Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Dommerbogen 2

1931

1647

King James Version

1 Herrens engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: »Jeg førte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det land, jeg tilsvor eders fædre. Og jeg sagde: jeg vil i evighed ikke bryde min pagt med eder! 1 II. Capitel. OC HErrens Engel kom op fra Gilgal til Bochim / oc sagde: Jeg hafver ført eder hjd op af Ægypten / oc ført eder i det Land / som jeg soor eders Fædre / oc sagde: Jeg vilde aldrig rygge mjn Pact med eder: 1 And an angel of the LORD came up from Gilgal to Bochim, and said, I made you to go up out of Egypt, and have brought you unto the land which I sware unto your fathers; and I said, I will never break my covenant with you.
2 Men I må ikke slutte pagt med dette lands indbyggere; deres altre skal I bryde ned! Men I adlød ikke min røst! Hvad har I dog gjort! 2 Ad J skulde icke giøre nogen Pact med dette Lands Jndbyggere / J skulde sønderbryde deres Altere: Men J lydde icke mjn Røst / Hvi hafve J det giort? 2 And ye shall make no league with the inhabitants of this land; ye shall throw down their altars: but ye have not obeyed my voice: why have ye done this?
3 Derfor siger jeg nu:jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men de skal blive brodde i eders sider, og deres guder skal blive eder en snare!« 3 Da sagde jeg ocsaa : Jeg vil icke fordrifve dem for eder / men de skulle være eder paa Sjderne oc deres Guder skulle være eder etil en Snare. 3 Wherefore I also said, I will not drive them out from before you; but they shall be as thorns in your sides, and their gods shall be a snare unto you.
4 da Herrens engel talede disse ord til alle israelitterne, brast folket i gråd. 4 Oc dt skeede / der HErrens Engel hafde talit disse Ord til alle Jsraels Børn / da opløfte Folcket deres Røst / oc græde. 4 And it came to pass, when the angel of the LORD spake these words unto all the children of Israel, that the people lifted up their voice, and wept.
5 Derfor kaldte man stedet bokim. Og de ofrede til Herren der.5 Oc de kaldede den streds Nafn Bochim / oc ofrede HErren der.5 And they called the name of that place Bochim: and they sacrificed there unto the LORD.
6 Da Josua havde ladet folket fare, drog israelitterne hver til sin arvelod for at tage landet i besiddelse. 6 Thi der Josua hafde ladit Folcket fare / oc Jsraels Børn vare reyste bort / hver til sin arfvedeel / ad eye Landet: 6 And when Joshua had let the people go, the children of Israel went every man unto his inheritance to possess the land.
7 Og folket dyrkede Herren, så længe Josua levede, og så længe de ældste var i live, som overlevede Josua og havde set hele det storværk, Herren havde øvet for Israel. 7 Da tiente Folcket Herren / saa længe Josua lefde / oc saa længe som de Ældste lefde / som lefde længe efter Josua / hvilcke hafde seet all Herrens stoore Gierning / som hand hafde giort Jsrael. 7 And the people served the LORD all the days of Joshua, and all the days of the elders that outlived Joshua, who had seen all the great works of the LORD, that he did for Israel.
8 Og Josua, Nuns søn, Herrens tjener, døde, 110 år gammel; 8 Men der Josua Nuns Søn HErrens Tienere var nu død / der hand var hundrede oc tj Aar gammel: 8 And Joshua, the son of Nun, the servant of the LORD, died, being an hundred and ten years old.
9 og de jordede ham på hans arvelod i Timnat-Heres i Efraims bjerge norden for bjerget Ga'asj. 9 Oc de hafde begrafvet hannem udi sin Arfvedeels Landemercke / i Timnath Heres / paa Ephraims Bierg / Norden fra det Bierg Gaas. 9 And they buried him in the border of his inheritance in Timnathheres, in the mount of Ephraim, on the north side of the hill Gaash.
10 Men også hele hin slægt samledes til sine fædre, og efter dem kom en anden slægt, som hverken kendte Herren eller det værk, han havde øvet for Israel. 10 Oc der all den Slect var ocsaa forsamlet til sine Fædre / Da kom en anden Slect op efter dem / som icke kiende HErren / ey heller den Gierning som hand hafde giort mod Jsrael. 10 And also all that generation were gathered unto their fathers: and there arose another generation after them, which knew not the LORD, nor yet the works which he had done for Israel.
11 Da gjorde israelitterne, hvad der var ondt i Herrens øjne, og dyrkede Ba'alerne; 11 Da giorde Jsraels børn ont for HErrens Øyen / oc de tiente Balim: 11 And the children of Israel did evil in the sight of the LORD, and served Baalim:
12 de forlod Herren, deres fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre guder, de omboende folks guder, og tilbad dem og krænkede Herren. 12 Oc forlode HErren deres Fædres Gud / som hafde udført dem af Ægypti Land / oc efterfulde andre Guder / af de Folckes Guder / som vare omkring dem / oc tilbade for dem / oc operrede HErren: 12 And they forsook the LORD God of their fathers, which brought them out of the land of Egypt, and followed other gods, of the gods of the people that were round about them, and bowed themselves unto them, and provoked the LORD to anger.
13 De forlod Herren og dyrkede ba'al og astarte. 13 De forloode HErren / oc tiente Baal oc Astharoth.13 And they forsook the LORD, and served Baal and Ashtaroth.
14 Da blussede Herrens vrede op imod Israel, og han gav dem i røveres hånd, så de udplyndrede dem. Han gav dem til pris for de omboende fjender, så de ikke længer kunne holde stand mod deres fjender. 14 Saa optændis da HErrens Vrede ofver Jsrael / oc hand gaf dem i deres Haand som røfvede dem / ad de bedrøfvede dem / oc hand solde dem i deres Fienders Hænder trint omkring / oc de kunde icke meere imodstaae deres Fiender. 14 And the anger of the LORD was hot against Israel, and he delivered them into the hands of spoilers that spoiled them, and he sold them into the hands of their enemies round about, so that they could not any longer stand before their enemies.
15 Hvor som helst de rykkede frem, var Herrens hånd imod dem og voldte dem ulykke, som Herren havde sagt og tilsvoret dem. Således bragte han dem i stor vånde. Men når de så råbte til Herren, 15 J hvort de vilde hen da var HErrens Haand imod dem til ulycke / som HErren afde sagt / oc som Herren hafde soorit dem / oc de blefve saare trængde.15 Whithersoever they went out, the hand of the LORD was against them for evil, as the LORD had said, and as the LORD had sworn unto them: and they were greatly distressed.
16 lod han dommere fremstå, og de frelste dem fra deres hånd, som udplyndrede dem. 16 Naar som HErren da opvackte Dommere / som frjede dem af Røfverens Haand: 16 Nevertheless the LORD raised up judges, which delivered them out of the hand of those that spoiled them.
17 Dog heller ikke deres dommere adlød de, men bolede med andre guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den vej, deres fædre havde vandret på i lydighed mod Herrens bud; de slægtede dem ikke på. 17 Da vare de icke heller Dommere lydige / Men bedrefve Hoor med andre Guuder / oc tilbade for dem / de vjgede snart af den Vey / som deres Forfældre hafde vandret paa / ad lyde HErrens Bud / de giorde icke saa. 17 And yet they would not hearken unto their judges, but they went a whoring after other gods, and bowed themselves unto them: they turned quickly out of the way which their fathers walked in, obeying the commandments of the LORD; but they did not so.
18 Men hver gang Herren lod dommere fremstå iblandt dem, var Herren med dommeren og frelste dem fra deres fjenders hånd, så længe dommeren levede; thi Herren ynkedes, når de jamrede sig over dem, som trængte og undertrykte dem. 18 Men naar som HErren opvackte dem Dommere / da var HErren med Dommen / oc hialp dem af deres Fienders Haand / saa længe den Dommere lefde: Thi HErren ynckedis ofver deres Jammerlige Klagemaaal ofver dem som tvingde dem oc fortryckte dem. 18 And when the LORD raised them up judges, then the LORD was with the judge, and delivered them out of the hand of their enemies all the days of the judge: for it repented the LORD because of their groanings by reason of them that oppressed them and vexed them.
19 Men så snart dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres fædre, idet de holdt sig til andre guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde gerninger og genstridige færd.19 Men det skeede / naar den Dommere døde / da vende de tilbage / oc fordærfvede det meere end deres Fædre / ad de skulde andre Guder / at tiene dem oc tilbede for dem: De skulde icke fra deres forsæt / ey heller fra deres haarde Vey. 19 And it came to pass, when the judge was dead, that they returned, and corrupted themselves more than their fathers, in following other gods to serve them, and to bow down unto them; they ceased not from their own doings, nor from their stubborn way.
20 Da blussede Herrens vrede op mod Israel, og han sagde: »Efterdi dette folk har overtrådt min pagt, som jeg pålagde deres fædre, og ikke adlydt min røst, 20 Oc HErrens Vrede optændtis ofver Jsrael / oc hand sagde : Efterdi ad dette Folck hafver ofverraad mjn Pact / som jeg hafver budit deres Fædre / oc de lydde icke mjn Røst: 20 And the anger of the LORD was hot against Israel; and he said, Because that this people hath transgressed my covenant which I commanded their fathers, and have not hearkened unto my voice;
21 vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de folk, som Josua lod tilbage ved sin død, 21 Da vil jeg oc her efter icke fordrifve nogen af Hedningene for dem / som Josua lood blifve / der hand døde: 21 I also will not henceforth drive out any from before them of the nations which Joshua left when he died:
22 for at jeg ved dem kan sætte Israel på prøve, om de omhyggeligt vil følge Herrens veje, som deres fædre gjorde, eller ej.« 22 Til ad forfølge Jsrael med dem / ocm de vilde vare paa HErrens Vey / ad vandre i de Ting / som deres Fædre varede paa / eller ey. 22 That through them I may prove Israel, whether they will keep the way of the LORD to walk therein, as their fathers did keep it, or not.
23 Herren lod da disse folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas hånd.23 Saa lood HErren blifve disse Hedningene / ad hand fordref dem icke snart / som hand hafde icke ofvergifvit i Josua Haand.23 Therefore the LORD left those nations, without driving them out hastily; neither delivered he them into the hand of Joshua.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel