Dommerbogen 21 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men Israels mænd havde i Mizpa aflagt den ed: »Ingen af os vil give en benjaminit sin datter til ægte!« | 1 XXI. Capitel. OC Jsraels Mænd hafde soorit i Mizzpa / oc sagt: Der skal ingen gifve BenJamin sin Datter til Hustru. | 1 Now the men of Israel had sworn in Mizpeh, saying, There shall not any of us give his daughter unto Benjamin to wife. |
| 2 da nu folket var kommet til Betel, sad de der lige til aften for Guds åsyn og opløftede deres røst, græd heftigt | 2 Oc Folcket kom til Guds Huus / oc de blefve der til Aftenen for Guds Aasiun / oc opløfte deres røst / oc græde med stoor Graad. | 2 And the people came to the house of God, and abode there till even before God, and lifted up their voices, and wept sore; |
| 3 Og sagde: »Hvorfor, herre, Israels Gud, er dog dette hændet i Israel, så at vi i dag må savne en stamme af Israel?« | 3 Oc sagde: O HErre Jsraels Gud / Hvi er dette skeet i Jsrael / ad der er i Dag een Stamme formindsket af Jsrael? | 3 And said, O LORD God of Israel, why is this come to pass in Israel, that there should be to day one tribe lacking in Israel? |
| 4 tidligt næste morgen byggede folket et alter der og ofrede brændofre og takofre. | 4 Oc det skeede den anden Morgen / da giorde Folcket sig aarle rede / oc de bygde der et Altere / oc offerede Brændoffer oc Tackoffer. | 4 And it came to pass on the morrow, that the people rose early, and built there an altar, and offered burnt offerings and peace offerings. |
| 5 Derpå sagde israelitterne: »Hvem blandt alle Israels stammer undlod at drage op med forsamlingen til Herren?« Der var nemlig svoret en dyr ed på, at enhver, der undlod at drage op til Herren i Mizpa, skulle dø. | 5 Oc Jsraels Børn sagde: Hvo er den som icke er opkommen til Meenigheden af alle Jsraels Stammer til HErren? Thi der var giort en stoor Eed mod den / som icke kom op til HErren i Mizpa / saa der sagdis / Hand skal visseligen døø. | 5 And the children of Israel said, Who is there among all the tribes of Israel that came not up with the congregation unto the LORD? For they had made a great oath concerning him that came not up to the LORD to Mizpeh, saying, He shall surely be put to death. |
| 6 Men nu gjorde det israelitterne ondt for deres broder Benjamin, og de sagde: »I dag er en stamme hugget af Israel! | 6 Oc Jsraels børn Ynckedis ofver BenJamin deres Broder / oc sagde: J Dag er een Stamme af huggen af Jsrael. | 6 And the children of Israel repented them for Benjamin their brother, and said, There is one tribe cut off from Israel this day. |
| 7 Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem hustruer, eftersom vi har svoret ved Herren, at vi ikke vil give dem nogen af vore døtre fil ægte?« | 7 Hvad ville vi giorde dem som ere ofverblefne / ad de kunde faae Hustruer? thi vi hafve soorit ved HErren / ad vi skulle icke gifve dem af vore Døttre til Hustruer. | 7 How shall we do for wives for them that remain, seeing we have sworn by the LORD that we will not give them of our daughters to wives? |
| 8 Så spurgte de: »Er der måske en af Israels stammer, der undlod at drage op til Herren i Mizpa?« Og se, der var ingen kommet til lejren, til forsamlingen, fra jabesj i Gilead. | 8 Oc de sagde : Hvo er nogen af Jsraels Stammer / som er icke kommen op til HErren i Mizpa? Oc see / der evar ingen skommen til Lejren / af Jabis i Gilead til Meenigheden. | 8 And they said, What one is there of the tribes of Israel that came not up to Mizpeh to the LORD? And, behold, there came none to the camp from Jabeshgilead to the assembly. |
| 9 Så blev folket mønstret, og se, der var ingen af indbyggerne fra jabesj i Gilead. | 9 Thi Folcket blef taldt / oc see / da var der ingen af Jndbyggere af Jabes i Gilead. | 9 For the people were numbered, and, behold, there were none of the inhabitants of Jabeshgilead there. |
| 10 Da sendte menigheden 12000 Mand af de tapreste folk derhen med den befaling: »Drag hen og hug indbyggerne i jabesj i Gilead ned med sværdet tillige med deres kvinder og børn. | 10 Da sendte de djd af Meenigheden tolf tusinde Mænd / af Strjdsmændene /oc bøde dem /oc sagde : Gaar hen oc slaar Jabes / borgere i Gilead med skarpe Sverd / sampt Qvinder oc Børn / | 10 And the congregation sent thither twelve thousand men of the valiantest, and commanded them, saying, Go and smite the inhabitants of Jabeshgilead with the edge of the sword, with the women and the children. |
| 11 Således skal I bære eder ad: Alle af mandkøn og alle kvinder, der har haft omgang med mænd, skal I lægge band på!« | 11 Oc det er det som J skulle giøre / Alt Mandkiøn / oc alle Qvinder som hafde haft med Mand ad giøre / skulle J ødelegge. | 11 And this is the thing that ye shall do, Ye shall utterly destroy every male, and every woman that hath lain by man. |
| 12 de fandt så hos indbyggerne i jabesj i Gilead 400 unge piger, der var jomfruer og ikke havde haft omgang med nogen mand, og dem førte de til lejren i Silo i Kana'ans land. | 12 Oc de funde hos de Borgere i Gabes udi Gilead / fire hundrede Piger / som vare Jomfruer / oc icke hafde haft med Mand ad giøre: Dem førde de til Lejren i Silo / som ligger i det Land Canaan. | 12 And they found among the inhabitants of Jabeshgilead four hundred young virgins, that had known no man by lying with any male: and they brought them unto the camp to Shiloh, which is in the land of Canaan. |
| 13 Derpå sendte hele menigheden sendebud hen for af underhandle med benjaminiterne, der befandt sig på Rimmons klippe, og tilbyde dem fred. | 13 Da sendte den gandske Meenighed hen / oc lood tale med BenJamins Børn / som vare i den Klippe Rimmon / oc kaldede dem fredsommeligen. | 13 And the whole congregation sent some to speak to the children of Benjamin that were in the rock Rimmon, and to call peaceably unto them. |
| 14 på det tidspunkt vendte benjaminiterne så tilbage, og de gav dem de kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i live. Men de var ikke nok til dem. | 14 Saa kom BenJamin igien paa den Tjd / oc de gafve dem de Hustruer som de hafde ladet lefve af Jabes Qvinder i Gilead / oc de fulde endda icke / (nock) til dem. | 14 And Benjamin came again at that time; and they gave them wives which they had saved alive of the women of Jabeshgilead: and yet so they sufficed them not. |
| 15 Da gjorde det folket ondt for Benjamin, fordi Herren havde gjort et skår i Israels stammer. | 15 Da ynckedis Folcket ofver BenJamin / ad HErren hafde giort et Skaar i Jsraels Stammer. | 15 And the people repented them for Benjamin, because that the LORD had made a breach in the tribes of Israel. |
| 16 Og menighedens ældste sagde: »Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem hustruer, eftersom alle kvinder i Benjamin er udryddet?« | 16 Oc de Ældste for Meenigheden sagde: Hvad ville vi giorde dem som igien ere / ad de kunde faae Hustruer? Thi Qvinderne ere ødelagde af BenJamin. | 16 Then the elders of the congregation said, How shall we do for wives for them that remain, seeing the women are destroyed out of Benjamin? |
| 17 Og de sagde: »Hvorledes kan der reddes en rest af Benjamin, så at ikke en stamme i Israel går til grunde? | 17 Oc de sagde: De som ere undokmne af BenJamin / maa jo beholde deres Arf / ad der skal icke blifve een Stamme udslet af Jsrael. | 17 And they said, There must be an inheritance for them that be escaped of Benjamin, that a tribe be not destroyed out of Israel. |
| 18 Vi kan jo ikke give dem nogen af vore døtre til ægte!« Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: »Forbandet være den, som giver benjaminiterne en hustru!« | 18 Men vi kunde icke gifve dem Hustruer af vore Døttre / thi Jsraels Børn hafve sooret oc sagt: Forbandet være den / som gifver BenJamin en Hustru. | 18 Howbeit we may not give them wives of our daughters: for the children of Israel have sworn, saying, Cursed be he that giveth a wife to Benjamin. |
| 19 Da sagde de: »Se, Herrens højtid fejres jo hvert år i Silo!« Det ligger norden for Betel, østen for vejen, der fører op fra Betel til Sikem, og sønden for lebona. | 19 Oc de sagde: See / der er HErrens Høytjd i Silo Aarligen / som ligger Norden fra BethEl / mod Solens opgang / paa den Vey / som mand gaar op fra BethEl til Sichem / oc Synder fra mod Lebona. | 19 Then they said, Behold, there is a feast of the LORD in Shiloh yearly in a place which is on the north side of Bethel, on the east side of the highway that goeth up from Bethel to Shechem, and on the south of Lebonah. |
| 20 Og de bød benjaminiterne: »Gå hen og læg eder på lur i vingårdene! | 20 Oc de befalede BenJamins børn / oc sagde: Gaar hen / oc luurer i Vjnbiergene. | 20 Therefore they commanded the children of Benjamin, saying, Go and lie in wait in the vineyards; |
| 21 Se så nøje til, og når de unge kvinder fra Silo kommer ud for at opføre deres danse, skal I komme frem af vingårdene og røve hver sin hustru af de unge kvinder fra Silo og så drage hjem til Benjamins land! | 21 Oc seer til. Oc see / om Silo Døttre gaae ad danze / daa maae J gaa ud af Vjnbiergene / oc tage med mact eder hver sin Hustru af Silo Døttre / oc gaa til BenJamins Land. | 21 And see, and, behold, if the daughters of Shiloh come out to dance in dances, then come ye out of the vineyards, and catch you every man his wife of the daughters of Shiloh, and go to the land of Benjamin. |
| 22 når så deres fædre eller brødre kommer for at gå i rette med eder, skal I sige til dem: skån os, thi vi fik os ikke alle en hustru i krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i så fald ville I have forbrudt eder!« | 22 Oc det skal skee / naa deres Fædre eller deres Brødre komme ad klage for os / da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor skyld / fordi vi hafve icke taget (dem) hver sin Hustru i Strjden / thi j hafve icke gifvit dem / (ellers) skulle J synde efter denne tjds lejlighed. | 22 And it shall be, when their fathers or their brethren come unto us to complain, that we will say unto them, Be favourable unto them for our sakes: because we reserved not to each man his wife in the war: for ye did not give unto them at this time, that ye should be guilty. |
| 23 det gjorde benjaminiterne da, og de tog sig hustruer af de dansende kvinder, som de røvede, een til hver; derpå vendte de tilbage til deres arvelod, opbyggede deres byer og boede i dem. | 23 Oc BenJamins Børn giorde saa / oc toge Hustruer efter deres Tall / af dem som danzede / som de røfvede / Oc de reyste bort / oc komme tilbage til deres Arfvedeel / oc bygde Stæder oc boede i dem. | 23 And the children of Benjamin did so, and took them wives, according to their number, of them that danced, whom they caught: and they went and returned unto their inheritance, and repaired the cities, and dwelt in them. |
| 24 Og samtidig drog israelitterne derfra, hver til sin stamme og slægt, og de gik derfra hver til sin arvelod, | 24 Saa reyste oc Jsraels Børn der fra paa dem tjd / hver til sin Stamme oc til sin Slect / oc de udginge der fra / hver til sin Eyedom. | 24 And the children of Israel departed thence at that time, every man to his tribe and to his family, and they went out from thence every man to his inheritance. |
| 25 I de dage var der ingen konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt. | 25 J de Dage var icke Konge i Jsrael : hver giorde som hannem tyckte ræt ad være. Ende paa Dommernes Bog. | 25 In those days there was no king in Israel: every man did that which was right in his own eyes. |