Apostlenes Gerninger 12 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 På den tid lagde kong Herodes hånd på nogle af menigheden og nishandlede dem. | 1 XII.Capitel. MEn ved den samme Tid lagde KOng Herodes Hænder paa nogle af Meenigheden / ad giøre dem ont. | 1 Now about that time Herod the king stretched forth his hands to vex certain of the church. |
| 2 Jakob, Johannes' broder, lod han henrette med sværd. | 2 Men hand ihielslog Jacobum Johannis broder med Sverd. | 2 And he killed James the brother of John with the sword. |
| 3 Og da han mærkede, at det vandt bifald hos jøderne, fortsatte han og lod også Peter gribe. Det skete under de usyrede brøds fest. | 3 Oc der hand saa / ad det behagede Jøderne / foor hand fræm / ad gribe ocsaa petrum. Men det var de usurede Brøds dage. | 3 And because he saw it pleased the Jews, he proceeded further to take Peter also. (Then were the days of unleavened bread. ) |
| 4 Og da han havde fået fat på ham, lod han ham sætte i fængsel og overgav ham til fire vagtskifter, hvert på fire soldater, som skulle holde vagt over ham; efter påsken ville han så føre han frem for folket. | 4 Der hand nu hafde brevit hannem / sætte hand hannem oc i Fængsel / oc antvordede fire gange fire Stridsmænd hannem / ad bevare hannem: Oc vilde føre hannem fræm for Folcket / efter Paasken. | 4 And when he had apprehended him, he put him in prison, and delivered him to four quaternions of soldiers to keep him; intending after Easter to bring him forth to the people. |
| 5 Så blev da Peter bevogtet i fængselet; men af menigheden blev der vedholdende bedt til Gud for ham. | 5 Saa blef Petrus da forvarit i Fængslet: men der skeede inderlig bøn af Meenigheden for hannem / til Gud: | 5 Peter therefore was kept in prison: but prayer was made without ceasing of the church unto God for him. |
| 6 Natten før Herodes havde tænkt at føre ham frem for domstolen, lå Peter og sov mellem to soldater, bunden med to lænker; og uden for døren var der vagtmandskab, som bevogtede fængselet. | 6 Men der Herodes vilde skicke hannem fræm / i den samme Nat sof Petrus imellem to Strjdsmænd / bunden med to Lencker / oc Væcterne for Dørren toge vare paa Fængslet. | 6 And when Herod would have brought him forth, the same night Peter was sleeping between two soldiers, bound with two chains: and the keepers before the door kept the prison. |
| 7 Og se, der stod en Herrens engel, og lys strålede i fangerummet; han stødte Peter i siden og vækkede ham og sagde: »Stå hurtigt op!« og lænkerne faldt af hans hænder. | 7 Oc see / HErrens Engel stood ofver hannem / oc et Lius skinde i Kammeret: men hannem sloo Petrum paa Siden / oc vacte hannem op / oc sagde / Stat strax op. Oc Lenckerne fulde af hans Hænder. | 7 And, behold, the angel of the Lord came upon him, and a light shined in the prison: and he smote Peter on the side, and raised him up, saying, Arise up quickly. And his chains fell off from his hands. |
| 8 Og engelen sagde til ham: »Bind op om dig og tag dine sandaler på!« Det gjorde han, og engelen siger så til ham: »Kast din kappe om dig og følg mig!« | 8 Oc Englen sagde til hannem / Bint op omkring dig / oc bind dine Soller til. Men hand giorde saa. Oc hand sagde til hannem / Kast dine kaabe om dig / oc følg mig. | 8 And the angel said unto him, Gird thyself, and bind on thy sandals. And so he did. And he saith unto him, Cast thy garment about thee, and follow me. |
| 9 Og han gik ud og fulgte ham; men han forstod ikke, at det, som engelen gjorde, var noget virkeligt; han mente, at det var et syn, han så. | 9 Oc hand gick ud / oc fulde hannem / Oc hand viste icke / ad det var sant som skeede ved Englen / men hand meente ad hand saa en Siun. | 9 And he went out, and followed him; and wist not that it was true which was done by the angel; but thought he saw a vision. |
| 10 Da de nu var kommet forbi den første og dem anden vagt, kom de til jernporten, som førte ud til byen; den åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik em gade frem; og straks derefter forlod engelen ham. | 10 Oc de ginge igiennem den første oc anden vact / oc komme til den Jernport / som mand gaar til Staden / som lodis op af sig self for dem: Oc de ginge ud / oc ginge bort / en Gade langt: Oc strax i det samme skildit Englen fra hannem. | 10 When they were past the first and the second ward, they came unto the iron gate that leadeth unto the city; which opened to them of his own accord: and they went out, and passed on through one street; and forthwith the angel departed from him. |
| 11 Da Peter så kom til sig selv igen, sagde han: »Nu forstår jeg virkelig, at Herren har sendt sin engel og udfriet mig af Herodes' hånd og fra alt det, jødefolket havde ventet.« | 11 Oc der Petrus kom til sig self / sagde hand / Nu veed jeg visseligen / ad HErren udsende sin Engel / oc frelste mig af Herodis Haand / oc alle Jødernes Folckis forventelse. | 11 And when Peter was come to himself, he said, Now I know of a surety, that the Lord hath sent his angel, and hath delivered me out of the hand of Herod, and from all the expectation of the people of the Jews. |
| 12 Og da han havde sundet sig, gik han til det hus, der tilhørte Maria, som var moder til Johannes med tilnavnet Markus; dér var mange samlede og holdt bøn. | 12 Oc som hand befindede det / kom hand for Mariæ / Johannis Moders Huus / som kaldis med Tilhafn Marcus / der som mange vare forsamlede / oc bade. | 12 And when he had considered the thing, he came to the house of Mary the mother of John, whose surname was Mark; where many were gathered together praying. |
| 13 Da han nu bankede på døren til portrummet, kom der en pige ved navn Rode for at lukke op. | 13 Men som Petrus banckede paa Forstuens Dør / kom en Pige frem ad høre til / ved nafn Rode. | 13 And as Peter knocked at the door of the gate, a damsel came to hearken, named Rhoda. |
| 14 Og da hun kendte Peters røst, blev hun så glad, at hun ikke åbnede porten, men løb ind og fortalte, at Peter stod uden for porten. | 14 Oc som hun kiende Petri Røst / da lod hun Forstuen icke op for glæde / men hun løb ind / oc forkyndede dem / ad Petrus stood for Forstuen. | 14 And when she knew Peter's voice, she opened not the gate for gladness, but ran in, and told how Peter stood before the gate. |
| 15 Men de sagde til hende: »Du er jo fra forstanden!« Hun forsikrede imidlertid, at det var, som hun havde sagt. Så sagde de: »Det er hans engel«. | 15 Da sagde de til hende / Du raser. Men hun stood fast der paa / ad det var saa. Men de sagde / Det er hans Engel. | 15 And they said unto her, Thou art mad. But she constantly affirmed that it was even so. Then said they, It is his angel. |
| 16 Imens blev Peter ved at banke på, og da de lukkede op, så de, at det var ham, og de blev ude af sig selv af forbavselse. | 16 Men Petruc banckede fremdelis paa. Men der de lode op / saae de hannem / oc blefve saare forfærdede. | 16 But Peter continued knocking: and when they had opened the door, and saw him, they were astonished. |
| 17 Men han gjorde tegn til dem med hånden, at de skulle tie, og han fortalte dem, hvordan Herren havde ført ham ud af fængselet, og sagde: »Fortæl dette til Jakob og brødrene!« Så gik han ud og drog til et andet sted. | 17 Da vinckede hand ad dem m ed handen / ad de skulde tie / oc hand fortælde dem / hvorledis HErren førde hannem af Fængslet: Oc sagde / Forkynder Jacob dette oc Brødrene. Oc hand gick ud / oc drog til en anden sted. | 17 But he, beckoning unto them with the hand to hold their peace, declared unto them how the Lord had brought him out of the prison. And he said, Go show these things unto James, and to the brethren. And he departed, and went into another place. |
| 18 Men da det var blevet dag, opstod der en ikke ringe bestyrtelse blandt soldaterne over, hvad der var blevet af Peter. | 18 Men der det blef Dag / var der icke en liden forstyrrelse iblant Stridsmændene / hvad Petro var vederfarit. | 18 Now as soon as it was day, there was no small stir among the soldiers, what was become of Peter. |
| 19 Og da Herodes ville lade ham hente og ikke fandt ham, forhørte han vagtposterne og befalede, at de skulle henrettes. Så drog han fra Judæa ned til Kæsarea og opholdt sig dér. | 19 Men der Herodes leete efter hannem / oc fant hannem icke / oc hafde ladit forhøre Væcterne / befool hand (dem) ad bortføris. Oc hand drog af Judæa need til Cæsarien / oc tøfvede der. | 19 And when Herod had sought for him, and found him not, he examined the keepers, and commanded that they should be put to death. And he went down from Judaea to Caesarea, and there abode. |
| 20 Han lå dengang i strid med tyrierme og zidonierne; men de blev enige om at indfinde sig hos ham, og da de havde vundet Blastus, kongens kammerherre, for sig, had de om fred, fordi deres land fik sine levnedsmidler fra kongens land. | 20 Men Herodes hafde ont i Sinde med de Tyrier oc Sidonier. Men de komme samdræcteligen til hannem / oc ofvertalde Blastum / som var Kongens Kammersvend / oc bade om Fred / fordi / ad deres land hafde sin Næring af Kongens Land. | 20 And Herod was highly displeased with them of Tyre and Sidon: but they came with one accord to him, and, having made Blastus the king's chamberlain their friend, desired peace; because their country was nourished by the king's country. |
| 21 På en fastsat dag iførte Herodes sig da sin kongedragt og satte sig på tronen og holdt en tale til dem. | 21 Men paa en bestemt dag / førde Herodes sig i Kongelige Klæder / oc sætte sig paa Domstoolen / oc giorde en Tale til dem. | 21 And upon a set day Herod, arrayed in royal apparel, sat upon his throne, and made an oration unto them. |
| 22 Da råbte folket: »Det er en guds røst og ikke et menneskes.« | 22 Men Folcket raabte / (Det er) Guds Røst / oc icke et Menniskis. | 22 And the people gave a shout, saying, It is the voice of a god, and not of a man. |
| 23 I samme nu slog en Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og udåndede. | 23 Oc strax slog HErrens Engel hannem / fordi / ad hand gaf icke Gud Æren / oc hand blef opædet af Orme / oc opgaf (sin) Aand. | 23 And immediately the angel of the Lord smote him, because he gave not God the glory: and he was eaten of worms, and gave up the ghost. |
| 24 Men Guds ord havde fremgang og udbredtes. | 24 Men Guds ord voxte oc formeerede sig. | 24 But the word of God grew and multiplied. |
| 25 Og da Barnabas og Saulus havde udrettet deres ærinde, vendte de tilbage fra Jerusalem og tog Johannes, med tilnavn Markus, med sig. | 25 Oc Barnabas oc Saulus vare komne tilbage fra Jerusalem / som hafde fuldkommet den Tieniste / oc hafde tagit Johannem oc casa med sig / som kaldedis med Tilhafn Marcus. | 25 And Barnabas and Saul returned from Jerusalem, when they had fulfilled their ministry, and took with them John, whose surname was Mark. |