Apostlenes Gerninger 18 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Derefter forlod Paulus Aten og kom til Korint. | 1 XVIII. Capitel. MEn der efter skildit Paulus fra Athenis / oc kom til Corinthen: | 1 After these things Paul departed from Athens, and came to Corinth; |
| 2 Dér traf han en jøde ved navn Akvila, som stammede fra Pontus, og som nylig var kommen fra Italien med sin hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle jøder skulle forlade Rom. Disse to sluttede han sig til, | 2 Oc der hand fant en Jøde / ved nafn Aqvilam / som var født i Ponto / hvilcken var nylig kommen af Italien / oc Priscillam hans Hustru / fordi ad (Keyser) Claudis hafde budit alle Jøder / ad vige af Rom. Da gick hand ind til dem / | 2 And found a certain Jew named Aquila, born in Pontus, lately come from Italy, with his wife Priscilla; (because that Claudius had commanded all Jews to depart from Rome:) and came unto them. |
| 3 og da han havde samme håndværk, blev han hos dem, og de arbejdede sammen; de var nemlig teltmagere af håndværk. | 3 Oc efterdi hand kunde det samme Handverck, da blef hand hoos dem oc arbeydede: Thi de vare Teltmagere af deres Handverck. | 3 And because he was of the same craft, he abode with them, and wrought: for by their occupation they were tentmakers. |
| 4 Men hver sabbat førte han samtaler i synagogen og søgte at overbevise både jøder og grækere. | 4 Men hand lærde i Synagogen paa hver Sabbath / oc bevegede baade Jøder oc Græcker. | 4 And he reasoned in the synagogue every sabbath, and persuaded the Jews and the Greeks. |
| 5 Da nu Silas og Timoteus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optaget af at forkynde ordet, idet han vidnede for jøderne, at Jesus er Kristus. | 5 Men der baade Silas oc Timotheus komme af Macedonia / trængdis Paulus af Aanden ad vidne for jøderne / JEsum ad være den Christum. | 5 And when Silas and Timotheus were come from Macedonia, Paul was pressed in the spirit, and testified to the Jews that Jesus was Christ. |
| 6 Men da de stod imod og spottede, rystede han støvet af sine klæder og sagde til den: »Jeres blod komme over jeres egne hoveder. Jeg er uden skyld; fra nu af vil jeg gå til hedningerne.« | 6 Men der de stood imod oc bespottede / da røste hand sine Klæder / oc sagde til dem, Eders Blod (være) pa eders Hofvit: Jeg re reen / her efter vil jeg gaa til Hedningene. | 6 And when they opposed themselves, and blasphemed, he shook his raiment, and said unto them, Your blood be upon your own heads; I am clean: from henceforth I will go unto the Gentiles. |
| 7 Og han gik bort derfra og tog ind hos en gudfrygtig mand ved navn Titius Justus, hvis hus stødte op til synagogen. | 7 Oc hand foor der fra / oc kom i Huuset til een ved nafn Justum / som fryctede Gud / hves Huus var næst op til Synagogen. | 7 And he departed thence, and entered into a certain man's house, named Justus, one that worshipped God, whose house joined hard to the synagogue. |
| 8 Men synagogeforstanderen Krispus kom til tro på Herren tillige med hele sit hus; og mange andre af korinterne, som hørte ordet, troede og lod sig døbe. | 8 Men Crispus / den Øfverste for Synagogen / troode paa HErren / med alt sin Huus: Oc mange af de Corinther / som hørde til / troede / oc blefve døbte. | 8 And Crispus, the chief ruler of the synagogue, believed on the Lord with all his house; and many of the Corinthians hearing believed, and were baptized. |
| 9 Og Herren sagde til Paulus i et syn om natten: »Frygt ikke, men tal og ti ikke; | 9 Da sagde HErren til Paulum / i en Siun om Natten / Fryct dig icke / men tal / oc du skalt icke tie: | 9 Then spake the Lord to Paul in the night by a vision, Be not afraid, but speak, and hold not thy peace: |
| 10 for jeg er med dig, og ingen skal lægge hånd på dig og gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt folk i denne by.« | 10 Thi jeg er med dig / oc ingen skal gribe dig annamme / ad giøre dig ont: Thi jeg hafver meget Folck i denne Stad. | 10 For I am with thee, and no man shall set on thee to hurt thee: for I have much people in this city. |
| 11 Så slog han sig ned dér et år og seks måneder og lærte Guds ord iblandt dem. | 11 Oc hand sad der et Aar oc sex Maanede / oc lærde Guds ord iblant dem. | 11 And he continued there a year and six months, teaching the word of God among them. |
| 12 Men medens Gallio var statholder i Akaja, rejste jøderne sig alle som én imod Paulus og førte ham for domstolen | 12 Men der Gallion var Landsherre i Achaja / da sætte jøderne sig samdræcteligen op imod Paulum / oc førde hannem for Domstoolen / | 12 And when Gallio was the deputy of Achaia, the Jews made insurrection with one accord against Paul, and brought him to the judgment seat, |
| 13 og sagde: »Denne mand overtaler folk til at dyrke Gud på en måde, som strider mod loven.« | 13 Oc sagde / Denne skynder folcket til ad dyrcke Gud / imod Loven. | 13 Saying, This fellow persuadeth men to worship God contrary to the law. |
| 14 Da Paulus så ville tage til genmæle, sagde Gallio til jøderne: »Hvis der forelå en retskrænkelse eller grov uorden, jøder! ville jeg selvfølgelig have taget imod jeres klage. | 14 Oc der Paulus vilde oplade Munden / sagde gallion til Jøderne / Dersom det vare noget uskel eller ond skalckhed / j Jøder / da vilde jeg / saa vjst som billigt var / unde eder Lyd. | 14 And when Paul was now about to open his mouth, Gallio said unto the Jews, If it were a matter of wrong or wicked lewdness, O ye Jews, reason would that I should bear with you: |
| 15 Men gælder det stridsspørgsmål om lære og navne og om den lov, I har, så må det blive jeres egen sag; jeg vil ikke være dommer over den slags ting.« | 15 Men om det er en Spørsmaal om en tale / oc Nasne / oc om den Lov som er iblant eder / Da seer self til: Thi jeg vil icke være Dommere der ofver. | 15 But if it be a question of words and names, and of your law, look ye to it; for I will be no judge of such matters. |
| 16 Dermed jog han dem bort fra domstolen. | 16 Oc hand afvjste dem fra Domstoolen. | 16 And he drave them from the judgment seat. |
| 17 Så greb de alle fat i synagogeforstanderen Sostenes og slog løs på ham lige foran domstolen; men alt dette tog Gallio sig ikke af. | 17 Men alle de græcker grebe Sosthenen / den Øfverste for Synagogen / oc sloge hannem for Domstoolen: Oc Gallion skøtte det intet. | 17 Then all the Greeks took Sosthenes, the chief ruler of the synagogue, and beat him before the judgment seat. And Gallio cared for none of those things. |
| 18 Paulus blev der endnu en tid lang; så tog han afsked med brødrene og sejlede bort til Syrien i følge med Priskilla og Akvila, efter at han i Benkreæ havde ladet sit hår klippe af; thi han havde et løfte på sig. | 18 Men der Paulus hafde blefvet der endnu mange Dage / toog hand afsked af Brødrene / oc seylede til Syrien / oc med hannem Priscilla oc Aqvilas / der hand hafde raget sit Hofved i Kenchrea: Thi Hand hafde (giort) et Løfte: | 18 And Paul after this tarried there yet a good while, and then took his leave of the brethren, and sailed thence into Syria, and with him Priscilla and Aquila; having shorn his head in Cenchrea: for he had a vow. |
| 19 Så nåede de Efesus; dér lod han de andre blive tilbage, og selv gik han ind i synagogen og gav sig i samtale med jøderne. | 19 Men hand kom til Cphesum / oc forlod dem der: Men hand gick ind i Synagogen / oc talde med Jøderne. | 19 And he came to Ephesus, and left them there: but he himself entered into the synagogue, and reasoned with the Jews. |
| 20 Men da de bad ham blive dér i længere tid, sagde han ikke ja dertil, | 20 Men der de bade hannem / ad hand vil de blifve længer tjd hoos dem. | 20 When they desired him to tarry longer time with them, he consented not; |
| 21 men han tog afsked med dem og sagde: »Jeg må endelig holde den forestående højtid i Jerusalem; men jeg skal vende tilbage til jer en anden gang, om Gud vil.« Derefter sejlede han ud fra Efesus; | 21 Vilde hand det ick samtycke / men toog afsked af dem / oc sagde / Det bør mig aldeelis ad holde denne tilkommendis Høytjd i Jerusalem: Men siden vil jeg komme til eder igien / om Gud vil. Oc hand foor bort fra Epheso. | 21 But bade them farewell, saying, I must by all means keep this feast that cometh in Jerusalem: but I will return again unto you, if God will. And he sailed from Ephesus. |
| 22 og efter at være landet i Kæsarea drog han op og hilste på menigheden og drog så ned til Antiokia. | 22 Oc efter ad hand var nedkommen til Casaræam / oc var opgaait oc hafde hilset Meenigheden. Drog hand need til Antiochiam / | 22 And when he had landed at Caesarea, and gone up, and saluted the church, he went down to Antioch. |
| 23 Og da han havde tilbragt nogen tid dér, tog han bort og rejste fra sted til sted igennem det galatiske land og Frygien og styrkede alle disciplene. | 23 Oc der hand hafde tøfvit nogen tjd / reyste hand ud / oc vandrede igiennem det Galatiske Land oc Phrygiam efter hver andre / oc bestyrckede alle Disciplene. | 23 And after he had spent some time there, he departed, and went over all the country of Galatia and Phrygia in order, strengthening all the disciples. |
| 24 Men en jøde ved navn Apollos, der stammede fra Aleksandria, en veltalende mand, som var kyndig i skrifterne, kom til Efesus. | 24 Men da kom der en Jøde til Ephesum / ved nafn Apollos / fød i Alexandria / en veltalende Mand / som var mæctig i Skrifterne: | 24 And a certain Jew named Apollos, born at Alexandria, an eloquent man, and mighty in the scriptures, came to Ephesus. |
| 25 Han var blevet undervist om »Herrens vej« og brændende i ånden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes' dåb. | 25 Denne var mundtlig undervjst i HErrens Lærdom / som hand var brændendis i Aanden / talde hand / oc lærde vindskibelige de ting som ere om HErren / enddog hand viste alleene Johannis Daab. | 25 This man was instructed in the way of the Lord; and being fervent in the spirit, he spake and taught diligently the things of the Lord, knowing only the baptism of John. |
| 26 Han begyndte også at tale frimodigt i synagogen. Da Priskilla og Akvila hørte ham, tog de ham med hjem og fremstillede »Guds vej« grundigere for ham. | 26 Oc denne begynte ad tale frjt obenbar i Synagogen. Men der Aqvilas oc priscilla hørde hannem / toge de hannem til sig / oc lagde hannem Guds Vey end vindskibeligere ud. | 26 And he began to speak boldly in the synagogue: whom when Aquila and Priscilla had heard, they took him unto them, and expounded unto him the way of God more perfectly. |
| 27 Og da han senere ville rejse til Akaja, skrev brødrene til disciplene dér og tilskyndende dem til at tage vel imod ham. Da han var kommen derhen, blev han ved Guds nåde til megen nytte for de troende;« | 27 Men der hand vilde reyse til Achajam / da formanede Brødrene (hannem/) oc skrefve til Disciplene / ad de skulde annamme hannem: Hvilcken / d er hand var kommen djd / da hialp hand dem meget / som hafde troet ved Naaden. | 27 And when he was disposed to pass into Achaia, the brethren wrote, exhorting the disciples to receive him: who, when he was come, helped them much which had believed through grace: |
| 28 thi han gendrev jøderne offentligt med stor kraft og beviste ved hjælp af skrifterne, at Jesus er Kristus«. | 28 Thi hand ofvervant Jøderne heftig / obenbarligen / oc bevjste med Skrifterne / JEsum ad være dem Christum. | 28 For he mightily convinced the Jews, and that publicly, showing by the scriptures that Jesus was Christ. |