Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Apostlenes Gerninger 19

1948

1647

King James Version

1 Medens Apollos var i Korint, skete det, at Paulus, efter at være rejst gennem de højereliggende landsdele, kom ned til Efesus. 1 XIX. Capitel MEn det skeede / der Apollos var i Corinth / as Paulus vandrede der igiennem de øfverste parter / oc kom til Ephesum / oc der hand fant nogle Disciple / 1 And it came to pass, that, while Apollos was at Corinth, Paul having passed through the upper coasts came to Ephesus: and finding certain disciples,
2 Dér traf han nogle disciple og spurgte dem: »Fik I Hellig†nden, da I kom til troen?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« 2 Sagde hand til dem / Finge i den Hellig-Aand / der j troede? Men de sagde til hannem / Vi hafve end icke heller hørt / om der er en Hellig-Aand. 2 He said unto them, Have ye received the Holy Ghost since ye believed? And they said unto him, We have not so much as heard whether there be any Holy Ghost.
3 Han spurgte så: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes' dåb.« 3 Oc hand sagde til dem / Hvor udi blefve j da døbte? Men de sagde / Udi Johannis Daab. 3 And he said unto them, Unto what then were ye baptized? And they said, Unto John's baptism.
4 Da sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelses dåb, og han sagde til folket, at de skulle tro på den, som kom efter ham, det vil sige: på Jesus.« 4 Men Paulus sagde / Johannes døbte med Omvendelsens Daab / oc sagde til folcket / ad de skulde troe paa den / som kom efter hannem / det er / paa Christum JEsum. 4 Then said Paul, John verily baptized with the baptism of repentance, saying unto the people, that they should believe on him which should come after him, that is, on Christ Jesus.
5 Da de hørte dette, lod de sig døbe i Herren Jesu navn. 5 Men de som det hørde / blefve døbte i den HErris JEsu Nafn. 5 When they heard this, they were baptized in the name of the Lord Jesus.
6 Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. 6 Oc der Paulus hafde lagt Hænderne paa dem / da kom den Hellig-Aand paa dem / oc de talede med Tunger oc Propheterede. 6 And when Paul had laid his hands upon them, the Holy Ghost came on them; and they spake with tongues, and prophesied.
7 De var tilsammen tolv mand eller deromkring. 7 Men alle de Mænd vare ved tolf. 7 And all the men were about twelve.
8 Han gik da ind i synagogen, og i tre måneder prædikede han frimodigt og overbevisende om Guds rige. 8 Men hand gick ind i Synagogen / oc prædickede frjt obenbare i tre Maanede / lærde oc raadde til det som hør til Guds Rige. 8 And he went into the synagogue, and spake boldly for the space of three months, disputing and persuading the things concerning the kingdom of God.
9 Men da nogle forhærdede sig og ikke ville lade sig overbevise, men talte ondt om »vejen« i forsamlingens påhør, forlod han dem og skilte disciplene ud fra dem og holdt daglig samtaler i Tyrannus' skole. 9 Oc der nogle vare forhærdede / oc ulydige / oc talede ilde om den Lærdom oc Lefnet for den mangfoldighed / da vigede hand fra dem / oc skilde disciplene fra / oc talde dagligen i en (Mands) Skole / (hedde Tyrannus.) 9 But when divers were hardened, and believed not, but spake evil of that way before the multitude, he departed from them, and separated the disciples, disputing daily in the school of one Tyrannus.
10 Dette varede i to år, så alle, der boede i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik Herrens ord at høre. 10 Men dette skeede i tu Aar / saa ad alle som boede i Asia / hørde den HErris JEsu Ord / baade Jøder oc Græcker. 10 And this continued by the space of two years; so that all they which dwelt in Asia heard the word of the Lord Jesus, both Jews and Greeks.
11 Og Gud gjorde usædvanlige undergerninger ved Paulus' hænder, 11 Oc Gud giorde icke gemeene Gierninger formedelse Pauli Hænder. 11 And God wrought special miracles by the hands of Paul:
12 så man endog bragte tørklæder og bælter fra hans legeme til de syge, og sygdommene veg da fra dem, og de onde ånder fo'r ud. 12 Saa ad der blef hent Svededuge oc Handklæder fra hans Ljf / til dem som vare siuge / oc ad Siugdomme vigede fra dem / oc ad de onde Aander foore ud af dem. 12 So that from his body were brought unto the sick handkerchiefs or aprons, and the diseases departed from them, and the evil spirits went out of them.
13 Men også nogle af de omvandrende jødiske åndemanere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, som havde de onde ånder, idet de sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus prædiker.« 13 Men nogle af de Jøder som løbe omkrng / oc vare Besværere / toge sig for / ad næfne den HErris JEsu Nafn ofver dem som hafde de onde Aander / oc sagde / Vi besvære eder ved JEsum / hvilcken Paulus prædicker. 13 Then certain of the vagabond Jews, exorcists, took upon them to call over them which had evil spirits the name of the Lord Jesus, saying, We adjure you by Jesus whom Paul preacheth.
14 Blandt dem, som gjorde dette, var der syv sønner af Skeuas, en jødisk ypperstepræst. 14 Men de vare nogle / Skevæ / en Jødiske ypperste præstis siu Sønner / som dette giorde. 14 And there were seven sons of one Sceva, a Jew, and chief of the priests, which did so.
15 Men den onde ånd svarede og sagde til dem: »Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg besked, men, hvem er I?« 15 men den onde Aand svarde / oc sagde / JEsum kiender jeg / oc Paulum veed jeg / Men hvo ere j? 15 And the evil spirit answered and said, Jesus I know, and Paul I know; but who are ye?
16 Og manden, i hvem den onde ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem alle sammen og mishandlede dem sådan, at de måtte flygte nøgne og sårede ud af huset. 16 Oc det menniske / der den onde Aand var udi / spranck op paa dem / oc fick mact ofver dem / oc blef sterck mod dem / saa ad de undflydde nøgne oc saargiorde / af det samme Huus. 16 And the man in whom the evil spirit was leaped on them, and overcame them, and prevailed against them, so that they fled out of that house naked and wounded.
17 Og dette blev kendt af alle dem, som boede i Efesus, både jøder og grækere; og frygt kom over dem alle, og Herren Jesu navn blev højt priset, 17 Men dette blef vitterligt for alle dem som boede i Epheso / baade Jøder oc Græcker: Oc der falt en Fryct ofver dem alle / oc den HErris JEsu Nafn blef høyligen lofvit. 17 And this was known to all the Jews and Greeks also dwelling at Ephesus; and fear fell on them all, and the name of the Lord Jesus was magnified.
18 og mange af dem, som var blevet troende, kom og bekendte og fortalte, hvad de havde begået. 18 Der komme oc mange af dem / som hafde troet / hvilcke bekiende oc forkyndede denne Gierning. 18 And many that believed came, and confessed, and showed their deeds.
19 Adskillige af dem, som havde øvet trolddom, kom også bærende med deres bøger og brændte den op for alles øjne; og da man beregnede deres værdi fandt man, at de var halvtredsindstyvetusinde sølvpenge værd. 19 Men mange som hafde bruget unyttige Ting / baare Bøgerne fræm tilhobe / oc opbrænde dem obenbare for alle / oc de beregnede dres værd: Oc besunde halftrediesinds tive tusinde Sølfpendinge. 19 Many of them also which used curious arts brought their books together, and burned them before all men: and they counted the price of them, and found it fifty thousand pieces of silver.
20 Så vældigt havde Herrens ord fremgang og viste sin magt. 20 Saa krafteligen voxte HErrens Ord / oc fick mact. 20 So mightily grew the word of God and prevailed.
21 Da nu alt dette var sket, bestemte Paulus sig i Ånden til at rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, idet ham sagde: »Når jeg har været der, bør jeg også besøge Rom.« 21 Men der dette var skeet / sætte Paulus sig for i Aanden / ad reyste igennem Macedoniam oc Achajam / ad vandre til Jerusalem / oc sagde / Efter ad jeg hafver værit der / bør det mig oc ad see Rom. 21 After these things were ended, Paul purposed in the spirit, when he had passed through Macedonia and Achaia, to go to Jerusalem, saying, After I have been there, I must also see Rome.
22 Så sendte han to af sine hjælpere, Timoteus og Erastus, til Makedonien; men selv blev ham endnu nogen tid i provinsen Asien. 22 Men hand hensende to af dem som hannem tiente / Timotheum oc Erastum / til Macedoniam / self tøfvede hand (nogen) stund i Asia. 22 So he sent into Macedonia two of them that ministered unto him, Timotheus and Erastus; but he himself stayed in Asia for a season.
23 På den tid opstod der et ikke ringe røre i anledning af »vejen«. 23 Men der skeede paa den samme Tjd icke liden forstyrring om denne Lærdom. 23 And the same time there arose no small stir about that way.
24 Der var nemlig en sølvsmed ved navn Demetrius, som lavede Artemistempler af sølv og således skaffede håndværkerne en ikke ringe fortjeneste. 24 Thi en Guldsmed / ved nafn Demetrius / giorde Dianæ Sølftemple / Oc skaffede de Konstner icke liden vinding. 24 For a certain man named Demetrius, a silversmith, which made silver shrines for Diana, brought no small gain unto the craftsmen;
25 Han kaldte nu disse sammen tillige med dem, der havde lignende arbejde, og sagde: »I ved jo, folk, at vi har vort udkomme ved dette arbejde, 25 Den samlede hand tilhoobe / oc dem som arbeydede paa saadanne Ting / oc sagde: I Mænd / j vide / ad vi hafve voris Rjgdom af denne Vinding. 25 Whom he called together with the workmen of like occupation, and said, Sirs, ye know that by this craft we have our wealth.
26 og nu ser og hører I, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele provinsen Asien har denne Paulus vildledt en hel mængde ved sin tale, idet han siger, at guder, som laves med hænder, ikke er guder. 26 Oc j see oc høre / ad denne Paulus icke alleeniste i Epheso / men moxen i gandske Asia / ofvertaler oc omvender meget Folck / oc siger / De ere icke Guder / som giøres med Hænder. 26 Moreover ye see and hear, that not alone at Ephesus, but almost throughout all Asia, this Paul hath persuaded and turned away much people, saying that they be no gods, which are made with hands:
27 Og der er ikke alene fare for, at vor håndtering skal komme i foragt, men også for, at den store gudinde Attemis' helligdom skal blive agtet for intet, og at den gudinde, som hele provinsen Asien, ja, hele verden dyrker, skal blive berøvet noget af sin guddomsherlighed.« 27 Men det er icke alleeniste Fare for / ad den deel som os er anrørendis / skal komme os til haanhed. Men ocsaa ad den stoore Guindis Dianæ Tempel skulde holdis for intet / oc ad det skulde skee / ad hendis stoore Majestat skulde blifve borte / hvilcken gandske Asia oc Jorderige dyrcker. 27 So that not only this our craft is in danger to be set at nought; but also that the temple of the great goddess Diana should be despised, and her magnificence should be destroyed, whom all Asia and the world worshippeth.
28 Da de hørte dette, blev de fulde af harme og råbte og skreg: »Stor er efesernes Artemis!« 28 Men der de dette hørde / oc vare blefne fulde af hastighed / raabte de oc sagde / De Ephesers Diana er stoor. 28 And when they heard these sayings, they were full of wrath, and cried out, saying, Great is Diana of the Ephesians.
29 Byen kom nu i fuldstændigt oprør, og de stormede alle som en hen til teatret og slæbte med sig Gajus og Aristarkus, to makedonere, som var Paulus' rejsefæller. 29 Oc den gandske Stad blef oprørt / oc de stormede samdrecteligen til Plazen / oc grebe tilhoobe Gajum oc Aristarchum Macedonier / Pauli Selskabs Brødre. 29 And the whole city was filled with confusion: and having caught Gaius and Aristarchus, men of Macedonia, Paul's companions in travel, they rushed with one accord into the theatre.
30 Paulus ville da gå ind til folkehoben, men disciplene gav ham ikke lov. 30 Men der Paulus vilde gaa fræm til Folcket / da vilde Disciplene icke tilstede hannem. 30 And when Paul would have entered in unto the people, the disciples suffered him not.
31 Også nogle af asiarkerne, som var hans venner, sendte bud til ham og bad ham om ikke at begive sig hen til teatret. 31 Men nogle af de Øfverste i Asia / som vare hans gode Venner / sende til hannem / ad formane hannem / ad hand skulde icke gifve sig paa Plazen. 31 And certain of the chief of Asia, which were his friends, sent unto him, desiring him that he would not adventure himself into the theatre.
32 Der skreg nogle et, andre noget andet; thi forsamlingen var i oprør, og de fleste vidste ikke, hvorfor de var kommet sammen. 32 Da skreeg den eene det / den anden det / Thi Meenigheden var oprørdet / oc de fleeste viste icke for hvad Sags skyld de vare komne tilsammen. 32 Some therefore cried one thing, and some another: for the assembly was confused; and the more part knew not wherefore they were come together.
33 Men nogle af skaren satte Aleksander ind i sagen, da jøderne skubbede ham frem. Og Aleksander slog til lyd med hånden og ville holde en forsvarstale til folket. 33 Men de fremdroge Alexandrum af Skaren / der Jøderne fræmstøtte hannem. Men Alexander sloo til liud med Haanden / oc vilde forsvaret sig for Folcket. 33 And they drew Alexander out of the multitude, the Jews putting him forward. And Alexander beckoned with the hand, and would have made his defence unto the people.
34 Men da de blev klar over, at han var jøde, gav de sig til, alle med en røst, at råbe i et par timer: »Stor er efesernes Artemis!« 34 Men der de fornumme ad hand var en Jøde / da skeede der en røst af alle / som raabte hen ved to Tjmer / De Ephesers Diana er stoor. 34 But when they knew that he was a Jew, all with one voice about the space of two hours cried out, Great is Diana of the Ephesians.
35 Men byskriveren fik skaren beroliget og sagde: »Mænd i Efesus! Hvor er det menneske, som ikke ved, at efesernes by er tempelværge for den store Artemis og hendes himmelfaldne billede? 35 Men der Canzleren hafde stillit Folcket / sagde hannem / I Mænd i Epheso / hvilcken er dog det menniske / som icke veed ad de Ephesers Stad er den stoore Gudindis Dianæ / oc det Himmelfaldet Billedis Tempels Besørgerske? 35 And when the townclerk had appeased the people, he said, Ye men of Ephesus, what man is there that knoweth not how that the city of the Ephesians is a worshipper of the great goddess Diana, and of the image which fell down from Jupiter?
36 Når altså dette er uimodsigeligt, bør I forholde jer rolige og ikke foretage jer noget overilet. 36 Efterdi da disse Ting ere u-igiensigelige / bør det eder ad være stille / oc intet handle fremfusende. 36 Seeing then that these things cannot be spoken against, ye ought to be quiet, and to do nothing rashly.
37 I har jo ført disse mænd hid, som hverken er tempelranere eller spotter vor gudinde. 37 Thi j hafve ført disse Menniske hjd / som hvercken ere Kierckerøfvere / ey heller hafve bespottit eders Gudinde. 37 For ye have brought hither these men, which are neither robbers of churches, nor yet blasphemers of your goddess.
38 Dersom nu Demetrius og hans håndværkere har grund til klage mod nogen, så holdes der tingdage, og der er statholdere; lad dem da stævne hverandre! 38 Dersom Demetzius oc de Konstnere med hannem / hafve da tiltale til nogen / da sanckis Tingmænd / oc der ere Landsherrer / lader dem beklage hver andre indbyrdis. 38 Wherefore if Demetrius, and the craftsmen which are with him, have a matter against any man, the law is open, and there are deputies: let them implead one another.
39 Og har I yderligere noget at kræve, så kan det blive afgjort i den lovlige forsamling. 39 Men trætte j om andre ting / da maa det i en lovlig Forsamling forhandlis. 39 But if ye inquire any thing concerning other matters, it shall be determined in a lawful assembly.
40 Vi står jo endog i fare for at blive anklaget for oprør i anledning af det, der er sket i dag, da der ikke er nogen virkelig grund dertil; for dette opløb vil vi ikke kunne gøre regnskab.« 40 Thi vi staae oc i Fare / ad vi motte beklagis for dette Opløb / som skeer i dag / Oc her er dog ingen Sag / med hvilcken vi kunde orsage os / for dette Oprør. Oc der hand hafde dette sagt / lod hand Meenigheden gaa. 40 For we are in danger to be called in question for this day's uproar, there being no cause whereby we may give an account of this concourse.
41 Ved at sige dette fik han forsamlingen til at gå sin vej.41 And when he had thus spoken, he dismissed the assembly.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel