Daniels bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I sit andet regeringsår drømte Nebukadnezar, og hans sind blev uroligt, så han ikke kunne sove. | 1 II. Capitel. OC i det andet Aar i Nabuchodonofors Kongelige Regiering / drømte Nabuchodonofor Drømme / oc hans Aand forfærdede sig nogle sinde / oc hans Søfn blef brut hfor hannem. | 1 And in the second year of the reign of Nebuchadnezzar Nebuchadnezzar dreamed dreams, wherewith his spirit was troubled, and his sleep brake from him. |
| 2 Så lod kongen drømmetyderne, manerne, sandsigerne og kaldæerne kalde, for at de skulle sige ham, hvad han havde drømt. Og de kom og trådte frem for kongen.. | 2 Da sagde Kongen / ad de skulle lade kalde Spaamændene / oc Stiernekjgerne / oc Troldkarlene oc Caldæerne / ad forkynde Konge sine Drømme. Oc de komme oc stood for Kongen. | 2 Then the king commanded to call the magicians, and the astrologers, and the sorcerers, and the Chaldeans, for to show the king his dreams. So they came and stood before the king. |
| 3 Da sagde kongen til dem: »jeg har haft en drøm, og mit sind falder ikke til ro, før jeg får at vide, hvad den betyder.« | 3 Oc Kongen sagde til dem / Jeg drømte jo en Drøm / oc mjn Aand forfærdee sig nogle gange / ad jeg kunde vide Drømmen. | 3 And the king said unto them, I have dreamed a dream, and my spirit was troubled to know the dream. |
| 4 Kaldæerne svarede kongen (på aramaisk«): »Kongen leve evindelig! Sig dine trælle drømmen, så skal vi tyde den.« | 4 Da sagde Chaldæerne til Kongen paa Syrisk / Kongen lefve længe / Sjg dine Tienere Drømmen / oc vi ville sige utydningen. | 4 Then spake the Chaldeans to the king in Syriack, O king, live for ever: tell thy servants the dream, and we will show the interpretation. |
| 5 Men kongen svarede kaldæerne: »Mit ord står fast! Hvis I ikke både kundgør mig drømmen og tyder den, skal I hugges sønder og sammen og eders huse gøres til skarndynger; | 5 Kongen svarede oc sagde til Chaldæerne / Den er borte for mig / see / der som j icke kundgiorde mig den drøm / oc udtydningen der paa / da skulde j blifve hugne i stycker / oc eders huuse skulle blifve til en Møgdiunge. | 5 The king answered and said to the Chaldeans, The thing is gone from me: if ye will not make known unto me the dream, with the interpretation thereof, ye shall be cut in pieces, and your houses shall be made a dunghill. |
| 6 men gengiver I mig drømmen og tyder den, får I skænk og gave og stor ære af mig. Gengiv mig, derfor drømmen og tyd den!« | 6 Men see / der som j kundgiøre Drømmen oc udtydningen der paa / da skulle j bekomme Skenck oc Gafver / oc stor Ære af mig / derfor kundgiører mig Drømmen oc udtydnignen der paa. | 6 But if ye show the dream, and the interpretation thereof, ye shall receive of me gifts and rewards and great honour: therefore show me the dream, and the interpretation thereof. |
| 7 De svarede atter: »Kongen sige sine trælle drømmen, så skal vi tyde den.« | 7 De svarede anden gang / oc sagde / Kongen sige sine Tienere Drømmen / oc vi ville kundgiøre udtydningen der paa. | 7 They answered again and said, Let the king tell his servants the dream, and we will show the interpretation of it. |
| 8 Kongen svarede: »Nu ved jeg for vist, at I kun søger at vinde tid, fordi I ser, mit ord står fast, | 8 Kongen svarede / oc sagde / Sandeligen jeg formercker / ad j forhale tjden / efterdi j see ad den er gaaet mig af glemme / | 8 The king answered and said, I know of certainty that ye would gain the time, because ye see the thing is gone from me. |
| 9 så eders dom kun kan blive een, hvis I ikke kundgør mig drømmen, og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og føre mig bag lyset, til der kommer andre tider. Sig mig derfor drømmen, så jeg kan vide, at I også kan tyde mig den.« | 9 Der som j icke kundgiøre mig Drømmen / saa er denne ene Dom ofver eder / som j der hafve taget eder for / ad sige løgnacitig oc fordærfvelig Tale for mig / indtil Tjden er for ofver / derfor siger mig Drømmen / saa kand jeg vide / ad j kunde sige mig udtydningen der paa. | 9 But if ye will not make known unto me the dream, there is but one decree for you: for ye have prepared lying and corrupt words to speak before me, till the time be changed: therefore tell me the dream, and I shall know that ye can show me the interpretation thereof. |
| 10 Kaldæerne svarede kongen: »Der findes ikke et menneske på jorden, som kan sige, hvad kongen ønsker at vide; aldrig har jo heller nogen konge, hvor stor og tnægtig han end var, krævet sligt af nogen drømmetyder, maner eller kaldæer; | 10 Da svarede Chaldæerne for Kongen / oc sagde / der er intet Menniske paa Jorden / som kand kundgiøre det / som Kongen taler / saa er der aldeelis ingen saa stoor oc mæctig en Konge / som udkræfver saadan ting af nogen Spaamand / eller Stiernekjger / eller Chaldæer. | 10 The Chaldeans answered before the king, and said, There is not a man upon the earth that can show the king's matter: therefore there is no king, lord, nor ruler, that asked such things at any magician, or astrologer, or Chaldean. |
| 11 hvad kongen kræver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige kongen det, undtagen guderne, og de bor ikke hos de dødelige.« | 11 Thi den TIng som Kongen begærer / er forsvaar / der er oc ingen / som den kand kundgiøre for Kongen / begærer / er forsvaar / der er oc ingen / som den kand kundgiøre for Kongen / undertagne Guderne / som icke boe hos Menniskene. | 11 And it is a rare thing that the king requireth, and there is none other that can show it before the king, except the gods, whose dwelling is not with flesh. |
| 12 Herover blev kongen vred og såre harmfuld, og han bød, at alle Babels vismænd skulle henrettes. | 12 Da blef Kongen grum oc meget vred / oc befalede / ad mand skulle ødelegge alle Vjse i babylon. | 12 For this cause the king was angry and very furious, and commanded to destroy all the wise men of Babylon. |
| 13 Da nu befalingen var udgået, og man skulle til at slå vismændene ihjel, ledte man også efter Daniel og hans venner for at slå dem ihjel. | 13 Oc der udgick en Dom / oc de Vjse blefve ihielslagne / oc mand leete efter Daniel oc hans Medbrødre / ad de skull eihielslaaes. | 13 And the decree went forth that the wise men should be slain; and they sought Daniel and his fellows to be slain. |
| 14 Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede ord til Arjok, øversten for kongens livvagt, som var draget ud for at slå Babels vismænd ihjel. | 14 Da lod Daniel et andet Raad oc meening komme for Arioch / den Øverste for Kongens Dravantere / som var uddragen ad ihielslaa de Vjse i Babylon. | 14 Then Daniel answered with counsel and wisdom to Arioch the captain of the king's guard, which was gone forth to slay the wise men of Babylon: |
| 15 Han tog til orde og spurgte Arjok, kongens høvedsmand: »Hvorfor er så skarp en befaling udgået fra kongen?« Og da Arjok havde sat ham ind i sagen, | 15 Oc hand begynte / oc sagde til Arioch / Kongens mæctige Mand / Hvorfor kommer saa hastig en Dom fra Kongen? Saa gaf Arioch Daniel det tilkiende. | 15 He answered and said to Arioch the king's captain, Why is the decree so hasty from the king? Then Arioch made the thing known to Daniel. |
| 16 gik Daniel ind til kongen og bad ham give sig en frist, så skulle han tyde kongen drømmen. | 16 Oc Daniel gick ind / oc begærede af Kongen ad hand vilde gifve hannem Tjd til / at hand kunde sige Kongen udtydelsen. | 16 Then Daniel went in, and desired of the king that he would give him time, and that he would show the king the interpretation. |
| 17 Så gik Daniel hjem og satte sine venner Hananja, Misjael og Azarja ind i sagen, | 17 Da skyndede Daniel sig til sit huus / oc kundgiorde hanania / Misael oc Asarta / sine Medbrøde den handel / | 17 Then Daniel went to his house, and made the thing known to Hananiah, Mishael, and Azariah, his companions: |
| 18 og han pålagde dem at bede himmelens Gud om barmbjertighed, så han åbenbarede hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans venner skulle blive henrettet med Babels andre vismænd. | 18 Ad de skulde søge brmhiertighed af Gud i Himmelen / ofver dette hemmelige / ad de skulde icke ødelegge Daniel oc hans Medbrødre / med de andre Vjse i Babylon. | 18 That they would desire mercies of the God of heaven concerning this secret; that Daniel and his fellows should not perish with the rest of the wise men of Babylon. |
| 19 Da blev hemmeligheden åbenbaret Daniel i et nattesyn; og Daniel priste himmelens Gud, | 19 Da blef det hemmelig aabenbaret for Daniel i en Nattesiun. Da velsignede Daniel Gud i Himmelen / | 19 Then was the secret revealed unto Daniel in a night vision. Then Daniel blessed the God of heaven. |
| 20 tog til orde og sagde: »Lovet være Guds navn fra evighed og til evighed, thi ham tilhører visdom og styrke! | 20 Daniel begynte / oc sagde / ad Guds nafn skulde være velignet fra ævighed oc til ævig tjd / Thi Vjsdom oc Styrcke er hans. | 20 Daniel answered and said, Blessed be the name of God for ever and ever: for wisdom and might are his: |
| 21 Han lader tider og stunder skifte, afsætter og indsætter konger, giver de vise deres visdom og de indsigtsfulde deres viden; | 21 Thi hans omskifter Tjender oc Leiligheder / hand afsætter Konger oc opsætter Konger / hand gifver de Vjse Vjsdom / oc de Velforstandige Forstand. | 21 And he changeth the times and the seasons: he removeth kings, and setteth up kings: he giveth wisdom unto the wise, and knowledge to them that know understanding: |
| 22 han åbenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham. | 22 Hand aabenbarer de dybe oc skiulte Ting hand ved hvad der er i mørcket / oc der er stedze lius hos hannem. | 22 He revealeth the deep and secret things: he knoweth what is in the darkness, and the light dwelleth with him. |
| 23 Dig, mine fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig visdom og styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad kongen vil vide, har du kundgjort os!« | 23 Jeg lofver oc prjser dig mine Fædres Gud / ad du hafver gifvit mig vjsdom oc Styrcke / oc hafver nu aabenbrit mig / det som vi bade af dig / som er / du hafver aabenbarit os Kongens handel. | 23 I thank thee, and praise thee, O thou God of my fathers, who hast given me wisdom and might, and hast made known unto me now what we desired of thee: for thou hast now made known unto us the king's matter. |
| 24 Derfor gik Daniel til Arjok, hvem kongen havde pålagt at henrette Babels vismænd, og sagde til ham: »Henret ikke Babels vismænd, men før mig frem for kongen, så vil jeg tyde ham drømmen!« | 24 Saa gick Daniel til Arioch / som hafde befaling af Kongen / ad omkomme de Vjse af Babylon / hand gick hen / oc sagde saa til hannem / Omkom icke de Vjse af Babylon / leed mig op til Kongen / oc jeg vil sige Kongen udtydelsen. | 24 Therefore Daniel went in unto Arioch, whom the king had ordained to destroy the wise men of Babylon: he went and said thus unto him; Destroy not the wise men of Babylon: bring me in before the king, and I will show unto the king the interpretation. |
| 25 Så førte Arjok i hast Daniel frem for kongen og sagde til ham: »Jeg har blandt de bortførte judæere fundet en mand, som vil tyde kongen drømmen!« | 25 Da lidde Arioch daniel hastelig op for Kongen / oc sagde saa til hannem / Jeg hafver funden en Karl af de bortførde af Juda / som kand sige Kongen udtydelsen. | 25 Then Arioch brought in Daniel before the king in haste, and said thus unto him, I have found a man of the captives of Judah, that will make known unto the king the interpretation. |
| 26 Kongen tog til orde og spurgte Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar: »Er du i stand til at kundgøre mig den drøm, jeg har haft, og tyde den?« | 26 Kongen svarede oc sagde til Daniel / som mand kaldede Balthazar / Mon du kand kundgiøre mig den Drøm / som jeg saa / oc udtydelsen der paa? | 26 The king answered and said to Daniel, whose name was Belteshazzar, Art thou able to make known unto me the dream which I have seen, and the interpretation thereof? |
| 27 Daniel svarede kongen: »Den hemmelighed, kongen ønsker at vide, kan vismænd, manere, drømmetydere og stjernetydere ikke sige kongen; | 27 Daniel svarede for Kongen / oc sagde / Det hemmelige som Kongen udkræfver / kunde icke de Vjse / Stiernekjgere / Spaamænd / Sandsigere / gifve Kongen tilkiende. | 27 Daniel answered in the presence of the king, and said, The secret which the king hath demanded cannot the wise men, the astrologers, the magicians, the soothsayers, show unto the king; |
| 28 men der er en Gud i himmelen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har kundgjort kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste dage: | 28 Men der er en Gud i Himmelen / som aabenbarer hemmelige Ting / hand hafver kundgiort Kong Nabuchodonofor / hvad det er som skee skal i fræmtjden / Djn Drøm oc Siuner i det Hofved / paa djn Seng / ere disse. | 28 But there is a God in heaven that revealeth secrets, and maketh known to the king Nebuchadnezzar what shall be in the latter days. Thy dream, and the visions of thy head upon thy bed, are these; |
| 29 Du tænkte, o konge, på dit leje over, hvad der skal ske i fremtiden, og han, som åbenbarer hemmeligheder, kundgjorde dig, hvad der skal ske. | 29 Du Konge dine tancker opstigede paa djn Seng / hvad der skulle skee her efter / oc den som aabenbarer hemmelige Ting / gaf dig tilkiende / hvad der skal skee. | 29 As for thee, O king, thy thoughts came into thy mind upon thy bed, what should come to pass hereafter: and he that revealeth secrets maketh known to thee what shall come to pass. |
| 30 Og mig er denne hemmelighed åbenbaret, ikke ved nogen visdom, som jeg har forud for alle andre levende væsener, men for at drømmen kan blive tydet kongen, så du kan kende dit hjertes tanker. | 30 Oc ad jeg skal sige det / Da er dette hemmelige mig aabenbaret / Icke af den Vjsdom / som er i mig / fræm for alle de der lefve / men for den sags skyld / ad mand skulde kundgiøre Kongen udtydningen / oc du kunde vjde dit hiertis tancker. | 30 But as for me, this secret is not revealed to me for any wisdom that I have more than any living, but for their sakes that shall make known the interpretation to the king, and that thou mightest know the thoughts of thy heart. |
| 31 Du så, o konge, for dig en vældig billedstøtte; denne billedstøtte var stor og dens glans overmåde stærk; den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. | 31 Du Konge saaft (noget/) oc see / der stood et stoort Billede / Billedet var stoort / (oc skinnet der af var herligt) for dig/ oc der var forfærdeligt til ad see. | 31 Thou, O king, sawest, and behold a great image. This great image, whose brightness was excellent, stood before thee; and the form thereof was terrible. |
| 32 Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og Arme af sølv, bug og lænder af kobber. | 32 Det samme Billedis Hofved var af got Guld / Brystet der paa oc Armene der paa / vare af Sølf / Bugen der paa oc Lenderne der paa / vare af Kaabber. | 32 This image's head was of fine gold, his breast and his arms of silver, his belly and his thighs of brass, |
| 33 Benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af ler. | 33 Beenene der paa vare af jern / Anlangendis Fødderne der paa / de vare een deel af jern / oc en deel af leer. | 33 His legs of iron, his feet part of iron and part of clay. |
| 34 Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern og lerfødder og knuste dem; | 34 Du saast dette / indtil ad der blef en Steen af huggen / foruden Hænder / den sloo Billedet paa sine Fødder / af jern oc Leer / oc sønderknusede dem. | 34 Thou sawest till that a stone was cut out without hands, which smote the image upon his feet that were of iron and clay, and brake them to pieces. |
| 35 og på een gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden. | 35 Da blef Jernet / Leeret / Kaaberet / Sølfvet oc Guldet / knusede tilsammen / oc blefve lige som Afn paa en Lov om Sommeren / oc et Væjr førde dem bort / ad mand kunde ingen steds finde dem. Men den Steen sloo Billedet / blef til et stoort Bierg / oc opfylte all Jorden. | 35 Then was the iron, the clay, the brass, the silver, and the gold, broken to pieces together, and became like the chaff of the summer threshingfloors; and the wind carried them away, that no place was found for them: and the stone that smote the image became a great mountain, and filled the whole earth. |
| 36 Således var drømmen, og nu vil vi tyde kongen den: | 36 Det er Drømmen / oc udtydningen der paa ville vi sige for Kongen. | 36 This is the dream; and we will tell the interpretation thereof before the king. |
| 37 Du, o konge, kongernes konge, hvem himmelens Gud gav kongedømme, magt, styrke og ære, | 37 Du Konge est en Konge ofver Konger / Thi Gud af Himmelen hafver gifvit dig Kongeriget / Mact / oc Styrcke / oc Ære / | 37 Thou, O king, art a king of kings: for the God of heaven hath given thee a kingdom, power, and strength, and glory. |
| 38 i hvis hånd han gav menneskene, så vide de bor, markens dyr og himmelens fugle, så han gjorde dig til hersker over dem alle du er hovedet, som var af guld. | 38 Oc alle steds som Folcket boe paa / hafver hand gifvit i djn haand / Diurene paa Marcken / oc Fuglene under Himmelen / oc sat dig til Herre ofver alle disse / | 38 And wheresoever the children of men dwell, the beasts of the field and the fowls of the heaven hath he given into thine hand, and hath made thee ruler over them all. Thou art this head of gold. |
| 39 Men efter dig skal der komme et andet rige, ringere end dit, og derpå atter et tredje rige, som er af kobber, og hvis herredømme skal strække sig over hele jorden. | 39 Du est self det Guldhofvet : Oc efter dig skal opkomme et andet Kongerige / ringere end dit. Oc det tredie Kongerige skal være et andet af Kobber / som skal regære ofver all jorden. | 39 And after thee shall arise another kingdom inferior to thee, and another third kingdom of brass, which shall bear rule over all the earth. |
| 40 Siden skal der komme et fjerde rige, stærkt som jern; thi jern knuser og søndrer alt; og som jem sønderslår, skal det knuse og sønderslå alle hine riger. | 40 Oc det fjerde Rige skal være hart som jern / efter som jern sønderknuser oc sønderslaar allting / ja som jern der sønderbryder alle disse Ting / skal det oc sønderbryde oc sønderslaa. | 40 And the fourth kingdom shall be strong as iron: forasmuch as iron breaketh in pieces and subdueth all things: and as iron that breaketh all these, shall it break in pieces and bruise. |
| 41 Men når du så fødderne og tæerne halvt af pottemagerler og halvt af jern, betyder det, at det skal være et rige uden sammenhold; dog skal det have noget af jernets fasthed, thi du så jo, at jern var blandet med ler. | 41 Men ad du saast Fødderne oc Tæerne / een deel af Pottemagers Leer / oc een deel af jer / er / ad det skal vorde et adskildt Kongerige / Dog skal derblifve noget af jernens styrcke der udi / som du saast ad jernet var blandet med leeret. | 41 And whereas thou sawest the feet and toes, part of potters' clay, and part of iron, the kingdom shall be divided; but there shall be in it of the strength of the iron, forasmuch as thou sawest the iron mixed with miry clay. |
| 42 Og at tæerne var halvt af jern og halvt af ler, betyder, at riget delvis skal være stærkt, delvis svagt. | 42 Oc ad Tæerne paa Fødderne / ere een deel af Jern oc een delle af Leer / (er ad) det skal være i nogle maade et stærckt Krige / oc i nogle maade et strøbeligt. | 42 And as the toes of the feet were part of iron, and part of clay, so the kingdom shall be partly strong, and partly broken. |
| 43 Og når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal indgå ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som jern kan blandes med ler. | 43 Oc du saast ad jernet blef blandet med Leer / (er ad) de skulle vel blande sig / ad vorde som til et Menniskis Seed / oc dog icke ad de skulle blifve faste / det eene med det andet / lige som Jern icke blandis med Leer. | 43 And whereas thou sawest iron mixed with miry clay, they shall mingle themselves with the seed of men: but they shall not cleave one to another, even as iron is not mixed with clay. |
| 44 Men i hine kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå. Og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed; | 44 Men i de Kongers Tjder / skal Gud af Himmelen oprette et Kongerige / som icke skal ødeleggis ævindelig / Oc det Kongerige skal icke komme til et andet Folck. Det skal sønderknuse oc endelig ødelegge alle disse Kongeriger / men det skal blifve ved ævindeligen. | 44 And in the days of these kings shall the God of heaven set up a kingdom, which shall never be destroyed: and the kingdom shall not be left to other people, but it shall break in pieces and consume all these kingdoms, and it shall stand for ever. |
| 45 thi du så jo, at en sten reves løs fra klippen, dog ikke ved menneskehænder, og knuste jern, ler, kobber, sølv og guld. En stor Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske herefter; og drømmen er sand og tydningen troværdig.« | 45 Som du saast ad der blev afhuggen af et Bierg en Steen foruden Hænder / oc knusede Jernet / Kaabberet / Leeret / Sølfvet oc Guldet / (Saa) hafver den stoore Gud gifvit Kongen tilkiende / hvad der skal skee her efter / oc denne er den sande Drøm / oc udtydelsen der paa er vis. | 45 Forasmuch as thou sawest that the stone was cut out of the mountain without hands, and that it brake in pieces the iron, the brass, the clay, the silver, and the gold; the great God hath made known to the king what shall come to pass hereafter: and the dream is certain, and the interpretation thereof sure. |
| 46 Så faldt kong, Nebukadnezar på sit ansigt og bøjede sig for Daniel, og han bød, at man skulle bringe ham ofre og røgelse. | 46 Da falt Kong Nabuchodnofor paa sit Ansict oc tilbad / for Daniel / oc befalede / ad mand skulle udgyde for hannem Madoffer oc Røgelse. | 46 Then the king Nebuchadnezzar fell upon his face, and worshipped Daniel, and commanded that they should offer an oblation and sweet odours unto him. |
| 47 Og kongen tog til orde og sagde til Daniel »I sandhed, eders Gud er gudernes Gud og kongernes herre, og han kan åbenbare hemmeligheder, siden du har kunnet åbenbare denne hemmelighed.« | 47 Kongen svarede Daniel / oc sagde / Sandt er det / ad eders Gud / er en Gud ofver Guder / oc en HErre ofver Konger / som aabenbarer hemmelige Ting / efterdi du kunde aabenbare dette hemmeligt. | 47 The king answered unto Daniel, and said, Of a truth it is, that your God is a God of gods, and a Lord of kings, and a revealer of secrets, seeing thou couldest reveal this secret. |
| 48 Derpå ophøjede kongen Daniel og, gav ham mange store gaver, og han satte ham til herre over hele landsdelen Babel og til overherre over alle Babels vismænd. | 48 Da ophøyede Kongen Daniel / oc satta hannem til ad være en mæctig Mand ofver alt Babylons Land / oc ad være den ypperste Regentere ofver alle Vjse i Babylon. | 48 Then the king made Daniel a great man, and gave him many great gifts, and made him ruler over the whole province of Babylon, and chief of the governors over all the wise men of Babylon. |
| 49 Men på Daniels bøn overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed Nego at styre landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i kongens gård. | 49 Oc Daniel bad af Kongen / oc hand satte ofver Befalinger / i Babylons Land / Sidrach / Mesach / oc AbedNego: Men Daniel blef i Kongens Gaard. | 49 Then Daniel requested of the king, and he set Shadrach, Meshach, and Abednego, over the affairs of the province of Babylon: but Daniel sat in the gate of the king. |