Then called he them in, and lodged them. And on the morrow Peter went away with them, and certain brethren from Joppa accompanied him. |
| 24 Den næste dag kom de til Kæsarea. Og Kornelius ventede på dem og havde sammenkaldt sine slægtninge og nærmeste venner. | 24 Oc den anden Dag komme de ind i Cesarian. Men Cornelius biede efter dem / oc kaldede sin Slect / oc næste Venner tilsammen. | 24 And the morrow after they entered into Caesarea. And Cornelius waited for them, and had called together his kinsmen and near friends. |
| 25 Og just som Peter skulle til at gå ind, gik Kornelius ham i møde og faldt ned for hans fødder og tilbad ham. | 25 Men som det skeede / ad Petrus gick ind / møtte Cornelius hannem / oc falt for (hans) Fødder / oc tilbad. | 25 And as Peter was coming in, Cornelius met him, and fell down at his feet, and worshipped him. |
| 26 Men Peter rejste ham op og sagde: »Stå op! jeg er selv kun et menneske.« | 26 Men Petrus reiste hannem op / oc sagde / Stat op: Jeg er oc self et Menniske. | 26 But Peter took him up, saying, Stand up; I myself also am a man. |
| 27 Og under samtale med ham gik han ind og finder mange forsamlede. | 27 Oc der hand hafde talit med hannem / gick hand ind / oc fant mange / som vare komne tilsammen: | 27 And as he talked with him, he went in, and found many that were come together. |
| 28 Han sagde da til dem: »I ved, at det er utilbørligt for en jøde at omgås eller besøge nogen, som hører til et fremmed folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulle kalde noget menneske vanhelligt eller urent. | 28 Oc hand sagde til dem / I vide / ad det er en Jødiske Mand usømmeligt ad holde sig til eller komme til en Fremmed: Oc Gud vjste mig / ad kalde intet Menniske almundeligt eller ureent. | 28 And he said unto them, Ye know how that it is an unlawful thing for a man that is a Jew to keep company, or come unto one of another nation; but God hath showed me that I should not call any man common or unclean. |
| 29 Derfor kom jeg også uden indvending, da jeg fik bud derom; og nu vil jeg gerne vide: Hvorfor har I sendt bud efter mig?« | 29 Derfor kom jeg oc uden giensigelse / der jeg blef kaldit hjd ofver. Saa spør jeg eder nu ad / hvorfor j kaldede mig hjd ofver? | 29 Therefore came I unto you without gainsaying, as soon as I was sent for: I ask therefore for what intent ye have sent for me? |
| 30 Da svarede Kornelius: »For fire dage siden, just i denne stund, ved den niende time, bad jeg herhjemme i nit hus; og se, en mand stod for mig i en strålende klædning, | 30 Oc Cornelius sagde / Jeg fastede fra den fierde Dag indtil denne Tjme / oc ved den niende Tjme bad jeg i mit Huus: Oc see / en Mand stood for mig i et skinnende Klæde / | 30 And Cornelius said, Four days ago I was fasting until this hour; and at the ninth hour I prayed in my house, and, behold, a man stood before me in bright clothing, |
| 31 og han siger: »Kornelius! din bøn er hørt, og dine almisser er ihukommet hos Gud. | 31 Oc sagde / Corneli / din Børn er bønhørt / oc dine Almisse ere betænckte for Gud. | 31 And said, Cornelius, thy prayer is heard, and thine alms are had in remembrance in the sight of God. |
| 32 Send derfor bud til Joppe og lad Simon ned tilnavnet Peter kalde til dig; han bor som gæst i Simon garvers hus ved havet.« | 32 Saa send nu til Joppen / oc lad kalde hjd ofver Simonem / hves Tilnafn er Petrus / hand er til Herberge i Simons Huus / som bereder Leder / hoos Hafvet / hand skal tale til dig / naar hand kommer. | 32 Send therefore to Joppa, and call hither Simon, whose surname is Peter; he is lodged in the house of one Simon a tanner by the sea side: who, when he cometh, shall speak unto thee. |
| 33 Jeg sendte så straks bud til dig, og du har gjort vel i at komme. Og nu er vi alle til stede for Guds åsyn for at høre alt, hvad der er befalet dig af Herren.« | 33 Da sende jeg strax til dig: Oc du giorde vel / ad du est kommen. Nu ere vi hver alle nærværendes for Gud / ad høre alt det som dig er befalit af Gud. | 33 Immediately therefore I sent to thee; and thou hast well done that thou art come. Now therefore are we all here present before God, to hear all things that are commanded thee of God. |
| 34 Da tog Peter til orde og sagde: »Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; | 34 Men Petrus oplod Munden / oc sagde / Jeg befinder i Sandhed / ad Gud anseer icke Personer: | 34 Then Peter opened his mouth, and said, Of a truth I perceive that God is no respecter of persons: |
| 35 men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham; | 35 Men hvo / iblant alle Folck / som hannem frycter oc giør Retfærdighed / hand er hannem behagelig. | 35 But in every nation he that feareth him, and worketh righteousness, is accepted with him. |
| 36 det er det ord, han sendte til Israels børn da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. | 36 Efter den Tale som hand udsende til Jsraels Børn / i det hand lood forkynde Fred / ved JEsum Christum / hvilcken er alles HErre. | 36 The word which God sent unto the children of Israel, preaching peace by Jesus Christ: (he is Lord of all:) |
| 37 I kender det budskab, som har lydt over hele Jødeland, og som begyndte fra Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede, | 37 I vide de Ting som skeed er ofver all Judæa / som begyntis fra Galilæa / efter den Daab / som Johannes prædickede: | 37 That word, I say, ye know, which was published throughout all Judaea, and began from Galilee, after the baptism which John preached; |
| 38 det om Jesus fra Nazaret, hvordan Gud salvede ham med Helligånd og kraft, ham, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle dem, der var overvældet af Djævelen, thi Gud var med ham; | 38 Anlangendis JEsum af Nazarath / hvorledis Gud salved hannem med den Hellig-Aand oc Kraft / den som drog omkring oc giorde vel / oc helbrede alle / som vare ofverfaldne med mact af Dieflen / thi Gud var med hannem. | 38 How God anointed Jesus of Nazareth with the Holy Ghost and with power: who went about doing good, and healing all that were oppressed of the devil; for God was with him. |
| 39 og vi er vidner om alt, hvad han har gjort både i Jødeland og i Jerusalem, ham, som de slog ihjel ved at hænge ham op på et træ. | 39 Oc vi ere Vidne til alt det / som hand hafver giort / baade i Jødernes land oc udi Jerusalem. Hvilcken de sloge ihiel / oc hengde paa et Træ. | 39 And we are witnesses of all things which he did both in the land of the Jews, and in Jerusalem; whom they slew and hanged on a tree: |
| 40 Ham opvakte Gud på den tredje dag og lod ham blive åbenbaret, | 40 Den hafver Gud opreist den tredie Dag / oc lod hannem blifve obenbaret: | 40 Him God raised up the third day, and showed him openly; |
| 41 ikke for hele folket, men for os, der forud af Gud var udvalgt til vidner, og som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. | 41 Icke alt Folcket / men de Vidne som vare tilforn beskickede af Gud / (som er) os / vi som oode oc drucke med hannem / efter hand var opstanden fra Døde. | 41 Not to all the people, but unto witnesses chosen before of God, even to us, who did eat and drink with him after he rose from the dead. |
| 42 Og han har pålagt os at prædike for folket og vidne, at han er den, som af Gud er bestemt til dommer over levende og døde. | 42 Oc hand hafver budit os / ad prædicke for Focket / oc vidne / ad hand er den bestemte af Gud / Lefvendes oc Dødes Dommere. | 42 And he commanded us to preach unto the people, and to testify that it is he which was ordained of God to be the Judge of quick and dead. |
| 43 Om han vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn.« | 43 Denne gifve alle Propheter Vidneisbyrd / ad hver den som troor paa hannem / skal faa Syndernes Forladelse ved hans Nafn. | 43 To him give all the prophets witness, that through his name whosoever believeth in him shall receive remission of sins. |
| 44 Endnu mens Peter talte således, faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet. | 44 Der Petrus endnu talde disse Ord / falt den Hellig-Aand paa alle dem / som hørde Ordet. | 44 While Peter yet spake these words, the Holy Ghost fell on all them which heard the word. |
| 45 Og alle de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, blev ude af sig selv af undren over, at Helligåndens gave var blevet udgydt også over hedningerne; | 45 Oc de som troede af Omskærelsen / saa mange som vare komne med Petro / blefve megit underlige / ad den Hellig-Aands Gafve blef oc udøst ofver Heningene. | 45 And they of the circumcision which believed were astonished, as many as came with Peter, because that on the Gentiles also was poured out the gift of the Holy Ghost. |
| 46 thi de hørte dem tale i tunger og prise Gud. | 46 Thi de hørde / ad de talede med Tunger / oc høyligen prjsede Gud. Da svarde Petrus / | 46 For they heard them speak with tongues, and magnify God. |
| 47 Da tog Peter til orde: »Skulle nogen kunne hindre disse i at blive døbt med vand, da de jo dog har fået Helligånden lige så vel som vi?« | 47 Mon nogen kand forbiude Vandet / ad disse skulle icke døbes / som hafve annammet den Hellig-Aand / lige som oc vi? | 47 Then answered Peter, Can any man forbid water, that these should not be baptized, which have received the Holy Ghost as well as we? |
| 48 Og han befalede, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage. | 48 Oc hand befalede dem ad døbes i HErrens Nafn. Da bade de hannem / ad hand skulde blifve der nogle Dage. | 48 And he commanded them to be baptized in the name of the Lord. Then prayed they him to tarry certain days. |