Apostlenes Gerninger 22 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 »Brødre og fædre! hør, hvad jeg nu har at sige jer til mit forsvar!« | 1 XXII. Capitel. I Mænd / Brødre oc Fædre / hører nu min undskyldning til eder. ( | 1 Men, brethren, and fathers, hear ye my defence which I make now unto you. |
| 2 Da de hørte, at han talte til dem på hebraisk, holdt de sig endnu mere stille. Og han fortsatte: | 2 Men der de hørde / ad hand talde til dem pa Ebraiske Sprock / da gafve de end meere lyd. Oc hand sagde / ) | 2 (And when they heard that he spake in the Hebrew tongue to them, they kept the more silence: and he saith,) |
| 3 »Jeg er en jødisk mand, født i Tarsus i Kilikien, men vokset op i denne by; ved Gamaliels fødder er jeg blevet oplært i vor fædrene lov efter al dens strenghed, og jeg var nidkær for Gud, sådan som I alle er det i dag. | 3 Jeg er en Jødiske Mand / fød i Trasen udi Cilicia / men opfød i denne Stad hoos Gamalielis Fødder / oc oplært efter (vor) Fæderne Lovs strenghed / Oc jeg var nidkier for Gud / lige som j alle ere i dag. | 3 I am verily a man which am a Jew, born in Tarsus, a city in Cilicia, yet brought up in this city at the feet of Gamaliel, and taught according to the perfect manner of the law of the fathers, and was zealous toward God, as ye all are this day. |
| 4 Og jeg forfulgte denne »vej« lige til døden, jeg lagde både mænd og kvinder i lænker og fik dem sat i fængsel; | 4 Oc jeg forfulde denne Lærdom indtil døøden. Jeg bant oc antvordede den i Fængsle / baade Mænd oc Qvinder. | 4 And I persecuted this way unto the death, binding and delivering into prisons both men and women. |
| 5 det kan både ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som var dér, bundne til Jerusalem, for at de kunne blive straffet. | 5 Som oc den ypperste Præst maa vidne med mig / de Ældstes gandske Raad. Af hvilcke jeg toog oc Blef til Brødrene / oc reyst etil Damascon / ad jeg vilde oc føre den som der vare / bundne til Jerusalem / ad de skulle blifve straffede. | 5 As also the high priest doth bear me witness, and all the estate of the elders: from whom also I received letters unto the brethren, and went to Damascus, to bring them which were there bound unto Jerusalem, for to be punished. |
| 6 Men da jeg var undervejs og nærmede mig Damaskus, skete det ved middagstid, at et stærkt lys fra Himmelen pludselig omstrålede mig. | 6 Men det skeede mig / som jeg reyste / oc kom nær til Damascon / om Middagen / ad et stoort Lius af Himmelen / hasteligen skinnede om mig: | 6 And it came to pass, that, as I made my journey, and was come nigh unto Damascus about noon, suddenly there shone from heaven a great light round about me. |
| 7 Og jeg faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til mig: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?« | 7 Oc jeg falt til Jorden / oc hørde en Røst / som sagde til mig / Saul / Saul / hvi forfølger du mig? | 7 And I fell unto the ground, and heard a voice saying unto me, Saul, Saul, why persecutest thou me? |
| 8 Jeg spurgte da: »Hvem er du, Herre?« Han svarede mig: »Jeg er Jesus fra Nazaret, hvem du forfølger.« | 8 Men jeg svarde / Hvo est du HErre? Oc hand sagde til mig / Jeg er JEsus den Nazaræus / som du forfølger. | 8 And I answered, Who art thou, Lord? And he said unto me, I am Jesus of Nazareth, whom thou persecutest. |
| 9 De, som var sammen med mig, så lyset, men de hørte ikke hans røst, som talte til mig. | 9 Men de som vare med mig / saae vel Liuset / oc blefve forfærdede: Men de hørde icke hans Røst som talde til mig. | 9 And they that were with me saw indeed the light, and were afraid; but they heard not the voice of him that spake to me. |
| 10 Da spurgte jeg: »Hvad skal jeg gøre, Herre?« Og Herren svarede mig: »Stå op og drag videre til Damaskus; og dér skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.« | 10 Men jeg sagde / HErre / hvad skal jeg giøre? Men HErren sagde til mig / Stat op / oc reis dil Damascon: Oc der skal sigis dig om alle de Ting / som dig er forordnet ad giøre. | 10 And I said, What shall I do, Lord? And the Lord said unto me, Arise, and go into Damascus; and there it shall be told thee of all things which are appointed for thee to do. |
| 11 Da jeg havde mistet synet på grund af denne lysglans, tog mine ledsagere mig ved hånden og ledede mig, og således kom jeg ind i Damaskus. | 11 Men der jeg icke saa for det Liusis Herlighed / da blef jeg led ved Haanden / af dem som vare med mig / oc kom til Damascon. | 11 And when I could not see for the glory of that light, being led by the hand of them that were with me, I came into Damascus. |
| 12 Dér var der en mand, som hed Ananias; han var gudfrygtig efter loven og havde et godt navn hos alle de jøder, som boede der. | 12 Men der var een / Ananias / en Gudfryctig / Mand / efter Loven / som hafde vidnisbyrd af alle Jøder / som der boede / | 12 And one Ananias, a devout man according to the law, having a good report of all the Jews which dwelt there, |
| 13 Ham kom til mig, trådte frem og sagde til mig: »Broder Saul, bliv seende!« Og i samme stund kunne jeg se ham. | 13 Hand kom til mig / oc stood ofver (mig) oc sagde til mig / Saul / Broder / see op. Oc jeg saa op paa hannem i samme Tjme. | 13 Came unto me, and stood, and said unto me, Brother Saul, receive thy sight. And the same hour I looked up upon him. |
| 14 Og han sagde: »Vore fædres Gud har udkåret dig til at kende hans vilje og se den retfærdige og høre røsten af hans mund. | 14 Men hand sagde / Vore Fædres Gud hafver beskickit dig / ad du skulde kiende hans Villie / oc see den Retfærdige / oc høre en Røst af hans Mund. | 14 And he said, The God of our fathers hath chosen thee, that thou shouldest know his will, and see that Just One, and shouldest hear the voice of his mouth. |
| 15 Thi du skal for alle mennesker være hans vidne om det, som du har set og hørt. | 15 Thi du skalt være hannem et Vidne til alle Folck / om de ting som du hafver seet oc hørt. | 15 For thou shalt be his witness unto all men of what thou hast seen and heard. |
| 16 Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine synder aftvætte, idet du påkalder hans navn!« | 16 Oc nu / hvad bier du efter? Stat op oc blif døbt / oc aftoo dine Synder / efterad du hafver paakaldit HErrens Nafn. | 16 And now why tarriest thou? arise, and be baptized, and wash away thy sins, calling on the name of the Lord. |
| 17 Da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i helligdommen, skete det, at jeg kom i henrykkelse, | 17 Oc det skeede mig / der jeg kom tilbage til Jerusalem / oc jeg bad i Templen / ad jeg blef udryct / | 17 And it came to pass, that, when I was come again to Jerusalem, even while I prayed in the temple, I was in a trance; |
| 18 og jeg så ham og hørte ham sige til mig: »Skynd dig, og gå hurtigt ud af Jerusalem, thi de tager ikke mod dit vidnesbyrd om mig.« | 18 Oc saa hannem / som sagde til mig / Skynd dig / oc gack hasteligen ud af Jerusalem: Thi ad de skulle icke annamme dit Vidnisbyrd om mig. | 18 And saw him saying unto me, Make haste, and get thee quickly out of Jerusalem: for they will not receive thy testimony concerning me. |
| 19 Men jeg sagde: »Herre! de ved selv, at det var mig, som fængslede dem, der troede på dig, og at jeg lod dem piske rundt om i synagogerne. | 19 Oc jeg sagde / HErre / de vide self / ad jeg sætte i Fængsel / oc slog dem / som troede paa dig / ofver (alle) Synagoger. | 19 And I said, Lord, they know that I imprisoned and beat in every synagogue them that believed on thee: |
| 20 Og da dit vidne Stefanus' blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og bifaldt det og passede på hams morderes klæder.« | 20 Oc der Stephani dit Vidnis Blood blef udøst / da stood jeg oc self der hoos / oc hafde behagelighed i hans Døød / oc forvarede deres Klæder / som ihielsloge hannem. | 20 And when the blood of thy martyr Stephen was shed, I also was standing by, and consenting unto his death, and kept the raiment of them that slew him. |
| 21 Da sagde han til mig: »Gå! thi jeg vil sende dig til hedningefolk langt borte«.« | 21 Oc hannem sagde til mig / Reis hen: Thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningene. | 21 And he said unto me, Depart: for I will send thee far hence unto the Gentiles. |
| 22 Lige indtil han sagde dette, havde de hørt på ham. Men nu opløftede de deres røst og råbte: »Bort fra jorden med en sådan! han skulle ikke have lov at leve!« | 22 Men de hørde hannem indtil denne Tale. Oc de opløfte deres Røst / oc sagde / Tag saadan een bort af Jorden: Thi det er icke sømmeligt ad hand skal lefve. | 22 And they gave him audience unto this word, and then lifted up their voices, and said, Away with such a fellow from the earth: for it is not fit that he should live. |
| 23 Men da de skreg og rev klæderne af sig og kastede støv op i luften, | 23 Men der de skreege / oc kaste deres Klæder fra sig / oc kaste Støf i Luften / | 23 And as they cried out, and cast off their clothes, and threw dust into the air, |
| 24 befalede kommandanten, at han skulle føres ind i borgen, og sagde, at han skulle forhøres under piskeslag, for at man kunne få at vide, af hvad grund de sådan råbte op imod han. | 24 Da befool Høfvizmanden hannem ad føris i Befræstningen / oc sagde / ad mand skulde ved hudstrygelse forhøre hannem / ad hand kunde faa ad vide / for hvad Sag de saa raabte paa hannem. | 24 The chief captain commanded him to be brought into the castle, and bade that he should be examined by scourging; that he might know wherefore they cried so against him. |
| 25 Men da de havde spændt ham fast for at piske ham, spurgte Paulus den høvedsmand, der stod ved siden af: »Har I lov at piske en romersk borger, og det uden dom?« | 25 Men der hand gafde strect hannem med Liner / da sagde Paulus til Høfvizmanden ofver hundrede / som der stood / Mue i hustryge en romerske Mand / oc end udømdt? | 25 And as they bound him with thongs, Paul said unto the centurion that stood by, Is it lawful for you to scourge a man that is a Roman, and uncondemned? |
| 26 Da høvedsmanden hørte det, gik han til kommandanten og meldte ham det og sagde: »Hvad er det, du er ved at gøre? denne mand er jo romersk borger.« | 26 Men der Høfvizmanden ofver hundeede det hørde / gick hand til den øfverste Høfvizmand / oc forkyndede hannem / oc sagde / See til / hvad du giør: Thi denne Mand er en Romere: | 26 When the centurion heard that, he went and told the chief captain, saying, Take heed what thou doest: for this man is a Roman. |
| 27 Da gik kommandanten hen og spurgte ham: »Sig mig, er du romersk borger?«. »Ja,« svarede han. | 27 Men de øfverste Høfvizmand kom fræm / oc sagde til hannem / Sjg mig / est du en Romere? Da sagde hand / Ja. | 27 Then the chief captain came, and said unto him, Tell me, art thou a Roman? He said, Yea. |
| 28 Kommandanten sagde da: »Jeg har købt mig denne borgerret for en stor sum penge.« Men Paulus sagde: »Jeg er endog født med den.« | 28 Oc den øfverste Høfvizmand svarde / Jeg hafver kiøbt denne BorgereRet for en stoor Sum. Men Paulus sagde / Men jeg er oc fød (enn Romere.) | 28 And the chief captain answered, With a great sum obtained I this freedom. And Paul said, But I was free born. |
| 29 De, som skulle til at forhøre ham, trak sig da straks tilbage fra ham; og da kommandanten fik at vide, at han var romersk borger, blev også han bange, fordi han havde ladet ham fængsle. | 29 Da ginge de strax fra hannem / som skulde forhørt hannem. Oc de øfverste Høfvizmand befryctede sig / der hand fornam / ad hand var en Romere / oc ad hand hafde bundit hannem. | 29 Then straightway they departed from him which should have examined him: and the chief captain also was afraid, after he knew that he was a Roman, and because he had bound him. |
| 30 Men da han ville have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af jøderne, lod han den næste dag lænkerne tage af ham og befalede, at ypperstepræsterne og hele rådet skulle samles. Så lod han Paulus hente ned og fremstillede ham for dem. | 30 Men anden Dagen vilde hand vist vide / hvorfor hand anklagedis af Jøderne / oc hand løste hannem af Baandene / oc befalede / ad de ypperste Pæste oc deres gandske Raad skulde komme: Oc hand førde Paulum fræm / oc skickede hannem for dem. | 30 On the morrow, because he would have known the certainty wherefore he was accused of the Jews, he loosed him from his bands, and commanded the chief priests and all their council to appear, and brought Paul down, and set him before them. |