Apostlenes Gerninger 8 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 2 Der var dog nogle gudfrygtige mænd, der begravede Stefanus og holdt en stor dødsklage over ham. | 2 VIII. Capitel. MEn Saulus hafde behagelighed med (de andre) i hans Død. Men der begyntis paa den Dag en stoor Forfølgelse offer Meenigheden / somv ar i Jerusalem: Oc de adspriddes alle ofver Judææ oc Samariæ Land / uden Apostlene. | 2 And devout men carried Stephen to his burial, and made great lamentation over him. |
| 1 Og Saulus bifaldt, at han blev myrdet. Samme dag udbrød der en stor forfølgelse mod menigheden i Jerusalem, og alle, undtagen apostlene, spredtes over Judæas og Samarias egne. | 1 Men Gudfryctige Mænd begrofve Stephanum samptligen / oc begrædde hannem stoorligen. | 1 And Saul was consenting unto his death. And at that time there was a great persecution against the church which was at Jerusalem; and they were all scattered abroad throughout the regions of Judaea and Samaria, except the apostles. |
| 3 Men Saulus søgte at udrydde menigheden; han trængte ind i hus efter hus og slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem sat i fængsel. | 3 Men Saulus ødelagde Meenigheden / oc gick her oc der i Huusene: Oc fremdrog baade Mænd oc Qvinder / oc antvordede dem hen i Fængsel. | 3 As for Saul, he made havock of the church, entering into every house, and haling men and women committed them to prison. |
| 4 De, som var blevet spredt, drog imidlertid omkring og forkyndte evangeliets ord. | 4 De som vare nu adspridde / ginge omkring / oc forkyndede Ordet. | 4 Therefore they that were scattered abroad went every where preaching the word. |
| 5 Filip kom ned til byen Samaria og prædikede Kristus for dem; | 5 Men Philippus kom need til en Stad i Samaria / oc prædickede Christum for dem. | 5 Then Philip went down to the city of Samaria, and preached Christ unto them. |
| 6 og skarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, da de hørte om og så de tegn, som han gjorde. | 6 Men Folckene gafve samdrecteligen act paa de ting / som sagdes af Philippo / i det de hørde oc saae de Tegn som hand giorde. | 6 And the people with one accord gave heed unto those things which Philip spake, hearing and seeing the miracles which he did. |
| 7 Thi der var mange, som havde urene ånder, og ånderne for ud under høje skrig; og mange lamme og halte blev helbredt. | 7 Thi ureene Aander foore af mange Besætte / oc raabnte med stoor Røst: Men mange Verckbrudne oc Halte blefve giorde helbrede. | 7 For unclean spirits, crying with loud voice, came out of many that were possessed with them: and many taken with palsies, and that were lame, were healed. |
| 8 Og der blev stor glæde i den by. | 8 Oc der blef en stoor glæde i den samme Stad. | 8 And there was great joy in that city. |
| 9 Nu var der i forvejen i byen en mand ved navn Simon, som drev trolddom og forbavsede folk i Samaria, idet han gav sig ud for at være noget stort. | 9 Men en Mand ved nafn Simon / hafde før brugt Troldom i den Stad / oc forvildit det Samaritanske Folck / oc sagt sig self ad være stoor / | 9 But there was a certain man, called Simon, which beforetime in the same city used sorcery, and bewitched the people of Samaria, giving out that himself was some great one: |
| 10 Alle, små og store, var optaget af ham og sagde: »Det er han, der er den guds kraft, som man kalder den store.« | 10 Paa hannem gafve alle act / baade lide oc stoor / oc sagde / Dennne er den Guds Kraft / den store. | 10 To whom they all gave heed, from the least to the greatest, saying, This man is the great power of God. |
| 11 De var optaget af ham, fordi han i lang tid havde forbavset dem ved sine trolddomskunster. | 11 Men de gafve act paa hannem / fordi hand hafde en lang tjd forvildit dem med Troldoms Konster. | 11 And to him they had regard, because that of long time he had bewitched them with sorceries. |
| 12 Men nu, da de troede Filip, som forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn lod de sig døbe, både mænd og kvinder. | 12 Men der de troede Philippo / som forkyndede om de Ting som høre til Guds Rige / oc JEsu Christi Nafn / da blefve de døbte / baade Mænd oc Qvinder. | 12 But when they believed Philip preaching the things concerning the kingdom of God, and the name of Jesus Christ, they were baptized, both men and women. |
| 13 Ja, Simon kom også selv til troen, og efter at han var blevet døbt, holdt ham sig stadig til Filip; og da ham så tegn og store undergerninger ske, var ham ude af sig selv af forbavselse. | 13 Men Simon troode oc self / oc der hand var døbt / blef hand varactig hoos Philippum: Oc som hand saa de Tegn / oc stoore kraftige Gierninger / som skeede / da forundrede hand sig stoorligen. | 13 Then Simon himself believed also: and when he was baptized, he continued with Philip, and wondered, beholding the miracles and signs which were done. |
| 14 Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen, | 14 Men der Apostlene / som vare i Jerusalem / hørde / ad Samaria hafde annammit Guds Ord / da udsende de Petrum oc Johannem / til dem. | 14 Now when the apostles which were at Jerusalem heard that Samaria had received the word of God, they sent unto them Peter and John: |
| 15 og da de var kommet derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; | 15 Hvilcke / der de komme der need / bade de for dem / ad de motte faae den Hellig-Aand. | 15 Who, when they were come down, prayed for them, that they might receive the Holy Ghost: |
| 16 thi den var endnu ikke faldet på nogen af dem, men de var blot døbt i Herren Jesu navn. | 16 Thi hand var icke endnu falden paa nogen af dennem / Men de vare alleeniste døbte i den HErris JEsu Nafn: | 16 (For as yet he was fallen upon none of them: only they were baptized in the name of the Lord Jesus. ) |
| 17 Så lagde de hænderne på dem, og de fik Helligånden. | 17 oc de finge den Hellig-Aand. | 17 Then laid they their hands on them, and they received the Holy Ghost. |
| 18 Men da Simon så, at Helligånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han til dem med penge og sagde: | 18 Men der Simon saa / ad den Hellig-Aand blef gifven / ved Apostlenes Hænders paaleggelse / bød hand dem Pendinge / | 18 And when Simon saw that through laying on of the apostles' hands the Holy Ghost was given, he offered them money, |
| 19 »Giv også mig denne magt, så den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden.« | 19 Oc sagde / Gifver oc mig denne mact / ad / paa hvilcken jeg legger Hænderne / hand maa faa den Hellig-Aand. | 19 Saying, Give me also this power, that on whomsoever I lay hands, he may receive the Holy Ghost. |
| 20 Da sagde Peter til ham: »Gid dit sølv må gå til grunde og du selv med, siden du mener at kunne købe Guds gave for penge. | 20 Men Petrus sagde til hannem / Din Pending blif hoos dig til fordærfvelse ad dit acter / mand kand bekomme den Guds Gafve formedelst Pendinge. | 20 But Peter said unto him, Thy money perish with thee, because thou hast thought that the gift of God may be purchased with money. |
| 21 Du har hverken lod eller del i dette ord; thi dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. | 21 Du hafver icke deel eller lod i dette Ord: Thi dit Hierte er icke ret for Gud. | 21 Thou hast neither part nor lot in this matter: for thy heart is not right in the sight of God. |
| 22 Omvend dig derfor fra denne din ondskab og bed til Herren, om du dog måtte få tilgivelse for dit hjertes påfund. | 22 Omvend dig derfor / fra denne din Ondskab / oc ved Gud / ad / maa skee / dit Hiertis Tancke motte forladis dig. | 22 Repent therefore of this thy wickedness, and pray God, if perhaps the thought of thine heart may be forgiven thee. |
| 23 Thi jeg ser, at du er fyldt af bitter galde og hyldet i uretfærdighed.« | 23 Thi jeg seer / ad du est betagen med en bitter Galde / oc uretfærdigheds baand. | 23 For I perceive that thou art in the gall of bitterness, and in the bond of iniquity. |
| 24 Simon svarede og sagde: »Bed I for mig til Herren, at intet af det, som I har sagt, skal komme over mig.« | 24 Men Simon svarde / oc sagde / Beder j for mig til HErren / ad intet af det som j hafve sagt / skal komme ofver mig. | 24 Then answered Simon, and said, Pray ye to the Lord for me, that none of these things which ye have spoken come upon me. |
| 25 Og da de havde vidnet og talt Herrens ord, gav de sig på vej tilbage til Jerusalem og forkyndte evangeliet i mange af samaritanernes landsbyer. | 25 Men der de hafde vidnet oc talet HErrens Ord / da vende de til Jerusalem / oc prædickede Euangelium i mange af de Samaritaners Byer. | 25 And they, when they had testified and preached the word of the Lord, returned to Jerusalem, and preached the gospel in many villages of the Samaritans. |
| 26 Men en Herrens engel talte til Filip og sagde: »Stå op og gå mod syd til den vej, som fører ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.« | 26 Men HErrens Engel talde til Philippum / oc sagde / Statop / oc gack mod Sønden / paa den Vey som gaar ned fra Jerusalem til Gazam / den er øde. | 26 And the angel of the Lord spake unto Philip, saying, Arise, and go toward the south unto the way that goeth down from Jerusalem unto Gaza, which is desert. |
| 27 Så stod han op og gik. Og se, der var en ætioper, en hofmand, som var en mægtig mand hos Kandake, etiopiernes dronning, og var sat over alle hendes skatte. Han var rejst til Jerusalem for at tilbede | 27 Oc hand stood op / oc gick bort: Oc see / en Mormand / en Kammersvend / Candaces Dronning i Morland / Hendis mæctige mand / hvilcken der var ofver all hendis Skattekammer / som var kommen til JErusalem ad tilbede: | 27 And he arose and went: and, behold, a man of Ethiopia, an eunuch of great authority under Candace queen of the Ethiopians, who had the charge of all her treasure, and had come to Jerusalem for to worship, |
| 28 og var nu på hjemvejen og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. | 28 Oc hand drog hiem igien / oc sagd paa sin Vogn / oc læste denProphete Esaiam. | 28 Was returning, and sitting in his chariot read Esaias the prophet. |
| 29 Da sagde Ånden til Filip: »Gå hen og hold dig nær til den vogn.« | 29 Men Aanden sagde til Philippum / Gack frem / oc holt dig tæt til denne Vogn. | 29 Then the Spirit said unto Philip, Go near, and join thyself to this chariot. |
| 30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse profeten Esajas. Så spurgte han: »Forstår du også det, du læser?« | 30 Men Philippus løb hen til / oc hørde / ad hand læste den Prophete Esaiam / oc hand sagde / Forstaar du oc det som du læs? | 30 And Philip ran thither to him, and heard him read the prophet Esaias, and said, Understandest thou what thou readest? |
| 31 Men han svarede: »Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?« Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham. | 31 Men hand sagde / Hvorledis skulde jeg kunde / uden nogen undervjser mig? Oc hand bad Philippum stige op / ad sidde hoos sig. | 31 And he said, How can I, except some man should guide me? And he desired Philip that he would come up and sit with him. |
| 32 Det stykke af skriften, som han læste, var dette: »Som et får blev han ført hen at slagtes, og som et lam, der er stumt over for den, der klipper det, således oplader han ikke sin mund. | 32 Men den Skriftes indhold / som hand læste / var denne / Hand er ført som et Faar / til ad slacte / oc som et Lam er tiendis for den det klipper / saa hafver hand icke opladit sin Mund. | 32 The place of the scripture which he read was this, He was led as a sheep to the slaughter; and like a lamb dumb before his shearer, so opened he not his mouth: |
| 33 I hans fornedrelse blev hans dom taget bort; hvem kan fortælle om hans slægt, thi hans liv blev borttaget fra jorden?« | 33 I hans forringelse er hans Dom optagen: men hvo skal fortelle hans Slect? Thi hans Ljf er borttagit af Jorden. | 33 In his humiliation his judgment was taken away: and who shall declare his generation? for his life is taken from the earth. |
| 34 Og hofmanden spurgte Filip og sagde: »Jeg beder dig sige mig: hvem er det, profeten taler om her? om sig selv eller om en anden?« | 34 Men Kammersvenden svarde Philippo / oc sagde / Kiere / om hvem taler Propheten dette? / Om sig self / eller om nogen anden? | 34 And the eunuch answered Philip, and said, I pray thee, of whom speaketh the prophet this? of himself, or of some other man? |
| 35 Da tog Filip til orde, og idet han gik ud fra dette skriftsted, forkyndte han evangeliet om Jesus for ham. | 35 Men Philippus oplod sin Mund / oc som hand hafde begynt fra denne Skrift / forkyndede hand hannem om JEsu. | 35 Then Philip opened his mouth, and began at the same scripture, and preached unto him Jesus. |
| 36 Og som de nu kørte frem ad vejen, kom de til et sted, hvor der var vand; hofmanden siger da: »Se, her er vand, hvad er der til hinder for, at jeg kan blive døbt?« | 36 Men som de droge ad Veyen / komme de til noget Vand: Oc Kammersvenden sagde / See / (der er) Vand: Hvad hindrer mig / ad døbis? | 36 And as they went on their way, they came unto a certain water: and the eunuch said, See, here is water; what doth hinder me to be baptized? |
| 37 Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede og sagde: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.« | 37 MenPhilippus sagde / Dersom du troor af gandske Hierte / da maa det (skee.) Men hand svarde / oc sagde / Jeg troor / ad den JEsus Christus er den Guds Søn. | 37 And Philip said, If thou believest with all thine heart, thou mayest. And he answered and said, I believe that Jesus Christ is the Son of God. |
| 38 Og han lod vognen holde, og de steg begge ned i vandet, både Filip og hofmanden; og han døbte ham. | 38 Oc hand bad Vognen holde. Oc de nedstigede begge i Vandet / baade Philippus oc Kammersvenden: Oc hand døbte hannem. | 38 And he commanded the chariot to stand still: and they went down both into the water, both Philip and the eunuch; and he baptized him. |
| 39 Men da de steg op af vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin vej med glæde. | 39 Men der de opstigede af Vandet / da rycte HErrens Aand Philippum bort / oc Kammersvenden saa hannem icke meere. Thi hand drog sin Vey glad. | 39 And when they were come up out of the water, the Spirit of the Lord caught away Philip, that the eunuch saw him no more: and he went on his way rejoicing. |
| 40 Men Filip blev siden set i Asdod, og han drog omkring og forkyndte evangeliet i alle byerne, indtil han kom til Kæsarea. | 40 Men Philippus blef funden i Azoto: Oc hand vandrede der igiennem / oc prædickede Euangelium i alle Stæder / indtil hand kom til Casaræam. | 40 But Philip was found at Azotus: and passing through he preached in all the cities, till he came to Caesarea. |