Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Apostlenes Gerninger 13

1948

1647

King James Version

1 I den menighed, som fandtes i Antiokia, var der profeter og lærere: der var Barnabas og Simeon, som kaldtes Niger, og Lukius fra Kyrene, og der var Manaen, em plejebroder til landsfyrsten Herodes, og Saulus. 1 XIII.Capitel. MEn der vare noge Propheter oc Lærere i Antiochia / ud Meenigheden / som der var / som vare / baade Barnabas / oc Simon / som kaldedis Niger / oc Lucius den Cyrenæer / item Manahen / som var opfødt med Herode den Fierdingshøfding / oc Saulus. 1 Now there were in the church that was at Antioch certain prophets and teachers; as Barnabas, and Simeon that was called Niger, and Lucius of Cyrene, and Manaen, which had been brought up with Herod the tetrarch, and Saul.
2 Medens de nu holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag mig Barnabas og Saulus til den gerning, jeg har kaldet dem til.« 2 Men der de giorde Tieniste for HErren / oc fastede / sagde den Hellig-Aand / Fraskiller dog mig baade Barnabam oc Saulum / til den gierning / som jeg hafver kaldit dem til. 2 As they ministered to the Lord, and fasted, the Holy Ghost said, Separate me Barnabas and Saul for the work whereunto I have called them.
3 Så fastede de og bad og lagde hænderne på den og lod dem drage af sted. 3 Da fastede de oc bade / oc lagde Hænderne paa dem / oc lode dem gaa. 3 And when they had fasted and prayed, and laid their hands on them, they sent them away.
4 Da de således var udsendt af Helligånden, drog de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern. 4 Disse / som de da vare udsendte af den Hellig-Aand / komme need til Seleuciam / oc seilede der fra til Cypern. 4 So they, being sent forth by the Holy Ghost, departed unto Seleucia; and from thence they sailed to Cyprus.
5 Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger; de havde også Johannes med som hjælper. 5 Oc der de vare i Salamine / forkyndede de Guds Ord i Jødernes Synagoger. Men de hafde ocsaa Johannem til Tienere. 5 And when they were at Salamis, they preached the word of God in the synagogues of the Jews: and they had also John to their minister.
6 De drog så gennem hele øen lige til Pafus; dér traf de en troldmand og falsk profet, en jøde ved navn Barjesus. 6 Oc der de droge igiennem Øen indtil Paphum / funde de en Troldkarl / en falsk prophete / en Jøde / hves nafn var Bar-Jesus. 6 And when they had gone through the isle unto Paphos, they found a certain sorcerer, a false prophet, a Jew, whose name was Barjesus:
7 Han opholdt sig hos statholderen Sergius der var en forstandig mand. Denne indbød Barnabas og Saulus og ønskede at høre Guds ord. 7 Som var hoos den landsherre Sergium Paulum / en forstandig Mand: hand kaldede Barnabam oc Sulum til sig / oc begærde ad høre Guds Ord. 7 Which was with the deputy of the country, Sergius Paulus, a prudent man; who called for Barnabas and Saul, and desired to hear the word of God.
8 Men Elimas, troldmanden (thi dette betyder hans navn), stod den imod og søgte at hindre statholderen i at komme til troen. 8 Men Elimas / Toldkarlen / (Thi hans nafn udtydis saa) stood dem imod / oc søgte efter ad forvende Landsherren fra Troen. 8 But Elymas the sorcerer (for so is his name by interpretation) withstood them, seeking to turn away the deputy from the faith.
9 Da blev Saulus, som også kaldes Paulus, fyldt med Helligånden, så fast på han og sagde: 9 Men Saulus / (som oc kaldit Paulus) som var opfylt med den Hellig-Aand / stirrede paa hannem / 9 Then Saul, (who also is called Paul,) filled with the Holy Ghost, set his eyes on him,
10 »Ah, du Djævelens barn, fuld af alskens svig og underfundighed, du fjende af alt, hvad der er ret! vil du da ikke holde op med at gøre Herrens lige veje krogede? 10 Oc sagde / O du Diefvels barn / som er fuld af all list oc all skalckhed / all retfærdigheds Fiende / vilt du icke lade af ad forvende HErrens rette Veye? 10 And said, O full of all subtlety and all mischief, thou child of the devil, thou enemy of all righteousness, wilt thou not cease to pervert the right ways of the Lord?
11 Se, nu kommer Herrens hånd over dig, og du skal blive blind og til en tid ikke se solen.« I samme nu faldt der mulm og mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunne lede ham ved hånden. 11 Oc see nu / HErrens Haand (er) ofver dig: Du skalt vorde blind / oc icke see Solen til nogen tjd. Men strax skalt dumactighed oc mørcke paa hannem: Oc hand gick omkring oc søgte efter dem som kunde leede hannem ved haanden. 11 And now, behold, the hand of the Lord is upon thee, and thou shalt be blind, not seeing the sun for a season. And immediately there fell on him a mist and a darkness; and he went about seeking some to lead him by the hand.
12 Da statholderen så det, som var sket, kom han til tro, slået af forundring over Herrens lære. 12 Der Landsherren saa da det som var skeed / troode hannem / efter hand hafde forundrede sig saare paaa HErrens Lærdom. 12 Then the deputy, when he saw what was done, believed, being astonished at the doctrine of the Lord.
13 Paulus og hans ledsagere sejlede så ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Dér skiltes Johannes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem. 13 Men der (Paulus oc) de som vare med hannem / seylede fra Papho / komme de til Pergen i Pamphylia. Da vigede Johannes fre dem / oc vende tilbage til Jerusalem. 13 Now when Paul and his company loosed from Paphos, they came to Perga in Pamphylia: and John departing from them returned to Jerusalem.
14 Men selv drog de videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien. Og på sabbatsdagen gik de ind og satte sig i synagogen. 14 Men de droge igiennem fra Pergen / oc komme til Antiochiam / oc Pisidia / oc ginge ind i Synagogen paa Sabbaths dagen / oc sætte sig. 14 But when they departed from Perga, they came to Antioch in Pisidia, and went into the synagogue on the sabbath day, and sat down.
15 Efter at loven og profeterne var oplæst, sendte synagogeforstanderne bud til dem og lod sige: »Brødre! har I et formaningsord til folket, så sig frem!« 15 men efter Lovens oc Propheters Lectie / sende de Øfverste af Synagogen til dem / oc lode dem sige / I Mænd / Brødre / hafve j nogen Formanelsis Tale til Folcket / da siger fræm. 15 And after the reading of the law and the prophets the rulers of the synagogue sent unto them, saying, Ye men and brethren, if ye have any word of exhortation for the people, say on.
16 Da stod Paulus op og slog til lyd ned hånden og sagde: »Israelitiske mænd og I andre, som frygter Gud, hør på mig! 16 Men Paulus stod op / oc slo til liud med Handen / oc sagde / I Jsraelitiske Mænd / oc I som frycte Gud / hører til. 16 Then Paul stood up, and beckoning with his hand said, Men of Israel, and ye that fear God, give audience.
17 Dette folks Gud, Israels Gud, udvalgte vore fædre og gjorde folket stort i udlændigheden i Ægyptens land og førte dem siden ud derfra med løftet arm. 17 Dette Folckis Jsraels Gud / udvalde vore Fædre / oc ophøyede Folcket / der de boede hoos andre i Ægypte Iland / oc hand førde dem der ud med en høy Arm. 17 The God of this people of Israel chose our fathers, and exalted the people when they dwelt as strangers in the land of Egypt, and with an high arm brought he them out of it.
18 Og omtrent fyrretyve år fandt han sig i deres færd i ørkenen. 18 Oc ved fyrretive Aars tjd fordog hand deres seder i Ørcken. 18 And about the time of forty years suffered he their manners in the wilderness.
19 Og han udryddede syv folk i Kana'ans land, og deres land fordelte han iblandt den. 19 Oc hand udslætte siu Folck i Canaans Land / oc laaddeelte deres Land iblant dem. 19 And when he had destroyed seven nations in the land of Chanaan, he divided their land to them by lot.
20 Derefter, i omtrent fire hundrede og halvtredsindstyve år, gav han dem dommere indtil profeten Samuel. 20 Oc der efter / ved fire hundrede oc halftrediesinds tive Aar / gaf hand (dem) Dommere / indtil den Prophete Samuel. 20 And after that he gave unto them judges about the space of four hundred and fifty years, until Samuel the prophet.
21 Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem Saul, Ris' søn, en mand af Benjamins stamme, i fyrretyve år. 21 Oc der efter bade de om en Konge / oc Gud gaf dem Saul / Kis Søn / en Mand af BenJamins Stamme / fyrretive Aar. 21 And afterward they desired a king: and God gave unto them Saul the son of Cis, a man of the tribe of Benjamin, by the space of forty years.
22 Og da han havde fjernet ham, satte han David til konge over dem. Ham gav han også det vidnesbyrd: »Jeg har fundet David, Isajs søn, en mand efter mit hjerte; han skal gøre min vilje i alle ting.« 22 oc der hand hafde tagit hannem hen / da opreiste hand dem david til Konge. Om hvilcken hann oc vidnede / oc sagde / Jeg hafver fundit David / Iessai Søn / em Mand efter mit Hierte / som skal giøre alle mine villier. 22 And when he had removed him, he raised up unto them David to be their king; to whom also he gave testimony, and said, I have found David the son of Jesse, a man after mine own heart, which shall fulfil all my will.
23 Af hans slægt lod Gud, således som han havde forjættet, en frelser fremstå for Israel det er Jesus. 23 Af denne hans Sæd / efter Forjættelsen / opriste Gud Jsrael en Frelsere JEsum. 23 Of this man's seed hath God according to his promise raised unto Israel a Saviour, Jesus:
24 Allerede før hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelses-dåb for hele Israels folk. 24 Der Johannes hafde tilforn prædicked omvendelsis Daab for all Jsraels Folck / strax før end hand traadde i sit Enbede. 24 When John had first preached before his coming the baptism of repentance to all the people of Israel.
25 Og da Johannes var ved at fuldende sit livsløb, sagde han: »Jeg er ikke den, I anser mig for at være. Men se, efter mig kommer der en, hvis skobånd jeg ikke er værdig til at løse.« 25 Men der johannes hafde fuldkommit (sit) løøb / sagde hannem / Hvem meene j mig ad være? Det er icke jeg / men see / den kommer efter mig / hves Fødders Skoo jeg er icke værdig til ad løse. 25 And as John fulfilled his course, he said, Whom think ye that I am? I am not he. But, behold, there cometh one after me, whose shoes of his feet I am not worthy to loose.
26 Brødre, både I, som er sønner af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! det er til os, at ordet om denne frelse er sendt. 26 I Mænd / Brødre / Abrahams Slectis Sønner / oc de som frycte Gud iblant eder / eder er dennis saliggiørelsis Ord sendt. 26 Men and brethren, children of the stock of Abraham, and whosoever among you feareth God, to you is the word of this salvation sent.
27 Thi indbyggerne i Jerusalem og deres rådsherrer ville ikke vide af ham; de dømte ham og opfyldte derved profeternes udsagn, som forelæses hver sabbat«; 27 Thi de som boe i Jerusalem / oc ders Øfverste / der de icke kiende denne / da opfylte de oc Propheternes Røste / som blifve løste hver Sabbath / der de dømde (hannem.) 27 For they that dwell at Jerusalem, and their rulers, because they knew him not, nor yet the voices of the prophets which are read every sabbath day, they have fulfilled them in condemning him.
28 og skønt de ingen dødsskyld fandt hos han, krævede de dog af Pilatus, at han skulle henrettes. 28 Oc alligevel ad de funde ingen Døds Sag med hannem / saa bade de dog Pilatum / ad hand botte ihielslais. 28 And though they found no cause of death in him, yet desired they Pilate that he should be slain.
29 Og da de havde fuldbyrdet alt, hvad der står skrevet om ham, tog de ham ned af korsets træ og lagde ham i en grav. 29 Men der de hafde fuldkommet alle ting / som ere skrefne om hannem / da needtoge de hannem af Træet / oc lagde (hannem) i en Graf. 29 And when they had fulfilled all that was written of him, they took him down from the tree, and laid him in a sepulchre.
30 Men Gud opvakte ham fra de døde, 30 Men Gud opreiste hannem fra Døde. 30 But God raised him from the dead:
31 og han blev i mange dage set af dem, som var draget sammen med ham fra Galilæa op til Jerusalem; de er nu hans vidner over for folket. 31 Som blef seet mange Dage / for dem / som vare gangne ved hannem op af Galilæa til Jerusalem / hvilcke som ere hans Vidne til Folcket. 31 And he was seen many days of them which came up with him from Galilee to Jerusalem, who are his witnesses unto the people.
32 Og vi forkynder jer det glædelige budskab, at den forjættelse, som blev givet til fædrene, 32 Oc vi forkyndede eder den Forjættelse / som var skeed til Fædrene / ad Gud hafver opfylt den for os / deres Børn / i det hand opriste JEsum. 32 And we declare unto you glad tidings, how that the promise which was made unto the fathers,
33 har Gud opfyldt for os, deres børn, ved at lade Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag«. 33 Som oc skrefvet er i den anden Psaleme / Du est min Søn / i dag hafver jeg fød dig. 33 God hath fulfilled the same unto us their children, in that he hath raised up Jesus again; as it is also written in the second psalm, Thou art my Son, this day have I begotten thee.
34 Og at han har ladet ham opstå fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til forrådnelse, det har han sagt således: »Jeg vil give jer de trofaste nådeløfter til David.« 34 Men ad hand hafver opvact hannem fra døde / som her efter icke skal komme igien til forkrenckelse / hafver hand saa sagt / Jeg vil give eder Davids hellige Ting / som ere trofaste. 34 And as concerning that he raised him up from the dead, now no more to return to corruption, he said on this wise, I will give you the sure mercies of David.
35 Derfor siger ham også i en anden salme: »Du skal ikke lade din Hellige se forrådnelse« 35 Derfor siger hand oc i en anden (Psalme/) Du skalt icke tilstede din Hellige ad see forkrænckelse. 35 Wherefore he saith also in another psalm, Thou shalt not suffer thine Holy One to see corruption.
36 David sov jo hen, efter at han i sit slægtled havde tjent Guds frelsesplan, og han blev lagt hos sine fædre og så forrådnelse; 36 Thi David / der hand hafde i sin egen Ljfs tjd tient Guds Raad / soof hand hen / oc blef henlagd til sine Fædre / oc saa forkrænckelse. 36 For David, after he had served his own generation by the will of God, fell on sleep, and was laid unto his fathers, and saw corruption:
37 men den, som Gud har opvakt, så ikke forrådnelse. 37 Men den som Gud opriste / saa icke forkrænckelse. 37 But he, whom God raised again, saw no corruption.
38 Så skal I da vide, brødre, at ved ham forkyndes jer syndernes forladelse; 38 Saa være det nu eder vitterligt / j Mænd / Brødre / ad ved denne kundgiøris eder Syndernes Forladelse. 38 Be it known unto you therefore, men and brethren, that through this man is preached unto you the forgiveness of sins:
39 og ved ham bliver enhver, der tror, retfærdiggjort fra alt det, som I ikke ved Mose lov kunne blive retfærdiggjort fra. 39 Oc af alle de ting / af hvilcke j kunde icke vorde retfærdige giorde i Mose Lov / i denne retfærdigiøris hver som troer / 39 And by him all that believe are justified from all things, from which ye could not be justified by the law of Moses.
40 Tag jer derfor i agt, at ikke det, som er sagt hos profeterne, skal komme over jer: 40 Seer nu til / ad det kommer icke ofvre eder / som er sagt i Propheterne. 40 Beware therefore, lest that come upon you, which is spoken of in the prophets;
41 »Se, I foragter, og undrer jer og bliv til intet! Thi en gerning gør jeg i jeres dage, en gerning, som I ej ville tro, om nogen fortalte jer derom« 41 Seer j Foractere / oc forundrer eder / oc forsvinder / thi jeg giør en Gierning i eders Dage / en gierning / hvilcken (siger jeg) j skulle icke troe / dersom nogen faar fortællit eder (den:) 41 Behold, ye despisers, and wonder, and perish: for I work a work in your days, a work which ye shall in no wise believe, though a man declare it unto you.
42 Men da de gik ud, bad man om, at der også næste sabbat måtte blive talt til dem om dette. 42 Men der de ginge af Jødernes Synagoge / bade hedningene / ad de samme ord motte talis for dem / i midler tjd i Ugen. 42 And when the Jews were gone out of the synagogue, the Gentiles besought that these words might be preached to them the next sabbath.
43 Og da forsamlingen skiltes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselyter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og formanede dem til stadig at holde sig til Guds måde. 43 Men der Snagogen var skildt ad / da fulde mange Jøder oc gudfrycteige Jødernes Tilhengere / efter Paulum oc Barnabam / hvilcke der talede til dem / oc bevegede dem, ad de skulde blifve ved i Guds Naade. 43 Now when the congregation was broken up, many of the Jews and religious proselytes followed Paul and Barnabas: who, speaking to them, persuaded them to continue in the grace of God.
44 Den følgende sabbat samledes næsten hele byen for at høre Guds ord. 44 Men paa den efterkommendis Sabbath / samledis paa det næste den gandske Stad / ad høre Guds ord. 44 And the next sabbath day came almost the whole city together to hear the word of God.
45 Men da jøderne så skarerne, blev de fulde af skinsyge og modsagde og spottede det, som Paulus talte. 45 Men der Jøderne saae Folcket / blefve de fulde af Had / oc sagde imod det / som blef sagt af Paulo. Ja de imodsagde oc bespottede det saare. 45 But when the Jews saw the multitudes, they were filled with envy, and spake against those things which were spoken by Paul, contradicting and blaspheming.
46 Paulus og Barnabas fik da frimodighed til at sige: »Det var nødvendigt, at Guds ord først skulle tales til jer, men siden I forkaster det og ikke agter jer selv værdige til det evige liv, se, så vender vi os nu til hedningerne. 46 Men Paulus oc Barnabas sagde frjt obenbare / Det var fornøden / ad det Guds ord skulde først talis for eder: men efter ad j forskiude det / oc acte eder self icke værdige til det ævige Ljf / See / saa vende vi os til Hedningene. 46 Then Paul and Barnabas waxed bold, and said, It was necessary that the word of God should first have been spoken to you: but seeing ye put it from you, and judge yourselves unworthy of everlasting life, lo, we turn to the Gentiles.
47 Thi således har Herren befalet os: »Jeg har sat dig til hedningers lys, at du skal blive til frelse indtil jordens ende.« 47 thi saa hafver HErren befalit os / Jeg hafver sat dig til hedningers Lius / ad du skalt være til saliggiørelse indtil Jordens ende. 47 For so hath the Lord commanded us, saying, I have set thee to be a light of the Gentiles, that thou shouldest be for salvation unto the ends of the earth.
48 Da hedningerne hørte dette, blev de glade og priste Herrens ord, og de kom til troen, så mange, som var bestemt til evigt liv. 48 Men der Hedningene det hørde / blefve de glade / prjsede HErrens ord: Oc troede / saa mange som vare forordnede til det ævige Ljf. 48 And when the Gentiles heard this, they were glad, and glorified the word of the Lord: and as many as were ordained to eternal life believed.
49 Og Herrens ord udbredtes over hele egnen. 49 Men HErrens Ord førdis ud ofvre det gandske Land. 49 And the word of the Lord was published throughout all the region.
50 Men jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige kvinder og de første mænd i byen; og de rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas og fik dem jaget bort fra deres enemærker. 50 Men Jøderne tilskyndede de gudelige oc høvske Qvinder / oc de ypperste i Stade / oc de opvacte en Forfølgelse ofver Paulum oc Barnabam / oc udstøtte dem af deres Landemercke. 50 But the Jews stirred up the devout and honourable women, and the chief men of the city, and raised persecution against Paul and Barnabas, and expelled them out of their coasts.
51 Så rystede de støvet af deres fødder imod dem og drog til Ikonium. 51 Men de røste Støfven af ders Fødder ofver dem / oc komme til Jconion. 51 But they shook off the dust of their feet against them, and came unto Iconium.
52 Men disciplene fyldtes af glæde og af Helligånd.52 Oc Desciplene blefve fulde af glæde oc den Hellig-Aand. 52 And the disciples were filled with joy, and with the Holy Ghost.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel