Apostlenes Gerninger 28 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da vi nu var blevet reddet, fik vi at vide, at øen hed Malta. | 1 XXVIII. Capitel. OC der de vare frelst / da forfoore / de / ad den Øø heed Melita. | 1 And when they were escaped, then they knew that the island was called Melita. |
| 2 Og de indfødte viste os em usædvanlig menneskekærlighed; thi de tændte et bål og tog sig af os alle, da det begyndte at regne og var koldt. | 2 Men de Barbarer bevjste os icke reinge venlighed / thi de optende en Ild / oc annammede os alle / for den Regn som trængde os / oc for Kulde. | 2 And the barbarous people showed us no little kindness: for they kindled a fire, and received us every one, because of the present rain, and because of the cold. |
| 3 Og da Paulus havde samlet en bunke kvas og lagde den på bålet, krøb der på grund af varmen en giftslange ud og bed sig fast i hans hånd. | 3 Men der Paulus ref en hob Rjs tilsammen / oc lagde op paa Ilden / kom en Øgle ud af varmen / oc kom paa hans Haand. | 3 And when Paul had gathered a bundle of sticks, and laid them on the fire, there came a viper out of the heat, and fastened on his hand. |
| 4 Da nu de indfødte så dyret hænge fast ved hans hånd, sagde de til hverandre: »Denne mand er sikkert en morder, som retfærdighedens gudinde ikke tillader at leve, skønt han er reddet fra havet.« | 4 Men som de Barbarer saae ormen henge ved hans haand / da sagde de til hver andre / Dette Menniske maa aldeelis være en mrdere / hvilcken Hefnen lader icke lefve / alligevel hand er frelst af Hafvet. | 4 And when the barbarians saw the venomous beast hang on his hand, they said among themselves, No doubt this man is a murderer, whom, though he hath escaped the sea, yet vengeance suffereth not to live. |
| 5 Men han rystede dyret af i ilden og havde ingen mén af det. | 5 Da ryste hand Ormen af i Ilden / oc fant intet ont. | 5 And he shook off the beast into the fire, and felt no harm. |
| 6 De ventede nu, at han skulle svulme op eller pludselig falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget slemt, slog de helt om og sagde, at han var en gud. | 6 Men den forventede / ad hand skulde hofnit / eller nedfaldit strax døød. Men der de forventede længe / oc saae / ad hannem / skeede intet u-vaanligt / da finge de et andet sind / oc sagde / ad hand var en Gud. | 6 Howbeit they looked when he should have swollen, or fallen down dead suddenly: but after they had looked a great while, and saw no harm come to him, they changed their minds, and said that he was a god. |
| 7 I nærheden af dette sted havde øens fornemste mand, som hed Publius, en landejendom. Han tog venligt imod os, og vi var hans gæster i tre dage. | 7 Men der ved den samme sted / hafde den Øfverste for øen / ved nafn Publius / (sin) Aulsgaard / hand annammede os / oc laante os venligen herbere i tre dage. | 7 In the same quarters were possessions of the chief man of the island, whose name was Publius; who received us, and lodged us three days courteously. |
| 8 Nu traf det sig, at Publius' fader lå syg af feber og blodgang. Paulus gik da ind til ham, bad og lagde hænderne på ham og helbredte ham. | 8 Oc det begaf sig / ad publij Fader laa betagen med Koldesiuge oc Blodsot. Til hvilcken Paulus gick ind / oc bad / oc lagde Hænderne paa hannem / oc helbredede hannem. | 8 And it came to pass, that the father of Publius lay sick of a fever and of a bloody flux: to whom Paul entered in, and prayed, and laid his hands on him, and healed him. |
| 9 Da det var sket, kom også de andre på øen, som havde sygdomme, til ham og blev helbredt. | 9 Der det da var skeed / da komme oc de andre paa Øen fræm / som hafde Siugdomme / oc blefve helbrede giorde: | 9 So when this was done, others also, which had diseases in the island, came, and were healed: |
| 10 De viste os også megen ære, og da vi skulle sejle bort, forsynede de os med, hvad vi kunne få brug for. | 10 Som hulte os ocsaa i stoor ære / Oc der vi droge ud / lagde de i (Skibet) hvad som vi hafde behof. | 10 Who also honoured us with many honours; and when we departed, they laded us with such things as were necessary. |
| 11 Da tre måneder var gået, sejlede vi så bort i et aleksandrinsk skib, som havde haft vinterleje ved øen, og som førte Tvillingernes mærke. | 11 Saa efter tre Maaneder (vare forløbne) droge vi ud i et Alexandriske Skib / hvilcket som hafde haft Vinterlag paa Øen / oc hafde Tvillingenes mercke. | 11 And after three months we departed in a ship of Alexandria, which had wintered in the isle, whose sign was Castor and Pollux. |
| 12 Vi anløb Syrakus og blev der tre dage. | 12 Oc der vi komme fræm til Syracusas / blefve vi der tre Dage. | 12 And landing at Syracuse, we tarried there three days. |
| 13 Derfra sejlede vi videre langs kysten og nåede til Regium, og efter en dags forløb fik vi søndenvind og kom næste dag til Puteoli. | 13 Der fra seylede vi omkring / oc komme til Region / oc en Dag der efter / der Syndenvæir kom paa / komme vi anden Dagen til Puteolos / | 13 And from thence we fetched a compass, and came to Rhegium: and after one day the south wind blew, and we came the next day to Puteoli: |
| 14 Der fandt vi brødre, og efter deres indbydelse blev vi hos dem i syv dage. Og så kom vi til Rom. | 14 Hvor vi funde Brødre / oc blefve bedne om af dem / ad blifve der siu Dage. Oc saa komme vi til Rom. | 14 Where we found brethren, and were desired to tarry with them seven days: and so we went toward Rome. |
| 15 Brødrene der havde hørt om os og var gået ud til Forum Appii og Tres-Tabernæ for at møde os. Da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede mod. | 15 Oc der Brødrene hafde hørt der fra om os / da ginge de ud / os imod / indtil Appij Forum oc Tretaben. Hvilcke der Paulus saa / tackede hand Gud / oc toog Mood til sig. | 15 And from thence, when the brethren heard of us, they came to meet us as far as Appii forum, and The three taverns: whom when Paul saw, he thanked God, and took courage. |
| 16 Og da vi var kommet ind til Rom, overgav høvedsmanden fangerne til den øverstbefalende for livvagten. Dog, blev det tilladt Paulus at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham. | 16 Men der vi komme til Rom / antvordede Høfvizmanden Krigsøfversten Fangerne: men Paulo blef tilsted / ad blifve for sig self / med en Strjdsmand / som varede paa hannem. | 16 And when we came to Rome, the centurion delivered the prisoners to the captain of the guard: but Paul was suffered to dwell by himself with a soldier that kept him. |
| 17 Efter tre dages forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste blandt jøderne; og da de var samlet, sagde han til dem: »Brødre! skønt jeg ikke har gjort noget, der kunne skade vort folk eller de fædrene skikke, kommer jeg dog som fange fra Jerusalem, overgivet i romernes hænder. | 17 Men det skeede tre Dage der efter / ad Paulus kaldede tilsammen de ypperste iblant Jøderne. Men der de komme tilsammen / sagde hand til dem / I Mænd / Brødre / jeg som hafver intet giort imod Folcket / eller Fødrenes SKicke / er dog antvordit fangen af jerusalem i de Romeres Hænder / | 17 And it came to pass, that after three days Paul called the chief of the Jews together: and when they were come together, he said unto them, Men and brethren, though I have committed nothing against the people, or customs of our fathers, yet was I delivered prisoner from Jerusalem into the hands of the Romans. |
| 18 De har forhørt mig og ville derefter løslade mig, fordi jeg ikke var skyldig i noget, som fortjener døden. | 18 Hvilcke vilde gifvit mig løs / der de hafde forhørt mig / efterdi ad de funde ingen Døds Sag i mig. | 18 Who, when they had examined me, would have let me go, because there was no cause of death in me. |
| 19 Men da jøderne gjorde indsigelse, nødtes jeg til at indanke min sag for kejseren, dog ikke som om jeg havde noget at anklage nit eget folk for. | 19 Men der Jøderne talede der imod / da nøddis jeg til / ad skiude mig ind for Keyseren / icke som jeg hafde nogit ad klage mit Folck for. | 19 But when the Jews spake against it, I was constrained to appeal unto Caesar; not that I had ought to accuse my nation of. |
| 20 Af denne grund har jeg nu indbudt jer for at hilse på jer og tale med jer; thi det er for Israels håbs skyld, at jeg er lagt i denne lænke.« | 20 For den Sag skyld / lod jeg eder da kalde hjd / ad jeg motte see (eder) oc tale med eder. Thi jeg er omgifven med denne Lencke / for Jsraels haabs skyld. | 20 For this cause therefore have I called for you, to see you, and to speak with you: because that for the hope of Israel I am bound with this chain. |
| 21 De svarede ham: »Vi har ikke fra Judæa fået noget brev om dig, heller ikke er nogen af vore brødre kommen og har meldt eller fortalt noget ondt om dig. | 21 Da sagde de til hannem / Ve hafve hvercken faaet Skrifvelse af Judæa om dig / icke er der heller nogen af Brødrene kommen / som hafver forkyndit eller sagt noget ont om dig. | 21 And they said unto him, We neither received letters out of Judaea concerning thee, neither any of the brethren that came showed or spake any harm of thee. |
| 22 Men vi ønsker at høre af dig selv, hvad for meninger du har, thi om dette parti er det os bekendt, at det alle vegne vækker modsigelse.« | 22 Men vi begære ad høre af dig / hvad du meener: Thi os er vitterligt om denne Slect / ad den hafver allevegne modsigelse. | 22 But we desire to hear of thee what thou thinkest: for as concerning this sect, we know that every where it is spoken against. |
| 23 De aftalte derefter en dag med ham, og på den kom endnu flere til ham i hans herberge. Fra tidlig morgen og lige til aften forklarede og vidnede han for dem om Guds rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud fra Mose lov og fra profeterne. | 23 Oc der de hafde forodnet hannem en Dag / da komme der mange til hannem i Herberget / for hvilcke hand udlagde oc vidende om Guds Rige / oc vilde hafve kommit dem til ad troe de Ting om JEsu / baade af Mose Lov / oc af Prpheterne / fra aarle (om morgenen) indtil Aften. | 23 And when they had appointed him a day, there came many to him into his lodging; to whom he expounded and testified the kingdom of God, persuading them concerning Jesus, both out of the law of Moses, and out of the prophets, from morning till evening. |
| 24 Og nogle lod sig overbevise af det, som blev sagt, men andre var vantro. | 24 Oc nogle troede det som sagdis: men nogle troede icke. | 24 And some believed the things which were spoken, and some believed not. |
| 25 Og uden at kunne komme til enighed indbyrdes gik de bort, mens Paulus kun sagde dette ene ord: »Med rette har Helligånden talt ved profeten Esajas til jeres fædre og sagt: | 25 Men der de vare usamdrectige mod hver andre / skildis de ad / der Paulus hafde sagt eet ord / ad den Hellig-Aand hafver talt vel / formedelst Propheten Esaiam / til vore Fædre / | 25 And when they agreed not among themselves, they departed, after that Paul had spoken one word, Well spake the Holy Ghost by Esaias the prophet unto our fathers, |
| 26 »Gå hen til dette folk og sig: | 26 Oc sagdt / Gack bort til dette Folck / oc sig / Med Hørelse skulle I høre / oc ingenlunde forstaae / oc seendes skulle I see / oc ingenlunde vide. | 26 Saying, Go unto this people, and say, Hearing ye shall hear, and shall not understand; and seeing ye shall see, and not perceive: |
| 27 I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet øjne. Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte ned hjertet og omvende sig, så jeg kan helbrede dem.« | 27 Thi dette Folckis Hierte er blefvet forhærdet / oc de hafve hørt besværligen med Ørene / oc tilluckt deres Øyen / ad de skulle icke en gang see med Øynene / oc høre med Ørene / oc forstaae i Hiertet / oc omvende sig / oc jeg motte helbrede dem. | 27 For the heart of this people is waxed gross, and their ears are dull of hearing, and their eyes have they closed; lest they should see with their eyes, and hear with their ears, and understand with their heart, and should be converted, and I should heal them. |
| 28 Så skal I da vide, at denne Guds frelse er blevet sendt til hedningerne; de skal også høre om den.« | 28 Saa være det eder vitterligt / ad denne Guds Frelsning er send til Hedningene / de skulle oc høre. | 28 Be it known therefore unto you, that the salvation of God is sent unto the Gentiles, and that they will hear it. |
| 29 Det var, da han sagde dette, at jøderne gik bort under heftig indbyrdes ordstrid. | 29 Oc der hand hafde sagt dette / da ginge Jøderne bort / oc hafde mange Spørgsmaal imellem sig self. | 29 And when he had said these words, the Jews departed, and had great reasoning among themselves. |
| 30 Så boede han to hele år i en bolig, han selv havde lejet. Og alle, som kom til ham, tog han imod | 30 Men Paulus blef tu gandske Aar i sit eget Leyed (Herbere/) oc annamme alle som komme ind til hannem / | 30 And Paul dwelt two whole years in his own hired house, and received all that came in unto him, |
| 31 og forkyndte dem Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus med al frimodighed, uden at nogen hindrede ham deri. | 31 Prædickede Guds Rige / oc lærde om den HErre JEsu / med ald dristighed / uforhindret. | 31 Preaching the kingdom of God, and teaching those things which concern the Lord Jesus Christ, with all confidence, no man forbidding him. |