Apostlenes Gerninger 9 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Men Saulus, der stadig fnyste med trussel og mord imod Herrens disciple, gik til ypperstepræsten | 1 IX.Capitel. MEn Saulus fnysede endnu med trusel oc mord / imod HErrens Disciple / oc gick til den ypperste Præst / | 1 And Saul, yet breathing out threatenings and slaughter against the disciples of the Lord, went unto the high priest, |
| 2 og bad han om breve til synagogerne i Damaskus, for at han, hvis han fandt nogen, mænd eller kvinder, som holdt sig til »vejen«, da kunne føre dem bundne til Jerusalem. | 2 Oc begærde Bref af hannem til Daniascum / til Synagogerne: Paa det / ad dersom hand fandt nogle / som vare af denne Lærdom / baade Mænd oc Qvinder / ad hand skulde føre dem bundne til Jerusalem. | 2 And desired of him letters to Damascus to the synagogues, that if he found any of this way, whether they were men or women, he might bring them bound unto Jerusalem. |
| 3 Men det skete, da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, at et lys fra Himmelen pludselig strålede om ham. | 3 Men i det hand reyste / skeede det / ad hand kom nær Damascon / oc et Lius af Himmelen omskinde hannem hasteligen. | 3 And as he journeyed, he came near Damascus: and suddenly there shined round about him a light from heaven: |
| 4 Og han faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til ham: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?« | 4 Oc hand falt paa Jorden / oc hørde en Røst / som sagde til hannem / Saul / Saul / Hvi forfølger du mig? Men hand sagde / Hvo est du / HErre? Men HErren sagde / Jeg er JEsus / den du forfølger. Det (er) dig svart ad stampe mod Braadde. | 4 And he fell to the earth, and heard a voice saying unto him, Saul, Saul, why persecutest thou me? |
| 5 Han sagde: »Hvem er du, Herre?« Han svarede: »Jeg er Jesus, som du forfølger. | 5 Hand sagde / baade med befvelde / oc rædsel / hvad vilt ud / ad jeg skal giøre? Oc HErren (sagde | 5 And he said, Who art thou, Lord? And the Lord said, I am Jesus whom thou persecutest: it is hard for thee to kick against the pricks. |
| 6 Men stå op og gå ind i byen, så skal det blive sagt dig, hvad du bør gøre.« | 6 til hannem / Stat op / oc gack indi Staden / oc det skal sigis dig / hvad dig bør ad giøre. | 6 And he trembling and astonished said, Lord, what wilt thou have me to do? And the Lord said unto him, Arise, and go into the city, and it shall be told thee what thou must do. |
| 7 Hans rejsefæller stod målløse, da de nok hørte røsten, men ikke så nogen. | 7 Men de Mænd som vandrede med hannem / stoode forfærdede som hørde vel Røste / men saae ingen. | 7 And the men which journeyed with him stood speechless, hearing a voice, but seeing no man. |
| 8 Og Saulus rejste sig op fra jorden; men da han åbnede sine øjne, kunne han ikke se. De ledede ham så ved hånden og førte ham ind i Damaskus. | 8 Men Saulus reiste sig op af Jorden: oc der hand lood sine Øyen op / saa hand ingen: Men de toge hannem ved Haande / oc førde hannem ind i Damascon. | 8 And Saul arose from the earth; and when his eyes were opened, he saw no man: but they led him by the hand, and brought him into Damascus. |
| 9 Og i tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak. | 9 Oc hand saa icke i tre Dage / oc ood icke / ey heller drack. | 9 And he was three days without sight, and neither did eat nor drink. |
| 10 I Damaskus var der en discipel ved navn Ananias; til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Og han svarede: »Se, her er jeg, Herre!« | 10 Men der var en Discipel i Damasco / ved nafn Ananias / Oc HErren sagde til hannem i en Siun / Anania. Men hand sagde / (See her er jeg) HErre. | 10 And there was a certain disciple at Damascus, named Ananias; and to him said the Lord in a vision, Ananias. And he said, Behold, I am here, Lord. |
| 11 Og Herren sagde til ham: »Stå op, gå hen i den gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judas' hus efter en ved navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder. | 11 Men HErren (sagde) til hannem / Stat op / oc gack bort i den Gade / som kaldis Ret / oc spør i Juda Huus / efter een / ved Nafn Saulum af Tarsen. Thi see hand beder. | 11 And the Lord said unto him, Arise, and go into the street which is called Straight, and inquire in the house of Judas for one called Saul, of Tarsus: for, behold, he prayeth, |
| 12 Og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne på ham, for at han skulle få sit syn igen.« | 12 Oc hand saa i Siunen en Mand / ved nafn Ananiam / som kom ind oc lagde Haand paa hannem / ad hand skulde see. | 12 And hath seen in a vision a man named Ananias coming in, and putting his hand on him, that he might receive his sight. |
| 13 Men Ananias svarede: »Herre! jeg har hørt af mange om den mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem. | 13 Men Ananias svarde / HErris / Jeg hafver hørt af mange om den Mand / hvor meget ont hand hafver giort dine Hellige i Jerusalem. | 13 Then Ananias answered, Lord, I have heard by many of this man, how much evil he hath done to thy saints at Jerusalem: |
| 14 Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, som påkalder dit navn.« | 14 Oc hand hafver her mact af de Ypperste Præste / ad binde alle dem som paakalde dit Nafn. | 14 And here he hath authority from the chief priests to bind all that call on thy name. |
| 15 Men Herren sagde til han: »Gå! thi denne mand er mit redskab, som jeg har udvalgt mig til at bære mit navn frem både for hedninger og konger og Israels børn; | 15 Men HErren sagde til hannem / Gack bort, thi denne er mig et udvalt Redskab / ad bære mit Nafn for Hedninge / oc Konger / oc Jsraels Børn. | 15 But the Lord said unto him, Go thy way: for he is a chosen vessel unto me, to bear my name before the Gentiles, and kings, and the children of Israel: |
| 16 og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« | 16 Thi jeg vil vise hannem / hvor meget hannem bør ad lide for mit Nafns skyld. | 16 For I will show him how great things he must suffer for my name's sake. |
| 17 Så gik Ananias derhen, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul! det er Herren, som har sendt mig, Jesus, der viste sig for dig på vejen, du kom ad, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligånden.« | 17 Men Ananias gick nbot / oc kom ind i Huusit / oc lagde Hænderne paa hannem / oc sagde / Saul / Broder / HErren hafver udsend mig / der blef seet af dig paa Veyen / der du komst paa / Ad du skalt see / oc opfyldis med den Hellig-Aand. | 17 And Ananias went his way, and entered into the house; and putting his hands on him said, Brother Saul, the Lord, even Jesus, that appeared unto thee in the way as thou camest, hath sent me, that thou mightest receive thy sight, and be filled with the Holy Ghost. |
| 18 Og straks faldt der ligesom skæl fra hans øjne og han fik sit syn igen, og han stod op og blev døbt. | 18 Oc der falt strax fra hans Øyen / som skell / oc hand saa i det samme. Oc hand stood op / oc blef døbt / | 18 And immediately there fell from his eyes as it had been scales: and he received sight forthwith, and arose, and was baptized. |
| 19 Så tog han næring til sig og kom til kræfter. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus. | 19 Oc fick Mand / oc blef styrcked. Oc Saulus var i nogle dage hoos Disciplene / som vare i Damasco. | 19 And when he had received meat, he was strengthened. Then was Saul certain days with the disciples which were at Damascus. |
| 20 Og straks begyndte han i synagogerne at prædike om Jesus, at han er Guds Søn. | 20 Oc strax prædickede hand Christum i Synagogerne / ad hand er den Guds Søn. | 20 And straightway he preached Christ in the synagogues, that he is the Son of God. |
| 21 Og alle, som hørte det, var ude af sig selv af forundring og sagde: »Er det ikke ham, som i Jerusalem søgte at udrydde dem, der påkalder dette navn? Og var han ikke kommen hertil for at føre dem bundne til ypperstepræsterne?« | 21 Men de forfærdedes alle stoorligen som (det) hørde / oc sagde / Er icke denne den som fordærfvede i Jerusalem / dem som paakaldede det nafn / oc er derfor kommen hjd / ad hand skal føre dem bundne til de ypperste Præste. | 21 But all that heard him were amazed, and said; Is not this he that destroyed them which called on this name in Jerusalem, and came hither for that intent, that he might bring them bound unto the chief priests? |
| 22 Men Saulus voksede i kraft og gendrev jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at Jesus er Kristus. | 22 Men Saulus blef meere kraftig / oc igiendref Jøderne som boede i Damasco / oc bevjste / ad denne er Christus. | 22 But Saul increased the more in strength, and confounded the Jews which dwelt at Damascus, proving that this is very Christ. |
| 23 Men da en rum tid var gået, holdt jøderne rådslagning om at slå ham ihjel; | 23 Men der mange Dage vare fuldkomne / hulde JØderne Raad tilsammen / ad slaa hannem ihiel. | 23 And after that many days were fulfilled, the Jews took counsel to kill him: |
| 24 men Saulus fik at vide, at de efterstræbte ham. Da de nu endogså holdt vagt ved portene både dag og nat for at få ham slået ihjel, | 24 Men deres hemmelige Raad blef Saulo tilkiende gifvit / oc de toge vare paa Portene / baade Dag oc Nat / ad de kunde ihielslaae hannem. | 24 But their laying await was known of Saul. And they watched the gates day and night to kill him. |
| 25 tog hans disciple ham ved nattetid og fik ham ud gennem muren ved at fire ham ned i en kurv. | 25 Men Disciplene toge hannem om Naten / oc finge hannem ofver muuren / oc vunde (hannem) need i en Kurf. | 25 Then the disciples took him by night, and let him down by the wall in a basket. |
| 26 Da han siden kom til Jerusalem, gjorde han forsøg på at slutte sig til disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede på, at han var en discipel. | 26 Men der Saulus kom til JErusalem / forsøgte hand ad holde sig fast til Disciplene: Oc de fryctede alle for hannem / oc troede icke ad hand var en Discipel. | 26 And when Saul was come to Jerusalem, he assayed to join himself to the disciples: but they were all afraid of him, and believed not that he was a disciple. |
| 27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til apostlene og fortalte dem, hvordan ham på vejen havde set Herren, som havde talt til ham, og hvordan han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu navn. | 27 Men Barnabas toot hannem til sig / oc førde hannem til Apostlene / oc hand fortælde dem ,hvorledis hand hafde seet HErren paa Veyen / oc ad hand hafde talt til hannem / oc hvorledis hand hafde dristeligen talt i JEsu Nafn / i Damasco. | 27 But Barnabas took him, and brought him to the apostles, and declared unto them how he had seen the Lord in the way, and that he had spoken to him, and how he had preached boldly at Damascus in the name of Jesus. |
| 28 Så gik han ind og ud hos den i Jerusalem og vidnede frimodigt i Herrens navn. | 28 Oc hand var hoos dem / oc gick ind oc gick ud i Jerusalem / | 28 And he was with them coming in and going out at Jerusalem. |
| 29 Og han talte og stredes med de græsktalende jøder dér; og de forsøgte at slå han ihjel. | 29 Oc tale frjt obenbar oc den HErris JEsu Nafn. Oc bespurde sig med Græckerne: Men de toge sig for / ad slaa hannem ihiel. | 29 And he spake boldly in the name of the Lord Jesus, and disputed against the Grecians: but they went about to slay him. |
| 30 Men da brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte han derfra videre til Tarsus. | 30 Men der Brødrene merckte det / ledsagde de hannem til Cesaræam / oc udsende hannem til Tarsen. | 30 Which when the brethren knew, they brought him down to Caesarea, and sent him forth to Tarsus. |
| 31 Så havde da menigheden fred overalt i Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens trøst og formaning. | 31 Saa hafde da Meenighederne fred ofver gandske Judæam oc Galiæam / oc Samariam / oc opbyggedes / oc vandrede i HErrens fryct / oc blefve opfylte med den Hellig-Aands Trøst. | 31 Then had the churches rest throughout all Judaea and Galilee and Samaria, and were edified; and walking in the fear of the Lord, and in the comfort of the Holy Ghost, were multiplied. |
| 32 Medens Peter drog omkring alle vegne, skete det, at han også kom ned til de hellige, som boede i Lydda. | 32 Men det skeede / der Petrus drog allevegne igiennem / ad hand kom ocsaa til de Hellige / som boede i Lydda. | 32 And it came to pass, as Peter passed throughout all quarters, he came down also to the saints which dwelt at Lydda. |
| 33 Dér traf han en mand ved navn Æneas, som havde ligget otte år til sengs, fordi han var lam. | 33 Men der fant hand en Mand / ved nafn Æneam / som hafde liggit ote Aar veed Sengen / som var verckbruden. | 33 And there he found a certain man named AEneas, which had kept his bed eight years, and was sick of the palsy. |
| 34 Og Peter sagde til ham: »Æneas! Jesus Kristus helbreder dig! stå op og red selv din seng!« Da stod han straks op. | 34 Oc Petrus sagde til hannem / Ænea / JEsus Christus giøre dig helbrede: Stat op / oc reed under dig self. Oc strax opstood hand: | 34 And Peter said unto him, AEneas, Jesus Christ maketh thee whole: arise, and make thy bed. And he arose immediately. |
| 35 Og alle beboerne i Lydda og på Saronsletten så ham, og de omvendte sig til Herren. | 35 Oc de saae hannem alle / som boede i Lydda oc Sarone / oc de omvende sig til HErren. | 35 And all that dwelt at Lydda and Saron saw him, and turned to the Lord. |
| 36 I Joppe var der en kvindelig discipel ved navn Tabita, hvilket oversat betyder hind; hun var rig på gode gerninger og gav mange almisser. | 36 Men der var en Disciplinde i Joppe / ved nafn Tibitha / som er udlagt / en Raa / Hun var fuld af gode Gierninger oc Almysser / som hun giorde. | 36 Now there was at Joppa a certain disciple named Tabitha, which by interpretation is called Dorcas: this woman was full of good works and almsdeeds which she did. |
| 37 Men det skete i de dage, at hun blev syg og døde; og de vaskede hende og lagde hende i salen ovenpå. | 37 Men det begaf sig i de samme Dage / ad hun blef siug / oc døde: Da toede de hend eder, oc lagde hende paa Salen. | 37 And it came to pass in those days, that she was sick, and died: whom when they had washed, they laid her in an upper chamber. |
| 38 Da nu Lydda var nærved Joppe, og da disciplene havde hørt, at Peter var der, sendte de to mænd til ham og bad ham: »Kom uden tøven over til os!« | 38 Men efterdi Lydda er nær hoos JOppen / der Disciplene hørde / ad Petrus var der / da udsende de to Mænd til hannem / oc formanede hannem / ad hand vilde icke tøfve / ad komme ofver til dem. | 38 And forasmuch as Lydda was nigh to Joppa, and the disciples had heard that Peter was there, they sent unto him two men, desiring him that he would not delay to come to them. |
| 39 Peter brød så op og fulgte med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i salen ovenpå, og alle enkerne stod grædende omkring ham og viste han alle de kjortler og kapper, som »Hinden« havde syet, medens hun endnu var hos den. | 39 Da stood Petrus op / oc kom med dem. Oc der hand kom djd / lidde de hannem op paa Sallen. Oc alle Encker stoode omkring hannem / græde / oc vjste hannem de Kiortle oc Klæder / som samme Raa giorde / den stund hun var hoos dem. | 39 Then Peter arose and went with them. When he was come, they brought him into the upper chamber: and all the widows stood by him weeping, and showing the coats and garments which Dorcas made, while she was with them. |
| 40 Men Peter bød dem alle gå ud, og ham faldt på knæ og bad. Så vendte han sig til det døde legeme og sagde: »Tabita, stå op!« Og hun slog øjnene op, og da hun så Peter, satte hun sig op. | 40 Oc der Petrus hafde drefvit alle ud / falt hand paa Knæ / oc bad / oc vende sig til Legemet / oc sagde / Tabitha / Stat op. Men hun oplod sine Øyen / oc der hun saa Petrum / sætte hun sig op igien. | 40 But Peter put them all forth, and kneeled down, and prayed; and turning him to the body said, Tabitha, arise. And she opened her eyes: and when she saw Peter, she sat up. |
| 41 Han gav hende hånden og rejste hende op, og han kaldte på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede. | 41 Men hand gaf hende Haanden / oc opriste hende. Da kaldede hand ad de Hellige oc Enckerne / oc stillede hende der lefvende. | 41 And he gave her his hand, and lifted her up, and when he had called the saints and widows, presented her alive. |
| 42 Dette blev kendt over hele Joppe, og mange kom til tro på Herren. | 42 Oc det blef vitterligt ofver all Joppen: Oc mange troede paa HErren. | 42 And it was known throughout all Joppa; and many believed in the Lord. |
| 43 Og det skete, at han blev en tid lang i Joppe hos en garver ved navn Simon. | 43 Oc det skeede / ad hand blef mange dage i Joppe / hoos Simonem som bereder Leder. | 43 And it came to pass, that he tarried many days in Joppa with one Simon a tanner. |