Daniels bog 4 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Kong Nebukadnezar til alle folk: Der bor på hele jorden: Fred være med eder i rigt mål! | 1 IV. Capitel. KOng Nabuchodnofor / Alle Folck / Almue oc Tungemaal / som boe paa den gandske Jord / megen Fred være med eder. | 1 Nebuchadnezzar the king, unto all people, nations, and languages, that dwell in all the earth; Peace be multiplied unto you. |
| 2 De tegn og undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg for godt at kundgøre. | 2 Det siunis mig got ad (jeg skal) forkynde de Tegn oc underlige Ting / som den høyeste Gud hafver giort mod mig. | 2 I thought it good to show the signs and wonders that the high God hath wrought toward me. |
| 3 Hvor store er dog hans tegn, hvor vældige dog hans undere! Hans rige er et evigt rige, hans herredømme fra slægt til slægt. | 3 Efter som hans Tegn er stoor / oc eftersom hans underlige Gierninger ere mæctige / hans Rige er et ævigt Rige / oc hans HErredømme varer stedze oc altjd. | 3 How great are his signs! and how mighty are his wonders! his kingdom is an everlasting kingdom, and his dominion is from generation to generation. |
| 5 Men da skuede jeg et drømmesyn, og det slog mig med rædsel, og tankebilleder på mit leje og mit hoveds syner forfærdede mig. | 5 Jeg Nabuchodonofor / som jeg var rolig i mit Huus / oc var vel til freds i mit Pallaz / | 5 I saw a dream which made me afraid, and the thoughts upon my bed and the visions of my head troubled me. |
| 4 Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit slot og livsglad i mit palads. | 4 Da saa jeg en Drøm / oc den forfærdede mig / oc de Tancker som jeg hafde paa mjn Seeng / oc de Siune / som vare i mit Hofvet / forfærdede mig. | 4 I Nebuchadnezzar was at rest in mine house, and flourishing in my palace: |
| 6 Derfor påbød jeg, at alle Babels vismænd skulle føres frem for mig, for at de skulle tyde mig drømmen. | 6 Derfor blef der befalit af mig / ad mand skulde lade opkomme for mig alle de Vjse af Babylon / ad de skulde kundgiøre mig / hvad den Drøm betydde. | 6 Therefore made I a decree to bring in all the wise men of Babylon before me, that they might make known unto me the interpretation of the dream. |
| 7 Så kom drømmetyderne, manerne, kaldæerne og stjernetyderne ind, og jeg sagde dem drømmen, men de kunne ikke tyde mig den. | 7 Da indkomme Spaamændene / Stiernekjgerne / Caldæerne oc Sandsagerne / oc jeg sagde Drømmen for dem / Men de kunde icke sige mig udtydningen der paa. | 7 Then came in the magicians, the astrologers, the Chaldeans, and the soothsayers: and I told the dream before them; but they did not make known unto me the interpretation thereof. |
| 8 Men til sidst trådte Daniel, som har fået navnet Beltsazzar efter min Guds navn, og I hvem hellige guders ånd er, frem for mig, og jeg sagde ham drømmen: | 8 Men paa det sidste kom Daniel for mig (som kaldis Balthazar/ efter mjn Guds nafn) oc i hvilcken er de hellige Guders Aand / oc jeg sagde Drømmen for hannem / (sigendis:) | 8 But at the last Daniel came in before me, whose name was Belteshazzar, according to the name of my god, and in whom is the spirit of the holy gods: and before him I told the dream, saying, |
| 9 Beltsazzar, du øverste for drømmetyderne, I hvem jeg ved, at hellige guders ånd er, og hvem ingen hemmelighed er for svar! Hør, hvad jeg så i drømme, og tyd mig det! | 9 Balthazar / du Øfverste iblant Spaamændene / efterdi jeg veed / ad de hellige Guders Aand er i dig / oc der er intet hemmeligt / som er vanskeligt for dig / sjg mig mjn Drøms Siuner / som jeg saa / oc udtydningen der paa. | 9 O Belteshazzar, master of the magicians, because I know that the spirit of the holy gods is in thee, and no secret troubleth thee, tell me the visions of my dream that I have seen, and the interpretation thereof. |
| 10 Dette var mit hoveds syner på mit leje: Jeg skuede, og se, et træ stod midt på jorden, og det var såre højt. | 10 Disse ere de Siuner / som vare i mit Hofvet paa mjn Seng / | 10 Thus were the visions of mine head in my bed; I saw, and behold, a tree in the midst of the earth, and the height thereof was great. |
| 11 Træet voksede og blev vældigt, dets top nåede himmelen, og det sås til jordens ende; | 11 Jeg saa / oc see / Der var et Træ midt i landet / oc det var meget høyt / Træet var stoort oc stærckt / oc Høyheden der paa racte til Himmelen / oc mand kunde see det indtil Jordens ende. | 11 The tree grew, and was strong, and the height thereof reached unto heaven, and the sight thereof to the end of all the earth: |
| 12 dets løv var fagert, dets frugter mange, så der var føde til alle derpå; under det fandt markens dyr skygge, i dets grene boede himmelens fugle, og alt kød fik næring deraf. | 12 Greenene der paa vare deylige / oc der var megen Fruct pa / oc der var Føde for alle der paa / derunder var Skugge for Diurene paa Marcken / oc i Greenene der paa / boede Himmelens Fugle / oc oc alt Kiød a der af. | 12 The leaves thereof were fair, and the fruit thereof much, and in it was meat for all: the beasts of the field had shadow under it, and the fowls of the heaven dwelt in the boughs thereof, and all flesh was fed of it. |
| 13 Og videre skuede jeg i mit hoveds syner på mit leje, og se, en vægter, en hellig, kom ned fra himmelen. | 13 Jeg saa (fræmdeelis) i Siunerne i mit Hofved paa mjn Seng / oc see / en Væctere / det er en Hellig / foor ned af Himmelen / | 13 I saw in the visions of my head upon my bed, and, behold, a watcher and an holy one came down from heaven; |
| 14 Han råbte med høj røst: »Fæld træet, hug grenene af, afriv løvet og spred frugterne; dyrene skal fly fra deres bo derunder og fuglene fra dets grene! | 14 Som raabte veldeligen / oc sagde saa / Hugger Træet om oc hugger Greenene der af / rifver Løfvene der af / oc bortspreer Fructen der af / ad Diuerne (som ligge) der under / kunde fare bort / oc Fuglene fra Greenene der paa. | 14 He cried aloud, and said thus, Hew down the tree, and cut off his branches, shake off his leaves, and scatter his fruit: let the beasts get away from under it, and the fowls from his branches: |
| 15 Dog skal I lade stubben med rødderne blive i jorden, men bundet med en kæde af jern og kobber i markens græs; af himmelens dug skal han vædes, og som dyrene skal han æde markens urter; | 15 Dog lader Stubben med dens Rødder i Jorden. Oc hand (skal gaa) i Græs paa Marcken / i Lencker af Jern oc Kaabber. Oc han skal vædis med Himmelens Dug / oc hans deel skal være med Diuerne i Urterne paa Jorden. | 15 Nevertheless leave the stump of his roots in the earth, even with a band of iron and brass, in the tender grass of the field; and let it be wet with the dew of heaven, and let his portion be with the beasts in the grass of the earth: |
| 16 hans menneskehjerte skal fratages ham og et dyrehjerte gives ham, og syv tider skal gå hen over ham. | 16 Hans Hierte skal omstiftis som det icke var et Menniskis / oc et Beestis Hierte skal gifvis hannem / oc siu Tjder skulle omgaae ofver hannem. | 16 Let his heart be changed from man's, and let a beast's heart be given unto him: and let seven times pass over him. |
| 17 Således er det fastsat ved vægternes råd, og ved de helliges bud er sagen afgjort, for at de levende må sande, at den højeste er herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt menneskene til hersker over det!« | 17 Denne Sag er i Væcternes Raad / oc denne Begiering i de Helliges Tale / ad de som lefve / kunde kiende / ad den Høyeste hafver mact ofver Menniskenes Kongerige / oc gifver det den hand vil / oc kand opreise den Ringe iblant Folcket til det. | 17 This matter is by the decree of the watchers, and the demand by the word of the holy ones: to the intent that the living may know that the most High ruleth in the kingdom of men, and giveth it to whomsoever he will, and setteth up over it the basest of men. |
| 18 Det var dette drømmesyn, som jeg, kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit riges vismænd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige guders ånd. | 18 Denne Drøm saa jeg Kong Nabuchodonofor / men du Balthazar sjg udtydningen der paa / efterdisaa alle de Vjse i Kongerige / kunde icke forkynde mig udtydningen / Men du kandt det / Thi de hellige Guders Aand er i dig. | 18 This dream I king Nebuchadnezzar have seen. Now thou, O Belteshazzar, declare the interpretation thereof, forasmuch as all the wise men of my kingdom are not able to make known unto me the interpretation: but thou art able; for the spirit of the holy gods is in thee. |
| 19 Så stod Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar, en stund rædselslagen, og hans tanker forfærdede ham. Men kongen tog til orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke drømmen og dens udtydning forfærde dig!« men Beltsazzar svarede: »Herre, måtte drømmen gælde dine fjender og dens udtydning dine avindsmænd! | 19 Da blef Daniel / hvis nafn er Balthazar / sare forfærdit / ved en Tjme / oc hans Tancker forfærdede hannem. (Men) Kongen talde oc sagde / Balthazar /( Lad denne Drøm oc dens udtrydelse icke forfærde dig. Balthazar svarede oc sagde / Mjn Herre / denne Drøm vederfare dine Fiender / oc dens udtrydelse dine Modstandere. | 19 Then Daniel, whose name was Belteshazzar, was astonied for one hour, and his thoughts troubled him. The king spake, and said, Belteshazzar, let not the dream, or the interpretation thereof, trouble thee. Belteshazzar answered and said, My lord, the dream be to them that hate thee, and the interpretation thereof to thine enemies. |
| 20 Det træ, du så, og som voksede og blev vældigt, så toppen nåede himmelen og det sås over hele jorden, | 20 Det Træ / som du hafver seit / som var stoort oc sterckt / oc hvis høyhed racte til Himmelen / oc som saes ofver all jorden / | 20 The tree that thou sawest, which grew, and was strong, whose height reached unto the heaven, and the sight thereof to all the earth; |
| 21 hvis løv var fagert, og hvis frugter var mange, det, som alle fik næring af, under hvilket markens dyr fandt bo, og i hvis grene himmelens fugle byggede rede, | 21 Oc hvor paa vare deylige Greene / oc megen Fruct / oc Føde for alle / hvor under Diurene paa Marcken Boede / oc i hvis Greene himmelens Fugle bygde / | 21 Whose leaves were fair, and the fruit thereof much, and in it was meat for all; under which the beasts of the field dwelt, and upon whose branches the fowls of the heaven had their habitation: |
| 22 det er dig selv, o konge, som er blevet stor og mægtig, hvis storhed er vokset, så den når himmelen, og hvis herredømme rækker til jordens ende. | 22 Det est du self / Konge / som est blefven saa stoor oc sterck / oc djn Mact er blefven stoor / oc rackte til Himmel / oc djn Velde er til Jordens ende. | 22 It is thou, O king, that art grown and become strong: for thy greatness is grown, and reacheth unto heaven, and thy dominion to the end of the earth. |
| 23 Og når kongen så, at en vægter, en hellig, steg ned fra himmelen og bød: Fæld træet og ødelæg det! Dog skal I lade stubben med rødderne blive i jorden, men bundet med en kæde af jern og kobber i markens græs; af himmelens dug skal han vædes, og med markens dyr skal han dele lod, indtil syv tider er gået hen over ham | 23 Men ad Kongen saa en Væctere / det er / en Hellig / fare ned af Himmelen / oc sige / Hugger Træet om / oc fordærfver det / dog lader Stubben med sin Rood i Jorden : Oc hand skal ga i Græsset paa Marcken / udi Lencker af Jern oc Kaaber / oc vædis af Himmelens Dug / oc hans deel skal være med Diurene paa Marcken / indtil siu Tjder gaaee om ofver hannem: | 23 And whereas the king saw a watcher and an holy one coming down from heaven, and saying, Hew the tree down, and destroy it; yet leave the stump of the roots thereof in the earth, even with a band of iron and brass, in the tender grass of the field; and let it be wet with the dew of heaven, and let his portion be with the beasts of the field, till seven times pass over him; |
| 24 så betyder det, o konge, og det er den højestes råd, som er udgået over min herre kongen: | 24 Denne er udtydelsen / O Konge oc dette de Høyestis Raad / som gaar ofver mjn Herre Kongen. | 24 This is the interpretation, O king, and this is the decree of the most High, which is come upon my lord the king: |
| 25 Du skal udstødes af menneskenes samfund og bo hlandt markens dyr; urter skal du have til føde som kvæget, og af himmelens dug skal du vædes; og syv tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den højeste er herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil. | 25 Mand skal støde dig ud fra Folck / ad du skalt blifve oc boo hos Diurene paa Marcken. Oc mand skal lade dig æde Græd / som Fæ / oc være dig med Himmelens Dug / oc diu Tjder skulle gaae om ofver dig / indtil du hafver kiendt / ad den høyeste hafver Mact i Menniskenes Kongerige / oc gifver det den hand vil. | 25 That they shall drive thee from men, and thy dwelling shall be with the beasts of the field, and they shall make thee to eat grass as oxen, and they shall wet thee with the dew of heaven, and seven times shall pass over thee, till thou know that the most High ruleth in the kingdom of men, and giveth it to whomsoever he will. |
| 26 Men når der blev givet påbud om at levne træets stub med rødderne, så betyder det, at dit rige atter skal blive dit, så snart du skønner, at himmelen har magten. | 26 Men ad der sagdis / mand skulle lade Stubben af Træet blifve med sine Rødder / (er ad) dit Kongerige skal blifve dig til beste / nar du hafver kient / ad Himlene ere mæctige: | 26 And whereas they commanded to leave the stump of the tree roots; thy kingdom shall be sure unto thee, after that thou shalt have known that the heavens do rule. |
| 27 Derfor, o konge, lad mit råd være dig til behag. Gør ende på dine synder med retfærd og på dine misgerninger med barmhjertighed mod de fattige, om din lykke måske kunne vare!« | 27 Derfor / O Konge / lad mit Raad behage dig / oc giør dig løs af dine Synder / ved Retfærdighed / oc fra dine Misgierninger / ved Barmhiertighed mod de Ælendige / See / sa skal djn Fred forlængis. | 27 Wherefore, O king, let my counsel be acceptable unto thee, and break off thy sins by righteousness, and thine iniquities by showing mercy to the poor; if it may be a lengthening of thy tranquillity. |
| 28 Alt dette ramte nu kong Nebukadnezar. | 28 Alt dette kom ofver Nabuchodonofor. | 28 All this came upon the king Nebuchadnezzar. |
| 29 Tolv måneder senere, da kongen vandrede på taget af det kongelige palads i Babel, | 29 Thi der tolf Maaneder vare ude / der hand gick paa det Kongelige Slot i Babylon / | 29 At the end of twelve months he walked in the palace of the kingdom of Babylon. |
| 30 udbrød han: »er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til kongesæde ved min vældige magt, min herlighed til ære?« | 30 Begynte Kongen / oc sagde / Mon denne icke være den storre Babylon / som jeg hafver bygt til et Kongelig huus / ved mjn stercke Mact / oc til mjn Herligheds ære. | 30 The king spake, and said, Is not this great Babylon, that I have built for the house of the kingdom by the might of my power, and for the honour of my majesty? |
| 31 Men før kongen endnu havde talt ud, lød en røst fra himmelen: »Det gives dig til kende, kong Nebukadnezar, at dit kongedømme er taget fra dig! | 31 Som Ordet var endnu i Kongens Mund / falt der en Røst af Himmelen (saaledis:) Det vare dig sagt Kong (saaledis: ) Det være dig sat Kong Nabuchodonofor / Kongeriget er borte fra dig/ | 31 While the word was in the king's mouth, there fell a voice from heaven, saying, O king Nebuchadnezzar, to thee it is spoken; The kingdom is departed from thee. |
| 32 Af menneskenes samfund skal du udstødes og bo blandt markens dyr; urter skal du have til føde som kvæget; og syv tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den højeste er herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil!« | 32 Oc mand skal udstøde dig fra Folck / oc du skalt boo hos Diurene paa Marcken / mand skal lade dig æde Græs / som Øxen / oc siu Tjder skulle omgaae ofver dig / indtil du kand kiende / ad den Høyeste hafver Mact i Menniskenes Kongerige / oc kand gifve det hvem hand vil. | 32 And they shall drive thee from men, and thy dwelling shall be with the beasts of the field: they shall make thee to eat grass as oxen, and seven times shall pass over thee, until thou know that the most High ruleth in the kingdom of men, and giveth it to whomsoever he will. |
| 33 I samme stund fuldbyrdedes ordet på Nebukadnezar; han blev udstødt af menneskenes samfund og åd græs som kvæget, og hans legeme vædedes af himmelens dug, til hans hår blev langt som ørnefjer og hans negle som fuglekløer. | 33 J samme stund blef det Ord fuldkommit ofver Nabuchodnofor / oc hand blef udstøt fra Folck / oc hand ad Græs som Øxen / som Ørnenes (feyre/) oc hans Negle / som Fugles (kløer.) | 33 The same hour was the thing fulfilled upon Nebuchadnezzar: and he was driven from men, and did eat grass as oxen, and his body was wet with the dew of heaven, till his hairs were grown like eagles' feathers, and his nails like birds' claws. |
| 34 Men da tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine øjne til himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den højeste og lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis herredømme er evigt, og hvis rige står fra slægt til slægt. | 34 Men der de dage vare ude / opløfte jeg Nabuchodonofor mine Øyne til Himmelen / oc mjn Forstand kom til mig igien / oc jeg velsignede den Høyeste / oc lofvede oc prjsede den / som lefver ævindelig / Thi hans Mact er en ævig Mact / oc hans Rige varer stedze oc altjd / | 34 And at the end of the days I Nebuchadnezzar lifted up mine eyes unto heaven, and mine understanding returned unto me, and I blessed the most High, and I praised and honoured him that liveth for ever, whose dominion is an everlasting dominion, and his kingdom is from generation to generation: |
| 35 Alle, som bor på jorden, er for intet at regne; han handler efter sit tykke med himmelens hær og med dem, som bor på jorden, og ingen kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: »hvad gør du?« | 35 Oc alle som boe paa Jorden / ere som intet ad regne / oc efter sin Villie / giør hand med Himmelens Hær / oc dem som boe paa Jorden / oc der er ingen som kand forhindre hans Haand / oc sige til hannem / Hvad giorde du? | 35 And all the inhabitants of the earth are reputed as nothing: and he doeth according to his will in the army of heaven, and among the inhabitants of the earth: and none can stay his hand, or say unto him, What doest thou? |
| 36 I samme stund fik jeg min forstand igen; jeg fik også min herlighed og glans igen, mit rige til ære; mine rådsherrer og stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit rige, og endnu større magt blev mig givet. | 36 Paa den tjd kom mjn Forstand til mig igien / oc mjn Kongelige Ære / oc mjn Herlighed oc mjn Skickelse kom til mig igien / oc mine raad oc mine Fyrster søge mig / oc jeg blef stadfæst ofver mit kongerige / oc jeg fick end større Herlighed. | 36 At the same time my reason returned unto me; and for the glory of my kingdom, mine honour and brightness returned unto me; and my counsellors and my lords sought unto me; and I was established in my kingdom, and excellent majesty was added unto me. |
| 37 Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, himmelens konge: Alle hans gerninger er sandhed, hans veje retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i hovmod. | 37 Saa jeg Nabuchodonofor / lofver oc ophøyer / oc ærer nu Himmelens Konge / Thi all hans Gierning er Sandhed / oc hans Stjer ere Ræt / oc hans kand ydmyge dem / som fare fræm i Hofmodighed. | 37 Now I Nebuchadnezzar praise and extol and honour the King of heaven, all whose works are truth, and his ways judgment: and those that walk in pride he is able to abase. |