Apostlenes Gerninger 15 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Men der kom nogle mænd ned fra Judæa og lærte brødrene: »Hvis I ikke lader jer omskære efter Moses skik, kan I ikke blive frelst.« | 1 XV.Capitel. OC nogle som komme need af Judæa / lærde Brødrene: Dersom i icke blifve omskaarne / efter Mosis Skick / da kunde I icke blifve salige. | 1 And certain men which came down from Judaea taught the brethren, and said, Except ye be circumcised after the manner of Moses, ye cannot be saved. |
| 2 Herover opstod der uenighed, og Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe ordstrid med dem. Så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle flere skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem i anledning af dette stridsspørgsmål. | 2 Som der da begyntis et oprør / oc Paulus oc Barnabas hafde icke en ringe Trætte mod dem / da skickede de det saa / ad Paulus oc Barnabas / oc nogle andre af dem / droge op til Jerusalem / til Apostlene oc de Ældste / om dette Spørsmaal. | 2 When therefore Paul and Barnabas had no small dissension and disputation with them, they determined that Paul and Barnabas, and certain other of them, should go up to Jerusalem unto the apostles and elders about this question. |
| 3 De blev da af menigheden udrustet til rejsen og drog gennem Fønikien og Samaria og gjorde rede for hedningernes omvendelse, og dermed gjorde de alle brødrene stor glæde. | 3 Der de da vare leedsagede af Meenigheden / droge de igiennemm Phoenicen oc Samariam / oc fortællede Hedningenes omvendelse: Oc giorde alle Brødrene stoor glæde. | 3 And being brought on their way by the church, they passed through Phenice and Samaria, declaring the conversion of the Gentiles: and they caused great joy unto all the brethren. |
| 4 Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste, og de fortalte, hvor store ting Gud ved dem havde gjort. | 4 Men der de komme til Jerusalem / blefve de undfangne af Meenigheden / oc Apostlene / oc de Ældste / oc de kundgiorde / hvor stoore Ting Gud hafde giort med dem. | 4 And when they were come to Jerusalem, they were received of the church, and of the apostles and elders, and they declared all things that God had done with them. |
| 5 Men af farisæernes parti var der nogle, som var kommet til troen; de stod frem og sagde: »Det er nødvendigt at omskære dem og befale dem at holde Mose lov.« | 5 Men der stoode nogle op af dem / som ere af de pharisæers partj / som troede / oc sagde / ad det bør ad omskære dem / oc befale dem ad holde Mose Lov. | 5 But there rose up certain of the sect of the Pharisees which believed, saying, That it was needful to circumcise them, and to command them to keep the law of Moses. |
| 6 Så samledes apostlene og de ældste for at overveje denne sag. | 6 Men Apostlene / oc de Ældste / komme tilsammen / ad gandske om denne Handel. | 6 And the apostles and elders came together for to consider of this matter. |
| 7 Efter en længere ordstrid herom stod Peter op og sagde til den: »Brødre! I ved selv, at for lang tid siden traf Gud det valg blandt jer, at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til troen. | 7 Men der de hafde længe trættet tilsammen / da opstood Petrus / oc sagde til dem, I Mænd / Brødre / I vide / ad Gud udvalde (mig) iblant os / længe for denne Tjd / ad Hedningene / formedelst min Mund / skulde høre Euangeliii Ord / oc troe. | 7 And when there had been much disputing, Peter rose up, and said unto them, Men and brethren, ye know how that a good while ago God made choice among us, that the Gentiles by my mouth should hear the word of the gospel, and believe. |
| 8 Og Gud, som kender hjerterne, har givet den vidnesbyrd ved at give Helligånden til dem lige så vel som til os. | 8 Oc Gud / som kiender Hierterne / vidnede for dem / i det hand gaf dem den Hellig-Aand / lige som oc os: | 8 And God, which knoweth the hearts, bare them witness, giving them the Holy Ghost, even as he did unto us; |
| 9 Han gjorde ingen forskel på os og dem, idet han ved troen rensede deres hjerter. | 9 Oc giorde intet forskiel imellem os oc dem / i det hand reensede deres Hierte ved Troen. | 9 And put no difference between us and them, purifying their hearts by faith. |
| 10 Hvorfor vil I da nu friste Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi selv har formået at bære? | 10 Hvi friste i da nu Gud / ad legge et Aag paa Disciplenes Halse / hvilcket hvercken vore Fædre / oc ey heller vi / kunde bære? | 10 Now therefore why tempt ye God, to put a yoke upon the neck of the disciples, which neither our fathers nor we were able to bear? |
| 11 Vi tror derimod, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde ganske på samme måde som de.« | 11 Men vi troe / ad blifve salige ved den HErris JEsu Christi Naade / udi lige maade som oc de. | 11 But we believe that through the grace of the Lord Jesus Christ we shall be saved, even as they. |
| 12 Da blev hele forsamlingen stille og hørte på Barnabas og Paulus, som gjorde rede for, hvor store tegn og undere Gud ved dem havde gjort blandt hedningerne. | 12 Men al Meenigheden tagde stille / oc hørde Barnabam oc Paulum / som fortællede / hvor stoore Tegn oc underlige Gierninger Gud hafde giort ved dem iblant Hedninge. | 12 Then all the multitude kept silence, and gave audience to Barnabas and Paul, declaring what miracles and wonders God had wrought among the Gentiles by them. |
| 13 Da de var holdt op at tale, tog Jakob til orde og sagde: »Brødre, hør på mig! | 13 Men efter ad de tagde / svarde Jacobus / oc sagde / I Mænd / Brødre / hører mig / | 13 And after they had held their peace, James answered, saying, Men and brethren, hearken unto me: |
| 14 Simeon har fortalt, hvordan Gud først drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære hans navn. | 14 Simeon fortælde / hvorledis Gud først søgte eftr ad tage et Folck af Hedninge / til sit nafn. | 14 Simeon hath declared how God at the first did visit the Gentiles, to take out of them a people for his name. |
| 15 Hermed stemmer også profeternes ord, således som der står skrevet: | 15 Oc der med stemme Propheternes Tale ofver et / som skrefvet er / | 15 And to this agree the words of the prophets; as it is written, |
| 16 »Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne hytte, og dens ruiner vil jeg atter opbygge og rejse den igen, | 16 Der efter vil jeg komme igien / oc jeg vil bygge Davids Pauluun igien / som er nedfaldet / oc det som er nedbrudet af den / vil jeg bygge igien / oc jeg vil oprette den igien / | 16 After this I will return, and will build again the tabernacle of David, which is fallen down; and I will build again the ruins thereof, and I will set it up: |
| 17 for at også de øvrige mennesker skal søge Herren, alle hedningerne, over hvilke mit navn er nævnet, siger Herren, der skal gøre dette, | 17 Paa det / ad de som ere igien af menniskene / skulle udspørge HErren / Oc alle Hedninge / ofver hvilcke mit nafn er paakaldet / siger HErren / som giør alle disse Ting. | 17 That the residue of men might seek after the Lord, and all the Gentiles, upon whom my name is called, saith the Lord, who doeth all these things. |
| 18 som er kendt af ham fra evighed af. | 18 Gud kiender alle sine Gierninger af ævighed. | 18 Known unto God are all his works from the beginning of the world. |
| 19 Derfor holder jeg på, at man ikke skal gøre det for vanskeligt for de hedninger, som vender sig til Gud, | 19 Derfor dømmer jeg / ad man skal icke forstyrre dem / som omvende sig til Gud / af Hendinge / | 19 Wherefore my sentence is, that we trouble not them, which from among the Gentiles are turned to God: |
| 20 men kun skrive til dem, at de skal afholde sig fra besmittelse ned afguderne og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. | 20 Men ad mand skrifver til dem / ad de holde sig fra Afguders ureenhed / oc Horerj / oc det som qvald er / oc Blod / | 20 But that we write unto them, that they abstain from pollutions of idols, and from fornication, and from things strangled, and from blood. |
| 21 Thi Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byerne; hver sabbat oplæses han jo i synagogerne.« | 21 thi Moses hafver dem fra lang tjd / i hver Stad / om hannem prædicke / oc hand læsis hver Sabbaths dag i Synagogerne. | 21 For Moses of old time hath in every city them that preach him, being read in the synagogues every sabbath day. |
| 22 Derefter besluttede apostlene og de ældste tillige med hele menigheden at vælge nogle mænd af deres midte og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barnabbas, og Silas, mænd, der var ledende blandt brødrene. | 22 Da siuntis det Apostlene oc de Ældste / med all Menigheden / got / ad udvælle Mænd af dem / oc sende til Antiochiam / med Paulo oc Barnaba / (som er) Judam / der hafver tilnafn Barsabam / oc Silam / som vare fornæmme Mænd iblant Brødrene. | 22 Then pleased it the apostles and elders, with the whole church, to send chosen men of their own company to Antioch with Paul and Barnabas; namely, Judas surnamed Barsabas, and Silas, chief men among the brethren: |
| 23 Og de gav dem denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, sender hilsen til brødrene af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. | 23 Oc de skref dette med dem: Apostlene oc de Ældste / oc brødrene / hilse Brødrene af hedningene / som ere i Antiochia oc Syria / oc Cilicia / | 23 And they wrote letters by them after this manner; The apostles and elders and brethren send greeting unto the brethren which are of the Gentiles in Antioch and Syria and Cilicia: |
| 24 Da vi har hørt, at nogle af vore, uden påbud fra os, har forvirret jer med deres ord og vakt uro i jeres sjæle, | 24 Efterdi vi hafve hørt / ad nogle som af os ere udgangne / hafve forstyrret eder med Ord / oc bekymret eders Siæle / Som sige / mand skal omskæris / oc holde Loven / hvilcke vi det icke befalede: | 24 Forasmuch as we have heard, that certain which went out from us have troubled you with words, subverting your souls, saying, Ye must be circumcised, and keep the law: to whom we gave no such commandment: |
| 25 så har vi, efter at være kommet til enighed, besluttet at vælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med Barnabas og Paulus, | 25 Siuntis os got ad være / der vi vare samdræctelige tilhobe / ad udvælde Mænd / oc sende til eder / med vore elskelige / Barnaba oc Paulo / | 25 It seemed good unto us, being assembled with one accord, to send chosen men unto you with our beloved Barnabas and Paul, |
| 26 mænd, som er os kære og har vovet deres liv for vor Herres Jesu Kristi navn. | 26 Som ere Mænd / der hafver vofvet deres Ljf for vor HErris JEsu Christi Nafn. | 26 Men that have hazarded their lives for the name of our Lord Jesus Christ. |
| 27 Vi sender derfor Judas og Silas, der også mundtlig skal meddele jer det samme. | 27 Saa hafve vi da sendt Judam oc Silam / dem som oc forkyndede det samme med Ord. | 27 We have sent therefore Judas and Silas, who shall also tell you the same things by mouth. |
| 28 Thi Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, | 28 thi de siuntis den Hellig-Aand oc os / Ad legge eder igien mere Besværign paa / uden disse nødtørstige (Stycker): | 28 For it seemed good to the Holy Ghost, and to us, to lay upon you no greater burden than these necessary things; |
| 29 at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret. Lev vel!« | 29 Ad I skulle hold eder fra de Ting / som ere ofrede til Afguder / oc blod / oc det qvalde / oc horerj / fra hvilcke der som i varer eder self / skulle I giøre vel. Farer vel. | 29 That ye abstain from meats offered to idols, and from blood, and from things strangled, and from fornication: from which if ye keep yourselves, ye shall do well. Fare ye well. |
| 30 Så lod man dem rejse, og de kom ned til Antiokia og samlede hele menigheden og overgav dem brevet. | 30 Da komme disse / som vare bortfarne til Antiochiam: Oc forsamlede den mangfoldighed / oc finge dem Brefvet. | 30 So when they were dismissed, they came to Antioch: and when they had gathered the multitude together, they delivered the epistle: |
| 31 De læste det og blev glade over den trøst, det gav den. | 31 Men der de det læste / blefve de glade af den trøst. | 31 Which when they had read, they rejoiced for the consolation. |
| 32 Og Judas og Silas, som selv var profeter, opmuntrede brødrene med mange ord og styrkede dem. | 32 Men Judas oc Silas / de som oc vare propheter / trøstede Brødrene med megen Tale / oc bestyrckede (dem.) | 32 And Judas and Silas, being prophets also themselves, exhorted the brethren with many words, and confirmed them. |
| 33 Og da de havde opholdt sig der en tid, lod brødrene den med fredshilsen rejse tilbage til dem, som havde udsendt dem. | 33 Men der de hafde tøfvet nogen tjd / lode Brødrene dem fare med Fred til Apostlene. | 33 And after they had tarried there a space, they were let go in peace from the brethren unto the apostles. |
| 34 Kun Silas besluttede at blive der. | 34 Men det siuntis Silæ / ad blifve der. | 34 Notwithstanding it pleased Silas to abide there still. |
| 35 Paulus og Barnabas blev så i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte det glædelige budskab, Herrens ord. | 35 Men Paulus oc Barnabas tøfvede i Antiochia / oc med mange andre lærde / oc forkyndede HErrens Ord. | 35 Paul also and Barnabas continued in Antioch, teaching and preaching the word of the Lord, with many others also. |
| 36 Men efter nogen tids forløb sagde Paulus til Barnabas: »Lad os nu vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, for at se, hvordan det går dem.« | 36 Men nogle dage der efter / sagde Paulus til brnabam / lad os dog drage tilbage igien / oc besøge vore Brødre / i hver Stad / i hvilcke vi hafve forkyndet HErrens Ord / hvor lunde de ljde. | 36 And some days after Paul said unto Barnabas, Let us go again and visit our brethren in every city where we have preached the word of the Lord, and see how they do. |
| 37 Barnabas ville også tage Johannes, kaldet Markus, med, | 37 Da gaf Barnabas raad / ad de skulde tage Johannem med / som kaldedis Marcus: | 37 And Barnabas determined to take with them John, whose surname was Mark. |
| 38 men Paulus holdt på, at de ikke skulle tage en med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til arbejdet. | 38 Men Paulus actede det tilbørligt / ad de skulde icke tagde den med / som var vigit fra dem i pamphylia / oc kom icke med dem til Gierningen. | 38 But Paul thought not good to take him with them, who departed from them from Pamphylia, and went not with them to the work. |
| 39 Det kom da til en bitter strid, så de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og afsejlede til Kypern. | 39 Saa blef der da en heftig fortørnelose / ad de droge fra hver andre: oc ad Barnabas toog marcum til sig / oc seylede til Cypern: | 39 And the contention was so sharp between them, that they departed asunder one from the other: and so Barnabas took Mark, and sailed unto Cyprus; |
| 40 Men Paulus valgte sig Silas og drog ud, efter at brødrene havde givet ham Herrens nåde i vold; | 40 Men Paulus udvalde Silam / oc drog bort / der hand var befalit den naadige Gud i vold af Brødrene. | 40 And Paul chose Silas, and departed, being recommended by the brethren unto the grace of God. |
| 41 og han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede menighederne. | 41 men hand drog igiennem Syriam oc Ciliciam / oc bestyrckede Meenighederne. | 41 And he went through Syria and Cilicia, confirming the churches. |