Apostlenes Gerninger 21 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Men da vi havde revet os løs fra dem og var sejlet ud, styrede vi lige frem og kom til Kos og den næste dag til Rodus og derfra til Patara. | 1 XXI. Capitel. MEn der det var skeet / ad vi hafde slit os fra dem / oc vare farne ud / ad komme vi vor rette Kaas til Coum / oc den andee dag Rhodum / oc der fra til Patra. | 1 And it came to pass, that after we were gotten from them, and had launched, we came with a straight course unto Coos, and the day following unto Rhodes, and from thence unto Patara: |
| 2 Der fandt vi et skib, som skulle til Fønikien, og vi gik om bord og sejlede ud. | 2 Oc der vi funde et Skib / som foor ofver til Phænieen / da traadde vi der udi / oc foore bort. | 2 And finding a ship sailing over unto Phenicia, we went aboard, and set forth. |
| 3 Da vi havde fået Kypern i sigte, lod vi øen om bagbord og sejlede til Syrien, hvor vi landede i Tyrus; der skulle skibet nemlig losse sin ladning. | 3 Men der vi finge Cypren i Sicte / oc hafde ladit den ved den venstre Haand / da seylede vi til Syrien / oc komme fræm til Tyrum / Thi ad Skibe skulde der forlossis. | 3 Now when we had discovered Cyprus, we left it on the left hand, and sailed into Syria, and landed at Tyre: for there the ship was to unlade her burden. |
| 4 Vi opsøgte disciplene og blev hos dem i syv dage; og tilskyndende af Ånden sagde de til Paulus, at han ikke skulle drage op til Jerusalem. | 4 Oc der vi funde Disciplene / blefve vi der siu Dage. Hvilcke der sagde Paulo / formedelst Aanden / ad hand skulde icke drage op til Jerusalem. | 4 And finding disciples, we tarried there seven days: who said to Paul through the Spirit, that he should not go up to Jerusalem. |
| 5 Men da vort ophold der var til ende, brød vi op og rejste videre, og alle fulgte de os på vej med hustruer og børn, til vi kom uden for byen. Der knælede vi ned på strandbredden og holdt bøn | 5 Men der det begaf sig / ad vi hafde fuldend de Dage / droge vi ud / oc vandrede / oc de fulde os ud alle / med Hustruer oc Børn / indtil uden for Staden: Oc vi fulde paa Knæ paa Strandbreden / oc bade. | 5 And when we had accomplished those days, we departed and went our way; and they all brought us on our way, with wives and children, till we were out of the city: and we kneeled down on the shore, and prayed. |
| 6 og tog så afsked med hverandre; vi gik om bord i skibet, og de vendte tilbage til deres hjem. | 6 Oc der vi hafde hilsit hver andre / traadde vi i Skibet: Men de vende tilbage igien til deres eget. | 6 And when we had taken our leave one of another, we took ship; and they returned home again. |
| 7 Fra Tyrus kom vi til Ptolenais og havde dermed afsluttet vor sørejse. Vi hilste på brødrene dér og blev en enkelt dag hos den. | 7 Men der vi hafde fuldkommet Seylazen / kommer vi fra Tyro til Ptolemaida / oc hilsede Brødrene / oc blefve en Dag hoos dem. | 7 And when we had finished our course from Tyre, we came to Ptolemais, and saluted the brethren, and abode with them one day. |
| 8 Den næste dag drog vi derfra og kom til Kæsarea, hvor vi tog ind hos evangelisten Filip, som var en af de syv, og blev hos ham. | 8 Anden dagen droge vi ud / vi som vare hoos Paulum / oc komme til Casaræam. Oc vi ginge i philippi Euangelistis Huus / som var af de siu / oc blefve hoos hannem. | 8 And the next day we that were of Paul's company departed, and came unto Caesarea: and we entered into the house of Philip the evangelist, which was one of the seven; and abode with him. |
| 9 Han havde fire ugifte døtre med profetisk gave. | 9 Men denne hafde fire Døttre / som vare Jomfruer / oc propheterede. | 9 And the same man had four daughters, virgins, which did prophesy. |
| 10 Medens vi nu opholdt os dér i flere dage, kom der en profet ved navn Agabus ned fra Judæa. | 10 Men der vi blefve der fleere Dage / da kom en Prophete need af Judæa / ved nafn Agabus / | 10 And as we tarried there many days, there came down from Judaea a certain prophet, named Agabus. |
| 11 Han kom til os og tog Paulus' bælte og bandt sine egne fødder og hænder dermed og sagde: »Dette siger Helligånden: »Den mand, som ejer dette bælte, skal jøderne binde således i Jerusalem og overgive i hedningers hænder.« | 11 Oc hand kom til os / oc toog Pauli Bølte / oc bant Hænderne oc Fødderne / oc sagde / Dette siger den Hellig-Aand / den Mand som dette Bælte hører til / skulle Jøderne saa binde i Jerusalem / oc ofverantvorde hannem i Hedningers Hænder. | 11 And when he was come unto us, he took Paul's girdle, and bound his own hands and feet, and said, Thus saith the Holy Ghost, So shall the Jews at Jerusalem bind the man that owneth this girdle, and shall deliver him into the hands of the Gentiles. |
| 12 Da vi hørte dette, bad både vi selv og de, der havde hjemme dér på stedet, ham om ikke at drage op til Jerusalem. | 12 Men der vi det hørde / bade vi hannem / oc de som vare i den Sted / ad hand skulde icke drage op til Jerusalem. | 12 And when we heard these things, both we, and they of that place, besought him not to go up to Jerusalem. |
| 13 Men da svarede Paulus: »Hvorfor græder I sådan og gør mit hjerte vegt? jeg er jo ikke blot rede til at lade mig binde, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« | 13 Men Paulus svarde / Hvad giøre j / ad j græde / oc plage mit Hierte? Thi jeg er rede / icke alleeniste ad bindis / men oc ad dø i Jerusalem / for den HErris JEsu Nafn skyld. | 13 Then Paul answered, What mean ye to weep and to break mine heart? for I am ready not to be bound only, but also to die at Jerusalem for the name of the Lord Jesus. |
| 14 Da han ikke ville lade sig overtale, blev vi stille og sagde: »Herrens vilje ske!« | 14 Men der hand vilde icke lade sig ofvertale / da tagde vi / oc sagde / Skee HErrens Villie. | 14 And when he would not be persuaded, we ceased, saying, The will of the Lord be done. |
| 15 Da disse dage nu var til ende, gjorde vi os rede og gav os på vej op til Jerusalem. | 15 Oc efter de Dage / der vi vare ferdige / droge vi op til Jerusalem. | 15 And after those days we took up our carriages, and went up to Jerusalem. |
| 16 Sammen med os fulgte også nogle af disciplene fra Kæsarea, som skulle føre os til Mnason fra Kypern, en gammel discipel, hos hvem vi kunne bo. | 16 Da komme der ocsaa med os af de Disciple af Cesaræa / som førde en / som hedde Mnason af Cypern / en gammel Discipel / hoos hvilcken vi skulde hafve Herberge. | 16 There went with us also certain of the disciples of Caesarea, and brought with them one Mnason of Cyprus, an old disciple, with whom we should lodge. |
| 17 Og da vi kom til Jerusalem, tog brødrene imod os med glæde. | 17 Der vi nu komme til Jerusalem / annammede brødrene os gierne. | 17 And when we were come to Jerusalem, the brethren received us gladly. |
| 18 Den næste dag gik Paulus sammen med os hen til Jakob, og alle de ældste kom også til stede. | 18 Men anden dagen gick Paulus ind med os til Jacobum / oc alle de Ældste komme djd. | 18 And the day following Paul went in with us unto James; and all the elders were present. |
| 19 Og da han havde hilst på dem, fortalte han træk for træk, hvad Gud gennem hans tjeneste havde virket blandt hedningerne. | 19 Oc der hand hafde hilsit dem / fortælde hand det eene efter det andet / hvad Gud hafde giort iblant Heningene / formedelst hans Tieniste. | 19 And when he had saluted them, he declared particularly what things God had wrought among the Gentiles by his ministry. |
| 20 Da de hørte dette, priste de Gud. Så sagde de til ham: »Broder«! du ser, hvor mange tusind jøder der er kommet til tro, og alle er de nidkære for loven. | 20 Men der de det hørde / prjsede de HErren / oc sagde til hannem / Broder / Du seer / hvor mange tusinde Jøder der ere / som hafve taget ved Troen. Oc de ere alle njdkiere ofver Loven. | 20 And when they heard it, they glorified the Lord, and said unto him, Thou seest, brother, how many thousands of Jews there are which believe; and they are all zealous of the law: |
| 21 Men nu har de hørt om dig, at du lærer alle jøder ude blandt hedningerne frafald fra Moses, idet du siger, at de ikke skal omskære børnene og ikke vandre efter vore skikke. | 21 Men de ere undervjste om dig / Ad du lærer alle Jøder / som ere iblant Heningene / ad falde fra Mose / oc siger / Ad de skulle icke omskære Børnene / ey heller vandre her om efter de Skick. | 21 And they are informed of thee, that thou teachest all the Jews which are among the Gentiles to forsake Moses, saying that they ought not to circumcise their children, neither to walk after the customs. |
| 22 Hvad skal vi nu gøre? Der vil sikkert komme en hel mængde mennesker sammen; de vil jo få at høre, at du er kommen. | 22 Hvad er det da? Det bør aldeelis Almuen ad komme tilhoob / Thi de faae vel ad høre / ad du est kommen. | 22 What is it therefore? the multitude must needs come together: for they will hear that thou art come. |
| 23 Gør derfor, som vi nu siger dig: Vi har her fire mænd, som har et løfte på sig. | 23 Saa giør nu det / som vi sige dig. Vi hafve fire Mænd / de hafve (giort) et Løfte paa dem self. | 23 Do therefore this that we say to thee: We have four men which have a vow on them; |
| 24 Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og afhold udgifterne for dem, så de kan lade deres hoved rage; så vil alle forstå, at det, de har hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder loven. | 24 tag dem til dig / oc lad dig reense med dem / oc giør Bekostning paa dem / ad de rage Hofvedet / Oc alle skkulle vide / ad det er intet / som de ere undervjste udi om dig / me ad du oc self (saa) vandrer / ad du gaar oc holder Loven. | 24 Them take, and purify thyself with them, and be at charges with them, that they may shave their heads: and all may know that those things, whereof they were informed concerning thee, are nothing; but that thou thyself also walkest orderly, and keepest the law. |
| 25 Men angående de hedninger, som er kommet til tro, har vi udsendt en skrivelse med den afgørelse, at de skal vogte sig for afgudsofferkød og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt. | 25 Men vi hafve skrefvet om de Hedninge / som hafde annammet Troen / oc besluttet / ad de skulde intet saadant holde / uden ad bevare sig baade fra Afguders Offer / oc Blodet / oc det qvalde / oc Horerj. | 25 As touching the Gentiles which believe, we have written and concluded that they observe no such thing, save only that they keep themselves from things offered to idols, and from blood, and from strangled, and from fornication. |
| 26 Så tog Paulus mændene med sig den næste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i helligdommen og opgav, hvornår renselsesdagene udløb og offeret kunne bringes for hver enkelt af dem. | 26 Da tog Paulus Mændene til sig / oc lod reense sig anden Dagen med dem / oc gick ind i Templen / oc gaf tilkiende / ad reenselsis Dage skulde fuldkommis / indtil Offeret blef ofrit for en hver af dem. | 26 Then Paul took the men, and the next day purifying himself with them entered into the temple, to signify the accomplishment of the days of purification, until that an offering should be offered for every one of them. |
| 27 Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på ham i helligdommen, og de bragte hele mængden i oprør og lagde hånd på ham | 27 Men der de siu Dage skulde fuldendis / da saae de Jøder af Asia hannem i Templen / oc de opriste alt Folcket / oc lagde Hænderne paa hannem / | 27 And when the seven days were almost ended, the Jews which were of Asia, when they saw him in the temple, stirred up all the people, and laid hands on him, |
| 28 og råbte: »Israelitiske mænd, kom til hjælp! her er den mand, som alle vegne lærer alle, hvad der er imod vort folk og imod loven og imod dette sted; tilmed har han nu ført grækere ind i helligdommen og gjort dette hellige sted urent.« | 28 Oc skrege / I Jsraelittske Mænd / hielper / Dette er det Menniske / som lærer allevegne imod Folcket / oc Loven / oc denne Sted: Oc der til med hafver hand oc indført Græcker i Templen / oc hafver giort denne hellige Sted almindelig. ( | 28 Crying out, Men of Israel, help: This is the man, that teacheth all men every where against the people, and the law, and this place: and further brought Greeks also into the temple, and hath polluted this holy place. |
| 29 De havde nemlig i forvejen set Trofimus fra Efesus sammen med ham ude i byen, og de mente så, at Paulus havde taget ham med ind i helligdommen. | 29 Thi de hafde tilforn seet Trophimum den Epheser i Staden med hannem / den samme meente de / ad Paulus hafde indført i Templen.) | 29 (For they had seen before with him in the city Trophimus an Ephesian, whom they supposed that Paul had brought into the temple. ) |
| 30 Hele staden kom i bevægelse, og folket stimlede sammen; de greb Paulus og slæbte han uden for helligdommen, og straks blev portene lukket. | 30 Oc Oc den gandske Sted blef oprør / oc der blef et tilløb af Folck: Oc de grebe Paulum / oc droge hannem ud af Templen: Oc strax blefve Dørrene tilluckte. | 30 And all the city was moved, and the people ran together: and they took Paul, and drew him out of the temple: and forthwith the doors were shut. |
| 31 Men just som de skulle til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for hærafdelingen om, at hele Jerusalem var i oprør. | 31 Men der de søgte efter ad ihielslaa hannem / kom Ryctet for den øfverste Høfvizmand for Rooden / hvorledis gandske Jerusalem var oprørd. | 31 And as they went about to kill him, tidings came unto the chief captain of the band, that all Jerusalem was in an uproar. |
| 32 Han tog straks soldater og høvedsmænd med sig og kom løbende ned imod den. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt de op at slå Paulus. | 32 Hand toog strax Stridsfolck oc Høfvizmænd ofver hundrede til sig / oc løb ind paa dem. Men der de saae Høfvizmanden oc Stridsfolcket / da lode de af ad slaa Paulum. | 32 Who immediately took soldiers and centurions, and ran down unto them: and when they saw the chief captain and the soldiers, they left beating of Paul. |
| 33 Da kommandanten så kom helt derhen, lod han ham gribe og befalede, at han skulle bindes med to lænker; og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort. | 33 Men der Høfvizmanden kom nær til / tog hand hannem / oc befool hannem ad bindis med to Lencker. Oc hand spurde / hvo hand var / oc hvad hand hafde giort? | 33 Then the chief captain came near, and took him, and commanded him to be bound with two chains; and demanded who he was, and what he had done. |
| 34 Men nogle i skaren råbte et, andre noget andet til ham; og da han ikke kunne få noget pålideligt at vide på grund af larmen, befalede han, at Paulus skulle føres ind i borgen. | 34 Da raabte den eene det / den anden det iblant Folcket: Oc der hand kunde intet vist forfare / for bulder / da befool hand / ad hand skulde føris til Befæstningen. | 34 And some cried one thing, some another, among the multitude: and when he could not know the certainty for the tumult, he commanded him to be carried into the castle. |
| 35 Og da han kom hen til trappen, måtte ham bæres af soldaterne, så voldsomt trængte skaren på; | 35 Men der hand kom til Trappen / da skeede det / ad hand maatte bæris af Stridsfolcket / for Folckenes vold. | 35 And when he came upon the stairs, so it was, that he was borne of the soldiers for the violence of the people. |
| 36 thi folkemængden fulgte efter og råbte: »Bort med ham!« | 36 Thi der fulde meget Folck efter / oc raabte / Bort med hannem. | 36 For the multitude of the people followed after, crying, Away with him. |
| 37 Da Paulus skulle til at føres ind i borgen, siger han til kommandanten: »Er det mig tilladt at sige noget til dig?« Ham svarede: »Kan du græsk? | 37 Oc der Paulus skulde indføris i Befæstningen / siger hand til Høfvizmanden / Maa jeg tale nogle med dig? Men hand sagde / Kandt du Grækisk? | 37 And as Paul was to be led into the castle, he said unto the chief captain, May I speak unto thee? Who said, Canst thou speak Greek? |
| 38 Er du da ikke den ægypter, som for nogen tid siden gjorde oprør og førte de fire tusinde knivstikkere ud i ørkenen?« | 38 Mon du icke være deen Ægyptier / som for disse Dage oprørde / oc udfærde de fire tusinde skielmeske Mænd i Ørcken? | 38 Art not thou that Egyptian, which before these days madest an uproar, and leddest out into the wilderness four thousand men that were murderers? |
| 39 Da svarede Paulus: »Nej, jeg er en, jødisk mand fra Tarsus, borger i en ikke ukendt by i Kilikien. Jeg beder dig, tillad mig at tale til folket!« | 39 Men Paulus sagde / Jeg er en Jødiske Mand af Tarsen / en Borgere af den nafnkundige Stad i Cilicia. Men jeg beder dig / tilsted mig ad tale tiL Folcket. | 39 But Paul said, I am a man which am a Jew of Tarsus, a city in Cilicia, a citizen of no mean city: and, I beseech thee, suffer me to speak unto the people. |
| 40 Og da han tillod det, stod Paulus frem på trappen og gav med hånden tegn til folket. Da der var blevet almindelig tavshed, talte han til den i det hebraiske sprog og sagde: | 40 Men der hand hafde tilsted hannem / stood Paulus paa Trapperne / oc sloo til liud med Haanden for Folcket. Men der det var blefvit meget stille / da talde hand til (dem) paa Ebraiske Sprock / oc sagde: | 40 And when he had given him licence, Paul stood on the stairs, and beckoned with the hand unto the people. And when there was made a great silence, he spake unto them in the Hebrew tongue, saying, |