Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Dommerbogen 13

1931

1647

King James Version

1 Men israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, og Herren gav dem i filisternes hånd i fyrretyve år.1 XIII. Capitel. OC Jsraels Børn blefve ved at giøre ilde for HErrens Øyen / oc HErren gaf dem i Philisternes Hænder fyrretive Aar. 1 And the children of Israel did evil again in the sight of the LORD; and the LORD delivered them into the hand of the Philistines forty years.
2 Der levede i Zora en mand af daniternes slægt ved navn Manoa; hans hustru var ufrugtbar og havde ingen børn født. 2 Oc der var en Mand af Zora af de Daniters Slect / hvis Nafn var Manoah / oc hans Hustru var ufructsommelig oc fødde icke. 2 And there was a certain man of Zorah, of the family of the Danites, whose name was Manoah; and his wife was barren, and bare not.
3 Nu viste Herrens engel sig for kvinden og sagde til hende: »Se, du er ufrugtbar og har ingen børn født; men du skal blive frugtsommelig og føde en søn. 3 Oc HErrens Engel aabenbaredis for Qvinden / oc sagde til hende: See nu / du est ufructsommelig / oc føder icke: Men du skalt blifve fructsommelig / oc føde en Søn. 3 And the angel of the LORD appeared unto the woman, and said unto her, Behold now, thou art barren, and bearest not: but thou shalt conceive, and bear a son.
4 Vogt dig vel for at drikke vin eller stærk drik og for at spise noget som helst urent! 4 Saa kiere forvar dig nu / ad du icke dricker Vjn / ey heller nogen sterck Drick / ad du icke æder ureent. 4 Now therefore beware, I pray thee, and drink not wine nor strong drink, and eat not any unclean thing:
5 Thi se, du skal blive frugtsommelig og føde en søn. Der må ikke komme ragekniv på hans hoved, thi drengen skal være en Guds nasiræer fra moders liv af; og han skal gøre de første skridt til at frelse Israel af filisternes hånd!«5 Thi see / du skalt blifve fructsommelig / oc føde en Søn / paa hvis Hofvet der skal icke opkomme Regeknjf: Thi Barnet skal være Guds Nazaræer af Moders Ljf / oc hand skal begynde ad Jsrael af Pilisternes Haand.5 For, lo, thou shalt conceive, and bear a son; and no razor shall come on his head: for the child shall be a Nazarite unto God from the womb: and he shall begin to deliver Israel out of the hand of the Philistines.
6 Kvinden gik nu hen og sagde til sin mand: »Der kom en Guds mand til mig, og han så ud som en Guds engel; såre frygtindgydende; jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit navn gav han mig ikke til kende. 6 Da kom Qvinden oc sagde sin Mand / sigendis : Der kom en Guds Mand til mig / oc hans Skickelse var til ad see som en Guds Engel / saare forfærdelig / oc jeg spurde hannem icke ad hvæden hand (kom/) oc hand sagde til mig icke sit Nafn. 6 Then the woman came and told her husband, saying, A man of God came unto me, and his countenance was like the countenance of an angel of God, very terrible: but I asked him not whence he was, neither told he me his name:
7 Han sagde til mig: se, du skal blive frugtsommelig ogføde en søn; drik nu ikke vin eller stærk drik og spis intet som helst urent, thi drengen skal være en Guds nasiræer fra moders liv af til sin dødedag!«7 Men hand sagde til mig: See / du est fructsommelig / oc skalt føde en Søn / saa skalt du nu icke dricke Vjn eller sterck Drick / oc du skalt icke æde noget ureent: Thi Barnet skal være Guds Nazaræer af Moders Ljf / indtil sin Døde dag. 7 But he said unto me, Behold, thou shalt conceive, and bear a son; and now drink no wine nor strong drink, neither eat any unclean thing: for the child shall be a Nazarite to God from the womb to the day of his death.
8 Da bad manoa til Herren og sagde: »Ak, herre, lad den Guds mand, du sendte, atter komme til os for at lære os, hvorledes vi skal bære os ad med den dreng, der skal fødes!« 8 Da bad Manoah til HErren /oc sagde. Ah mjn HErre / kierre lad den Guds Mand komme endnu til os / som du udsende / ad hand kand lære os / hvad vi skulle giøre ve Barnet / som skal vist fødis. 8 Then Manoah entreated the LORD, and said, O my Lord, let the man of God which thou didst send come again unto us, and teach us what we shall do unto the child that shall be born.
9 Og Gud bønhørte Manoa; og Guds engel kom atter til kvinden, medens hun sad ude på marken, men Manoa, hendes mand, var ikke hos hende. 9 Oc Gud bønhørde Manoahs Røst / Oc Gus Engel kom atter til Qvinden / oc hun sad paa Marcken / men hendis Mand Manoah var icke hos hende. 9 And God hearkened to the voice of Manoah; and the angel of God came again unto the woman as she sat in the field: but Manoah her husband was not with her.
10 Da skyndte kvinden sig hen til sin mand, fortalte ham det og sagde til ham: »Se, den mand, som kom til mig forleden, har vist sig for mig!« 10 Da hastede Qvinden oc løb oc gaf sin Mand det tilkiende / oc sagde til hannem : See / den Mand aabenbaredis for mig / der kom til mig hjn Dag. 10 And the woman made haste, and ran, and showed her husband, and said unto him, Behold, the man hath appeared unto me, that came unto me the other day.
11 Manoa stod da op og gik med sin hustru, og da han kom hen til manden, sagde han til ham: »Er du den mand, som talte til kvinden?« Og han sagde: »Ja!« 11 Da stood Manoah op oc gick efter sin Hustru / oc kom til Manden /oc sagdet til hannem: Est du den Mand / som talde med Qvinden? Oc hand sagde: Jeg (er den.) 11 And Manoah arose, and went after his wife, and came to the man, and said unto him, Art thou the man that spakest unto the woman? And he said, I am.
12 Så sagde Manoa: »Når nu dit ord går i opfyldelse, hvorledes skal vi da forholde os og bære os ad med drengen?« 12 Oc Manoah sagde: Naar det kommer nu som du hafver sagt / hvad skal Barnets vjs oc hans Gierning være? 12 And Manoah said, Now let thy words come to pass. How shall we order the child, and how shall we do unto him?
13 Herrens engel svarede Manoa: »Alt det, jeg talte om til kvinden, skal hun vogte sig for; 13 Oc HErrens Engel sagde til manoah: For alt det som jeg hafver sagt til Qvinden / skal hun tage sig vare. 13 And the angel of the LORD said unto Manoah, Of all that I said unto the woman let her beware.
14 intet af, hvad der vokser på vinstokken, må hun spise; vin og stærk drik må hun ikke drikke, og intet urent må hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!« 14 Hun skal icke æde af noget som kommer af Vjn stock / oc hun skal icke dricke Vjn eller nogen sterck Drick / oc intet ureent æde: Alt det som jeg hafver budit hende / skal hun holde.14 She may not eat of any thing that cometh of the vine, neither let her drink wine or strong drink, nor eat any unclean thing: all that I commanded her let her observe.
15 da sagde Manoa til Herrens engel: »Vi ville gerne holde dig tilbage og tillave dig et gedekid!« 15 Oc Manoah sagde til HErrens Engel: Kiere / lad os beholde dig / oc vi ville tilrede for dig et Bucke Kjd. 15 And Manoah said unto the angel of the LORD, I pray thee, let us detain thee, until we shall have made ready a kid for thee.
16 Men Herrens engel svarede Manoa: »Selv om du holder mig tilbage, spiser jeg ikke af din mad; men vil du ofre et brændoffer, så bring Herren det!« Thi Manoa vidste ikke, at det var Herrens engel. 16 Men HErrens Engel sagde til Manoah: Dersom du end beholder mig / saa æder jeg dog icke af djn Mad: Men ville du giøre Brændoffer / da maat du ofre HErren det: Thi Manoah vidste icke / ad det var HErrens Engel. 16 And the angel of the LORD said unto Manoah, Though thou detain me, I will not eat of thy bread: and if thou wilt offer a burnt offering, thou must offer it unto the LORD. For Manoah knew not that he was an angel of the LORD.
17 Og Manoa sagde til Herrens engel: »Hvad er dit navn? Når dit ord går i opfyldelse, vil vi ære dig!« 17 Oc Manoah sagde til HErrens Engel: Hvad er dit Nafn / ad vi kunde prjse dig / naar det skeer som du hafver sagt? 17 And Manoah said unto the angel of the LORD, What is thy name, that when thy sayings come to pass we may do thee honour?
18 Men Herrens engel svarede: »Hvorfor spørger du om mit navn? Du skal vide, det er underfuldt.« 18 Oc HErrens Engel sagde til hannem: Hvi spør du om mit Nafn? Thi det er underligt. 18 And the angel of the LORD said unto him, Why askest thou thus after my name, seeing it is secret?
19 Da tog Manoa gedekiddet og afgrødeofferet og ofrede det på klippen til Herren, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans hustru så til. 19 Da toog Manoah et Bucke Kjd oc Madofferet / oc offrede det for HErren paa Klippen / oc hand giorde det underligen / men Manoah oc hans Hustru saae til. 19 So Manoah took a kid with a meat offering, and offered it upon a rock unto the LORD: and the angel did wonderously; and Manoah and his wife looked on.
20 Og da flammen slog op imod himmelen fra alteret, steg Herrens engel op i alterflammen, medens Manoa og hans hustru så til; og de faldt til jorden på deres ansigt. 20 Oc det skeede / der luren foor op af Alteret til Himmelen / da foor HErrens Engel hen op i Luren af Alteret: Der Manoah oc hans Hustru saae det / da fulde de paa deres Ansict til Jorden.20 For it came to pass, when the flame went up toward heaven from off the altar, that the angel of the LORD ascended in the flame of the altar. And Manoah and his wife looked on it, and fell on their faces to the ground.
21 Og Herrens engel viste sig ikke mere for Manoa og hans hustru. Så forstod Manoa, at det var Herrens engel. 21 Oc HErrens Engel aabenbaredis icke meere for Manoah oc for hans Hustru: Da forstood Manoah ad det var HErrens Engel. 21 But the angel of the LORD did no more appear to Manoah and to his wife. Then Manoah knew that he was an angel of the LORD.
22 Og Manoa sagde til sin hustru: »Vi er dødsens, thi vi har set Gud!« 22 Oc Manoah sagde til sin Hustru: Vi døe visseligen / thi vi saae Gud. 22 And Manoah said unto his wife, We shall surely die, because we have seen God.
23 Men hans hustru sagde til ham: »Havde Herren i sinde at dræbe os, havde han ikke modtaget brændoffer og afgrødeoffer af vor hånd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort os sådanne ting!«23 Men Hans hustrus varede hannem: Hafde HErren haft lyst til ad ihielslaa os / dDa hafde hand icke tagit Brændoffer oc Madoffer af vore Hænder / ey heller vjst os alt dette / oc ey paa denne tjd ladet os høre saadant / osm disse (ting.) 23 But his wife said unto him, If the LORD were pleased to kill us, he would not have received a burnt offering and a meat offering at our hands, neither would he have showed us all these things, nor would as at this time have told us such things as these.
24 Og kvinden fødte en søn, som hun gav navnet Samson. Drengen voksede op, og Herren velsignede ham; 24 Oc Qvinden fødde en Søn / oc kalde hans nafn Samson: Oc Drengen voxte / oc HErren velsignede hannem. 24 And the woman bare a son, and called his name Samson: and the child grew, and the LORD blessed him.
25 og Herrens Ånd begyndte at drive på ham i Dans lejr mellem Zora og Esjtaol.25 Oc HErrens Aand begynte ad drifve hennem i Dans Leyr / imedllem Zora oc Esthaol.25 And the spirit of the LORD began to move him at times in the camp of Dan between Zorah and Eshtaol.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel