Apostlenes Gerninger 20 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da disse uroligheder var stilnet af, sendte Paulus bud efter disciplene og formanede dem, og da han havde sagt farvel til dem, brød han op derfra for at rejse til Makedonien. | 1 XX. Capitel. DEr nu dette Bulder stilledis / kaldede Paulus Disciplene til sig / oc hilsede (dem/) oc gick ud / ad hand vilde reyse til Macedoniam. | 1 And after the uproar was ceased, Paul called unto him the disciples, and embraced them, and departed for to go into Macedonia. |
| 2 Og efter at han var draget igennem egnene der og havde talt mange formaningsord, kom han til Grækenland. | 2 Oc der hand drog igiennem de Egne / oc hafde formanit dem med megen Tale / da kom hand til Græckeland / | 2 And when he had gone over those parts, and had given them much exhortation, he came into Greece, |
| 3 Der tilbragte han tre måneder. Men da jøderne lagde planer imod ham, just som han skulle til at sejle til Syrien, bestemte han sig til at lægge tilbagerejsen over Makedonien. | 3 Oc tøfvede der tre Maanede. Oc der Jøderne vilde forrasket hannem / som hand vilde fare til Syrien / da blef hand til sinds / da vende tilbage igiennem Macedoniam. | 3 And there abode three months. And when the Jews laid wait for him, as he was about to sail into Syria, he purposed to return through Macedonia. |
| 4 Med ham fulgte Pyrrus' søn Sopater fra Berøa, Aristarkus og Sekundus, som begge var fra Tessalonika, Gajus fra Derbe og Timoteus samt Tykikus og Trofimus fra provinsen Asien. | 4 Da droge der med hannem indtil Asia / Sopates af Berroea / men af dem som vare af Thessalonica / Aristarchus oc Secundus / oc Gajus af Derben / oc Timotheus / men af Asia Tychicus oc Trophimus. | 4 And there accompanied him into Asia Sopater of Berea; and of the Thessalonians, Aristarchus and Secundus; and Gaius of Derbe, and Timotheus; and of Asia, Tychicus and Trophimus. |
| 5 Disse rejste i forvejen og ventede på os i Troas; | 5 Disse ginge fore / oc tøfvede os i Troade. | 5 These going before tarried for us at Troas. |
| 6 vi andre sejlede efter de usyrede brøds fest ud fra Filippi, og fem dage derefter stødte vi til den i Troas, hvor vi tilbragte syv dage. | 6 Men vi udseylede efter de usyrede Brøds dage fra Philippen / oc komme til dem til Troadem / i fem dage / hvor vi fortøfvede siu dage. | 6 And we sailed away from Philippi after the days of unleavened bread, and came unto them to Troas in five days; where we abode seven days. |
| 7 På den første dag i ugen, da vi var samlede for at bryde brødet, samtalede Paulus med dem, da han næste dag ville rejse derfra, og han blev ved med at tale lige til midnat. | 7 Men paa den første Dag i Ugen der Disciplene vare samlede ad byde Brød / da prædickede Paulus for dem / som hand vilde den anden dag ryste ud / oc hand forlængde Talen indtil Midnat. | 7 And upon the first day of the week, when the disciples came together to break bread, Paul preached unto them, ready to depart on the morrow; and continued his speech until midnight. |
| 8 Og der var mange lamper i salen ovenpå, hvor vi var samlede. | 8 Oc der vare mange Lamper paa Salen / hvor de vare forsamlede. | 8 And there were many lights in the upper chamber, where they were gathered together. |
| 9 Men en ung mand ved navn Eutykus sad i vinduet; og han faldt i en dyb søvn, da Paulus fortsatte samtalen så længe, og overvældet af søvnen styrtede han ned fra tredje stokværk, og da han blev taget op, var han død. | 9 Men der sad en ung Karl / ved nafn Eutychus / udi et Vindue / som var falden i en dyb Søfn / der Paulus saa længe talde / som hand var betagen med søfnen / falt hand need af det tredie Loft: Oc blef optagen død. | 9 And there sat in a window a certain young man named Eutychus, being fallen into a deep sleep: and as Paul was long preaching, he sunk down with sleep, and fell down from the third loft, and was taken up dead. |
| 10 Da gik Paulus ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: »Vær ikke urolige; thi hans sjæl er i ham.« | 10 Men Paulus gick need / oc falt pa hannem / oc omfafnede hannem / oc sagde / Giører intet bulder: Thi hans Siel er i hannem. | 10 And Paul went down, and fell on him, and embracing him said, Trouble not yourselves; for his life is in him. |
| 11 Så gik han op igen og brød brødet og spiste og talte endnu længe med dem lige til daggry, og derefter drog han bort. | 11 Saa gick hand op / oc brød Brød / oc beed der paa / oc der hand hafde talit længe med dem / indtil dagning / drog hand ud. | 11 When he therefore was come up again, and had broken bread, and eaten, and talked a long while, even till break of day, so he departed. |
| 12 Men den unge mand bragte de levende hjem, og det var dem til ikke liden trøst. | 12 Men de hafde hent Drengen lefvende / oc vare icke lidet trøstede. | 12 And they brought the young man alive, and were not a little comforted. |
| 13 Vi andre var i forvejen gået om bord, og vi sejlede til Assus, hvor vi skulle tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv ville gå til fods. | 13 Men vi som vare gangne for til Skibs / foore til Asson / oc vilde der tagit Paulum ind / thi hand hafde saa befalit / oc vilde self gaa til foods. | 13 And we went before to ship, and sailed unto Assos, there intending to take in Paul: for so had he appointed, minding himself to go afoot. |
| 14 Da han nu stødte til os i Assus, tog vi ham om bord og nåede til Mitylene. | 14 Men der hand kom nu til os i Asson / toge vi hannem ind / oc komme til Mytilenen. | 14 And when he met with us at Assos, we took him in, and came to Mitylene. |
| 15 Derfra sejlede vi videre og kom den næste dag lige ud for Kios; dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom den følgende dag til Milet. | 15 Oc der seylede vi fra / oc komme anden dagen tvert ofver fra Chio. Men der anden (dag) derefter / lagde vi til Samon / Oc der vi hafde liggit i trogilio / komme vi den anden (Dag) til Miletum. | 15 And we sailed thence, and came the next day over against Chios; and the next day we arrived at Samos, and tarried at Trogyllium; and the next day we came to Miletus. |
| 16 Paulus havde nemlig besluttet at sejle Efesus forbi, for at han ikke skulle blive opholdt i provinsen Asien; thi han fremskyndede sin rejse for, om muligt, at være i Jerusalem på pinsedagen. | 16 Thi Palulus hafde besluttit / ad seyle Ephesum forbj / ad det skulde icke skee / ad hand skulde tøfve forlenge i Asia. Thi hand hafde / ad hand kunde være i Jerusalem paa Pinzedagen om det var hannem mueligt. | 16 For Paul had determined to sail by Ephesus, because he would not spend the time in Asia: for he hasted, if it were possible for him, to be at Jerusalem the day of Pentecost. |
| 17 Men fra Milet sendte han bud til Efesus og lod menighedens ældste kalde til sig. | 17 Men hand sende fra Mileto til Ephesum / oc lod kalde ofver til sig de Ældste af Meenigheden. | 17 And from Miletus he sent to Ephesus, and called the elders of the church. |
| 18 Og da de var kommet til han, sagde han til dem: »I ved selv, hvordan min færd iblandt jer var hele tiden, lige fra den første dag jeg kom her til provinsen Asien: | 18 Men der de komme til hannem / sagde hand til dem / I vide / hvorledis jeg hafver værit hoos eder / den gandske tjd ofver / fra den første Dag / der jeg kom ind i Asiam / | 18 And when they were come to him, he said unto them, Ye know, from the first day that I came into Asia, after what manner I have been with you at all seasons, |
| 19 hvordan jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og prøvelser, som jødernes efterstræbelser voldte mig. | 19 Oc tient HErren med all Ydmyghed / oc med megen Graad oc Fristelser / som mig ere vederfarne af Jøderne / der stoode efter min forderfvelse / | 19 Serving the Lord with all humility of mind, and with many tears, and temptations, which befell me by the lying in wait of the Jews: |
| 20 I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og at lære jer både offentligt og i hjemmene alt, hvad der kunne være jer til gavn; | 20 Hvorledis jeg hafver intet forhuldit af de Ting / som vare nyttelige / ad jeg ey forkyndede eder det / oc lærde eder almindeligen oc i Huuse. | 20 And how I kept back nothing that was profitable unto you, but have showed you, and have taught you publicly, and from house to house, |
| 21 både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og troen på vor Herre Jesus. | 21 Oc jeg vidnede baade for Jøder oc Græcker / om Omvendelse til Gud / oc Troen til vor HErre JEsum Christum. | 21 Testifying both to the Jews, and also to the Greeks, repentance toward God, and faith toward our Lord Jesus Christ. |
| 22 Og se, bunden af Ånden drager jeg nu til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig der; | 22 Oc nu see / jeg som er bunden i Aanden / farer til Jerusalem / oc veed icke hvad mig der skal vederfaris: | 22 And now, behold, I go bound in the spirit unto Jerusalem, not knowing the things that shall befall me there: |
| 23 kun ved jeg, at Helligånden i den ene by efter den anden vidner for mig og siger, at lænker og trængsler venter mig. | 23 Uden ad den Hellig-Aand vidner i hver Std / oc siger / Ad Baand oc Trængsele bie mig (der.) | 23 Save that the Holy Ghost witnesseth in every city, saying that bonds and afflictions abide me. |
| 24 Dog, jeg regner ikke mit liv for noget; det har intet værd for mig selv, når jeg blot kan fuldende mit løb og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus, at vidne om Guds nådes evangelium. | 24 Men jeg støtter intet der om / jeg holder mit Ljf oc icke self dyrbar / paa det ad jeg kand fuldkomme mit Løb med glæde / oc dem Tieniste / som jeg hafver annammit af den HErre JEsu / ad vidne om den Guds Naadis Euangelio. | 24 But none of these things move me, neither count I my life dear unto myself, so that I might finish my course with joy, and the ministry, which I have received of the Lord Jesus, to testify the gospel of the grace of God. |
| 25 Og se, jeg ved nu, at I ikke mere skal se mit ansigt, alle I, blandt hvem jeg gik omkring og forkyndte Riget«. | 25 Oc nu see / jeg veed / ad I skulle icke meere see alle mit Ansict / iblant hvilcke jeg hafver vandrit / oc prædickit Guds Rige. | 25 And now, behold, I know that ye all, among whom I have gone preaching the kingdom of God, shall see my face no more. |
| 26 Derfor vidner jeg for jer på denne dag, at jeg ikke er skyldig i nogens blod; | 26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag / Ad jeg (er) reen af allis Blod. | 26 Wherefore I take you to record this day, that I am pure from the blood of all men. |
| 27 thi jeg har ikke undladt at forkynde jer hele Guds frelsesplan. | 27 Thi jeg forhulte icke ad forkynde eder all Guds Raad. | 27 For I have not shunned to declare unto you all the counsel of God. |
| 28 Så giv da agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken Helligånden satte jer som tilsynsmænd, for at I skal vogte Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod. | 28 Saa gifver nu act paa eder self / oc paa den gandske Hiord / iblant hvilcken den Hellig-Aand sætte eder til Bisper / ad føde Guds Meenighed / hvilcken hand forhverfvede formedelst sit eget Blod. | 28 Take heed therefore unto yourselves, and to all the flock, over the which the Holy Ghost hath made you overseers, to feed the church of God, which he hath purchased with his own blood. |
| 29 Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. | 29 Thi jeg veed det ad der skulle indkomme svare Ulfve iblant eder / efter min bortgang / som icke skulle spare Hiorden: | 29 For I know this, that after my departing shall grievous wolves enter in among you, not sparing the flock. |
| 30 Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig. | 30 Oc af eder self skulle opstaae Mænd / oc tale forvende ting / ad hendrage Disciplene efter sig. | 30 Also of your own selves shall men arise, speaking perverse things, to draw away disciples after them. |
| 31 Vær derfor årvågne og kom i hu, at jeg i tre år, nat og dag, er blevet ved med at påminde hver enkelt med tårer. | 31 Derfor vaager oc kommer ihu / ad jeg hafver icke afladit / i tra Aar / Nat oc Dag ad paaminde en hver (af eder) med Graad. | 31 Therefore watch, and remember, that by the space of three years I ceased not to warn every one night and day with tears. |
| 32 Så overgiver jeg jer nu til Herren og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle de hellige. | 32 Oc nu / Brødre / befaler jeg eder Gud oc hans Naadis Ord / hvilcken som er mæctig / ad opbygge (eder/) oc ad gifve eder Arfvelod iblant alle de helligede | 32 And now, brethren, I commend you to God, and to the word of his grace, which is able to build you up, and to give you an inheritance among all them which are sanctified. |
| 33 Sølv eller guld eller klæder har jeg ikke begæret af nogen. | 33 Jeg hafver icke begæret nogens Sølf eller Guld / eller Klædebon. | 33 I have coveted no man's silver, or gold, or apparel. |
| 34 I ved selv, at disse hænder har indtjent alt, hvad jeg og mine ledsagere trængte til. | 34 Men I vide self / ad disse Hænder hafve tient for min Nødtørftighed / oc for dem / som ere med mig. | 34 Yea, ye yourselves know, that these hands have ministered unto my necessities, and to them that were with me. |
| 35 Jeg har vist jer, at ved således at arbejde bør vi tage os af de skrøbelige og ihukomme Herren Jesu ord, at han selv har sagt: »Saligere er det at give end at modtage.« | 35 Jeg vjste eder alting / Ad det bør os saa ad arbeyde / oc tage imod de Skrøbelige / komme den HErris JEsu Ord ihu / ad hand hafver sagt / Saligt er det ad gifve heller / end ad tage. | 35 I have showed you all things, how that so labouring ye ought to support the weak, and to remember the words of the Lord Jesus, how he said, It is more blessed to give than to receive. |
| 36 Da han havde sagt dette, faldt han på knæ og bad sammen med dem alle. | 36 Oc der hand hafde dette sagt / falt hand paa sine Knæ / oc bad med dem alle. | 36 And when he had thus spoken, he kneeled down, and prayed with them all. |
| 37 Og de brast alle i heftig gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham inderligt. | 37 Men der blef en stoor Graad af alle. Oc de fulde omkring Pauli Hals / oc kyste hannem: | 37 And they all wept sore, and fell on Paul's neck, and kissed him, |
| 38 Og det, der smertede dem mest, var det ord, han havde sagt, at de aldrig mere skulle få hans ansigt at se. Derefter fulgte de ham til skibet. | 38 Oc vare meest bedrøfvede for det Od hand sagde / Ad de skulde icke meere see hans Ansict. Men de fulde hannem til Skibet. | 38 Sorrowing most of all for the words which he spake, that they should see his face no more. And they accompanied him unto the ship. |