Dommerbogen 19 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I de dage, da der ingen konge var i Israel, var der en mand, en levit, der boede som fremmed i udkanten af Efraims bjerge. Han tog sig en kvinde fra Betlehem i Juda til medhustu. | 1 XIX. Capitel. OC det skeede i de Dage / ad der var icke Konge i Jsrael : Oc der var en Levitiske Mand / som vandrede ved Ephraims Biergs side / oc hand hafde tagit sig en Tæct Qvinde til Hustru af Bethlehem Juda. | 1 And it came to pass in those days, when there was no king in Israel, that there was a certain Levite sojourning on the side of mount Ephraim, who took to him a concubine out of Bethlehemjudah. |
| 2 Men medhustruen blev vred på ham, forlod ham og tog til sin faders hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire måneders tid, | 2 Oc der hans Tæcteqvinde hafde bedrefvit Hoos hos hannem / gick hun fra hannem til sin Faders Huus i Bethlehem Juda / oc blef der fire Maaneders tjd. | 2 And his concubine played the whore against him, and went away from him unto her father's house to Bethlehemjudah, and was there four whole months. |
| 3 drog hendes mand af sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin tjener og et par æsler med. Da han kom til hendes faders hus, fik den unge kvindes fader øje på ham og kom ham glad i møde; | 3 Oc hendis Mand giorde sig rede oc reyste efter hende / ad hand vilde tale venligen med hende / ad hente hende tilbage / oc hand hafde en Dreng oc to Asne med sig: Oc hun lidde hannem ind i sin Faders Huus: Oc der Qvindens Fader saa hannem / blef hand glad / oc undfangede hannem. | 3 And her husband arose, and went after her, to speak friendly unto her, and to bring her again, having his servant with him, and a couple of asses: and she brought him into her father's house: and when the father of the damsel saw him, he rejoiced to meet him. |
| 4 og hans svigerfader, den unge kvindes fader, holdt på ham, så at han blev hos ham i tre dage; og de spiste og drak og overnattede der. | 4 Oc hans Svoger / Qvindens Fader / holt hannem / ad hand blef hos hannem i tre Dage / oc de aade oc drucke / oc blefve der om Natten. | 4 And his father in law, the damsel's father, retained him; and he abode with him three days: so they did eat and drink, and lodged there. |
| 5 Tidligt om morgenen den fjerde dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge kvindes fader sagde til sin svigersøn: »Styrk dig først med en bid brød, så kan I siden drage bort!« | 5 Oc det skeede paa den fierde Dag giorde de sig aarle rede / oc hand stood op ad reyse: Da sagde Qvindens Fader til sin Svoger / Vederqveg dit Hierte tilforn med et stycke Brød / oc der efter maae i reyse. | 5 And it came to pass on the fourth day, when they arose early in the morning, that he rose up to depart: and the damsel's father said unto his son in law, Comfort thine heart with a morsel of bread, and afterward go your way. |
| 6 de blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge kvindes fader sagde til manden: »Bestem dig til at blive natten over og gør dig til gode!« | 6 Oc de sætte sig oc aade baade tilsammen oc drucke: Da sagde den unge Qvindis Fader til Manden: Kioere bli / oc blif dene Nat ofvre / oc forlyste dit Hierte. | 6 And they sat down, and did eat and drink both of them together: for the damsel's father had said unto the man, Be content, I pray thee, and tarry all night, and let thine heart be merry. |
| 7 Men manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans svigerfader ham, så han atter overnattede der. | 7 Oc Manden stood op / ade reyse / oc hans Svoger nødde hannem / oc hand vende om oc blef der om Natten. | 7 And when the man rose up to depart, his father in law urged him: therefore he lodged there again. |
| 8 Tidligt om morgenen den femte dag ville han drage bort, men den ungekvindes fader sagde til ham: »Styrk dig først!« De ventede da, til dagen hældede, og spiste og drak begge to. | 8 Oc den femte Dag ad Morgenen / giorde han sig aarle rede / ade reyse: Da sagde den unge Qvindis Fader / Kiere / vederqveg dit Hierte /oc de tøfvede indtil mod Aftenen / oc de aade begge. | 8 And he arose early in the morning on the fifth day to depart: and the damsel's father said, Comfort thine heart, I pray thee. And they tarried until afternoon, and they did eat both of them. |
| 9 Så gjorde manden sig rede til at drage bort med sin medhustru og sin tjener. Men hans svigerfader, den unge kvindes fader, sagde til ham: »Se, det lider mod aften, overnat dog her; se, dagen hælder, bliv dog her i nat og gør dig til gode, så kan I i morgen tidlig begive eder på vej og du drage til dit hjem!« | 9 Oc Manden giorde sig rede ad reyse / hand oc hans Tæcteqvinde oc hans Dreng : Men hans Svoger / den unge Qvindis Fader / sagde til hannem: See nu / Dagen er gaaen bort oc det blifver Aften / Kiere blifver denne Nat ofver: See / Dagen er ad ende / blif her i Nat / oc forlyst dit Hierte / oc i morgen kunde J staa aarle op til eders Vey / oc du kand reyse til djn Bolig. | 9 And when the man rose up to depart, he, and his concubine, and his servant, his father in law, the damsel's father, said unto him, Behold, now the day draweth toward evening, I pray you tarry all night: behold, the day groweth to an end, lodge here, that thine heart may be merry; and to morrow get you early on your way, that thou mayest go home. |
| 10 Men manden ville ikke blive natten over; han begav sig på vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede æsler, sin medhustru og sin tjener. | 10 Da vilde Manden icke blifve om Natten / men giorde sig rede / oc reyse bort / oc kom til Jebus / det er Jerusalem / oc hans to Asne ladde med hannem / oc hans Tæcteqvinde med hannem. | 10 But the man would not tarry that night, but he rose up and departed, and came over against Jebus, which is Jerusalem; and there were with him two asses saddled, his concubine also was with him. |
| 11 Da de var i nærheden af jebus og dagen hældede stærkt, sagde tjeneren til sin herre: »Kom, lad os tage ind her i jebusiternes by og blive der natten over!« | 11 Der de komme nu til Jebus / forgick Dagen fast / Oc Drengen sagde til sin HErren : Kiere reys fræm / oc lad os drage hen til denne Jebusiternes Stad / oc blifve der i Nat. | 11 And when they were by Jebus, the day was far spent; and the servant said unto his master, Come, I pray thee, and let us turn in into this city of the Jebusites, and lodge in it. |
| 12 Men hans herre svarede: »Vi vil ikke tage ind i en by, der ejes af fremmede, som ikke hører til israelitterne, men vi vil drage videre til gibea!« | 12 Da sagde hans Herre til hannem: VI ville icke drage hen til en Fremmedis Stad / som icke er hver af Jsraels Børn / men vi ville hen ofver til Gibea. | 12 And his master said unto him, We will not turn aside hither into the city of a stranger, that is not of the children of Israel; we will pass over to Gibeah. |
| 13 Og han sagde til sin tjener: »Kom, lad os tage hen til et af de andre steder og overnatte i gibea eller Rama!« | 13 Oc hand sagde til sin Dreng: Gack / oc vi ville komme fræm til een af Stæderne / oc blifve i Nat udi Gibea eller i Rama. | 13 And he said unto his servant, Come, and let us draw near to one of these places to lodge all night, in Gibeah, or in Ramah. |
| 14 de drog så videre, og solen gik ned, som de var ved gibea i Benjamin. | 14 Oc de droge fræm oc vandrede / oc Solen gick ned for dem der de vare hart hos Gibea / som hør BenJamin til. | 14 And they passed on and went their way; and the sun went down upon them when they were by Gibeah, which belongeth to Benjamin. |
| 15 Så bøjede de af i den retning for at nå til gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, blev han på byens torv; men der var ingen, som bød dem ind i sit hus for natten. | 15 Oc de droge af Veyen der hen / ad de kunde komme der ind / ad blifve Natten ofver i Gibea: Men der hand kom ind / sætte hand sig paa Gaden i Staden / Thi der var ingen som annammet dem til Huus / ad blifve om Natten. | 15 And they turned aside thither, to go in and to lodge in Gibeah: and when he went in, he sat him down in a street of the city: for there was no man that took them into his house to lodging. |
| 16 Så kom der om aftenen en gammel mand fra sit arbejde på marken, og manden var fra Efraims bjerge og boede som fremmed i gibea, medens stedets indbyggere var benjaminiter; | 16 Oc see / da kom en gammel Mand fra sit Arbeyde af Marcken om Aftenen / oc Manden var af Ephraims Bierg / oc hand var fremmed i Gibea : Men Folckene paa den sted (vare) Jemini Børn. | 16 And, behold, there came an old man from his work out of the field at even, which was also of mount Ephraim; and he sojourned in Gibeah: but the men of the place were Benjamites. |
| 17 og da den gamle mand så op og fik øje på den vejfarende mand på byens torv, spurgte han: »Hvorhen gælder rejsen, og hvorfra kommer du?« | 17 Oc der hand opløfte sine Øyne / oc saa den veyfarnde Mand paa Stadsens Gade / Sagde den gamle Mand : Hvort vil du hen? Oc hvæden kommer du? | 17 And when he had lifted up his eyes, he saw a wayfaring man in the street of the city: and the old man said, Whither goest thou? and whence comest thou? |
| 18 han svarede ham: »Vi er på rejse fra Betlehem i Juda til udkanten af Efraims bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit hus, | 18 Oc hand sagde til hannem: Vi reyse hen ofver fra Bethlehem Juda / indtil Ephraim Biergis side / hvæden jeg er : Oc jeg reyste til Bethlehem Juda / oc drager nu til HErrens Huus / oc der er ingen som annammer mig til Huus. | 18 And he said unto him, We are passing from Bethlehemjudah toward the side of mount Ephraim; from thence am I: and I went to Bethlehemjudah, but I am now going to the house of the LORD; and there is no man that receiveth me to house. |
| 19 skønt jeg har både strå og foder til vore æsler og brød og vin til mig selv, din trælkvinde og din træls tjener; vi mangler intet!« | 19 Vi hafve Straa oc Foder til vore Asne / oc Brød oc Vjn til mig oc djn Tienisteqvinde / oc til Drengen som er med dine Tienere / (oc) fattis intet. | 19 Yet there is both straw and provender for our asses; and there is bread and wine also for me, and for thy handmaid, and for the young man which is with thy servants: there is no want of any thing. |
| 20 da sagde den gamle mand: »Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du trænger til, være min sag; men på torvet må du ikke overnatte!« | 20 Oc den gamle Mand sagde: Fred (være) med dig / ja alt hvad dig fattis / (det skalt du finde) hos mig / blif jo icke i Nat paa Veyen. | 20 And the old man said, Peace be with thee; howsoever let all thy wants lie upon me; only lodge not in the street. |
| 21 Så førte han ham ind i sit hus og sørgede for foder til æslerne; og da de havde tvættet deres fødder, spiste de og drak. | 21 Oc hand lidde hannem i sit Huus / oc gaf hans Asne Foder / oc de toede deres Fødder oc aade oc drucke. | 21 So he brought him into his house, and gave provender unto the asses: and they washed their feet, and did eat and drink. |
| 22 Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede mændene i byen, niddinger som de var, huset og hamrede på døren og råbte til den gamle mand, husets ejer: »Før manden, som er taget ind i dit hus, herud, så at vi kan stille vor lyst på ham!« | 22 Der deres Hierter vare nu frydefulde / See Folck af Staden / arrige Skalcke / omkringsætter Huuset / oc sloge paa Døren / oc sagde til den gamle Mand / som var Huusbonde / sigendis: Leed den Mand ud/ som kom i dit Huus / ad vi kunde bekiende hannem. | 22 Now as they were making their hearts merry, behold, the men of the city, certain sons of Belial, beset the house round about, and beat at the door, and spake to the master of the house, the old man, saying, Bring forth the man that came into thine house, that we may know him. |
| 23 Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde til dem: »Nej, mine brødre, gør dog ikke noget ondt! Når denne mand er taget ind i mit hus, må I ikke øve sådan en skændselsdåd! | 23 Men den Mand som var Huusbonde / gick ud til dem / oc sagde til dem: Ney / mine Brødre / tiører icke ilde / efterdi denne Mand er kommen i mit Huus / giører icke denne Skændzel. | 23 And the man, the master of the house, went out unto them, and said unto them, Nay, my brethren, nay, I pray you, do not so wickedly; seeing that this man is come into mine house, do not this folly. |
| 24 Se, her er min datter, som er jomfru; hende fører jeg herud, så kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne mand må I ikke øve sådan en skændselsdåd!« | 24 See (her er) mjn Daatter / en Jomfru / oc hans Tecteqvinde / dem vil jeg nu udleede / oc dem maae J giøre til skamme / oc giører ved dem hvad eder lyster: Men bedrifver icke denne skændzel med denne Mand. | 24 Behold, here is my daughter a maiden, and his concubine; them I will bring out now, and humble ye them, and do with them what seemeth good unto you: but unto this man do not so vile a thing. |
| 25 Men mændene ville ikke høre ham. Så greb manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem, og de stillede deres lyst på hende og mishandlede hende natten igennem til om morgenen; først da morgenen gryede, slap de hende. | 25 Men Folcket vilde icke lyde hannem: Da toog Manden sin Tæcteqvinde / oc lidde hende hen ud til dem: Oc de bekiende (hende)( oc omginges skændeligen med hende den gandske Nat / indtil om morgenen. Oc der Morgenrøden kom fræm / lode de hende gaa. | 25 But the men would not hearken to him: so the man took his concubine, and brought her forth unto them; and they knew her, and abused her all the night until the morning: and when the day began to spring, they let her go. |
| 26 Ved morgenens frembrud kom kvinden og faldt sammen ved indgangen til den mands hus, hvor hendes herre var, og lå der, til det blev lyst. | 26 Da kom Qvinden aarle om morgenen / oc falt ned for den Mands Hussis dør / hvor hendis Herre var inde / indtil det blef liust.´ | 26 Then came the woman in the dawning of the day, and fell down at the door of the man's house where her lord was, till it was light. |
| 27 Og da hendes herre om morgenen lukkede husets dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da lå kvinden, hans medhustru, ved indgangen til huset med hænderne på tærskelen. | 27 Der hendis Herre stood nu op om mOrgenen / oc oplood Døren paa Huuset / oc gick ud ád reyste sin Vey: See / da laa hans Tecreqvinde for Dørren af Huuset / oc hendis Hænder paa Dørterckelen. | 27 And her lord rose up in the morning, and opened the doors of the house, and went out to go his way: and, behold, the woman his concubine was fallen down at the door of the house, and her hands were upon the threshold. |
| 28 Han sagde da til hende: »Rejs dig og lad os komme af sted!« Men der kom intet svar. Så løftede han hende op på æselet og rejste til sit hjem. | 28 Da sagde hand til hende : Stat op / lad os reyse / men hun svarede icke: Da toog hand hende op paa Asenet / oc Manden giorde sig rede / oc drog til sin sted. | 28 And he said unto her, Up, and let us be going. But none answered. Then the man took her up upon an ass, and the man rose up, and gat him unto his place. |
| 29 Men da han kom hjem, greb han en kniv, tog sin medhustru, skar hende i tolv stykker, ledemod for ledemod, og sendte stykkerne rundt i hele Israels land; | 29 Der hand kom nu hiem / da toog hand en Knjf / oc fattede sin Tæcteqvinde / oc parterede hende ved hendis Been / i tolf stycker / oc sende hende i alle Jsraels Landemercke. | 29 And when he was come into his house, he took a knife, and laid hold on his concubine, and divided her, together with her bones, into twelve pieces, and sent her into all the coasts of Israel. |
| 30 og han gav de mænd, han udsendte, den befaling: »Således skal I sige til alle Israels mænd: Er sligt hidtil hændet, siden israelitterne drog op fra Ægypten? Overvej sagen, hold råd og sig eders mening!« Og enhver, som så det, sagde: »Sligt er ikke hidtil hændet eller set, siden israelitterne drog op fra Ægypten!« | 30 Oc det skeede / hver som det saa / hand sagde: Saadant er icke skect eller seet / siden den tjd Jsraels Børn droge op af Ægypti Land / indtil denne Dag: Betæncker eder nu her om / gifver raad / oc siger fræm. | 30 And it was so, that all that saw it said, There was no such deed done nor seen from the day that the children of Israel came up out of the land of Egypt unto this day: consider of it, take advice, and speak your minds. |