Apostlenes Gerninger 5 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Men en mand ved navn Ananias og hans hustru Safira solgte en ejendom, | 1 V.Capitel. MEn en Mand / ved nafn Ananias / med Saphire sin Hustru / solde (sit) Gods: | 1 But a certain man named Ananias, with Sapphira his wife, sold a possession, |
| 2 og han stak med sin hustrus vidende nogle af pengene til side og kom kun ned en del af dem og lagde dem for apostlenes fødder. | 2 Oc forstack noget af værdet / med sin Hustruis vidskaf: Oc baar en part fraæm / oc lagde for Apostlenes Fødder. | 2 And kept back part of the price, his wife also being privy to it, and brought a certain part, and laid it, at the apostles' feet. |
| 3 Da sagde Peter: »Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet imod Helligånden og stukket nogle af pengene for jorden til side? | 3 Men Petrus sagde / Anania / hvorfor hafver Satanas opfyldt dit Hirete / ad du skulde liufve imod den Hellig-Aand / oc forstinge noget af Aggerens værd? | 3 But Peter said, Ananias, why hath Satan filled thine heart to lie to the Holy Ghost, and to keep back part of the price of the land? |
| 4 Kunne du ikke have beholdt den dengang den var din? og da den var solgt, havde du så ikke fri rådighed over pengene? Hvordan kunne du dog få i sinde at gøre dette? Det er ikke mennesker, du har løjet for, men Gud.« | 4 Var den icke din / der du hafde den? Oc der den var sold / var den (icke endda) i din mact? Hvi hafvre du sat dig den Ting for i dit Hierte? Du hafver icke løyet for Menniskene / men for Gud. | 4 Whiles it remained, was it not thine own? and after it was sold, was it not in thine own power? why hast thou conceived this thing in thine heart? thou hast not lied unto men, but unto God. |
| 5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor frygt over alle, som hørte det. | 5 Men der Ananias hørde disse Ord / falt hand ned / oc opgaf sin Aand. Oc der kom en stoor fryct ofver alle / som det hørde. | 5 And Ananias hearing these words fell down, and gave up the ghost: and great fear came on all them that heard these things. |
| 6 Og de unge mænd rejste sig og lagde et klæde om ham og bar ham ud og begravede ham. | 6 Men de unge Karle stood op / oc lagde hannem bort / oc baare hannem ud / oc begrofve hannem. | 6 And the young men arose, wound him up, and carried him out, and buried him. |
| 7 Omtrent tre timer efter skete det, at hans hustru kom ind uden at vide, hvad der var foregået. | 7 Men det begaf sig der efter / ved tre Tjmer / kom hans Hustru der ind / oc viste icke / hvad skeet var. | 7 And it was about the space of three hours after, when his wife, not knowing what was done, came in. |
| 8 Da sagde Peter til hende: »Sig mig, var det den pris, I solgte jorden for?« Og hun svarede: »Ja, det var.« | 8 Men Petrus svarde hende / Sjg mig / om j solde Aggeren saa dyre? Men hun sagde / Ja / saa dyre. | 8 And Peter answered unto her, Tell me whether ye sold the land for so much? And she said, Yea, for so much. |
| 9 Da sagde Peter til hende: »Hvorfor er I dog blevet enige om at friste Herrens Ånd? Hør, uden for døren lyder fortrinene af dem, der har begravet din mand; de skal også bære dig ud.«, | 9 Men Petrus sagde til hende / Hvad er det ad j ere blefne sammenstemmende / ad friste HErrens Aand? See / deres Fødder / som begrofve dinhuusbonde / (ere) for Dørren / oc de skulle udbære dig. | 9 Then Peter said unto her, How is it that ye have agreed together to tempt the Spirit of the Lord? behold, the feet of them which have buried thy husband are at the door, and shall carry thee out. |
| 10 I samme nu faldt hun om for hans fødder og udåndede. Da de unge mænd kom ind, fandt de hende død, og de bar hende ud og begravede hende ved siden af hendes mand. | 10 Men hun falt strax need forhans Fødder / oc opgaf (sin) Aand. Da komme de unge Karle ind / oc funde hende død / oc bare hende ud / oc begrofve (hende) hoos hendis Mand. | 10 Then fell she down straightway at his feet, and yielded up the ghost: and the young men came in, and found her dead, and, carrying her forth, buried her by her husband. |
| 11 Og der kom stor frygt over hele menigheden og over alle, som hørte dette. | 11 Oc der kom en stoor Fryct ofver den gandske Meenighed / oc ofver alle som dette hørde. | 11 And great fear came upon all the church, and upon as many as heard these things. |
| 12 Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket; og med enigt sind kom de alle stadig i Salomons søjlegang. | 12 Men der skeede mange Tegn oc underlige Gierninger ibalnt Folcket / ved Apostlenes Hænder: Oc de vare alle samdrectelige i Salomonis Omgang. | 12 And by the hands of the apostles were many signs and wonders wrought among the people; (and they were all with one accord in Solomon's porch. |
| 13 Men af de andre vovede ingen at slutte sig til dem; dog holdt folket dem højt i ære, | 13 Men der torde ingen af de andre holde sig til dem: Men Folcket holt meget af dem. | 13 And of the rest durst no man join himself to them: but the people magnified them. |
| 14 og der føjedes stadig flere til, som troede på Herren, hele skarer både af mænd og kvinder. | 14 Men der blefve end fleere lagde til (Meenigheden) som troede paa HErren / baade Mænds oc Qvinders mangfoldighed / | 14 And believers were the more added to the Lord, multitudes both of men and women. ) |
| 15 Ja, man bar endogså de syge ud på gaderne og lagde dem på bårer og senge, for at, når Peter kom gående, i det mindste hans skygge kunne falde på nogen af dem. | 15 Saa ad de baare de Siuge ud paa Gaderne / oc lagde dem paa Senge oc Baarer / paa det naar Petrus kom / ad oc hans Skygge kunde ofverskygge nogle af dem. | 15 Insomuch that they brought forth the sick into the streets, and laid them on beds and couches, that at the least the shadow of Peter passing by might overshadow some of them. |
| 16 Endog fra byerne i Jerusalens omegn strømmede mængden sammen og kom med syge og med folk, som var plagede af urene ånder, og de blev alle helbredt. | 16 Der komme oc mange af de omliggende Stæder til Jerusalem / oc førde de Siuge / oc forstyrede af ureene Aander: som blefne alle helbredede. | 16 There came also a multitude out of the cities round about unto Jerusalem, bringing sick folks, and them which were vexed with unclean spirits: and they were healed every one. |
| 17 Da trådte ypperstepræsten frem tillige med alle dem, som holdt med ham, nemlig saddukæernes parti, og de blev fulde af nidkærhed. | 17 Da opstood den ypperste Præst / oc alle de som vare med hannem (hvilcken er Sacucæernes partj) blefve fulde af nidkierhed. | 17 Then the high priest rose up, and all they that were with him, (which is the sect of the Sadducees,) and were filled with indignation, |
| 18 Og de lagde hånd på apostlene og satte dem i offentlig forvaring. | 18 Oc de lagde deres Hænder paa Apostlene / oc kaste dem i et almindeligt Fængsel. | 18 And laid their hands on the apostles, and put them in the common prison. |
| 19 Men en Herrens engel åbnede fængselets døre om natten og førte dem ud og sagde: | 19 Men HErrens Engel oplod Fængsels Dørene om Natten / oc førde dem ud / oc sagde / | 19 But the angel of the Lord by night opened the prison doors, and brought them forth, and said, |
| 20 »Gå hen og træd frem i helligdommen og tal til folket alle livets ord!« | 20 Gaar bort / oc traader fræm / oc taler i Templen til Folcket alle dette Ljfs Ord. | 20 Go, stand and speak in the temple to the people all the words of this life. |
| 21 Da de havde hørt dette, gik de tidligt om morgenen ind i helligdommen og lærte. Imidlertid kom ypperstepræsten og de, som holdt med ham, og de sammenkaldte rådet, alle Israels børns ældste, og sendte bud til fængselet, at apostlene skulle føres frem. | 21 Men der de hafde det hørt / ginge de aarle i Templen / oc lærde. Men der den ypperste Præst kom / oc de som vare med hannem / sammenkaldede de Raadet ,oc alle Jsraels børns Ældste / osende bort til Fængslet / ad hente dem / | 21 And when they heard that, they entered into the temple early in the morning, and taught. But the high priest came, and they that were with him, and called the council together, and all the senate of the children of Israel, and sent to the prison to have them brought. |
| 22 Men da tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i fængselet; og de vendte tilbage og meldte det, idet de sagde: | 22 Men som Svennene komme djd / funde de dem icke i Fængslet: Men komme igien oc forkyndede / | 22 But when the officers came, and found them not in the prison, they returned, and told, |
| 23 »Fængselet fandt vi forsvarligt låset, og vagten stod ved dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.« | 23 Oc sagde / Fængslet funde vi tilluckt med ald fljd / oc Vocterne ad staae for Dørene. Men der vi lode op / funde vi ingen der inde. | 23 Saying, The prison truly found we shut with all safety, and the keepers standing without before the doors: but when we had opened, we found no man within. |
| 24 Da anføreren for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte disse ord, vidste de ikke, hvad de skulle tænke om dem, eller hvad dette skulle blive til. | 24 Men der baade den (ypperste) Præst / oc Templens Høfvizmand / oc de (andre) ypperste Præste / hørde denne Tale / da blefve de saare tvilraadige om dem / hvad det skulde være. | 24 Now when the high priest and the captain of the temple and the chief priests heard these things, they doubted of them whereunto this would grow. |
| 25 Da kom der en og meldte: »Se, de mænd, som I satte i fængsel, står i helligdommen og lærer folket.« | 25 Da kom der een fræm / hand forkyndede dem / oc sagde / See / de Mænd som I kaste i Fængsel / de staae i templen / oc lære Folcket. | 25 Then came one and told them, saying, Behold, the men whom ye put in prison are standing in the temple, and teaching the people. |
| 26 Så gik anføreren sammen med tjenerne hen og hentede dem, dog ikke med magt; thi de var bange for, at de skulle blive stenet af folket. | 26 Da gick Høfvizmanden hen med Svennene / oc hente dem / icke med mact. Thi de fryctede for Folcket ,a d de skulde icke blifve steenede. | 26 Then went the captain with the officers, and brought them without violence: for they feared the people, lest they should have been stoned. |
| 27 Og da de havde hentet dem, førte de dem frem for rådet. Og ypperstepræsten forhørte dem og sagde: | 27 Men der de hafde hent dem / stillede de dem for Raadet. Oc den ypperste Præst spurde dem ad / | 27 And when they had brought them, they set them before the council: and the high priest asked them, |
| 28 »Vi har jo udtrykkelig forbudt jer at lære i dette navn, og se, nu har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe dette menneskes blod over os!« | 28 Oc sagde / Bøde vi eder icke alvorligen / ad j skulde icke lære i dette Nafn? Oc see / j hafve opfyldet Jerusalem med eders Lærdom / oc j ville føre dette Menniskis Blood ofver os. | 28 Saying, Did not we straitly command you that ye should not teach in this name? and, behold, ye have filled Jerusalem with your doctrine, and intend to bring this man's blood upon us. |
| 29 Da svarede Peter og de andre apostle og sagde: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. | 29 Men Petrus som svarde / oc Apostlene / sagde / Mand bør ad lyde Gud Meere end Mennisken. | 29 Then Peter and the other apostles answered and said, We ought to obey God rather than men. |
| 30 Vore fædres Gud har opvakt Jesus, som I tog af dage ved at hænge han på et træ. | 30 Vore Fædres Gud opreiste JEsum / hvilcken j sloge ihiel / oc hengde paa et Træ. | 30 The God of our fathers raised up Jesus, whom ye slew and hanged on a tree. |
| 31 Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet til fører og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse. | 31 Denne hafver Gud ophøyit til en Færste oc Frelsere / ved sin høyre Haand / ad gifve Jsrael omvendelse oc Synders Forladelse. | 31 Him hath God exalted with his right hand to be a Prince and a Saviour, for to give repentance to Israel, and forgiveness of sins. |
| 32 Og vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.« | 32 Oc vi ere hans Vidne til disse Ting. Men oc den Hellig-Aand / hvilcken Gud hafver gifvit dem / som hannem lyde. | 32 And we are his witnesses of these things; and so is also the Holy Ghost, whom God hath given to them that obey him. |
| 33 Men da de hørte dette, blev de rasende og ville slå dem ihjel. | 33 Men der de hørde det / da staar det dem (i Hiertet/) oc de hulde Raad / ad slaa dem ihiel. | 33 When they heard that, they were cut to the heart, and took counsel to slay them. |
| 34 Men en farisæer ved navn Gamaliel, en lovlærer, som var højt agtet af hele folket, rejste sig i rådet og bød, at mændene et øjeblik skulle føres udenfor. | 34 Men der opstood en Pharisærer i Raadet / ved nafn Gamaliel / en Skriftklog / som var vel act af alt Folcket / oc bød / de skulde lade Apostlene vige lidet ud / | 34 Then stood there up one in the council, a Pharisee, named Gamaliel, a doctor of the law, had in reputation among all the people, and commanded to put the apostles forth a little space; |
| 35 Så sagde han til de andre: »Israelitiske mænd! se jer vel for, hvad I er ved at gøre med disse mennesker. | 35 Oc sagde til dem / I Jsraelitiske Mænd / tager eder self vare med disse Menniske / hvad j skulle giøre. | 35 And said unto them, Ye men of Israel, take heed to yourselves what ye intend to do as touching these men. |
| 36 For nogen tid siden optrådte jo Teudas, som gav sig ud for at være noget, og en flok på omtrent fire hundrede mand sluttede sig til ham; ham blev berettet, og alle de, som havde ladet sig lede af ham, adsplittedes og blev til intet. | 36 Thi for disse Dage opstod Theudas / som sagde sig self ad være noget / oc der tilhengde hannem et tall Mænd / ved fire hundrede: hvilcken er ihielslagen / oc alle de hannem lydde / ere addspridde oc blefve til intet. | 36 For before these days rose up Theudas, boasting himself to be somebody; to whom a number of men, about four hundred, joined themselves: who was slain; and all, as many as obeyed him, were scattered, and brought to nought. |
| 37 Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i skatteudskrivningens dage og fik en folkehob til at følge sig; han omkom også, og alle de, som havde ladet sig lede af ham, spredtes. | 37 Der efter opstod Judas den Galilæer / i beskrifvelsens Dage / oc giorde meget Folck affeldigt efter sig: hand er oc omkommen / oc alle de som lydde hannem / blefve adspridde. | 37 After this man rose up Judas of Galilee in the days of the taxing, and drew away much people after him: he also perished; and all, even as many as obeyed him, were dispersed. |
| 38 Og nu siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem være, thi hvis dette forehavende eller dette værk er af mennesker, falder det fra hinanden; | 38 Oc nu siger jeg eder / holder eder ra disse Menniske / oc lader dem være: Thi dersom dette Raad / eller denne Gierning / er af Menniskene / da blifver det forstyrret: | 38 And now I say unto you, Refrain from these men, and let them alone: for if this counsel or this work be of men, it will come to nought: |
| 39 men er det af Gud, kam I ikke fælde dem. Vogt jer, at det ikke skal vise sig, at I kæmper mod Gud!« De fulgte hans råd; | 39 Men er det af Gud / da kunde j icke forstyrre det / Paa det j skulle icke besindis / som de der oc ville stride imod Gud. | 39 But if it be of God, ye cannot overthrow it; lest haply ye be found even to fight against God. |
| 40 de kaldte apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. | 40 Da adlydde de hannem: Oc fræmkaldede Apostlene / oc sloge (dem/) oc bøde / ad de skulde icke tale i JEsu nafn: Oc de lode dem fare. | 40 And to him they agreed: and when they had called the apostles, and beaten them, they commanded that they should not speak in the name of Jesus, and let them go. |
| 41 Så gik de da bort fra rådets åsyn, glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld. | 41 Saa ginge de da glade fra Raadens Ansict / ad de hafde været værdige til / ad vanæris for hans Nafns skyld. | 41 And they departed from the presence of the council, rejoicing that they were counted worthy to suffer shame for his name. |
| 42 Og de holdt ikke op ned hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus«. | 42 Oc de lode icke af ad lære / hver Dag / i Temlen oc i Huusene / oc ad forkynde om JEsu Christo. | 42 And daily in the temple, and in every house, they ceased not to teach and preach Jesus Christ. |