Apostlenes Gerninger 2 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. | 1 . II Capitel. OC der Pinzefestis Dagen fuldkommedis / vare de alle samdrectige tilhobe. | 1 And when the day of Pentecost was fully come, they were all with one accord in one place. |
| 2 Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. | 2 Oc der skeede hasteligen et Liud af Himmelen / som et fremfarendis veldigt Væjr / oc opfyldede det gandske Huus / der som de sadde. | 2 And suddenly there came a sound from heaven as of a rushing mighty wind, and it filled all the house where they were sitting. |
| 3 Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. | 3 Oc der saaes af dem adskilde Tunger / som af Ild / oc sætte sig paa en hver af dem. | 3 And there appeared unto them cloven tongues like as of fire, and it sat upon each of them. |
| 4 Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde. | 4 Oc (de) blefve alle fulde af den Hellig-Aand / oc begynte ad tale med andre Tunger end tilforne / eftersom Aanden gaf dem (saa) ud ad tale. | 4 And they were all filled with the Holy Ghost, and began to speak with other tongues, as the Spirit gave them utterance. |
| 5 Men i Jerusalem boede der gudfrygtige jødiske mænd fra alle folkeslag under himmelen. | 5 Men der vare Jøder boende i Jerusalem / Gudfryctige Mænd / af allehonde Folck / blant dem (som ere) under Himmelen. | 5 And there were dwelling at Jerusalem Jews, devout men, out of every nation under heaven. |
| 6 Da nu den lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret, fordi de hver især hørte dem tale på deres eget sprog. | 6 Der den Røst nu var skeed / kom Alumen tilsammen / oc blef forstyrred / thi en hver hørde dem tale med sit eget Maal. | 6 Now when this was noised abroad, the multitude came together, and were confounded, because that every man heard them speak in his own language. |
| 7 Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: »Se, er de, der taler, ikke alle sammen galilæere? | 7 Men de forfærdedes alle skoorligen / oc forundrede sig / oc sagde til hver andre / Ere icke / see / alle disse / som tale / Galilæer: | 7 And they were all amazed and marvelled, saying one to another, Behold, are not all these which speak Galilaeans? |
| 8 Hvor kan vi så høre dem tale, hver på vort eget modersmål, | 8 Oc hvorledis høre vi (dem) hver pa vort egit Maal / som vi ere fødde udi? | 8 And how hear we every man in our own tongue, wherein we were born? |
| 9 vi partere og medere og elamiter, og vi, som hører hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, | 9 Parther oc Meder / oc Elamiter / oc vi som besidde Mesophotamiam / Item Judæam oc Cappadociam / Pontum oc i Asiam / | 9 Parthians, and Medes, and Elamites, and the dwellers in Mesopotamia, and in Judaea, and Cappadocia, in Pontus, and Asia, |
| 10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Byrene, og vi tilflyttede romere, | 10 Item Phrygiam oc Pamphyliam / Ægypten / oc Lybiæ egne / som er hoos Cyrenen / oc Udlendinge af Rom / | 10 Phrygia, and Pamphylia, in Egypt, and in the parts of Libya about Cyrene, and strangers of Rome, Jews and proselytes, |
| 11 jøder og proselyter, kretere og arabere, vi hører dem tale om Guds store gerninger på vore egne tungemål?« | 11 Item Jøderne oc (Jødernes) Tilhengere / (ja) Creter oc Araber / Vi høre dem tale Guds stoore herlige Ting / med vore Tunger. | 11 Cretes and Arabians, we do hear them speak in our tongues the wonderful works of God. |
| 12 Og de var alle ude af sig selv, vidste ikke, hvad de skulle tænke, og sagde den ene til den anden: »Hvad kan dette være?« | 12 Men de forfærdedeis alle storligen / oc tvilede / oc sagde een til anden / Hvad vil dette være? | 12 And they were all amazed, and were in doubt, saying one to another, What meaneth this? |
| 13 Men andre sagde spottende: »De er fulde af sød vin.« | 13 Men andre bespottede det / oc sagde / De ere fulde af sød (Vjn.) | 13 Others mocking said, These men are full of new wine. |
| 14 Da trådte Peter frem sammen med de elleve, opløftede sin røst og talte til dem: »Jødiske mænd og alle I, som bor her i Jerusalem! Det skal I vide, og mærk jer mime ord: | 14 Da stood Petrus der med de Ellefve / oc opløste sin Røst / oc talde til dem / I Jødiske Mænd / oc alle I som boe i Jerusalem / Det være eder vitterligt / oc fatter mine Ord med (eders) Øren. | 14 But Peter, standing up with the eleven, lifted up his voice, and said unto them, Ye men of Judaea, and all ye that dwell at Jerusalem, be this known unto you, and hearken to my words: |
| 15 Disse mænd er ikke berusede, sådan som I mener; det er jo kun den tredje time på dagen. | 15 Thi disse ere icke druckne / som I tæncke / thi det er den tredie Tjme paa Dagen: | 15 For these are not drunken, as ye suppose, seeing it is but the third hour of the day. |
| 16 Nej, her opfyldes det, der er talt ved profeten Joel: | 16 Men dette er det / som er sagt ved Propheten Joel / | 16 But this is that which was spoken by the prophet Joel; |
| 17 »Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af mim Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge skal se syner, og jeres gamle skal drømme, drømme. | 17 Oc det skal skee i de sidste Dage / siger Gud / Da vil jeg udgyde af min Aand ofver alt Kiød: Oc eders Sønner oc eders Døttre skulle spaaae / oc eders unge Karle skulle see Siuner / oc eders Ældste skulle hafve Drømme. | 17 And it shall come to pass in the last days, saith God, I will pour out of my Spirit upon all flesh: and your sons and your daughters shall prophesy, and your young men shall see visions, and your old men shall dream dreams: |
| 18 Ja, endog over mine trælle og mine trælkvinder vil jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skal profetere. | 18 Oc jeg vil end i de samme Dage udgyde af min Aand / ofver mine Tienere / oc ofver mine Tienerinder / oc de skulle spaae. | 18 And on my servants and on my handmaidens I will pour out in those days of my Spirit; and they shall prophesy: |
| 19 Og jeg vil lade ske undere oppe på himmelen og tegn nede på jorden, blod og ild og rygende damp. | 19 Oc jeg vil gifve underlige Ting ofven i Himmelen / oc Tegn næden paa JOrden / BLod oc Ild oc Røgdamp. | 19 And I will show wonders in heaven above, and signs in the earth beneath; blood, and fire, and vapour of smoke: |
| 20 Solen skal vendes til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og herlige. | 20 Solen skal omvendis til mørcke / oc Maanen til Blods / før end HErrens stoore oc herlige Dag kommer. | 20 The sun shall be turned into darkness, and the moon into blood, before that great and notable day of the Lord come: |
| 21 Og det skal ske, at enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.« | 21 Oc det skal skee / Hver den som paakalder HErrens Nafn / hand skal blifve salig. | 21 And it shall come to pass, that whosoever shall call on the name of the Lord shall be saved. |
| 22 Israelitiske mænd! hør disse ord: Jesus fra Nazaret, en mand, som over for jer er udpeget af Gud ved kraftige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde ved ham midt iblandt jer, sådan som I jo selv ved, | 22 I Jsraelitiske Mænd hører disse Ord: Jesum Nazaræum / en Mand som Gud klarligen vjste eder / med kraftige Gierninger oc underlige ting oc Tegn / hvilcke Gud giorde ved hannem / midt iblant eder / som I oc self vide. | 22 Ye men of Israel, hear these words; Jesus of Nazareth, a man approved of God among you by miracles and wonders and signs, which God did by him in the midst of you, as ye yourselves also know: |
| 23 han blev efter Guds egen fastsatte plan og forudviden givet i jeres vold, og ved hedningers hjælp naglede I han til korset og tog hans liv. | 23 Den samme / efter hand var gifven hen af Guds besluttet Raad oc Forsiun / oge j ved uretfærdige Hænder / oc korsfæstede oc toge af dage. | 23 Him, being delivered by the determinate counsel and foreknowledge of God, ye have taken, and by wicked hands have crucified and slain: |
| 24 Men Gud gjorde ende på dødens veer og lod ham opstå, fordi det ikke var muligt, at han kunne fastholdes af døden. | 24 Den som Gud opvackte / der hand hafde løst Dødsens smerte / eftersom det var umueligt / ad hand kunde holdis af dem. | 24 Whom God hath raised up, having loosed the pains of death: because it was not possible that he should be holden of it. |
| 25 Thi David siger med tanken på ham: »Jeg havde altid Herren for øje; thi han er ved min højre, at jeg ikke skal rokkes. | 25 Thi David siger om hannem / Jeg hafver altjd seet HErren for mit Ansict: Thi hand er hoos min høyre Haand / ad jeg skal icke røris. | 25 For David speaketh concerning him, I foresaw the Lord always before my face, for he is on my right hand, that I should not be moved: |
| 26 Derfor glædedes mit hjerte, og min tunge jublede, ja, også mit kød skal bo med håb; | 26 Derfor fryder mig Hierte sig / oc min Tunge glæder sig. Der til med skal oc mit Kiød hvile sig i Haab: | 26 Therefore did my heart rejoice, and my tongue was glad; moreover also my flesh shall rest in hope: |
| 27 thi du vil ikke lade min sjæl blive tilbage i Dødsriget, ikke heller lade din Hellige se forrådnelse. | 27 Thi du skalt icke forlade min Siel i helfvede / Icke heller tilstede / din Hellige ad see raadnelse. | 27 Because thou wilt not leave my soul in hell, neither wilt thou suffer thine Holy One to see corruption. |
| 28 Du har lært mig livets veje; du vil fylde mig med glæde for dit åsyn.« | 28 Du hafver kundgiort mig Ljfsens Veye / du skalt opfylde mig af Glæde med dit Ansict. | 28 Thou hast made known to me the ways of life; thou shalt make me full of joy with thy countenance. |
| 29 Mine brødre! lad mig få lov at tale frit til jer om patriarken David; han er jo både død og begravet, og hans grav findes hos os den dag i dag. | 29 I Mænd / Brødre / Jeg maa tale dristeligen til eder / om den Patriarcke David / ad hand baade er døød oc jorden / oc hans Graf er hoos os / indtil denne Dag. | 29 Men and brethren, let me freely speak unto you of the patriarch David, that he is both dead and buried, and his sepulchre is with us unto this day. |
| 30 Da han nu var en profet og vidste, at Gud med ed havde lovet ham, at af hans efterkommere skulle en sidde på hans trone, | 30 Eftersom hand var da en Prophete / oc viste ad Gud hafde svorit hannem med en Eed / ad hand vilde af hians Lænders Fruct / hvad Kiødet er anlangendis / opreiste Christum / ad sidde paa hans Stool. | 30 Therefore being a prophet, and knowing that God had sworn with an oath to him, that of the fruit of his loins, according to the flesh, he would raise up Christ to sit on his throne; |
| 31 forudså han, at Kristus skulle opstå, og talte derom og sagde, at hverken skulle han lades tilbage i Dødsriget, ej heller skulle hans kød se forrådnelse. | 31 Da saa hand det før / oc talde om chi Opstandelse / Ad hans Siel er icke forladt i Helfvede / ey heller hans Kiød hafver seet raadnelse. | 31 He seeing this before spake of the resurrection of Christ, that his soul was not left in hell, neither his flesh did see corruption. |
| 32 Denne, Jesus, har Gud ladet opstå; derom er vi alle vidner. | 32 Denne JEsum opreiste Gud: Der ere vi alle Vidne til. | 32 This Jesus hath God raised up, whereof we all are witnesses. |
| 33 Efter at han nu ved Guds højre hånd er ophøjet og af Faderen har fået Helligånden, som var forjættet os, har han udgydt den, således som I både ser og hører. | 33 Derfor efter ad hand er ophøyet ved Guds høyre Haand / oc hafve annammed den Hellig-Aands Forjættelse af Faderen / (da) udøste hand dette / som j nu see oc høre. | 33 Therefore being by the right hand of God exalted, and having received of the Father the promise of the Holy Ghost, he hath shed forth this, which ye now see and hear. |
| 34 Thi David er ikke faret op til Himlene; men han siger selv: »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, | 34 Thi David opfoor icke til Himlene: Men hand siger / HErren sagde til min HErre / Sæt dig hoos min høyre Haand / | 34 For David is not ascended into the heavens: but he saith himself, The Lord said unto my Lord, Sit thou on my right hand, |
| 35 til jeg får lagt dine fjender som skammel for dine fødder.« | 35 Indtil jeg faar sat dine Fiener (til) dine Fødders Fodskamme. | 35 Until I make thy foes thy footstool. |
| 36 Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I korsfæstede, ham har Gud gjort både til Herre og Kristus.« | 36 Saa skal da alt Jsraels Huus vist vide / ad Gud hafver giort hannem til en HErre oc Christum / den samme JEsum (siger jeg) som j hafve korsfæst. | 36 Therefore let all the house of Israel know assuredly, that God hath made that same Jesus, whom ye have crucified, both Lord and Christ. |
| 37 Da de hørte dette, stak det dem i hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige apostle: »Brødre! hvad skal vi gøre?« | 37 Men der de det hørde / da stack det dem i deres Hierte / oc de sagde til Petrum oc de andre Apostle / I Mænd / Brødre / Hvad skulle vi giøre? | 37 Now when they heard this, they were pricked in their heart, and said unto Peter and to the rest of the apostles, Men and brethren, what shall we do? |
| 38 Peter sagde til dem: »Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. | 38 Men Petrus sagde til dem / Omvender eder / oc hver af eder lade sig døbe i JEsu Christi Nafn / til Syndernes Forladelse: Oc I skulle faae den Hellig-Aands Gafve. | 38 Then Peter said unto them, Repent, and be baptized every one of you in the name of Jesus Christ for the remission of sins, and ye shall receive the gift of the Holy Ghost. |
| 39 Thi jer gælder forjættelsen, jer og jeres børn og alle dem, som er langt borte, så mange som Herren vor Gud vil kalde.« | 39 Thi eder oc eders Børn er Forjættelsen (tilsagt/) oc alle dem som ere langt der fra / hvilckesomheldst Gud vor HErre skal kalde der til. | 39 For the promise is unto you, and to your children, and to all that are afar off, even as many as the Lord our God shall call. |
| 40 Også med mange andre ord vidnede han for dem og formanede dem, idet han sagde: »Lad jer frelse fra denne vanartede slægt!« | 40 Oc hand vandt ocsaa / oc formanede med mange andre ord / oc sagde / Lader eder frelsis fra denne vanartige Slect. | 40 And with many other words did he testify and exhort, saying, Save yourselves from this untoward generation. |
| 41 De, som nu tog imod hans ord, blev døbt; og på den dag blev der føjet omtrent tre tusinde sjæle til. | 41 De som nu gierne annammede hans Ord / blefve døbte: Oc der lagdis den dag til hen ved tre tusinde Siele. | 41 Then they that gladly received his word were baptized: and the same day there were added unto them about three thousand souls. |
| 42 Og de holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne. | 42 Men de vare varactige i Apostlenes Lære / oc Samfunden oc Brøds brydelsen / oc Bønnerne. | 42 And they continued stedfastly in the apostles' doctrine and fellowship, and in breaking of bread, and in prayers. |
| 43 Og der kom frygt over enhver sjæl, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. | 43 Men der kom en Fryct paa alle: Oc der skeede mange underlige Gierninger oc Tegen ved Apostlene. | 43 And fear came upon every soul: and many wonders and signs were done by the apostles. |
| 44 Og alle de, som kom til troen, holdt sig sammen og havde alle ting fælles; | 44 Oc alle de som troede / vare der tilsammen / oc hafde alle Ting fellis: | 44 And all that believed were together, and had all things common; |
| 45 de solgte tit ejendom og gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver trængte til. | 45 Oc de solde baade deres Eigndom oc Gods / oc deelede det ud iblant alle / efter som nogen hafde behof. | 45 And sold their possessions and goods, and parted them to all men, as every man had need. |
| 46 Enigt og vedholdende kom de daglig i helligdommen; og hjemme i husene brød de brødet og holdt måltid med fryd og i hjertets oprigtighed. | 46 Oc de vare dagligen varactige samdrecteligen i Templen / oc brøde Brød her oc der i Huusene / oc finge Mand / med synderlig lyst oc Hiertens eenfoldighed / | 46 And they, continuing daily with one accord in the temple, and breaking bread from house to house, did eat their meat with gladness and singleness of heart, |
| 47 De lovpriste Gud og havde yndest hos hele folket. Og Herren føjede daglig nogle til, som lod sig frelse. | 47 Oc lofvede Gud / oc hafde Naade hoos alt Folcket. Men HErren lagde dagligen til Meenigheden / dem som blefve salige. | 47 Praising God, and having favour with all the people. And the Lord added to the church daily such as should be saved. |