Apostlenes Gerninger 23 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da så Paulus fast på rådet og sagde: »Brødre! jeg har med fuldgod samvittighed levet mit liv for Gud indtil denne dag.« | 1 XXIII. Capitel. DA saa Paulus stjft paa Raadet / oc sagde / I Mænd / Brødre / jeg hafver med all god Samvittighed tient Gud indtil denne Dag. | 1 And Paul, earnestly beholding the council, said, Men and brethren, I have lived in all good conscience before God until this day. |
| 2 Men ypperstepræsten Ananias bød dem, som stod ved siden af ham, at de skulle slå ham på munden. | 2 Men den ypperste præst Ananias / befool dem som stoode hoos hannem / ad de sloge hannem pa Munden. | 2 And the high priest Ananias commanded them that stood by him to smite him on the mouth. |
| 3 Da sagde Paulus til ham: »Gud skal slå dig, du kalkede væg! her sidder du for at dømme mig efter loven, og tvært imod loven befaler du, at de skal slå mig!« | 3 Da sagde Paulus til hannem / Gud skal slaa dig / du kalckede Væg: Baade sidder du / oc dømmer mig efter Loven / oc du befaler ad jeg slais imod Loven? | 3 Then said Paul unto him, God shall smite thee, thou whited wall: for sittest thou to judge me after the law, and commandest me to be smitten contrary to the law? |
| 4 De, som stod ved siden af ham, sagde da: »Skælder du Guds ypperstepræst ud?« | 4 Men de som stoode derhoos / sagde ,Skielder du Guds ypperste Præst? | 4 And they that stood by said, Revilest thou God's high priest? |
| 5 Paulus svarede: »Brødre! jeg vidste ikke, at det var ypperstepræsten; der står jo skrevet: »Mod en øvrighedsperson i dit folk må du ikke tale onde ord.« | 5 Oc Paulus sagde / Brødre / jeg vist det icke / ad hand er ypperste Præst. Thi der staar skrefvet / Du skal icke bande dit Folckis Øfverste. | 5 Then said Paul, I wist not, brethren, that he was the high priest: for it is written, Thou shalt not speak evil of the ruler of thy people. |
| 6 Da nu Paulus vidste, at den ene del bestod af saddukæere og den anden af farisæere, råbte han i rådet: »Brødre! jeg er farisæer og stammer fra farisæere, det er på grund af håb om de dødes opstandelse, at jeg anklages.« | 6 Men som Paulus viste / ad den eene Part var af Saducæerne / men den anden af Pharisæerne / raabte hand i Raadet / I Mænd / Brødre / Jeg er en pharisæer / en pharisæers søn: Jeg dømmis for haab oc de Dødes Opstandelse. | 6 But when Paul perceived that the one part were Sadducees, and the other Pharisees, he cried out in the council, Men and brethren, I am a Pharisee, the son of a Pharisee: of the hope and resurrection of the dead I am called in question. |
| 7 Næppe havde han sagt dette, før der blev strid imellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen delte sig. | 7 Men der hand det hafde sagde / blef der et Oprør imellem Pharisæerne oc Saducæerne: Oc Meenigheden blef adskildt. | 7 And when he had so said, there arose a dissension between the Pharisees and the Sadducees: and the multitude was divided. |
| 8 Thi saddukæerne siger, at der ikke er opstandelse ej heller engel eller ånd; men farisæerne hævder både det ene og det andet | 8 Thi Saducæerne sige / ad der er icke Opstandelse / ey heller Engel / ey heller Aand: Men Pharisæerne bekiende dem baade. | 8 For the Sadducees say that there is no resurrection, neither angel, nor spirit: but the Pharisees confess both. |
| 9 Nu blev der en voldsom råben; og nogle af de skriftkloge af farisæernes parti stod op, begyndte en ordstrid med de andre og sagde: »Vi finder intet ondt hos denne mand; sæt, at en ånd eller en engel har talt til ham!« | 9 Men der blef et stort skrig; Oc de Skriftkloge af pharisæernes part / stoode op / stridde hart oc sagde / Vi finde intet ont i dette Menniske: Men dersom en Aand eller Engel hafver talt med hannem / da lader os icke stride mod Gud. | 9 And there arose a great cry: and the scribes that were of the Pharisees' part arose, and strove, saying, We find no evil in this man: but if a spirit or an angel hath spoken to him, let us not fight against God. |
| 10 Men da striden blev så heftig, frygtede kommandanten for, at Paulus skulle blive sønderslidt af dem, og han befalede mandskabet at gå ned og rive ham ud af hænderne på dem og føre ham ind i borgen. | 10 Men der det Opløb var blefvet stoort / da befryctede den øfverste Høfvizmand / ad Paulus skulde sønderrifvis af dem / oc hand befool Krigsfolcket gaa need / ad skilde hannem fra dem / oc føre (hannem) i Befæstningen. | 10 And when there arose a great dissension, the chief captain, fearing lest Paul should have been pulled in pieces of them, commanded the soldiers to go down, and to take him by force from among them, and to bring him into the castle. |
| 11 Natten derefter stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom.« | 11 Men Natten der efter / stood HErren ofver hannem / oc sagde / Vær trøstig Paule: Thi ad lige som du hafver vudnet om mig i Jerusalem / saa bør det dig oc ad vidne til Rom. | 11 And the night following the Lord stood by him, and said, Be of good cheer, Paul: for as thou hast testified of me in Jerusalem, so must thou bear witness also at Rome. |
| 12 Da det var blevet dag, rottede jøderne sig sammen og forpligtede sig under forbandelser til hverken at nyde vådt eller tørt, før de havde slået Paulus ihjel. | 12 Men der det var blefvet Dag / giorde nogle af Jøderne et Oprør / oc forbandede sig self / oc sagde / ad de vilde hvercken æde ey heller dricke / indtil de hafde slagit Paulum ihiel. | 12 And when it was day, certain of the Jews banded together, and bound themselves under a curse, saying that they would neither eat nor drink till they had killed Paul. |
| 13 Der var mere end fyrretyve mand, som havde indgået denne sammensværgelse. | 13 Men de vare fleere end fyrretive / som hafde besvoret sig saa tilsammen. | 13 And they were more than forty which had made this conspiracy. |
| 14 De gik da til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Vi har under forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget som helst, før vi har slået Paulus ihjel. | 14 Hvilcke der ginge til de ypperste Præste oc de Ældste / oc sagde / Vi hafve aldeelis forbandet os self / ad icke smage noget / før end vi hafve slaget Paulum ihiel. | 14 And they came to the chief priests and elders, and said, We have bound ourselves under a great curse, that we will eat nothing until we have slain Paul. |
| 15 Henstil derfor sammen med rådet til kommandanten, at han lader ham føre ned til jer, som om I vil undersøge hans sag nøjere; vi skal så være rede til at rydde han af vejen, før han når frem.« | 15 Saa gifver da nu den Øfverste Høfvizmand til kiende / med Raadet / ad hand fører hannem ud i Morgen til eder / lige som i vilde skarpere forstaae hans Sag: Men vi ere rede til ad ihelslaae hannem / for hand kommer nær til. | 15 Now therefore ye with the council signify to the chief captain that he bring him down unto you to morrow, as though ye would inquire something more perfectly concerning him: and we, or ever he come near, are ready to kill him. |
| 16 Men Paulus' søstersøn fik nys om dette baghold. Han kom derfor og gik ind i borgen og fortalte Paulus det. | 16 Men der Pauli Systers søn hørde det hemmelige Anslag / kom hand did / oc indgick i Befæstningen / oc forkyndede Paulo (det.) | 16 And when Paul's sister's son heard of their lying in wait, he went and entered into the castle, and told Paul. |
| 17 Paulus sendte da bud efter en af høvedsmændene og sagde: »Før denne unge mand til kommandanten; thi han har noget at meddele ham.« | 17 Men Paulus kaldede een af Høfvizmændene til sig / oc sagde / Leed denne unge karl bort til den øfverste Høfvizmand. Thi hand hafver noget ad forkynde hannem. | 17 Then Paul called one of the centurions unto him, and said, Bring this young man unto the chief captain: for he hath a certain thing to tell him. |
| 18 Så tog han ham med og førte ham til kommandanten og sagde: »Fangen Paulus sendte bud efter mig og bad mig føre denne unge mand til dig; han har noget at fortælle dig.« | 18 Da annammede hand hannem / oc lidde hannem til den øverste Høfvizmand / os agde / Den bundne Paulus kaldede mig til sig / oc bad mig leede denne unge karl / til dig / som hafver noget ad sige dig. | 18 So he took him, and brought him to the chief captain, and said, Paul the prisoner called me unto him, and prayed me to bring this young man unto thee, who hath something to say unto thee. |
| 19 Da tog kommandanten ham ved hånden, førte ham i enrum og spurgte: »Hvad er det, du har at meddele mig?« | 19 Da tog den øverste Høfvizmand ved hans haand / oc gick hen i sær / oc spurde / Hvad er det / som du hafver ad forkynde mig? | 19 Then the chief captain took him by the hand, and went with him aside privately, and asked him, What is that thou hast to tell me? |
| 20 Han svarede: »Jøderne har aftalt at bede dig om, at du i morgen vil lade Paulus føre ned for rådet, og det under påskud af, at man vil holde grundigere forhør over ham. | 20 Men hand sagde / Jøderne hafde samptlig fat sig for / ad bede dig / ad du skalt lade Paulum føre for Raadet i Morgen / lige som de vilde skarpere forfare om hannem. | 20 And he said, The Jews have agreed to desire thee that thou wouldest bring down Paul to morrow into the council, as though they would inquire somewhat of him more perfectly. |
| 21 Men lad dig ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve mand af dem ligger på lur efter ham, og de har under forbandelser forpligtet sig til hverken at nyde vådt eller tørt, før de har slået ham ihjel; og nu er de rede og venter kun på et tilsagn fra dig.« | 21 Hvorfor lad du dig icke ofvertale af dem / thi der staae hemmeligen efter hannem af dem / fleere end fyrretive Mænd / hvilcke der hafve forbandet sig self / hvercken ad æde ey heller ad dricke / indtil de hafve slagit hannem ihiel: Oc de ere nu rede / oc bie efter beskeed fra dig. | 21 But do not thou yield unto them: for there lie in wait for him of them more than forty men, which have bound themselves with an oath, that they will neither eat nor drink till they have killed him: and now are they ready, looking for a promise from thee. |
| 22 Da lod kommandanten det unge menneske gå og bød han: »Sig ikke til nogen, at du har røbet dette for mig.« | 22 Da lod den øfverste Høfvizmand den unge Karl gaa / oc bød (hannem) ad ahan skulde ingen udsige det / ad hand hafde obenbaret dette for hannem. | 22 So the chief captain then let the young man depart, and charged him, See thou tell no man that thou hast showed these things to me. |
| 23 Så kaldte han på et par af høvedsmændene og sagde: »Gør to hundrede mand fodfolk, halvfjerds ryttere og to hundrede spydkastere klar til at afgå til Kæsarea i nat ved den tredje time« | 23 Oc hand kaldede til sig to Uncerhøfvizmænd / oc sagde / Beredeer tu hundrede Stridsmænd / ad de kunde reyse hen til Casaræam / oc halffierdesindstive Ryttere / oc tu hundrede Skytter / fra den tredie Tjme i nag: | 23 And he called unto him two centurions, saying, Make ready two hundred soldiers to go to Caesarea, and horsemen threescore and ten, and spearmen two hundred, at the third hour of the night; |
| 24 de skulle også sørge for ridedyr, så de kunne lade Paulus ride og føre ham i god behold til landshøvdingen Feliks. | 24 Oc ad de skulle hafve Diur til stede / ad de kunde sætte Paulum paa / oc føre hannem frelst til Felicem / Landsherren. | 24 And provide them beasts, that they may set Paul on, and bring him safe unto Felix the governor. |
| 25 Og han skrev et brev af følgende indhold: | 25 Oc hand skref et Bref / som hafde saadant indhold. | 25 And he wrote a letter after this manner: |
| 26 »Klaudius Lysias sender hilsen til den højædle landshøvding Feliks. | 26 Claudius Lycias / den Mæctige Landsherre Felici Hilsen. | 26 Claudius Lysias unto the most excellent governor Felix sendeth greeting. |
| 27 Denne mand havde jøderne grebet, og han var nær ved at blive slået ihjel af dem; men jeg kom til med mandskabet og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var romersk borger. | 27 Denne Mand / som var greben af Jøderne / oc var nær ihiellslagen af dem: Der jeg kom der ofver med Stridsfolcket / hand udfrjde jeg / der jeg fick at vide ad hand var en Romere. | 27 This man was taken of the Jews, and should have been killed of them: then came I with an army, and rescued him, having understood that he was a Roman. |
| 28 Og da jeg ville vide, af hvad grund de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres råd. | 28 Men der jeg vilde vide Sagen / hvorfor de beskyldede hannem / førde jeg hannem i deres Raad. | 28 And when I would have known the cause wherefore they accused him, I brought him forth into their council: |
| 29 Jeg fandt da, at klagemålet mod ham gjaldt nogle stridsspørgsmål i deres lov, men at ham ikke blev beskyldt for noget, som fortjener død eller fængsel. | 29 Da befant jeg / ad hand blef beskyldet for de Spørsmaal i deres Lov / Men hand hafde ingen skyld / som var Død eller Fængsel værd. | 29 Whom I perceived to be accused of questions of their law, but to have nothing laid to his charge worthy of death or of bonds. |
| 30 Men da jeg har fået underretning om, at der skal være planer fremme mod manden, sender jeg ham hermed til dig efter også at have pålagt hans anklagere at fremføre for dig, hvad de har imod ham.« | 30 Men der mig blef tilkiende gifvet / et hemmeligt Raad imod Manden ad skulde skee af Jøderne / strax sende jeg hannem til dig / oc bød oc Anklagerne / ad de skulde sige for dig / hvad de hafde imod hannem. Far vel. | 30 And when it was told me how that the Jews laid wait for the man, I sent straightway to thee, and gave commandment to his accusers also to say before thee what they had against him. Farewell. |
| 31 Soldaterne tog så Paulus, sådan som det var den befalet, og førte ham om natten til Antipatris. | 31 Da toge Stridsmændene Paulum / efter det som dem var befalet / oc førde hannem om Natten til Antipatrida. | 31 Then the soldiers, as it was commanded them, took Paul, and brought him by night to Antipatris. |
| 32 Næste dag vendte de tilbage til borgen og lod rytterne drage videre med ham. | 32 Men anden Dagen lode de Rytterne reyse med hannem / oc vende tilbage igien til Befæstningen. | 32 On the morrow they left the horsemen to go with him, and returned to the castle: |
| 33 Så snart de var ankommet til Kæsarea, afleverede de brevet til landshøvdingen og førte også Paulus frem for ham. | 33 Hvilcke der de indkomne i Casaræam / oc hafde antvordet Landsherren Brefvit / da stillede de oc Paulum for hannem. | 33 Who, when they came to Caesarea, and delivered the epistle to the governor, presented Paul also before him. |
| 34 Da han havde læst brevet spurgte han, fra hvilken provins han var, og da han havde fået at vide, at han var fra Kilikien, sagde han: | 34 Men der Landsherren læste (Brefvit/) oc hafde spurdt / af hvad Land hand var? Oc der hand fick ad vide / ad hand var af Cilicia / | 34 And when the governor had read the letter, he asked of what province he was. And when he understood that he was of Cilicia; |
| 35 »Jeg skal forhøre dig, når dine anklagere også er kommet til stede.« Og han bød, at ham skulle holdes i varetægt i Herodes' palads. | 35 Jeg vil / sagde hand / forhøre dig / naar dine Anklagere oc komme til stede. Oc hand bød hannem ad forvaris i Herodis Domhuus. | 35 I will hear thee, said he, when thine accusers are also come. And he commanded him to be kept in Herod's judgment hall. |