Dommerbogen 16 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Samson drog så til Gaza. Der så han en skøge og gik ind til hende. | 1 XVI. Capitel. OC Samson gick til Azza / oc saa der en Skøge / oc gick ind til hende. | 1 Then went Samson to Gaza, and saw there an harlot, and went in unto her. |
| 2 Da det spurgtes blandt folkene i Gaza, at Samson var kommet derhen, gik de hen og lagde sig på lur efter ham ved byporten; men de holdt sig rolige natten over, idet de sagde: »Vi vil vente, til det bliver lyst; så slår vi ham ihjel!« | 2 Saa det blef sagt til de Azziter / Samsom er kommen hjd / Oc de løbe omkring / oc luurede paa hannem den gandske Nat i Stadsporten / oc de hulte sig stille den gandske Nat / oc sagde: Naar det blifver liust i morgen / ville vi slaae hannem ihiel. | 2 And it was told the Gazites, saying, Samson is come hither. And they compassed him in, and laid wait for him all night in the gate of the city, and were quiet all the night, saying, In the morning, when it is day, we shall kill him. |
| 3 Samson blev liggende den halve nat, men ved midnatstide stod han op, greb fat i byportens to fløje og begge portstolper, rykkede dem op tillige med portslåen, tog dem på skuldrene og bar dem op på toppen af bjerget over for Hebron. | 3 Oc Samson laa til Midnat / saa stood hand op om Midnat / oc toog baade Deele af Stadens Port / oc begge Stolpene / oc løfte dem op med Blommen / oc lagde dem paa sine Skuldrer / oc baar dem hen op øfverst paa Bierget som er imod Hebron. | 3 And Samson lay till midnight, and arose at midnight, and took the doors of the gate of the city, and the two posts, and went away with them, bar and all, and put them upon his shoulders, and carried them up to the top of an hill that is before Hebron. |
| 4 Siden fik han kærlighed til en kvinde ved navn Dalila i Sorekdalen. | 4 Oc det skeede / der efter fick hand oc Kierlighed til en Qvinde hos den Beck Soreck / oc hendis nafn var Dalila. | 4 And it came to pass afterward, that he loved a woman in the valley of Sorek, whose name was Delilah. |
| 5 Da kom filisternes fyrster til hende og sagde til hende: »Se at lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans vældige kræfter, og hvorledes vi kan få bugt med ham, så vi kan binde og kue ham, så vil vi hver give dig 1100 sekel sølv!« | 5 Oc de Philisters Fyrster komme op til hende / oc sagde til hende: Tag hannem med ord / oc besee hvor udi hand hafver saadan stoor Styrcke / oc hvor med vi kunde blifve hannem mæctig / oc vi ville binde hannem / ad plage hannem: Oc vi ville gifve dig / hver tusinde oc hundrede Sølfpendinge. | 5 And the lords of the Philistines came up unto her, and said unto her, Entice him, and see wherein his great strength lieth, and by what means we may prevail against him, that we may bind him to afflict him: and we will give thee every one of us eleven hundred pieces of silver. |
| 6 Dalila sagde da til Samson: »Sig mig dog, hvad det er, der giver dig dine vældige kræfter, og hvorledes man kan binde og kue dig!« | 6 Oc Dalia sagde til Samson: Kiere lad mig vide / hvor udi din stoore Styrcke er / oc hvor med du kand bindis / ad mand skand plage dig. | 6 And Delilah said to Samson, Tell me, I pray thee, wherein thy great strength lieth, and wherewith thou mightest be bound to afflict thee. |
| 7 Samson svarede hende: »Hvis man binder mig med syv friske strenge, som ikke er blevet tørre, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.« | 7 Oc Samson sagde til hende: Der som mand bunde mig med siu grøne Bast / som ere icke end blefne tørre / Da blef jeg skrøbelig / oc blef som et (andet) Menniske. | 7 And Samson said unto her, If they bind me with seven green withs that were never dried, then shall I be weak, and be as another man. |
| 8 Filisternes fyrster bragte hende da syv friske strenge, der ikke var blevet tørre, og med dem bandt hun ham; | 8 Da førde Philisternes Fyrster op til hend e/ siu grøne Bast / som icke end vare tørre / oc hun bant hannem med dem. | 8 Then the lords of the Philistines brought up to her seven green withs which had not been dried, and she bound him with them. |
| 9 samtidig havde hun folk liggende på lur i kammeret. Da sagde hun til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« men han rev strengene over, og de brast som blårgarn, der kommer ild for nær; og hvorledes det hang sammen med hans kræfter, kom ikke for dagen. | 9 (Oc den som luurede paa / var hos hend ei Kammeret.) Oc hun sagde til hannem: De Philister ofver dig Samson: Men hand søndersloo Bastene / som en Traad af Blaar brøster ofver trvert / naar den finder Jlden / oc hans Styrcke blef icke aabenbare. | 9 Now there were men lying in wait, abiding with her in the chamber. And she said unto him, The Philistines be upon thee, Samson. And he brake the withs, as a thread of tow is broken when it toucheth the fire. So his strength was not known. |
| 10 Da sagde Dalila til Samson: »Se, du har narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!« | 10 Da sagde Dalila til Samsom: See du hafver skuffit mig / oc sagt Løgn for mig / Kierre lad mig nu vide / hvor med du kand bindis? | 10 And Delilah said unto Samson, Behold, thou hast mocked me, and told me lies: now tell me, I pray thee, wherewith thou mightest be bound. |
| 11 Han svarede hende: »Hvis man binder mig med nye reb, som aldrig har været brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet menneske!« | 11 Oc hand sagde til hende: Dersom de bunde mig fast med ny Reeb / hvormed icke er arbeydet / da blef jeg svag / oc blev som et (andet) Menniske. | 11 And he said unto her, If they bind me fast with new ropes that never were occupied, then shall I be weak, and be as another man. |
| 12 da tog Dalila nye reb og bandt ham. Så sagde hun til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« Samtidig lå der folk på lur i kammeret. Men han flåede rebene af sine arme, som var det tråde. | 12 Da toog Dalila ny Reeb oc bant hannem der med / oc sagdet il hannem: Philisterne ofver dig Samson / (oc den som luurede paa/ var i Kammeret/) oc hand sleed dem sønder af sine Arme / som en Traad. | 12 Delilah therefore took new ropes, and bound him therewith, and said unto him, The Philistines be upon thee, Samson. And there were liers in wait abiding in the chamber. And he brake them from off his arms like a thread. |
| 13 Da sagde Dalila til Samson: »Hidtil har du narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!« Han svarede hende: »Hvis du væver mine syv hovedlokker ind i rendegarnet og slår dem fast med slagelen, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.« | 13 Oc Dalila sagde til Samson: Hafver du endnu skuffit mig / oc sagt Løgn for mig? Lad mig dog vide / hvor med kand du bindis? Oc hand svarede hende: Dersom du slette min siu HofvedlLocke om en Væfstang: | 13 And Delilah said unto Samson, Hitherto thou hast mocked me, and told me lies: tell me wherewith thou mightest be bound. And he said unto her, If thou weavest the seven locks of my head with the web. |
| 14 Så dyssede hun ham i søvn og vævede hans syv hovedlokker ind i rendegarnet og slog dem fast med slagelen. Og hun sagde til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« Så vågnede han og rykkede væven op sammen med rendegarnet. | 14 Oc du fæste dem til med en Nagnle / oc hun sagde til hannem: Philister ofver dig Samson / men hand vognede op af sin Søfn / oc foor hen med Væfvenagien oc Væfsstangen. | 14 And she fastened it with the pin, and said unto him, The Philistines be upon thee, Samson. And he awaked out of his sleep, and went away with the pin of the beam, and with the web. |
| 15 Da sagde hun til ham: »Hvor kan du sige, du elsker mig, når du ingen fortrolighed har til mig? Tre gange har du nu narret mig og ikke sagt mig, hvad det er, der giver dig dine vældige kræfter!« | 15 Oc hun sagde til hannem: Hvorledis kand du sige / ad du hafver mig i kier? efterdi dit Hierte er dog icke med mig? Nu hafver du tre gange skuffit mig /oc icke ladit mig vide / hvor udi djn stoore Styrcke (er.) | 15 And she said unto him, How canst thou say, I love thee, when thine heart is not with me? thou hast mocked me these three times, and hast not told me wherein thy great strength lieth. |
| 16 Da hun således stadig pinte og plagede ham med sine ord, blev hans sjæl træt til døden, | 16 Men der hun tvingde hannem alle Dage med sine Ord / oc plagede hannem / da blef hans Siel træt / indtil Døden. | 16 And it came to pass, when she pressed him daily with her words, and urged him, so that his soul was vexed unto death; |
| 17 og han talte rent ud og sagde til hende: »Ingen ragekniv er kommet på mit hoved, thi jeg har fra moders liv af været en Guds nasiræer; hvis mit hår rages af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som alle andre mennesker.« | 17 Oc hand oplood for hende sit gandske Hierte / oc sagde til hende: Der kom icke Rageknjf paa mit Hofvet / thi jeg er Guds Nazaræer af mjn Moders Ljf: Dersom jeg ragis / da ginge mjn Styrcke fra mig / ad jeg blev svag / oc blef som alle andre Mennisker. | 17 That he told her all his heart, and said unto her, There hath not come a razor upon mine head; for I have been a Nazarite unto God from my mother's womb: if I be shaven, then my strength will go from me, and I shall become weak, and be like any other man. |
| 18 Da nu Dalila skønnede, at han havde talt rent ud til hende, sendte hun bud efter filisternes fyrster og lod sige: »Kom nu herop, thi han har talt rent ud til mig!« Og filisternes fyrster kom op til hende og bragte pengene med. | 18 Der nu Dalila saa / ad hand hafde aabenbarit hende alt sit Hierte / da sende hun hen / oc lood kalde Pilisternes Fyrster / oc sige: Kommer end een gang hjd op / thi hand hafver aabenbarit mig alt sit Hierte. Da komme Pilisternes Fyrster op til hende / oc førde Pendinge med sig i deres Haand. | 18 And when Delilah saw that he had told her all his heart, she sent and called for the lords of the Philistines, saying, Come up this once, for he hath showed me all his heart. Then the lords of the Philistines came up unto her, and brought money in their hand. |
| 19 Så dyssede hun ham i søvn imellem sine knæ og kaldte på en mand, som ragede hans syv hovedlokker af. Da blev han svagere og svagere, og kræfterne veg fra ham. | 19 Oc hun lood hannem sofve paa sine Knæe / oc kaldede ad en Mand / oc lod rage hans siu HofvedLocker af / oc hun begynte ad plage hannem: Da var hans Styrcke vigit fra hannem. | 19 And she made him sleep upon her knees; and she called for a man, and she caused him to shave off the seven locks of his head; and she began to afflict him, and his strength went from him. |
| 20 Derpå sagde hun: Filisterne er over dig, Samson!« Da vågnede han og tænkte: »Jeg skal nok slippe fra det ligesom de andre gange og ryste det af mig!« Men han vidste ikke, at Herren var veget fra ham. | 20 Oc hun sagde: Philisterne ofver dig Samsom: oc hans vognede op af sin Søfn / oc sagde : Jeg vil gaa ud / som jeg hafver ofte giort / oc slide mig løs: Oc hand viste icke ad HErren var vigit fra hannem. | 20 And she said, The Philistines be upon thee, Samson. And he awoke out of his sleep, and said, I will go out as at other times before, and shake myself. And he wist not that the LORD was departed from him. |
| 21 Da greb filisterne ham og stak øjnene ud på ham; derpå bragte de ham ned til Gaza og lagde ham i kobberlænker; og han måtte dreje kværnen i fangehuset. | 21 Men Philisterne grebe hannem / oc stunge hand Øyne ud / oc førde hannem ned til Azza / oc bunde hannem med to KabberLencker / ad hans maalede i Fangernes Huus. | 21 But the Philistines took him, and put out his eyes, and brought him down to Gaza, and bound him with fetters of brass; and he did grind in the prison house. |
| 22 Men hans hovedhår begyndte at vokse igen, efter at det var raget af. | 22 Men hand Hofvethaar begynte ad groo igien / der som hand var raget. | 22 Howbeit the hair of his head began to grow again after he was shaven. |
| 23 Filisternes fyrster samledes nu for at holde en stor offerfest til ære for deres Gud dagon og for at fornøje sig; og de sagde: »Vor Gud gav os i hænde Samson, vor fjende!« | 23 Men der Philisternes Fyrster forsamlede sig / ad offre deres Gud Dagon et stoort Offer / oc ad giøre sig glade: Da sagde de / Vor Gud hafver gifvit os vor Fiende Samsom i vor Haand. | 23 Then the lords of the Philistines gathered them together for to offer a great sacrifice unto Dagon their god, and to rejoice: for they said, Our god hath delivered Samson our enemy into our hand. |
| 25 da de nu var kommet i godt lune, sagde de: »Hent Samson, at vi kan more os over ham!« De lod da Samson hente fra fangehuset, og de morede sig over ham. De stillede ham opved søjlerne; | 25 Disligest der Folcket saa hannem / lofvede de deres Gud / thi de sagde: Vor Gud hafver gifvit vor Fiender i vore Hænder / som fordærfvede vort Land / oc som sloo mange ihiel af os. | 25 And when the people saw him, they praised their god: for they said, Our god hath delivered into our hands our enemy, and the destroyer of our country, which slew many of us. |
| 24 og da folket så ham, priste de deres Gud og råbte: »Vor Gud gav os i hænde Samson, vor fjende, ham, som vort land monne skænde, på manges liv gjorde ende!« | 24 Oc det skeede / der de vare hierteligen glade / sagde de : Kalder ad Samson / ad hand skand leege for os: Da kaldede de Samsom af Fangernes Huus / oc hand leegte for dem / Oc de sætte hannem imedlem til Støtter. | 24 And it came to pass, when their hearts were merry, that they said, Call for Samson, that he may make us sport. And they called for Samson out of the prison house; and he made them sport: and they set him between the pillars. |
| 26 da sagde Samson til den unge mand, som holdt ham i hånden: »Slip mig og lad mig røre ved søjlerne, som bærer hallen, så jeg kan læne mig til dem!« | 26 Men Samson sagde til den Dreng / som lidde hannem ved sin Haand / Lad mig gaa oc lad mig tage paa de Støtter / som Huuset staar paa / ad jeg kand helde mig op til dem. | 26 And Samson said unto the lad that held him by the hand, Suffer me that I may feel the pillars whereupon the house standeth, that I may lean upon them. |
| 27 Hallen var fuld af mænd og kvinder; der var alle filisternes fyrster, og på taget var der henved 3000 Mænd og kvinder, som så til, medens de morede sig over Samson. | 27 Oc Huuset var fuld af Mænd oc Qvinder: Der vare oc alle de Philisters Fyrster / oc paa Taget ved tre tusinde Mænd oc Qvinder / som saae til hvorledis Samsom leegte. | 27 Now the house was full of men and women; and all the lords of the Philistines were there; and there were upon the roof about three thousand men and women, that beheld while Samson made sport. |
| 28 Da råbte Samson til Herren og sagde: »Herre, herre, kom mig i hu og giv mig kraft, o Gud, kun denne ene gang, så jeg kan hævne mig på filisterne for begge mine øjne på een gang!« | 28 Men Samsom kaldede paa HErren / oc sagde: Herre / Herre / kiere kom mig i hus / oc kire styrck mig dog O Gud paa denne tjd / ad jeg kand jo een gang hefne mig paa Philisterne / for baade mine Øynes skyld. | 28 And Samson called unto the LORD, and said, O Lord GOD, remember me, I pray thee, and strengthen me, I pray thee, only this once, O God, that I may be at once avenged of the Philistines for my two eyes. |
| 29 Så greb Samson om de to midtersøjler, som bar hallen, og stemmede sig imod den ene med højre og imod den anden med venstre hånd. | 29 Oc Samson fattede de to middelste Støtter / paa hvilcket det gandske Huus var sæt / oc holt sig der ved / den eene var i hans høyre / oc den anden i hans venstre Haand: | 29 And Samson took hold of the two middle pillars upon which the house stood, and on which it was borne up, of the one with his right hand, and of the other with his left. |
| 30 Og Samson sagde: »Lad mig dø sammen med filisterne!« Derpå bøjede han sig med sådan, kraft, at hallen styrtede sammen over fyrsterne og alle folkene derinde. Således dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt i levende live. | 30 Oc Samson sagde: Min Siel døø med de Philister / oc hand bøyede sig med mact: Da falt Huuset paa Fyrsterne / oc paa alt Folcket som der var inde : Ad de Døde vare fleere / som hand dræbte hand døde / end de hand dræbrte i sit lefvendis Ljf. | 30 And Samson said, Let me die with the Philistines. And he bowed himself with all his might; and the house fell upon the lords, and upon all the people that were therein. So the dead which he slew at his death were more than they which he slew in his life. |
| 31 Men hans brødre og hele hans faders hus drog ned og tog ham, bragte ham op og lagde ham i hans fader manoas grav mellem Zora og Esjtaol. Han var dommer i Israel i tyve år. | 31 Da komme hans Brødre ned / oc hans Faders gandske Huus / oc toge hannem op / oc førde hannem hen op / oc begrofve hannem imedlem Zora oc Esthoel / i hans Faders Manoahs Graf: Oc hand dømte Jsrael tive Aar. | 31 Then his brethren and all the house of his father came down, and took him, and brought him up, and buried him between Zorah and Eshtaol in the buryingplace of Manoah his father. And he judged Israel twenty years. |