Apostlenes Gerninger 26 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Agrippa sagde derefter til Paulus: »Det tilstedes dig nu at tale din sag.« Da slog Paulus ud med hånden og forsvarede sig således: | 1 XXVI.Capitel. MEn Agrippas sagde til Paulum / Det tilstedis dig ad tale for dig self. Da forsvarede Paulus sig / oc udracte Haanden / | 1 Then Agrippa said unto Paul, Thou art permitted to speak for thyself. Then Paul stretched forth the hand, and answered for himself: |
| 2 »Jeg priser mig lykkelig, fordi det er for dig, kong Agrippa! jeg i dag skal forsvare mig angående alt det, jeg anklages for af jøderne, | 2 Om alle de Ting / som jeg anklagdis for af Jøderne / Kong Agrippa / acter jeg mig self lycksalig (ad være/) ad jeg skal i dag forsvare mig for dig / | 2 I think myself happy, king Agrippa, because I shall answer for myself this day before thee touching all the things whereof I am accused of the Jews: |
| 3 da du jo nøje kender alle jødernes skikke og stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om at høre tålmodigt på mig. | 3 Allermeest / fordi jeg veed / ad du hafver forstand paa alle Jødernes Skicke oc Spørsmaale. Derfor beder jeg dig / ad du vilt langmodeligen høre mig. | 3 Especially because I know thee to be expert in all customs and questions which are among the Jews: wherefore I beseech thee to hear me patiently. |
| 4 Mit liv fra ungdommen af, som det fra begyndelsen er levet iblandt mit folk og i Jerusalem, ved alle jøderne besked om; | 4 Saa vide da alle Jøder mit Lefnit op af Ungdom / hvorledis det hafver værit fra begyndelsen iblat mit Folck i Jerusalem. | 4 My manner of life from my youth, which was at the first among mine own nation at Jerusalem, know all the Jews; |
| 5 thi de ved om mig fra tidligere tid (hvis de da ellers vil vidne derom), at jeg har levet som farisæer og altså tilhørt det parti hos os, som tager det strengest ned gudsdyrkelsen. | 5 Som kiende mig tilforn af Barnes been (dersom de vilde vidne) Thi jeg hafver lefvit en Pharisæer ,eder fter den strengiste Sect i vor Guds tieniste. | 5 Which knew me from the beginning, if they would testify, that after the most straitest sect of our religion I lived a Pharisee. |
| 6 Og nu står jeg her og skal dømmes for håbet om den forjættelse, som Gud gav vore fædre, | 6 Oc nu staar jeg for Dom / som Haabet til den Forjættelse som er skeet af Gud til (vore) Fædre. | 6 And now I stand and am judged for the hope of the promise made of God unto our fathers: |
| 7 og som vort tolvstammefolk ved at tjene Gud uafladelig nat og dag håber at nå frem til; på grund af dette håb, konge, er det, jeg anklages af jøder. | 7 Ti lhvilcken vore tolf Stammer haabis ad komme / i det de tiene Gud inderligen / Nat oc Dag. For hvilcket haabs skyld / Kong Agrippa / jeg anklagis af Jøderne. | 7 Unto which promise our twelve tribes, instantly serving God day and night, hope to come. For which hope's sake, king Agrippa, I am accused of the Jews. |
| 8 Hvorfor holdes det da for utroligt hos jer, at Gud opvækker døde? | 8 (Thi) hvad? Dømmmis det utroligt hoos eder / ad Gud opvæcker Døde? | 8 Why should it be thought a thing incredible with you, that God should raise the dead? |
| 9 Selv var jeg nu også af den mening, at det var min pligt heftigt at bekæmpe Jesu, nazaræerens' navn, | 9 Jeg sandeligen meente ved mig self / ad det burde mig ad giøre meget imod JEsu Nazaræi nafn. | 9 I verily thought with myself, that I ought to do many things contrary to the name of Jesus of Nazareth. |
| 10 og det gjorde jeg også i Jerusalem; jeg lod mange af de hellige indespærre i fængsler, da jeg havde fået fuldmagt dertil af ypperstepræsterne, og når man ville henrette dem, stemte jeg for det. | 10 Som jeg oc giorde i Jerusalem / oc jeg indlucte mange af de Hellige i Fængsel / der jeg hafde faait mact (der til) af de ypperste præste / oc naar de blefve myrde / gaf jeg min Stemme der til. | 10 Which thing I also did in Jerusalem: and many of the saints did I shut up in prison, having received authority from the chief priests; and when they were put to death, I gave my voice against them. |
| 11 Og omkring i alle synagogerne lod jeg dem gang på gang straffe og forsøgte at tvinge dem til at tale bespotteligt. Ja, jeg gik videre i mit raseri mod dem og forfulgte dem lige til de udenlandske byer. | 11 Oc jeg pjnte dem ofte ofver alle Synagoger / oc tvingde dem til ad bespotte Gud / oc som jeg var ofvermaade galen paa dem: forfulde jeg (dem) end oc hen til fremmede stæder. | 11 And I punished them oft in every synagogue, and compelled them to blaspheme; and being exceedingly mad against them, I persecuted them even unto strange cities. |
| 12 Da jeg i den hensigt drog til Damaskus med fuldmagt og myndighed fra ypperstepræsterne, | 12 Oc der jeg her ofver reyste tiL Damascum / med mact oc befaling af de ypperste Præste / | 12 Whereupon as I went to Damascus with authority and commission from the chief priests, |
| 13 så jeg undervejs midt på dagen, konge! et lys fra Himmelen klarere end solens glans omstråle mig og mine rejsefæller. | 13 Midt om Dagen saa jeg paaa Veyen / O Konge / ad et Lius af Himmelen / som ofvergick Solens skin / omskinde mig / oc dem som reyste med mig. | 13 At midday, O king, I saw in the way a light from heaven, above the brightness of the sun, shining round about me and them which journeyed with me. |
| 14 Og da vi alle faldt til jorden, hørte jeg en røst, som sagde til mig på hebraisk: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver strengt for dig at stampe mod brodden. « | 14 Men der vi fulde alle need af jorden / da hørde jeg en Røst som talde til mig / oc sagde paa Ebraiske Sprock / Saul / Saul / Hvi forfølger du mig? Det er dig svaart ,a d stampe mod Braaddene. | 14 And when we were all fallen to the earth, I heard a voice speaking unto me, and saying in the Hebrew tongue, Saul, Saul, why persecutest thou me? it is hard for thee to kick against the pricks. |
| 15 Jeg spurgte: »Hvem er du, Herre?« Og Herren svarede: »Jeg er Jesus, som du forfølger. | 15 Men ejg sagde / HErre / Hvo est du? Men hand sagde / Jeg er Jesus / som du forfølger. | 15 And I said, Who art thou, Lord? And he said, I am Jesus whom thou persecutest. |
| 16 Men rejs dig og stå på dine ben; thi netop derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til tjener og vidne, både om, hvordan du nu har set mig, og om, hvordan jeg siden vil vise mig for dig. | 16 Men stat op / oc stat paa dine Fødder: Thi derfor er jeg seet af dig / Ad jeg skal forskicke dig til en Tienere oc Vidne / baade om de ting / som du hafver seet / oc de Ting / i hvilcke jeg skal seeis af dig. | 16 But rise, and stand upon thy feet: for I have appeared unto thee for this purpose, to make thee a minister and a witness both of these things which thou hast seen, and of those things in the which I will appear unto thee; |
| 17 Jeg vil udfri dig fra dit eget folk og fra hedningerne; til dem udsender jeg dig | 17 Jeg som vil udfrj dig fra Folcket / oc Hedningene / til hvilcke jeg nu udsender dig / | 17 Delivering thee from the people, and from the Gentiles, unto whom now I send thee, |
| 18 for at åbne deres øjne, så de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndernes forladelse og arvelod sammen med dem, som er helligede ved troen på mig.« | 18 Ad oplade deres Øyen / oc omvende (dem) fra Mørcket til Liuset / oc fra Satans mact til Gud / ad de skulle annamme Synders Forladelse / oc Lod med dem / som ere helligede ved Troen til mig. | 18 To open their eyes, and to turn them from darkness to light, and from the power of Satan unto God, that they may receive forgiveness of sins, and inheritance among them which are sanctified by faith that is in me. |
| 19 Derfor, kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske syn; | 19 Hvorfor / Kong Agrippa / jeg blev ikke ulydig mod den Himmelske Siun / | 19 Whereupon, O king Agrippa, I was not disobedient unto the heavenly vision: |
| 20 men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og så også i Jerusalem og over hele Judæas land og for hedningerne at de skulle fatte et andet sind og omvende sig til Gud og gøre gerninger, som er omvendelsen værdige. | 20 Men jeg forkyndede først for dem i Damasco / oc udi Jerusalem / baade i alle Judææ Landemercke / saa oc for Hedningene / ad de skulde omvende sig / oc vende tilbage / til Gud / oc giøre retskafne omvendelsis Gierninger. | 20 But showed first unto them of Damascus, and at Jerusalem, and throughout all the coasts of Judaea, and then to the Gentiles, that they should repent and turn to God, and do works meet for repentance. |
| 21 For denne sags skyld var det, at nogle jøder greb mig i helligdommen og forsøgte at tage mig af dage. | 21 For disse Sagers skyld grebe Jøderne mig i Templen / oc vilde slagit mig ihiel. | 21 For these causes the Jews caught me in the temple, and went about to kill me. |
| 22 Det er altså ved den hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg indtil denne dag har kunnet stå og vidne både for små og store; og jeg siger intet ud over det, som både profeterne og Moses har sagt skulle ske: | 22 Men formedelst Hielp / som jeg bekom af Gud / staar jeg indtil denne Dag / oc vidner / baade for liden oc stoor / oc siger intet andet / end det baade Propheterne hafve sagt / ad skulde skee / oc Moses: (som er) | 22 Having therefore obtained help of God, I continue unto this day, witnessing both to small and great, saying none other things than those which the prophets and Moses did say should come: |
| 23 at Kristus skulle lide, at han skulle være den første, som stod op fra de døde, og derefter skulle forkynde lys både for vort eget folk og for hedningerne.« | 23 Ad Christus skulde ljde / ad hand først af de Dødes Opstandelse / skulde forkynde et Lius for Folcket oc Hedningene. | 23 That Christ should suffer, and that he should be the first that should rise from the dead, and should show light unto the people, and to the Gentiles. |
| 24 Medens han forsvarer sig således, siger Festus med høj røst: »Du er ude af dig selv, Paulus! den megen lærdom driver dig fra sans og samling.« | 24 Men der hand saa forsvarde sig / sagde Festus med stoor Røst / Du raser Paule / Den megetn Lærdom giør dig rasende. | 24 And as he thus spake for himself, Festus said with a loud voice, Paul, thou art beside thyself; much learning doth make thee mad. |
| 25 Men Paulus sagde: »Jeg er ikke ude af mig selv, højædle Festus! tværtimod, sande og velovervejede ord er det, jeg forkynder. | 25 Men hand sagde / Jeg raser icke / mæctite Feste / men jeg udtaler sande oc ædrue Ord. | 25 But he said, I am not mad, most noble Festus; but speak forth the words of truth and soberness. |
| 26 Kongen ved jo besked om dette, og derfor taler jeg også frimodigt til han, thi jeg er vis på, at slet intet af dette er ham ubekendt; det er jo ikke sket i en afkrog. | 26 Thi ad Kongen veed om disse Ting / til hvilcken jeg oc taler dristeligen: Thi jeg acter / ad der er intet af dette skiult for hannem. Thi dette er icke skeet i en vraa. | 26 For the king knoweth of these things, before whom also I speak freely: for I am persuaded that none of these things are hidden from him; for this thing was not done in a corner. |
| 27 Kong Agrippa, tror du profeterne? Jeg ved, du tror dem.« | 27 troor du / Kong Agrippa / Propheterne? Jeg veed ad du troor. | 27 King Agrippa, believest thou the prophets? I know that thou believest. |
| 28 Da sagde Agrippa til Paulus: »Der mangler kun lidt i, at du får mig overtalt til at blive en kristen.« | 28 Men Agrippas sagde til Paulum / Der fattis icke meget udi / ad du jo ofvertaler mig / ad jeg blifver en Christen. | 28 Then Agrippa said unto Paul, Almost thou persuadest me to be a Christian. |
| 29 Men Paulus svarede: »Jeg ville ønske til Gud, enten der så mangler lidt eller meget, at ikke alene du, men også alle de andre, som hører mig i dag, må få det, ligesom jeg selv har det, på disse lænker nær.« | 29 Men Paulus sagde / Jeg vilde ynske for Gud / enten der fattis lidet eller meget / ad icke alleeene du / men oc alle som høre mig i dag / motte blifve saadanne / som oc jeg er / undertagen disse Baand. | 29 And Paul said, I would to God, that not only thou, but also all that hear me this day, were both almost, and altogether such as I am, except these bonds. |
| 30 Da stod kongen op og landshøvdingen og Berenike og de andre der sad sammen med dem. | 30 Oc der hand hafde det sagt / stood Kongen op / oc Landsherren / oc Bernice / oc de som sadde med dem / | 30 And when he had thus spoken, the king rose up, and the governor, and Bernice, and they that sat with them: |
| 31 Og da de gik derfra, talte de med hverandre og sagde: »Denne mand har intet gjort, som fortjener død eller fængsel.« | 31 Oc vigede ofver en side / talede med hver andre / oc sagde: Dette menniske giør intet / som er værd ad døø eller bindis for. | 31 And when they were gone aside, they talked between themselves, saying, This man doeth nothing worthy of death or of bonds. |
| 32 Og Agrippa sagde til Festus: »Denne mand kunne være løsladt, hvis han ikke havde indanket sin sag for kejseren.« | 32 Men Agrippas sagde til festum: Dette Menniske kunde være ladit Løøs / dersom hand hafde icke skut sig ind for Keyseren. | 32 Then said Agrippa unto Festus, This man might have been set at liberty, if he had not appealed unto Caesar. |