Apostlenes Gerninger 17 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 De fulgte nu vejen gennem Amfipolis og Apollonia og kom til Tessalonika. Dér havde jøderne en synagoge; | 1 XVII. Capitel. MEn der de reyste igiennem Aphipolim oc Apolloniam / komme de til Thessalonicam / hvor der var en Jødernes Synagoge. | 1 Now when they had passed through Amphipolis and Apollonia, they came to Thessalonica, where was a synagogue of the Jews: |
| 2 og efter sin sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre sabbater samtalede han med dem ud fra skrifterne | 2 Da gick Paulus ind til dem / efter som hand pleyede / oc paa tre Sabather talde hand til dem af Skrifterne / | 2 And Paul, as his manner was, went in unto them, and three sabbath days reasoned with them out of the scriptures, |
| 3 og udlagde og begrundede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og, sagde han, »den Jesus, som jeg forkynder jer, han er Kristus.« | 3 Oplod (dem det) oc lagde dem for / Ad det burde Christum ad ljde / oc opstaa fra Døde: Oc / ad denne er den JEsus Christus (sagde hand) som jeg forkynder eder. | 3 Opening and alleging, that Christ must needs have suffered, and risen again from the dead; and that this Jesus, whom I preach unto you, is Christ. |
| 4 Nogle af den lod sig da overbevise og sluttede sig til Paulus og Silas; det samme gjorde også en stor mængde af de gudfrygtige grækere og ikke få af de fornemme kvinder. | 4 Oc nogle iblant dem lode sig sige / oc hulde sig nær til Paulum oc Silam / oc en stoor mangflodighed af Gudfryctige Græcker / oc icke saa af de ypperste Qvinder. | 4 And some of them believed, and consorted with Paul and Silas; and of the devout Greeks a great multitude, and of the chief women not a few. |
| 5 Men jøderne blev skinsyge, og de fik fat i nogle slette mennesker fra gaden, lavede opløb og vakte uroligheder i byen; og de stormede Jasons hus og søgte efter dem for at føre dem for folkeforsamlingen. | 5 Men de vantro Jøder vare nidkiere / oc toge nogle onde Mænd til sig af Dagdrifvere / oc giorde en Opløb / oc oprørde Staden / oc de komme for Jasonis Huus / oc søgte efter ad føre dem for Folcket. | 5 But the Jews which believed not, moved with envy, took unto them certain lewd fellows of the baser sort, and gathered a company, and set all the city on an uproar, and assaulted the house of Jason, and sought to bring them out to the people. |
| 6 Men da de ikke fandt dem, slæbte de Jason og nogle brødre for borgmestrene og råbte: »Disse mennesker, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil, | 6 Men der de funde dem icke / da droge de Jasonen / oc nogle Brødre / for de Øfverste for Staden / oc raabte / Disse / som hafve oprørte Jorderige / de ere oc komne hjd. | 6 And when they found them not, they drew Jason and certain brethren unto the rulers of the city, crying, These that have turned the world upside down are come hither also; |
| 7 og dem har Jason taget imod; de handler alle mod kejserens befalinger og siger, at en anden, en, der hedder Jesus, er konge.« | 7 Hvilcke Jason hafver tagit til sig: Oc alle disse handle imod Keyserens Befalinger / oc sige en anden ad være Konge / JEsum. | 7 Whom Jason hath received: and these all do contrary to the decrees of Caesar, saying that there is another king, one Jesus. |
| 8 Således satte de skræk i mængden og borgmestrene, som hørte det. | 8 Saa forstyrrede de Folcket / oc de Øfverste for Staden / som det hørde. | 8 And they troubled the people and the rulers of the city, when they heard these things. |
| 9 Disse lod Jason og de andre stille sikkerhed og løslod dem så. | 9 Oc der de hafde taget fuld forsickring af Jasone / oc de andre / a lode de dem løs. | 9 And when they had taken security of Jason, and of the other, they let them go. |
| 10 Men straks samme nat sendte brødrene både Paulus og Silas af sted til Berøa. Da de var kommet dertil, gik de hen i jødernes synagoge. | 10 Men Brødrene forsende strax om Natten / baade Paulum oc Silam / til Beroeam: Hvilcke der de vare kone djd / ginge de i Jødernes Synagoge. | 10 And the brethren immediately sent away Paul and Silas by night unto Berea: who coming thither went into the synagogue of the Jews. |
| 11 Jøderne dér var mere retsindige end de i Tessalonika, de tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således. | 11 Thi de vare ædlere end de i Thessalonica / hvilcke annammede Ordet med all redebonhed / oc randsagede dagligen i Skrifterne / om de hafde sig saa. | 11 These were more noble than those in Thessalonica, in that they received the word with all readiness of mind, and searched the scriptures daily, whether those things were so. |
| 12 Så kom da mange af dem til tro, og ikke få af de fornemme græske kvinder og mænd. | 12 Saa troede nu mange af dem / oc af de Græckiske høfviste Qvinder oc Mænd / icke saa. | 12 Therefore many of them believed; also of honourable women which were Greeks, and of men, not a few. |
| 13 Men da jøderne i Tessalonika fik at vide, at Guds ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte ligeledes dér røre og uro iblandt skarerne. | 13 Men der Jøderne af Thessalonica fornumme / ad Guds ord blef oc forkyndet af Paulo i Beroea / komme de oc djd / oc oprørde Folcket. | 13 But when the Jews of Thessalonica had knowledge that the word of God was preached of Paul at Berea, they came thither also, and stirred up the people. |
| 14 Da sendte brødrene straks Paulus bort, for at han skulle drage ned til havet; men både Silas og Timoteus blev i Berøa. | 14 Men da forsikrede Brødrene Paulum strax / ad hand gick hen mod Hafvit: Men baade Silas oc Timotheus blefve der tilbage. | 14 And then immediately the brethren sent away Paul to go as it were to the sea: but Silas and Timotheus abode there still. |
| 15 De, som ledsagede Paulus, førte ham videre til Aten; derefter drog de tilbage med det bud til Silas og Timoteus, at de snarest muligt skulle komme til ham. | 15 Men de som leedsagede Paulusm / førde hannem indtil Athenas: Oc der de hafde faaet Befaling til Silam oc Timotheum / ad de med det snariste skulde komme til hannem / droge de bort. | 15 And they that conducted Paul brought him unto Athens: and receiving a commandment unto Silas and Timotheus for to come to him with all speed, they departed. |
| 16 Medens Paulus nu ventede på dem i Aten, oprørtes hans ånd, da han så, hvor byen var fuld af afgudsbilleder. | 16 Men som Paulus tøfde efter dem i Athenis / gremmedis hans Aand heftig i hannem / der hand saa Staden saa Afgudisk ad være. | 16 Now while Paul waited for them at Athens, his spirit was stirred in him, when he saw the city wholly given to idolatry. |
| 17 Han talte da i synagogen med jøderne og de gudfrygtige og daglig på torvet ned dem, han traf på. | 17 Oc hand talde da / i Synagogen / til Jøderne oc de Gudfryctige / oc paa torfvet / hver dag / til dem som hannem forekommer. | 17 Therefore disputed he in the synagogue with the Jews, and with the devout persons, and in the market daily with them that met with him. |
| 18 Både nogle af de epikuræiske og af de stoiske filosoffer indlod sig i ordskifte med ham; og nogle sagde: »Hvad kan han vel mene, det snakkehoved?« andre: »Han synes at være en, som forkynder fremmede guddomme« fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen. | 18 Men nogle Philosophi / Epicuræer oc Stoiker / kjfvedes med hannem: Oc nogle sagde / Hvad vil den ordgydere sige? Men nogle / Det siunis som hand vilde forkynde fremmede Guder: fordi hand forkyndede dem JEsum / oc Opstandelsen / i Euangeliuo. | 18 Then certain philosophers of the Epicureans, and of the Stoicks, encountered him. And some said, What will this babbler say? other some, He seemeth to be a setter forth of strange gods: because he preached unto them Jesus, and the resurrection. |
| 19 Så tog de ham med sig og førte ham op på Areopagus og sagde: »Kan vi ikke få at vide, hvad det er for en oy lære, du taler om? | 19 Oc de toge hannem / oc førde hannem op til Domsteden / oc sagde / Kunde vi faa ad vide / hvad demme er for en ny Lørdom / som du taler? | 19 And they took him, and brought him unto Areopagus, saying, May we know what this new doctrine, whereof thou speakest, is? |
| 20 Du fortæller os jo ting, der lyder fremmede i vore øren; derfor vil vi gerne vide, hvad dette skal betyde.« | 20 thi du fører nogle fremmede Ting for vore Øren. Saa vilde vi gierne vide / hvad det vil være. ( | 20 For thou bringest certain strange things to our ears: we would know therefore what these things mean. |
| 21 Hverken atenerne selv eller de fremmede, som opholdt sig der, gav sig nemlig stunder til andet end at fortælle eller høre nyt. | 21 Men alle Atheeneer / oc de udlændinge fremmede Giester / stoode icke efter andet / end ad sige eller ad høre noget nyt.) | 21 (For all the Athenians and strangers which were there spent their time in nothing else, but either to tell, or to hear some new thing. ) |
| 22 Da trådte Paulus frem midt på Areopagus og sagde: »Atenere! jeg ser, at I, i alle måder er ivrige i jeres gudsdyrkelse. | 22 Da stood Paulus midt paa Domsteden / oc sagde / i Atheniske Mænd / Jeg seer eder annamme / saa for meget betagne med vrang Tro i alle stycker. | 22 Then Paul stood in the midst of Mars' hill, and said, Ye men of Athens, I perceive that in all things ye are too superstitious. |
| 23 Thi da jeg gik omkring og tog jeres helligdomme i øjesyn, fandt jeg blandt andet et alter med den indskrift: »For en ukendt gud.« Det, som I således dyrker uden at kende det, det forkynder jeg jer. | 23 Thi der jeg gick omkring oc ofversaa eders helligdømme / fant jeg oc et Altere / paa hvilcket var skrefvit (for) En ubekiend Gud. Den som j nu u-vidende dyrcke / den forkynder jeg eder. | 23 For as I passed by, and beheld your devotions, I found an altar with this inscription, TO THE UNKNOWN GOD. Whom therefore ye ignorantly worship, him declare I unto you. |
| 24 Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den, han, som er Himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer, gjorte med hænder, | 24 Gud / som hafver giort Verden / oc alle Ting der udi / hand / som er Himmels oc Jords HErre / boer icke i temple / som ere giorde med Hænder / | 24 God that made the world and all things therein, seeing that he is Lord of heaven and earth, dwelleth not in temples made with hands; |
| 25 han tjenes heller ikke af menneskers hænder, som om han trængte til noget, han, som jo selv giver alle liv og ånde og alt andet. | 25 hand tienis oc icke af Menniskens Hænder / som den der hafver noget behof / efterdi ad hand gifver alle Ljf oc Aand / oc alle Ting. | 25 Neither is worshipped with men's hands, as though he needed any thing, seeing he giveth to all life, and breath, and all things; |
| 26 Og han lod alle folk nedstamme fra ét menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade, og han fastsatte bestemte tider og landegrænser for dem, | 26 Oc hand hafver giort / ad alle Menniskens Slect boor paa det gandske Jordens Kreds af eet blood / hand som hafver bestemt tjder / oc deres Boligs visse Maal: | 26 And hath made of one blood all nations of men for to dwell on all the face of the earth, and hath determined the times before appointed, and the bounds of their habitation; |
| 27 for at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til han og finde ham, så sandt han ikke er langt fra en eneste af os; | 27 Ad de skulle søge HErren / om de dog / maa skee / kunde føle oc finde hannem: Enddog hand er sandelig icke langt fra en hver af os. | 27 That they should seek the Lord, if haply they might feel after him, and find him, though he be not far from every one of us: |
| 28 thi i ham lever og røres og er vi, sådan som nogle af jeres digtere har sagt: »Thi vi er også af hans slægt.« | 28 thi i hannem lefve vi / oc røris vi / oc ere vi. Som oc nogle Poeter hoos eder hafve sagt / thi vi ere hans Slect. | 28 For in him we live, and move, and have our being; as certain also of your own poets have said, For we are also his offspring. |
| 29 Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen er lig guld eller sølv eller sten, formet ved menneskers kunst og snilde. | 29 Efterdi vi ere da Guds Slect / skulle vi icke meene / ad det Guddommelige er ljgt ved Guld / eller Sølf eller Steene / ved et Billede / efter Konst / oc et Menniskis optænckelse. | 29 Forasmuch then as we are the offspring of God, we ought not to think that the Godhead is like unto gold, or silver, or stone, graven by art and man's device. |
| 30 Vel har Gud båret over med uvidenhedens tider, men nu sender han mennesker det budskab, at de alle og alle vegne skal omvende sig. | 30 Gud der / som hafver seet igiennem Fingre i vanvittighedsens tjd / hand biuder nu alle menniske allevegne / ad omvende sig sig / | 30 And the times of this ignorance God winked at; but now commandeth all men every where to repent: |
| 31 Thi han har fastsat en dag, da han vil dømme jorderig med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil, og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade han opstå fra de døde.« | 31 fordi / ad hand hafver sæt en Dag / paa hvilcken hand vil dømme Jorderige med Retfærdighed / ved en Mand / hvilcken hand hafver bestemt / som holder ale Troen for / efter hand hafver oprist hannem fra Døde. | 31 Because he hath appointed a day, in the which he will judge the world in righteousness by that man whom he hath ordained; whereof he hath given assurance unto all men, in that he hath raised him from the dead. |
| 32 Men da de hørte om opstandelse fra de døde, spottede nogle; men andre sagde: »Det vil vi høre dig tale om en anden gang.« | 32 Men der de hørde dødes Opstandelse / giorde nogle spot der af / men nogle sagde / Vi ville atter høre dig om dette. | 32 And when they heard of the resurrection of the dead, some mocked: and others said, We will hear thee again of this matter. |
| 33 Dermed gik Paulus bort fra dem. | 33 Oc saa gick Paulus fra dem. | 33 So Paul departed from among them. |
| 34 Men nogle mænd sluttede sig til ham og kom til troen; blandt dem var Dionysius, der var medlem af domstolen på Areopagus, og desuden en kvinde ved navn Damaris og nogle andre tillige med dem. | 34 Men nogle Mænd hengde fast ved hannem / oc troede: Iblant hvilcke var oc Dionysius / den af Raadet / oc en Qvinde ved nafn Damaris / oc andre med dem. | 34 Howbeit certain men clave unto him, and believed: among the which was Dionysius the Areopagite, and a woman named Damaris, and others with them. |