Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Dommerbogen 11

1931

1647

King James Version

1 Gileaditen Jefta var en dygtig kriger. Han var søn af en skøge. Gilead avlede Jefta. 1 XI. Capitel. OC Jephthah den Gileaditer var en Strjdskæmpe /oc hand var en Hooris Søn / oc Gilead hafde aulet Jephthah. 1 Now Jephthah the Gileadite was a mighty man of valour, and he was the son of an harlot: and Gilead begat Jephthah.
2 Men Gileads hustru fødte ham sønner, og da de voksede op, jog de Jefta bort med de ord: »Du skal ikke have arv og lod i vor faders hus, thi du er en fremmed kvindes søn!« 2 Oc Gileads Hustru fødde hannem Børn /oc den Qvindis Børn blefve stoore /oc de udstøtte Jephtha /oc sagde til hannem: Du skalt icke arfve i vor Faders Huus / thi du est enandens Qvindis Søn. 2 And Gilead's wife bare him sons; and his wife's sons grew up, and they thrust out Jephthah, and said unto him, Thou shalt not inherit in our father's house; for thou art the son of a strange woman.
3 Jefta flygtede da for sine brødre og bosatte sig i landet Tob, hvor nogle dårlige folk samlede sig om ham og deltog i hans strejftog.3 Da flydde Jephthah fra sine Brødre /oc boode i det Land Tob /oc der forsamlede sig til Jephthah løst Folck / oc droge ud med hannem. 3 Then Jephthah fled from his brethren, and dwelt in the land of Tob: and there were gathered vain men to Jephthah, and went out with him.
4 Efter nogen tids forløb angreb ammoniterne Israel. 4 Oc det skeede nogen tjd (der efter) da stridde Ammons Børn imod Jsrael. 4 And it came to pass in process of time, that the children of Ammon made war against Israel.
5 Og da ammoniterne angreb Israel, drog Gileads ældste hen for at hente Jefta hjem fra landet Tob. 5 Oc det skeede / der Ammons børn stridde imod Jsrael / da ginge de Ældste af Gilead hen /ad hente Jephthah af det Land Tob: Oc sagde til Jephthah: Kom / oc du skalt være vor Høfvizmand /oc vi ville strjde imod Ammons børn.5 And it was so, that when the children of Ammon made war against Israel, the elders of Gilead went to fetch Jephthah out of the land of Tob:
6 De sagde til Jefta: »Kom og vær vor fører, at vi kan tage kampen op med ammoniterne!« 6 Oc Jephthah sagde til de Ældste af Gilead : Ere J icke de / som hadede mig /oc hafde udstøt mig af mjn Faders Huus / oc hvi komme J nu til mig / efterdi J hafve nu Trang: 6 And they said unto Jephthah, Come, and be our captain, that we may fight with the children of Ammon.
7 Jefta svarede Gileads ældste: »Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min faders hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i nød?« 7 Oc de Ældste af Gilead sagde tilJephta: Derfor komme vi nu til dig igien 7 And Jephthah said unto the elders of Gilead, Did not ye hate me, and expel me out of my father's house? and why are ye come unto me now when ye are in distress?
8 Men Gileads ældste sagde til Jefta: »Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og kæmpe med ammoniterne, skal du være høvding over os, over alle Gileads indbyggere!« 8 ad du skalt drage med os / oc stride imod Ammons børn / oc være vort Hofvet / ja alle deres som boe i Gilead. 8 And the elders of Gilead said unto Jephthah, Therefore we turn again to thee now, that thou mayest go with us, and fight against the children of Ammon, and be our head over all the inhabitants of Gilead.
9 Jefta svarede Gileads ældste: »Dersom I fører mig tilbage, for at jeg skal kæmpe med ammoniterne, og Herren giver dem i min magt, så vil jeg være eders høvding!« 9 Oc Jephthah sagde til de Ældste af Gilead: Dersom J hente mig igien ad strjde imod Ammons børn /oc HErren gifver dem under mig / skal jeg da være eders Hofvet? 9 And Jephthah said unto the elders of Gilead, If ye bring me home again to fight against the children of Ammon, and the LORD deliver them before me, shall I be your head?
10 Da sagde Gileads ældste til Jefta: »Herren hører overenskomsten mellem os; visselig vil vi gøre, som du siger!« 10 De Ældste af Gilead sagde tilJephthah: HErren være Tilhørere imedlem os / om vi icke giøre saa / som du hafver sagt. 10 And the elders of Gilead said unto Jephthah, The LORD be witness between us, if we do not so according to thy words.
11 da drog Jefta med Gileads ældste; og folket gjorde ham til deres høvding og fører. Og alle sine ord udtalte Jefta for Herrens åsyn i Mizpa.11 Saa gick Jephthah med de Ældste af Gilead / oc Folcket sætte hannem ofver sig / til et Hofvet oc til en Øfverste: oc Jephthah talde alle disse ord til HErrens Ansict i Mizpa.11 Then Jephthah went with the elders of Gilead, and the people made him head and captain over them: and Jephthah uttered all his words before the LORD in Mizpeh.
12 Derpå sendte Jefta sendebud til ammoniternes konge og lod sige: »Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod ig for at angribe mit land?« 12 Da sendte Jephthah bud til Ammons børns Konge /oc lood hannem sige: Hva hafver jeg med dig (ad giøre) ad du kommer til mig ad strjde imod mit Land? 12 And Jephthah sent messengers unto the king of the children of Ammon, saying, What hast thou to do with me, that thou art come against me to fight in my land?
13 ammoniternes konge svarede jeftas sendebud: »Jo, Israel tog mit land, da de drog op fra Ægypten, lige fra arnon til jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!« 13 Ammons Børns Konge svarede Jephthas Bud / fordi ad Jsrael hafver tagit mit Land / der de opdroge af Ægypten / fra Arnon oc indtil Jabok / oc indtil Jordanen / Saa gif mig dem nu igien med Fred.13 And the king of the children of Ammon answered unto the messengers of Jephthah, Because Israel took away my land, when they came up out of Egypt, from Arnon even unto Jabbok, and unto Jordan: now therefore restore those lands again peaceably.
14 Men Jefta sendte atter sendebud til ammoniternes konge 14 Men Jephthah sendte end ydermeere bud tilAmmons børns Konge / 14 And Jephthah sent messengers again unto the king of the children of Ammon:
15 Og lod sige: »Således siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller ammoniternes land! 15 Oc sagde til hannem: Saa siger Jephthah / Jsrael hafver icke tagit Moabs Land eller Ammons Børns Land. 15 And said unto him, Thus saith Jephthah, Israel took not away the land of Moab, nor the land of the children of Ammon:
16 Men da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel igennem ørkenen til det Røde Hav og kom derpå til kadesj. 16 Thi der de droge op af Ægypten / da vandrede Jsrael igiennem Ørcken til det røde H af / oc kom tilKades: 16 But when Israel came up from Egypt, and walked through the wilderness unto the Red sea, and came to Kadesh;
17 Da sendte Israel sendebud til edomiternes konge og lod sige: lad mig drage igennem dit land! Men edomiternes konge ænsede det ikke. Ligeledes sendte de bud til moabiternes konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i kadesj. 17 Ocd Jsrael sendte Bud til Edomiternes Konge /oc sagde : Kiere lad mig drage igiennem dit Land: Men Edomiternes Konge vilde icke høre (det:) (Hand) sendte ocsaaa til Moabiternes Konge / hand vilde oc icke / Saa blev Jsrael i Kades. 17 Then Israel sent messengers unto the king of Edom, saying, Let me, I pray thee, pass through thy land: but the king of Edom would not hearken thereto. And in like manner they sent unto the king of Moab: but he would not consent: and Israel abode in Kadesh.
18 Derpå drog de igennem ørkenen og gik uden om edomiternes og moabiternes, land, og da de nåede egnen østen for Moab, slog de lejr hinsides arnon; men de betrådte ikke Moabs enemærker, thi arnon er Moabs grænse. 18 Der efter vandrede hand i Ørcken oc drog omkring Edomiternes land oc Moabiternes Land /oc kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land /oc Leyrede sig ofver Arnon / oc kom icke i Moabiternes Landemercke / Thi Arnon er Moabiternes Landemercke. 18 Then they went along through the wilderness, and compassed the land of Edom, and the land of Moab, and came by the east side of the land of Moab, and pitched on the other side of Arnon, but came not within the border of Moab: for Arnon was the border of Moab.
19 Israel sendte derpå sendebud til kongen af Hesjbon, amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit land for at nå hen, hvor vi skal! 19 Oc Jsrael sendte Bud til Sihon / Emoriternes Konge / Konge i Hesbon / oc Jsrael lood hannem sige : Kiere lad os drage igiennem dit Land / indtil mjn sted. 19 And Israel sent messengers unto Sihon king of the Amorites, the king of Heshbon; and Israel said unto him, Let us pass, we pray thee, through thy land into my place.
20 Men Sihon nægtede israelitterne tilladelse til at drage gennem hans land; og Sihon samlede hele sin hær, og de slog lejr i jaza og angreb Israel. 20 Men Sihon betroode Jsrael icke til ad drage igiennem hans Landemercke / men Sihon forsamlede alt sit Folck / oc de eljrede dem i Jabzah / oc hand stridde imod Jsrael. 20 But Sihon trusted not Israel to pass through his coast: but Sihon gathered all his people together, and pitched in Jahaz, and fought against Israel.
21 Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og hele hans hær i Israels hånd, så at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det land, amoriterne boede i; 21 Da gaf HErren Jsraels gud / Sihon oc alt hans Folck / i Jsraels Haand /oc de sloge dem: Saa indtog Jsrael til Eyedom alt Emoriternes Land / som boode i det samme Land. 21 And the LORD God of Israel delivered Sihon and all his people into the hand of Israel, and they smote them: so Israel possessed all the land of the Amorites, the inhabitants of that country.
22 de underlagde sig hele amoriternes område fra Arnon til Jabbok og fra ørkenen til Jordan. 22 Oc de indtoge alle Emoriternes Landemercke til Eyedom / fra Arnon / oc indtil Jabok /oc fra Ørcken /oc indtil Jordanen. 22 And they possessed all the coasts of the Amorites, from Arnon even unto Jabbok, and from the wilderness even unto Jordan.
23 Således drev Herren, Israels Gud, amoriterne bort foran sit folk Israel; og nu vil du underlægge dig deres land! 23 Saa hafver nu HErren Jsraels Gud / fordrefvit Emoriten for sit Folck Jsrael / oc du vilt eye hanem? 23 So now the LORD God of Israel hath dispossessed the Amorites from before his people Israel, and shouldest thou possess it?
24 Ikke sandt, når din Gud Kemosj driver nogen bort, så tager du hans land? Og hver gang Herren vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans land. 24 Skulde du icke eye det / som djn Gud Camos gifver dig til Eyedom / oc alt det som HErren vor Gud hafver gifvit til Eyedom for os / det ville vi eye. 24 Wilt not thou possess that which Chemosh thy god giveth thee to possess? So whomsoever the LORD our God shall drive out from before us, them will we possess.
25 Er du vel bedre end Zippors søn, kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i kamp med dem, 25 Oc nu / kiere gode /est du bedre end Balack Zipors Søn / Moabiternes Konge? Hafver hand nogen tjd haft Trætte md Jsrael / eller først Krjg nogen tjd imod dem? 25 And now art thou any thing better than Balak the son of Zippor, king of Moab? did he ever strive against Israel, or did he ever fight against them,
26 da israelitterne bosatte sig i Hesjbon med småbyer, i aroer med småbyer og i alle byerne langs arnon nu har de boet der i 300 år? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang? 26 Alligevel ad Jsrael hafver nu boet i Hesbon oc dens tilhørige Stæder / oc i Aroer oc i dens tilhørige Stæder /oc i alle Stæder / som ligge hos Arnons Egn / tre hundrede Aar: Oc hvi friede J icke ( det) paa den samme tjd? 26 While Israel dwelt in Heshbon and her towns, and in Aroer and her towns, and in all the cities that be along by the coasts of Arnon, three hundred years? why therefore did ye not recover them within that time?
27 Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. Herren, dommeren, vil i dag dømme israelitterne og ammoniterne imellem!« 27 Oc jeg hafver intet syndit imod dig /oc du giør ilde mod mig /ad du strjder imod mig: HErren skal dømme som en Dommere i Dag imedlem Jsraels Børn oc imedlem Ammons Børn.27 Wherefore I have not sinned against thee, but thou doest me wrong to war against me: the LORD the Judge be judge this day between the children of Israel and the children of Ammon.
28 Men ammoniternes konge ænsede ikke Jeftas ord, som hans sendebud overbragte.28 Men Ammons Børns Konge hørde icke Jephthahs Ord / som hand sendte til hannem. 28 Howbeit the king of the children of Ammon hearkened not unto the words of Jephthah which he sent him.
29 Da kom Herrens Ånd over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derpå drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod ammoniterne. 29 Da kom HErrens Aand paa Jephthah /oc hand reyste igiennem Gilead oc Manasse / oc hand reyste igiennem Mizpe som ligger i Gilead /oc hand reyste fra Mizpe som ligger i Gilead / mod Ammons Børn. 29 Then the spirit of the LORD came upon Jephthah, and he passed over Gilead, and Manasseh, and passed over Mizpeh of Gilead, and from Mizpeh of Gilead he passed over unto the children of Ammon.
30 Og Jefta aflagde Herren et løfte og sagde: »Dersom du giver ammoniterne i min hånd, 30 Oc Jephthah lofvede HErren et Løfte / oc sagde: Gifver du ammons Børn visseligen i mjnHaand / 30 And Jephthah vowed a vow unto the LORD, and said, If thou shalt without fail deliver the children of Ammon into mine hands,
31 så skal den, som først kommer mig i møde fra min husdør når jeg vender uskadt, tilbage fra ammoniterne, tilfalde Herren, og jeg vil ofre ham som brændoffer!« 31 Da skal det skee / ad hva som gaar udaf Dørren af mit Huus / naar jeg kommer igien med Freed / fra Ammons Børn / det skal høre HErren til / oc jeg vil offre det til et Brændoffer. 31 Then it shall be, that whatsoever cometh forth of the doors of my house to meet me, when I return in peace from the children of Ammon, shall surely be the LORD'S, and I will offer it up for a burnt offering.
32 Så drog Jefta i kamp mod ammoniterne, og Herren gav dem i hans hånd, 32 Saa drog Jephtah fræm mod Ammons Børn / ocv stridde imod dem: Oc HErren gaf dem i hans Haand. 32 So Jephthah passed over unto the children of Ammon to fight against them; and the LORD delivered them into his hands.
33 så at han tilføjede dem et stort nederlag fra Aroer til Egnenved minnit, tyve byer, og til Abel Keramim. Således bukkede ammoniterne under for israelitterne.33 Oc hand sloo dem fra Aroer oc indtil mand kommer til Minnith / tive Stæder /oc indtil Vjnbtergens Plan / med et saare stoort Slag : Sa blefve Ammond Børn dmygede for Jsraels Børn.33 And he smote them from Aroer, even till thou come to Minnith, even twenty cities, and unto the plain of the vineyards, with a very great slaughter. Thus the children of Ammon were subdued before the children of Israel.
34 Men da Jefta kom til sit hjem i Mizpa, se, da kom hans datter ham i møde med håndpauker og dans. Hun var hans eneste barn foruden hende havde han hverken søn eller datter. 34 Oc Jephthah kom til Mizpa / til sit Huus / Oc see / hans Datter gick ud modhannem med Trommer oc med Danz: Oc hun var den eneste / hand hafde (ellers) af sig hvercken Søn eller Daatter. 34 And Jephthah came to Mizpeh unto his house, and, behold, his daughter came out to meet him with timbrels and with dances: and she was his only child; beside her he had neither son nor daughter.
35 Da han fik øje på hende, sønderrev han sine klæder og råbte: »Ak, min datter, du har bøjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i ulykke! Thi jeg har åbnet min mund for Herren og kan ikke tage mit ord tilbage!« 35 Oc det skeede / der hand saa hende / da sønderref hand sine Kæder / oc sagde: Ah mjn Daatter /duhafver fastnedbøyet mig /oc du est af dem som forstyrre mig. Thi jeg oplood mjnMund til HErren / oc kand icke kalde det igien. 35 And it came to pass, when he saw her, that he rent his clothes, and said, Alas, my daughter! thou hast brought me very low, and thou art one of them that trouble me: for I have opened my mouth unto the LORD, and I cannot go back.
36 da svarede hun ham: »Fader, har du åbnet din mund for Herren, så gør med mig, som dit ord lød, nu da Herren har skaffet dig hævn over dine fjender, ammoniterne!« 36 Oc hun sagde til hannem: Mjn Fader / hafver du opladit djn Mund som HErren / da giør mig / som det er udgangit af djn Mund /efterdi ad HErren hafver hefnit dig paa dine Fiender / paa Ammons Børn. 36 And she said unto him, My father, if thou hast opened thy mouth unto the LORD, do to me according to that which hath proceeded out of thy mouth; forasmuch as the LORD hath taken vengeance for thee of thine enemies, even of the children of Ammon.
37 Men hun sagde til sin fader: »En ting må du unde mig: giv mig to måneders frist, så jeg kan gå omkring i bjergene for at begræde min jomfrustand sammen med mine veninder!« 37 Oc hun sagde til sin Fader: Dette stycke skee mig til villie / holt op med mig to Maaneder / ad jeg maa gaa oc fare hen ofver Biergene /od græde ofver mjn Jomfrudom /jeg oc de som ere vaante med mig. 37 And she said unto her father, Let this thing be done for me: let me alone two months, that I may go up and down upon the mountains, and bewail my virginity, I and my fellows.
38 Han sagde: »Gå!« og lod hende drage bort i to måneder; og hun gik bort med sine veninder for at begræde sin jomfrustand i bjergene. 38 Oc hand sagde: Gack hen / Oc han lood hende gaa to Maaneder: Da gick hun bort / oc de som vaare vaante med hende /oc græd ofver sin Jomfrudom paa Biergene. 38 And he said, Go. And he sent her away for two months: and she went with her companions, and bewailed her virginity upon the mountains.
39 Da de to måneder var omme, vendte hun tilbage til sin fader, og han fuldbyrdede det løfte, han havde aflagt, på hende; og hun havde ikke kendt mand. Og det blev skik i Israel, 39 Oc det skeede / der to Maaneder var ude / kom hun igien til sin Fader /oc hand giorde med hende fter sit Løfte / som hand hafde lofvit / oc hun kiendte icke Mand: Oc det blef en Skick i Jsrael: 39 And it came to pass at the end of two months, that she returned unto her father, who did with her according to his vow which he had vowed: and she knew no man. And it was a custom in Israel,
40 at Israels døtre hvert år går hen for at klage over Gileaditen Jeftas datter fire dage om året.40 Jsraels Døttre skulle gaae Aarligen / ad snacke for Jephthas den Gileaditers Daatter / fire Dage om Aaret. 40 That the daughters of Israel went yearly to lament the daughter of Jephthah the Gileadite four days in a year.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel