Apostlenes Gerninger 24 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Fem dage senere drog ypperstepræsten Ananias ned med nogle ældste og en sagfører, en vis Tertullus, og de fremførte så for landshøvdingen deres anklage mod Paulus. | 1 XXIV. Capitel. MEn fem Dage der efter / drog den ypperste præst Ananias need med de Ældste / oc en talende Mand tetullo: Som møtte for Landsherren / imod Paulum. | 1 And after five days Ananias the high priest descended with the elders, and with a certain orator named Tertullus, who informed the governor against Paul. |
| 2 Da han var hentet ind, begyndte Tertullus sin anklagetale og sagde: »At vi under dig nyder megen fred, og at der ved din omsorg på enhver måde og alle vegne er indført forbedringer til bedste for dette folk, | 2 Men der hand blef kaldit / da begynte Tertullus ad giøre et Klagemaal / oc sagde / | 2 And when he was called forth, Tertullus began to accuse him, saying, Seeing that by thee we enjoy great quietness, and that very worthy deeds are done unto this nation by thy providence, |
| 3 det påskønner vi, højædle Feliks! med al taknemmelighed. | 3 Ad vi nyde stoor Fred ved dig / oc ad der skeer mange skickelige ting blant dette Folck / formedelst din Forsiunlighed / mæctige Felix / det annammede vi baade aldeelis oc allevegne / med all Tacksigelse. | 3 We accept it always, and in all places, most noble Felix, with all thankfulness. |
| 4 Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du i din mildhed vil høre nogle øjeblikke på os. | 4 Men paa det ad jeg skal icke holde dig for længe op / ad beder jeg / ad du vilt / for din mildheds skyld / høre os korteligen. | 4 Notwithstanding, that I be not further tedious unto thee, I pray thee that thou wouldest hear us of thy clemency a few words. |
| 5 Vi har nemlig fundet, at denne mand er en pest og en oprørsstifter blandt alle jøderne hele verden over, og at han er den, som står i spidsen for nazaræernes parti. | 5 Thi vi hafve fundet denne Mand / (ad være) en Pestilenz / oc giøre Oprør iblant alle Jøder / som ere ofver all Jorderige / som er oc en Formand for den de Nazaræers Secte: | 5 For we have found this man a pestilent fellow, and a mover of sedition among all the Jews throughout the world, and a ringleader of the sect of the Nazarenes: |
| 6 Han har endog forsøgt at vanhellige helligdommen; derfor greb vi ham også og ville have dømt ham efter vor lov. | 6 Som oc forsøgte ad vanhellige Templen. Hvilcken vi oc grebe / oc vilde dømt efter vor Lov. | 6 Who also hath gone about to profane the temple: whom we took, and would have judged according to our law. |
| 7 Men kommandanten Lysias kom til og rev han med vold og magt ud af vore hænder, | 7 Men Lysias / den øfverste Høfvizmand kom der ofver / oc henførde hannem med stoor mact af vore Hænder: | 7 But the chief captain Lysias came upon us, and with great violence took him away out of our hands, |
| 8 og han bød hans anklagere komme til dig. Når du tager ham i forhør, kan du selv af ham erfare alt det, vi anklager ham for.« | 8 Oc bød ahns Anklagere komme til dig. Af hivlcken du kand self / der som du forhører Sagen / faa kundskab om alle de Ting / hvor hivlcke vi anklage hannem. | 8 Commanding his accusers to come unto thee: by examining of whom thyself mayest take knowledge of all these things, whereof we accuse him. |
| 9 Også jøderne stemte i med og påstod, at det forholdt sig således. | 9 Men Jøderne samtycte det / oc sagde / Ad det hafde sig saa. | 9 And the Jews also assented, saying that these things were so. |
| 10 Da landshøvdingen nu gav Paulus et vink om at tale, tog han til orde: »Jeg ved, at du i mange år har været dommer for dette folk, og derfor vil jeg frimodigt forsvare min sag. | 10 Men Paulus svarde / der landsherren nickede ad hannem / ad hand skulde tale. Efterdi jeg veed / ad du hafver nu i mange Aar værit en Dommere iblant dette Folck / da vil jeg dis frjmodigere forsvare min Sag. | 10 Then Paul, after that the governor had beckoned unto him to speak, answered, Forasmuch as I know that thou hast been of many years a judge unto this nation, I do the more cheerfully answer for myself: |
| 11 Du kan selv forvisse dig om, at det ikke er mere end tolv dage, siden jeg drog op for at tilbede i Jerusalem. | 11 Efterdi du kandt vide / ad det er mig icke meere end tolf dage / siden jeg kom op ad vilde tilbede i Jerusalem: | 11 Because that thou mayest understand, that there are yet but twelve days since I went up to Jerusalem for to worship. |
| 12 Og ingen har set mig i ordskifte med nogen eller i færd med at samle folkeopløb, hverken i helligdommen eller i synagogerne eller omkring i staden. | 12 De hafve oc hvercken fundet mig i Templen / ad jeg talde imod nogen / eller giorde Oprør iblant Folcket / ey heller i Synagogerne / ey heller i Staden: | 12 And they neither found me in the temple disputing with any man, neither raising up the people, neither in the synagogues, nor in the city: |
| 13 De kan heller ikke over for dig bevise det, som de nu anklager mig for. | 13 De kunde ey heller bevjse det / som de nu klage mig for. | 13 Neither can they prove the things whereof they now accuse me. |
| 14 Men dette bekender jeg for dig, at jeg følger den »vej«, som de kalder et parti, og tjener vor fædrene Gud således, at jeg tror på alt det, som står skrevet i loven og hos profeterne, | 14 Men det bekiender jeg for dig / Ad jeg efter denne Lærdom / hvilcken de kalde en Sect / tien saa (min) Fædrene Gud / ad jeg troor alle de Ting / som ere skrefne i Loven oc Propheterne. | 14 But this I confess unto thee, that after the way which they call heresy, so worship I the God of my fathers, believing all things which are written in the law and in the prophets: |
| 15 og jeg har det samme håb til Gud, som disse også selv venter opfyldt: at der engang skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige. | 15 Oc jeg hafver Haab til Gud / hvilcket de oc self forvente / (som er) ad Dødes Opstandelse er tilkommendis / baade Retfærdiges oc UUretfærdiges. | 15 And have hope toward God, which they themselves also allow, that there shall be a resurrection of the dead, both of the just and unjust. |
| 16 Derfor øver jeg mig også selv i altid at have en uskadt samvittighed over for Gud og mennesker. | 16 I det samme øfver jeg mig self ad hafve altjd en uskadt Samvittighed / hoos Gud / oc Menniskene. | 16 And herein do I exercise myself, to have always a conscience void of offence toward God, and toward men. |
| 17 Efter flere års forløb kom jeg nu tilbage for at overbringe almisser til mit folk og for at ofre; | 17 Men nu efter nogle mange Aar kom jeg ad giøre mit Folck Almysse oc Offer: | 17 Now after many years I came to bring alms to my nation, and offerings. |
| 18 dette fandt de mig i færd med, da jeg var blevet renset i helligdommen, og det var ikke mig, der lavede opløb og larm, | 18 Der ofver / der jeg blef reensed i Templen / ey med Oprør / ey heller med Bulder / funde mig nogle Jøder af Asia / | 18 Whereupon certain Jews from Asia found me purified in the temple, neither with multitude, nor with tumult. |
| 19 men det var nogle jøder fra provinsen Asien, og de burde nu være til stede her hos dig og klage, om de måtte have noget at sige mig på. | 19 Hvilcke her burde ad være til stede for dig / oc føre Klagemaal / om de hafve noget imod mig. | 19 Who ought to have been here before thee, and object, if they had ought against me. |
| 20 Eller lad dem, der er her, selv sige, hvad uret de har fundet mig skyldig i, den gang jeg stod for rådet, | 20 Eller lad disse self sige fræm / om de hafve fundet noget uret i mig / den stund jeg stood for Raadet / | 20 Or else let these same here say, if they have found any evil doing in me, while I stood before the council, |
| 21 hvis det da ikke skulle være dette ene ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: »Det er i anledning af de dødes opstandelse, at jeg i dag står som anklaget for jer.« | 21 Uden for dette eene Ords skyld / der jeg stood iblant dem / oc raabte / Jeg føris for Dom i Dag af eder / for de Dødes Opstandelse. | 21 Except it be for this one voice, that I cried standing among them, Touching the resurrection of the dead I am called in question by you this day. |
| 22 Nu udsatte Feliks sagen, da han vidste ret god besked om »vejen«, og han sagde: »Når kommandanten Lysias kommer herned, vil jeg påkende jeres sag.« | 22 Mend er Felix dette hørde / da ophult hand dem / Thi hand viste grant nock om denne Lærdom / oc sagde / Naar Lyslas Høfvizmanden / kommer hjd need / vil jeg forfare eders Sag. | 22 And when Felix heard these things, having more perfect knowledge of that way, he deferred them, and said, When Lysias the chief captain shall come down, I will know the uttermost of your matter. |
| 23 Og han befalede høvedsmanden, at Paulus skulle holdes i varetægt, men med lempelser, og at man ikke måtte hindre nogen af hans egne i at yde han tjenester. | 23 Oc hand befalede Høfvizmanden ofver hundrede / ad bevare Paulum / oc lade hannem hafve roo / oc ad icke formeene nogen af hans egne / ad tiene hannem / eller ad komme til hannem. | 23 And he commanded a centurion to keep Paul, and to let him have liberty, and that he should forbid none of his acquaintance to minister or come unto him. |
| 24 Nogle dage efter indfandt Feliks sig med sin hustru Drusilla, som var jødinde; og han lod Paulus hente og hørte ham tale om troen på Kristus Jesus. | 24 Men nogle dage der efter / kom Felix med sin Hustru Drusilla / som var en Jødinde / oc kaldede Paulum fræm / oc hørde hannem om Troen til Christum. | 24 And after certain days, when Felix came with his wife Drusilla, which was a Jewess, he sent for Paul, and heard him concerning the faith in Christ. |
| 25 Men da han prædikede om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Feliks forfærdet og udbrød: »Gå for denne gang; når jeg får tid, vil jeg lade dig kalde.« | 25 Men der hand talde om retfærdighed oc afhold / oc den tilkommende Dom / da forfærdedis Felix / oc svarde Gack bort denne gang: Men naar jeg faar beleilig tjd / da vil jeg lade kalde dig. | 25 And as he reasoned of righteousness, temperance, and judgment to come, Felix trembled, and answered, Go thy way for this time; when I have a convenient season, I will call for thee. |
| 26 Samtidig håbede han også på, at Paulus ville give ham penge; derfor lod ham han oftere hente og samtalede med ham. | 26 Men hand haabedis oc til med / ad hannem skulde gifvis Pendinge af Paulo / ad hand skulde lade hannem løs: Derfor lod hand oc dis jdeligere kalde hannem fræm / oc talde med hannem. | 26 He hoped also that money should have been given him of Paul, that he might loose him: wherefore he sent for him the oftener, and communed with him. |
| 27 Da to år var forløbet, blev Feliks efterfulgt af Porkius Festus; men da Feliks gerne ville sikre sig jødernes taknemmelighed, lod han Paulus blive tilbage som fange. | 27 Men der tu Aar vare fuldkomne / fick Felix / Portium Festum til efterkommere: Oc som Felix vilde fortiene Tack af Jøderne / lod hannem Paulum fangen efter sig. | 27 But after two years Porcius Festus came into Felix' room: and Felix, willing to show the Jews a pleasure, left Paul bound. |