Apostlenes Gerninger 25 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Tre dage efter at Festus havde tiltrådt sit embede som landshøvding, drog han fra Kæsarea op til Jerusalem. | 1 XXV. Capitel. DEr Festus nu var kommen i Landet / da drog hand tre Dage der efter op fra Cæsarea til Jerusalem. | 1 Now when Festus was come into the province, after three days he ascended from Caesarea to Jerusalem. |
| 2 Ypperstepræsterne og de fornemste af jøderne fremførte da for han deres klage mod Paulus, | 2 Da møtte den ypperste Præst / oc de ypperste af Jøderne / for hannem / imod Paulum / oc formanede hannem / | 2 Then the high priest and the chief of the Jews informed him against Paul, and besought him, |
| 3 idet de, for at komme ham til livs, henvendte sig til Festus og bad ham om at vise dem den gunst at lade Paulus hente til Jerusalem; de lurede nemlig på at slå ham ihjel undervejs. | 3 Oc bade om gunst imod hannem / ad hand vilde sende hannem / ofver til jerusalem: Oc de luurede paa hannem / ad de vilde ihielslaget hannem paa Veyen. | 3 And desired favour against him, that he would send for him to Jerusalem, laying wait in the way to kill him. |
| 4 Festus svarede så, at Paulus blev holdt i varetægt i Kæsarea, men at han snart selv ville drage derned. | 4 Da svarde Festus / Ad Paulus skulde vel bevaris i Cæsarea / men sig self ad vilde snart drage der hen. | 4 But Festus answered, that Paul should be kept at Caesarea, and that he himself would depart shortly thither. |
| 5 »Lad altså,« sagde han, »dem iblandt jer, der har fuldmagt dertil, drage med derned og anklage ham, hvis der er noget galt fat med manden.« | 5 Hvilcke som nu iblant d / sagde ah / der kunde / dem lader drage need med / dersom der er noget uskickeligt i den Mand / da gifve de ham Sag. | 5 Let them therefore, said he, which among you are able, go down with me, and accuse this man, if there be any wickedness in him. |
| 6 Og da han havde opholdt sig hos dem højst en otte-ti dage, drog han til Kæsarea; og næste dag satte han sig på dommersædet og befalede, at Paulus skulle føres frem. | 6 Men der hand hafde væreit hoos dem icke meere end tj Dage / de drog hand need til Cæsaream: Aanden Dagen sætte hand sig paa Domstoolen / oc befool Paulum ad fræmledis. | 6 And when he had tarried among them more than ten days, he went down unto Caesarea; and the next day sitting on the judgment seat commanded Paul to be brought. |
| 7 Da han var kommen til stede, blev han omringet af de jøder, som var kommet ned fra Jerusalem, og de fremførte mange og hårde beskyldninger. Men de kunne ikke føre bevis for dem, | 7 Men der hand kom fræm / da traadde de Jøder / som vare komne need af jerusalem / omkring (hannem/) som førde mange oc svarde Klagemaal imod Paulum / hvilcke de icke kunde bevjse: | 7 And when he was come, the Jews which came down from Jerusalem stood round about, and laid many and grievous complaints against Paul, which they could not prove. |
| 8 da Paulus forsvarede sig og sagde: »Hverken mod jødernes lov eller mod helligdommen eller mod kejseren har jeg forsyndet mig i noget stykke.« | 8 Efterdi hand forsvarde sig / Jeg hafver hvercken syndit noget imod Jødernes Lov / icke heller imod Templen / ey heller imod Keyseren. | 8 While he answered for himself, Neither against the law of the Jews, neither against the temple, nor yet against Caesar, have I offended any thing at all. |
| 9 Men Festus, som gerne ville sikre sig jødernes taknemmelighed, spurgte Paulus: »Er du villig til at drage op til Jerusalem og der lade mig pådømme din sag?« | 9 Men Festus / som vilde fortiene Tack af Jøderne / svarde Paulo / oc sagde / Vilt du fare op til Jerusalem / ad lade dig der dømmis efter mig for disse ting? | 9 But Festus, willing to do the Jews a pleasure, answered Paul, and said, Wilt thou go up to Jerusalem, and there be judged of these things before me? |
| 10 Dertil sagde Paulus: »Jeg hører under kejserens domstol, og dér bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen uret gjort, som du meget godt ved. | 10 Men Paulus sagde / Jeg staar for Keyserens Domstool / hvor mig bør ad dømmis. Jeg hafver ingen uret giort Jdøerne / som du oc bedre veedst. | 10 Then said Paul, I stand at Caesar's judgment seat, where I ought to be judged: to the Jews have I done no wrong, as thou very well knowest. |
| 11 Hvis jeg altså har forbrudt mig og har gjort noget, som fortjener døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, som de anklager mig for, ikke har noget på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg indanker min sag for kejseren.« | 11 thi hafver jeg giort uret / eller giort noget som er værd ad døø for / da vegrer jeg mig icke ved ad døø: Men er det intet / hvorfor disse anklage mig / da kand ingen antvorde dem mig for gunst skyld: Jeg skiuder mig for Keyseren. | 11 For if I be an offender, or have committed any thing worthy of death, I refuse not to die: but if there be none of these things whereof these accuse me, no man may deliver me unto them. I appeal unto Caesar. |
| 12 Da forhandlede Festus med sit råd og svarede så: »For kejseren har du indanket din sag, til kejseren skal du komme.« | 12 Da talde Festus med Raadet / oc svarde / Du hafver skut dig ind for Keyseren / du skalt reyse til Keyseren. men der nogle Dage vare forløbne / komme Kong Agrippas oc Bernice til Cæsaream / ad undfange Festum. | 12 Then Festus, when he had conferred with the council, answered, Hast thou appealed unto Caesar? unto Caesar shalt thou go. |
| 13 Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Kæsarea for at hilse på Festus. | 13 Oc der de hafde været der nogle mange Dage / da lagde Festus Kopngen den Sag for om Paulo / | 13 And after certain days king Agrippa and Bernice came unto Caesarea to salute Festus. |
| 14 Og da de opholdt sig der i flere dage, forelagde Festus Paulus' sag for kongen og sagde: »Der er en mand her, der er efterladt af Feliks som fange. | 14 oc sagde, Her er en Mand som er efterlat fangen af Felice. | 14 And when they had been there many days, Festus declared Paul's cause unto the king, saying, There is a certain man left in bonds by Felix: |
| 15 Da jeg var i Jerusalem, fremførte jødernes ypperstepræster og ældste klage over ham og bad om at få han domfældt. | 15 Om hvilcken / der jeg var i Jerusalem / møtte de ypperste præste oc de Ældste af Jøderne / oc begierde ræt mod hannem: | 15 About whom, when I was at Jerusalem, the chief priests and the elders of the Jews informed me, desiring to have judgment against him. |
| 16 Men jeg svarede dem, at romerne ikke har for skik at prisgive noget menneske, før den anklagede har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og haft lejlighed til at forsvare sig imod beskyldningen. | 16 Hvilcke jeg svarde / Ad det var icke de Romeres seed / ad antvorde noget menniske for gunst skyld til ad omkommis / før end den som anklagis / hafver Anklagerne for sig persoonlig til stede / oc faar rum til / ad forsvare sig for Klagemaalet. | 16 To whom I answered, It is not the manner of the Romans to deliver any man to die, before that he which is accused have the accusers face to face, and have licence to answer for himself concerning the crime laid against him. |
| 17 Efter at de altså var kommet herned sammen med mig, tog jeg uden nogen opsættelse næste dag plads på dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. | 17 Der de da komme hjd tilsammen / da forhalede jeg icke (tjden/) men anden Dagen sad jeg paa Domstoolen / oc bød Manden ad fræmledis. | 17 Therefore, when they were come hither, without any delay on the morrow I sat on the judgment seat, and commanded the man to be brought forth. |
| 18 Men da anklagerne stod omkring han, fremkom de ikke med beskyldning for sådanne forbrydelser, som jeg havde tænkt mig, | 18 Om hvilcken Anklagerne / der de stood i rætte / førde ingen sag fræm / af de som jeg hafde formodet: | 18 Against whom when the accusers stood up, they brought none accusation of such things as I supposed: |
| 19 de havde kun strid med ham om nogle spørgsmål vedrørende deres egen gudsdyrkelse og en ved navn Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i live. | 19 Men de hafde nogle Spørsmaal imod hannem / om deres egen vrange tro / oc om en død JEsu / hvilcken Paulus sagde / ad lefve. | 19 But had certain questions against him of their own superstition, and of one Jesus, which was dead, whom Paul affirmed to be alive. |
| 20 Da jeg nu var tvivlrådig om, hvordan disse ting burde undersøges, spurgte jeg, om han ville rejse til Jerusalem og dér få dom i sin sag. | 20 Men der jeg tvilde om Spørsmaalet (der om) Da sagde jeg / Om hand vilde reyse til Jerusalem / oc dømmis der for de (Sager.) | 20 And because I doubted of such manner of questions, I asked him whether he would go to Jerusalem, and there be judged of these matters. |
| 21 Men da Paulus indankede sin sag med krav om at blive holdt i varetægt, til majestætens kendelse forelå, befalede jeg, at han skulle holdes i varetægt, indtil jeg kunne sende ham til kejseren.« | 21 Men der Paulus forskød sig / ad hand vilde bevaris til keyserens kiendelse / da befalede jeg hannem ad bevaris / indtil jeg kand sende hannem til keyseren. | 21 But when Paul had appealed to be reserved unto the hearing of Augustus, I commanded him to be kept till I might send him to Caesar. |
| 22 Da sagde Agrippa til Festus: »Jeg kunne også selv ønske at høre den mand.« »I morgen,« svarede han, »skal du få ham at høre.« | 22 Men Agrippas sagde til Festum / Jeg vilde oc self høre det Menniske. Men hand sagde / I morgen skalt du høre hannem. | 22 Then Agrippa said unto Festus, I would also hear the man myself. To morrow, said he, thou shalt hear him. |
| 23 Næste dag kom så Agrippa og Berenike i pragtfuldt optog og gik ind i forhørssalen tillige med hærførerne og byens fornemste mænd; og på Festus' befaling blev Paulus ført ind. | 23 Hvorfor anden Dagen / der Agrippas oc Bernice komme med stoor bram / oc ginge ind paa Raadhuset / med Høfvizmændene oc de yperste Mænd i Staden / Ocder Festus bød det /da blef Paulus hent. | 23 And on the morrow, when Agrippa was come, and Bernice, with great pomp, and was entered into the place of hearing, with the chief captains, and principal men of the city, at Festus' commandment Paul was brought forth. |
| 24 Så siger Festus: »Kong Agrippa og alle I andre, som er her til stede sammen med os! Der ser I den mand, om hvem hele jødernes mængde både i Jerusalem og her har henvendt sig til mig med råb om, at han ikke længere burde leve. | 24 Oc Festus sagde / Kong Agrippa / oc alle j Mænd / j som ere her med (os) til stede / Her see i den / om hvilcken all Jødernes mangfoldighed hafver ahndlet med mig / baade i Jerusalem oc her / som raabe / Hand bør icke længer ad lefve. | 24 And Festus said, King Agrippa, and all men which are here present with us, ye see this man, about whom all the multitude of the Jews have dealt with me, both at Jerusalem, and also here, crying that he ought not to live any longer. |
| 25 Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente døden, og da han selv indankede sin sag for majestæten, kendte jeg for ret, at han skulle sendes derover. | 25 Men der jeg hafde forfarit / ad hand hafde intet giort / som var værd ad døø for / oc hand oc self hafde skøt sig for Keyseren / da hafver jeg besluttit / ad sende hannem (djd.) | 25 But when I found that he had committed nothing worthy of death, and that he himself hath appealed to Augustus, I have determined to send him. |
| 26 Dog har jeg ikke noget sikkert at skrive om ham til herren. Derfor har jeg ladet ham føre frem for jer og især for dig, kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når forundersøgelsen har fundet sted. | 26 Om hvilcken jeg hafver intet vist / ad skrifve HErren til. Derfor lod jeg lede hannem / hjd fræm for eder / oc ellermeest for dig / Kong Grippa / paa det ad jeg kand hafve noget ad skrifve / naar hand er blefven forhørt. | 26 Of whom I have no certain thing to write unto my lord. Wherefore I have brought him forth before you, and specially before thee, O king Agrippa, that, after examination had, I might have somewhat to write. |
| 27 Thi det synes mig urimeligt at oversende en fange uden samtidig at angive beskyldningerne imod ham.« | 27 thi det siunis mig ubilligt / ad sende en Fange / oc icke gifve Sagerne tilkiende imod hannem. | 27 For it seemeth to me unreasonable to send a prisoner, and not withal to signify the crimes laid against him. |