Daniels bog 10 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar, en åbenbaring; og ordet er sandhed og varsler om stor trængsel. Og han mærkede sig ordet og agtede på synet. | 1 X. Capitel J Det tredie Cyri Kongens Aar af persen / blef nogetn aabenbaret for Daniel / hyvis nafn kaldris Balthazar / oc det er Sandhed / oc en stoor Strjd / oc hand haf act paa det / oc hand forstood sig paa Siunen. | 1 In the third year of Cyrus king of Persia a thing was revealed unto Daniel, whose name was called Belteshazzar; and the thing was true, but the time appointed was long: and he understood the thing, and had understanding of the vision. |
| 2 På den tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre uger. | 2 J de samme Dage var jeg Daniel bedrøfvet i tre samfelde uger / | 2 In those days I Daniel was mourning three full weeks. |
| 3 Lækre spiser nød jeg ikke, kød og vin kom ikke i min mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre uger var gået. | 3 Jeg aad ingen nydelig Mad / oc der kom icke Kiød eller Vjn i mjn Mund / oc jeg blef jo icke salvet / indtil de tre Uger blefve fuldkomne. | 3 I ate no pleasant bread, neither came flesh nor wine in my mouth, neither did I anoint myself at all, till three whole weeks were fulfilled. |
| 4 Men på den fire og tyvende dag i den første måned var jeg ved bredden af den store flod, det er hiddekel. | 4 Oc det skeede paa den fierde oc tivende Dag i den første Maaned / da jeg var hos den stoore Flod / det er Hidekel. | 4 And in the four and twentieth day of the first month, as I was by the side of the great river, which is Hiddekel; |
| 5 Og jeg løftede øjnene og skuede, og se, der var en mand, som var iført linnede klæder og havde et bælte af fint ofirguld om hofterne. | 5 Ad jeg opløfte mine Øyne /oc sa : Oc see / Der flood en Mand i linnede Klæder / oc hans Lender vare opbundne med kostelig Guld af Uphas. | 5 Then I lifted up mine eyes, and looked, and behold a certain man clothed in linen, whose loins were girded with fine gold of Uphaz: |
| 6 Hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne var som ildsluer, hans arme og ben som blankt kobber og hans røst som en larmende hob. | 6 Hans Legome var som en Turkos / oc hans Ansict som et Liunet til ad see / oc hans Øyne / som gloende Blus / oc hans Arme oc hans Fødder / som Glanz af poleret Kaabber / oc hans Ords Røst (var) som et Bulders Røst. | 6 His body also was like the beryl, and his face as the appearance of lightning, and his eyes as lamps of fire, and his arms and his feet like in colour to polished brass, and the voice of his words like the voice of a multitude. |
| 7 Jeg, Daniel, var den eneste, der så synet; de mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor rædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig, | 7 Oc jeg Daniel saa samme Siun alleene / men de Mænd / som vare hos mig / saae icke den Siun / Thi der falt en stoor Forfærdelse paa dem / oc de flydde i skiul. | 7 And I Daniel alone saw the vision: for the men that were with me saw not the vision; but a great quaking fell upon them, so that they fled to hide themselves. |
| 8 så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige syn, blev der ikke kraft tilbage i mig, og mit ansigt skiftede farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen kræfter mere. | 8 Oc jeg blef der efter alleene / oc saa denne stoore Siun / men der blef ingen mact i mig / oc mjn Styrcke blef forvendt i mig / saa den blef fordærfvet / oc jeg hafde ingen Mact meere. | 8 Therefore I was left alone, and saw this great vision, and there remained no strength in me: for my comeliness was turned in me into corruption, and I retained no strength. |
| 9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med ansigtet imod jorden. | 9 Oc jeg hørde hans Ords Røst / (Oc som jeg hørde Hans Ords Røst / Da falt jeg i en dyb Søfn / paa mit Ansict / oc mit Ansict var mod Jorden. | 9 Yet heard I the voice of his words: and when I heard the voice of his words, then was I in a deep sleep on my face, and my face toward the ground. |
| 10 Og se, en hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine knæ og hænder. | 10 Oc see / en Haand rørde ved mig / oc hialp mig op paa mine Knæ / oc paa mine flade Hænder/) | 10 And, behold, an hand touched me, which set me upon my knees and upon the palms of my hands. |
| 11 Og han sagde til mig: »Daniel, du højt elskede mand, mærk dig de ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!« og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende. | 11 Oc hand sagde til mig / Du kiere Daniel / Gif act paa de Ord / som jeg taler til dig / stat ræt op / thi jeg er nu sendt til dig. Oc der hand talde dette Ord med mig / da stood jeg op / oc befvede. | 11 And he said unto me, O Daniel, a man greatly beloved, understand the words that I speak unto thee, and stand upright: for unto thee am I now sent. And when he had spoken this word unto me, I stood trembling. |
| 12 Så sagde han til mig: »frygt ikke, Daniel, thi straks den første dag du gav dit hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds åsyn, blev dine ord hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld. | 12 Oc hand sagde til mig / Fryct icke Daniel / Thi ad fra den første Dag / der du gafst dit hierte ad forstaa / oc ad ydmyge dig for djn Gud / ere dine Ord hørde / oc jeg er kommen for dine Ords skyld. | 12 Then said he unto me, Fear not, Daniel: for from the first day that thou didst set thine heart to understand, and to chasten thyself before thy God, thy words were heard, and I am come for thy words. |
| 13 Perserrigets fyrste stod mig imod i een og tyve dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste fyrster, mig til hjælp; ham lod jeg blive der hos perserkongernes fyrste; | 13 (Men Persiæ Kongeriges Fyrste stood mod mig een oc tive Dage / Oc see / Michael / een af de ypperste Fyrster / kom mig til hielp / derfor blef jeg der hos Kongerne i Persien.) | 13 But the prince of the kingdom of Persia withstood me one and twenty days: but, lo, Michael, one of the chief princes, came to help me; and I remained there with the kings of Persia. |
| 14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit folk i de sidste dage; thi atter er der en åbenbaring om de dage.« | 14 Ja jeg er kommen / ad undervjse dig / hvad der skal skee dit Folck her efter : Thi her ere endnu Siuner (for haanden) for de Dage. | 14 Now I am come to make thee understand what shall befall thy people in the latter days: for yet the vision is for many days. |
| 15 Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs ansigtet mod jorden. | 15 Oc der hand talde med mig / efter disse Ord / sloo jeg mit Ansict ned til Jorden / oc taugde stille. | 15 And when he had spoken such words unto me, I set my face toward the ground, and I became dumb. |
| 16 Og se, noget, der så ud som en menneskehånd, rørte ved mine læber, og jeg åbnede min mund og talte således til ham, som stod for mig: »Herre, ved synet overvældedes jeg af smerter og har ikke flere kræfter. | 16 Oc see / een som et Menniskis Sønners Lignelse / rørde ved mine Læber. Oc jeg oplod mjn Mund / oc talde / oc sagde til den som stood mod mig / Mjn HErre / mine Jndvolle ere vendte i mig med smerte / for denne Siun / oc jeg hafver icke mact meere. | 16 And, behold, one like the similitude of the sons of men touched my lips: then I opened my mouth, and spake, and said unto him that stood before me, O my lord, by the vision my sorrows are turned upon me, and I have retained no strength. |
| 17 Og hvor kan jeg, min herres ringe træl, tale til dig, høje herre? Af rædsel har jeg mistet min kraft, og der er ikke vejr tilbage i mig!« | 17 Oc hvorledis kand denne mjn HErris Tienere tale med denne mjn Herre / thi jeg er fra nu af saa faren / ad der er ingen Kraft i mig / oc mjn Aande er icke meere i mig? | 17 For how can the servant of this my lord talk with this my lord? for as for me, straightway there remained no strength in me, neither is there breath left in me. |
| 18 Så rørte atter en som et menneske at se til ved mig og styrkede mig; | 18 Oc hand blef ved oc rørde ved mig / hand som lignede et Menniske / oc styrckede mig / | 18 Then there came again and touched me one like the appearance of a man, and he strengthened me, |
| 19 og han sagde: »frygt ikke, du højt elskede mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt mod!« Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: »tal, herre, thi du har styrket mig!« | 19 Oc sagde / Fryct icke / du kiere Mand / Fred være med dig / vær trøstig / oc vær trøstig. Oc der hand talde med mig / da blef jeg styrcket / oc sagde / Mjn HErre tal / thi du hafver styrckit mig. | 19 And said, O man greatly beloved, fear not: peace be unto thee, be strong, yea, be strong. And when he had spoken unto me, I was strengthened, and said, Let my lord speak; for thou hast strengthened me. |
| 20 Da sagde han: »ved du, hvorfor jeg kom til dig? jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands fyrste. | 20 Oc hand sagde / Mon du veedst / hvorfor jeg er kommen til dig? Dog nu vil jeg vende om igien / ad strjde mod Fyrsten i Persen / Thi der jeg drog ud / See / da kom Græckelands Fyrste. | 20 Then said he, Knowest thou wherefore I come unto thee? and now will I return to fight with the prince of Persia: and when I am gone forth, lo, the prince of Grecia shall come. |
| 21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders fyrste, | 21 Dog vil jeg gifve dig tilkiende / hvad der er i Skriften antaegnet / som visseligen skal skee / thi der er icke een som styrcker sig med mig der til / uden Michael eders Fyrste. | 21 But I will show thee that which is noted in the scripture of truth: and there is none that holdeth with me in these things, but Michael your prince. |