Daniels bog 9 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af medisk byrd og var blevet konge over kaldæernes rige, | 1 IX. Capitel. J Det første Darij Assueri Søns Aar / af de Meders Sæd / som var sat til Konge ofver de Chaldæers Rige / | 1 In the first year of Darius the son of Ahasuerus, of the seed of the Medes, which was made king over the realm of the Chaldeans; |
| 2 i hans første regeringsår lagde jeg, Daniel, i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år. | 2 J det første Aar der hand regærede / forstod jeg Daniel i Bøgerne Aarets tal / om hvilcke HErrens Ord var skeet til Jeremiam Prophete / ad Jerusalems ødeleggelse skulde fuldkommis / halffierdesindstive Aar. | 2 In the first year of his reign I Daniel understood by books the number of the years, whereof the word of the LORD came to Jeremiah the prophet, that he would accomplish seventy years in the desolations of Jerusalem. |
| 3 Jeg vendte mit ansigt til Gud Herren for at fremføre bøn og begæring under faste i sæk og aske. | 3 Oc jeg vende mit Ansict til den Herre Gud / ad søge (hannem ved) Bøn oc Formaninger / med Faste / oc Sæck oc Aske. | 3 And I set my face unto the Lord God, to seek by prayer and supplications, with fasting, and sackcloth, and ashes: |
| 4 Og jeg bad til Herren min Gud, bekendte og sagde: »Ak, herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved pagten og miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine bud! | 4 Oc jeg bad til Herre mjn Gud oc jeg bekiende oc sagde: Ah HErre Gud / du stoore oc forfærdelige / (hand er den som holder Pact oc Miskundhd med dem som elske hannem / oc holde hans Bud.) | 4 And I prayed unto the LORD my God, and made my confession, and said, O Lord, the great and dreadful God, keeping the covenant and mercy to them that love him, and to them that keep his commandments; |
| 5 Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine bud og vedtægter | 5 Vi hafve syndet oc giort uræt / oc hafve været ugudelge / oc været gienstridige / oc vi ere bortvigede fra dine Bud oc fra djn Ræt. | 5 We have sinned, and have committed iniquity, and have done wickedly, and have rebelled, even by departing from thy precepts and from thy judgments: |
| 6 og hørte ikke på dine tjenere profeterne, som talte i dit navn til vore konger, fyrster og fædre og til alt folket i landet. | 6 Oc vi lydde icke dine Tienere Propheterne / som talede i dit Nafn / til vore Konger / vore Fyrster / oc vore Fædre / oc til alt Folcket udi Landet. | 6 Neither have we hearkened unto thy servants the prophets, which spake in thy name to our kings, our princes, and our fathers, and to all the people of the land. |
| 7 Du står med retten, herre, vi med vort ansigts blusel, som det nu viser sig, vi Judas mænd, Jerusalems borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle lande, hvor du drev dem hen for deres troløshed imod dig. | 7 HErre / dig hør Retfærdighed til / Men os vor Ansictis Blusel / som paa denne Dag / (det er) hver i Juda / oc som boe i Jerusalem / oc alle Jsrael / de nærværende oc de langt borte / i alle Land / djd som du hafver fordrefvit dem / for deres Misgierningers skyld / med hvilcke de hafve mishandlet mod dig. | 7 O Lord, righteousness belongeth unto thee, but unto us confusion of faces, as at this day; to the men of Judah, and to the inhabitants of Jerusalem, and unto all Israel, that are near, and that are far off, through all the countries whither thou hast driven them, because of their trespass that they have trespassed against thee. |
| 8 Herre, vi står med vort ansigts blusel, vore konger, fyrster og fædre, fordi vi syndede imod dig. | 8 (Ja) HErre / os hør vort Ansictis Blusel til / vore Konger / vore Fyrster / oc vore Fædre / Thi vi hafve syndet imod dig / | 8 O Lord, to us belongeth confusion of face, to our kings, to our princes, and to our fathers, because we have sinned against thee. |
| 9 Men hos Herren vor Gud er barmhjertighed og tilgivelse, thi vi stod ham imod | 9 HErren vor Gud hør Miskundhed oc Forladelse til. Thi vi hafve været gienstridige mod hannem / | 9 To the Lord our God belong mercies and forgivenesses, though we have rebelled against him; |
| 10 og adlød ikke Herren vor Guds røst, så vi fulgte hans love, som han forelagde os ved sine tjenere profeterne. | 10 Oc icke lydde paa HErrens vor Guds Røst / ad vandre i hans Love / som hand lod gifve for os / ved sine Tienere Propheterne. | 10 Neither have we obeyed the voice of the LORD our God, to walk in his laws, which he set before us by his servants the prophets. |
| 11 Nej, hele Israel overtrådte din lov og faldt fra, ulydige mod din røst; så udøste den svorne forbandelse, som står skrevet i Guds tjener Mosess lov, sig over os, thi vi syndede imod ham; | 11 Men all Jsrael hafver ofvertrædet djn Lov / oc bortviget / ad icke lyde djn Røst. Derfor er udøst ofver os den Forbandelse oc den Eed / som er skrefven i Mose Guds Tieneris Lov / Thi vi hafver syndet imod hannem. | 11 Yea, all Israel have transgressed thy law, even by departing, that they might not obey thy voice; therefore the curse is poured upon us, and the oath that is written in the law of Moses the servant of God, because we have sinned against him. |
| 12 og han fuldbyrdede de ord, han havde talet imod os og de herskere, som herskede over os, så han bragte en ulykke over os så stor, at der ingensteds under himmelen er sket mage til den ulykke, som ramte Jerusalem. | 12 Oc hand hafver holdet sine Ord / som hand talede ofver os / oc ofver vore Dommere / som dømte os / ad lade stoor ulycke komme ofver os / saadan som icke er skeet under alle hImmelen / sa som der er skeet i Jerusalem. | 12 And he hath confirmed his words, which he spake against us, and against our judges that judged us, by bringing upon us a great evil: for under the whole heaven hath not been done as hath been done upon Jerusalem. |
| 13 Som skrevet står i Mose lov, kom hele denne ulykke over os; og vi stemte ikke Herren vor Gud til mildhed ved at vende om fra vore misgerninger og vinde indsigt i din sandhed. | 13 Saa som skrefvt er i Mose Lov / er alt det Onde kommit ofver os. Oc vi hafve icke tilbedet HErrens vor Guds Ansict / ad omvende os fra vore Misgierninger / oc ad forstaa djn Sandhed. | 13 As it is written in the law of Moses, all this evil is come upon us: yet made we not our prayer before the LORD our God, that we might turn from our iniquities, and understand thy truth. |
| 14 Derfor var Herren årvågen over ulykken og bragte den over os; thi Herren vor Gud er retfærdig mod alle skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans røst. | 14 Derfor hafver HErren været vacker med det Onde / oc hafver ladit det komme ofver os. Thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gierninger / som hand giorde / efterdi vi lydde icke hans Røst. | 14 Therefore hath the LORD watched upon the evil, and brought it upon us: for the LORD our God is righteous in all his works which he doeth: for we obeyed not his voice. |
| 15 Og nu, herre vor Gud, du, som med stærk hånd førte dit folk ud af Ægypten og vandt dig et navn, som er det samme den dag i dag: Vi syndede og var gudløse! | 15 Oc nu Herre vor Gud / du som udførde dit Folck af Ægypti Land med en stærck haand / oc giorde dig et nafn / som paa denne Dag / Vi hafver syndet / Vi hafve været ugudelige. | 15 And now, O Lord our God, that hast brought thy people forth out of the land of Egypt with a mighty hand, and hast gotten thee renown, as at this day; we have sinned, we have done wickedly. |
| 16 Herre, lad dog efter alle dine retfærdshandlinger din vrede og harme vende sig fra din by Jerusalem, dit hellige bjerg; thi ved vore synder og vore fædres misgerninger er Jerusalem og dit folk blevet til spot for alle vore naboer. | 16 Ah HErre / lad nu djn Vrede oc djn Hastighed vendis / efter alle djn Retfærdighed / fra djn Stads Jerusalem / dit helilge Bierg : Thi for vore Synders skyld / oc for vore Forfædres misgierningers skyld / er Jerusalem oc dit Folck blefvet til forsmædelse / for alle dem som ere tring omkring os. | 16 O Lord, according to all thy righteousness, I beseech thee, let thine anger and thy fury be turned away from thy city Jerusalem, thy holy mountain: because for our sins, and for the iniquities of our fathers, Jerusalem and thy people are become a reproach to all that are about us. |
| 17 Så lyt da nu, vor Gud, til din tjeners bøn og begæring og lad dit ansigt lyse over din ødelagte helligdom for din egen skyld, o Herre! | 17 Oc nu vor Gud / hør paa djn Tieneris Bøn / oc hans Formanelser / oc lad dit Ansict liuse ofver djn Helligdom / som er ødelagt / for HErrens skyld. | 17 Now therefore, O our God, hear the prayer of thy servant, and his supplications, and cause thy face to shine upon thy sanctuary that is desolate, for the Lord's sake. |
| 18 Bøj dit øre, min Gud, og hør, oplad dine øjne og se ødelæggelsen, som er overgået os, og byen, dit navn er nævnet over; thi ikke i tillid til vore retfærdshandlinger fremfører vi vor begæring for dit åsyn, men i tillid til din store barmhjertighed. | 18 Bøy dine Ørne / mjn Gud / oc hør / oplad dine Øyne / oc see vore ødeleggelser / oc Staden som er kaldet efter dit nafn: Thi vi lade vore Bøn icke falde for dit Ansict / for vor retfærdigheds skyld / Men for djn stoore Barmhiertigheds skyld. | 18 O my God, incline thine ear, and hear; open thine eyes, and behold our desolations, and the city which is called by thy name: for we do not present our supplications before thee for our righteousnesses, but for thy great mercies. |
| 19 Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind for din egen skyld, min Gud; thi dit navn er nævnet over din by og dit folk!« | 19 Herren / hør / Herre vær naadig / Herre gif act paa / oc giør det / Tøf icke / for djn egen skyld / mjn Gud / Thi djn Stad / oc dit Folck / ere kaldede efter dit Nafn. | 19 O Lord, hear; O Lord, forgive; O Lord, hearken and do; defer not, for thine own sake, O my God: for thy city and thy people are called by thy name. |
| 20 Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit folk Israels synd og for Herren min Guds åsyn fremførte min forbøn for min Guds hellige bjerg, | 20 Der jeg endnu talede oc bad / oc bekiende mjn Synd / oc mit Folckis Jsraels Synd / oc lod mjn Formaning falde for Herren mjn Gud / for mjn Guds hellige Bierg / | 20 And whiles I was speaking, and praying, and confessing my sin and the sin of my people Israel, and presenting my supplication before the LORD my God for the holy mountain of my God; |
| 21 medens jeg endnu bad, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved aftenofferets tid; | 21 Ja der jeg endnu talde i Bønnen / da kom den Mand gabriel / hvilcken jeg hafde seeit i mjn første Siun / hastelig fluendis / oc rørde ved mig / om Aftenen / mod Offert tjd. | 21 Yea, whiles I was speaking in prayer, even the man Gabriel, whom I had seen in the vision at the beginning, being caused to fly swiftly, touched me about the time of the evening oblation. |
| 22 og da han var kommet, talede han således til mig: »Daniel, jeg er nu kommet for at give dig indsigt. | 22 Oc hand undervjste mig / oc talde med mig / oc sagde / Daniel / nu er jeg kommen / ad undervjse dig med Forstand. | 22 And he informed me, and talked with me, and said, O Daniel, I am now come forth to give thee skill and understanding. |
| 23 Straks du begyndte at bede, udgik et ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig ordet og agt på åbenbaringen! | 23 J begyndelsen paa dine Formaninger / dugick et ord / oc jeg er kommen / ad kundgiøre dig det / Thi du est saare ynskelig / Oc merck paa Ordet / oc merck paa Siunen. | 23 At the beginning of thy supplications the commandment came forth, and I am come to show thee; for thou art greatly beloved: therefore understand the matter, and consider the vision. |
| 24 Halvfjerdsindstyve uger er fastsat over dit folk og din hellige by, indtil overtrædelsen er fuldendt, syndens målfuldt, misgerningen sonet, evig retfærdighed hidført, syn og profet beseglet og en højhellig helligdom salvet. | 24 (Der ere) halfierdesindstive Uger bestemt ofver dit Folck / oc ofver djn hellige Stad / ad fuldende Ofvertrædelsen / oc besegle synderne oc forsoone misgierningerne / oc lad fræmkomme en ævig Retfærdighed / oc ad besegle Siunen oc Propheterne / oc ad falde det Allerhelligeste. | 24 Seventy weeks are determined upon thy people and upon thy holy city, to finish the transgression, and to make an end of sins, and to make reconciliation for iniquity, and to bring in everlasting righteousness, and to seal up the vision and prophecy, and to anoint the most Holy. |
| 25 Og du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om Jerusalems genrejsning og opbyggelse udgik, indtil en salvet, en Fyrste, kommer, er der syv uger; og i to og tresindstyve uger skal det genrejses og opbygges med torve og gader under tidernes trængsel. | 25 Vjd nu / oc forstaa : fra den tjd befaligen udgaar / ad lade (dem) komme igien / oc ad bygge Jerusalem igien / indtil Christum den Fyrste / ere siu Uger / oc tresinds tive oc to Uger / i hvilcke der skal opbyggis igien / Gader oc det nedereskrefvet / oc (det) i knappe Tjder. | 25 Know therefore and understand, that from the going forth of the commandment to restore and to build Jerusalem unto the Messiah the Prince shall be seven weeks, and threescore and two weeks: the street shall be built again, and the wall, even in troublous times. |
| 26 Men efter de to og tresindstyve uger skal en salvet bortryddes uden dom, og byen og helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og enden kommer med oversvømmelse, og indtil enden skal der være krig, den fastsatte ødelæggelse. | 26 Men efter de tresindstive oc to Uger / skal Christus udryddis / dog hand er uden skyld. (Oc en Fyrstes Folck som skal komme / skal fordærfve Staden oc Helligdommen / oc Enden der paa skal skee med Floden / oc der ere ødeleggelser besluttede indtil Krjgens ende.) | 26 And after threescore and two weeks shall Messiah be cut off, but not for himself: and the people of the prince that shall come shall destroy the city and the sanctuary; and the end thereof shall be with a flood, and unto the end of the war desolations are determined. |
| 27 Og pagten skal ophæves for de mange i een uge, og i ugens sidste halvdel skal slagtoffer og afgrødeoffer ophøre, og ødelæggelsens vederstyggelighed skal sættes på det hellige sted, indtil den fastsatte undergang udøser sig over ødelæggeren. | 27 Oc saa skal hand bekræfte en Pact med mange i den sidste Uge / oc midt i Byen skal hand lade Offer oc Madoffer opholde / oc hos vederstyggelige Krjgshærs Vinger (skal staa) den som ødelegger / oc den (Straf) som er bestemt / den skal flyde ofver (hver) som ødeleggis. | 27 And he shall confirm the covenant with many for one week: and in the midst of the week he shall cause the sacrifice and the oblation to cease, and for the overspreading of abominations he shall make it desolate, even until the consummation, and that determined shall be poured upon the desolate. |