Dommerbogen 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Dette var de folkeslag, Herren lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel prøve, alle de israelitter, som ikke havde kendt til kampene om Kana'an, | 1 III. Capitel. OC disse ere de Hedninge / som HErren lood blifve / ad forsøge Jsrael med dem / alle som vidste intet af Canaans Krjg / | 1 Now these are the nations which the LORD left, to prove Israel by them, even as many of Israel as had not known all the wars of Canaan; |
| 2 alene for israelitternes slægters skyld, for at øve dem i krig, alene for deres skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere krige: | 2 Alleeniste ad Jsrael Børns Slecter skulde vide (det) ad hand skulde lære dem ad krj / i det mindste de som vidste det icke tilforn / | 2 Only that the generations of the children of Israel might know, to teach them war, at the least such as before knew nothing thereof; |
| 3 De fem filisterfyrster, alle kana'anæerne, zidonierne og hetiterne, som boede i Libanons bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod hamat. | 3 Fem Philisters Fyrster / oc alle Cananitter oc Zidonier / oc Heviter / som boede hos Libanon Bierge / fra det Bierg Baal Hermon / indtil mand kommer til Hamath. | 3 Namely, five lords of the Philistines, and all the Canaanites, and the Sidonians, and the Hivites that dwelt in mount Lebanon, from mount Baalhermon unto the entering in of Hamath. |
| 4 De blev tilbage, for at Israel ved dem kunne blive sat på prøve, så det kunne komme for dagen, om de ville lyde de bud, Herren havde givet deres fædre ved Moses. | 4 De samme blifve / ad Jsrael skulde forsøgis med dem / ad mand kunde vide / om de vilde lyde HErrens Bud / som hand hafde budit deres Forfædre ved Mose. | 4 And they were to prove Israel by them, to know whether they would hearken unto the commandments of the LORD, which he commanded their fathers by the hand of Moses. |
| 5 Og israelitterne boede blandt kana'anæerne, hetiterne, amoriterne, perizziterne, hivviterne og jebusiterne. | 5 Oc Jsraels Børn boede iblant de Cananiter / hethiter / oc Emoriter / oc Pheresiter / oc Heviter oc Jebusiter: | 5 And the children of Israel dwelt among the Canaanites, Hittites, and Amorites, and Perizzites, and Hivites, and Jebusites: |
| 6 De indgik ægteskab med deres døtre og gav deres sønner deres døtre til ægte, og de dyrkede deres guder. | 6 Oc de toge sig deres Døtre til Hustruer / oc gafve deres Sønner deres Døttre / oc tiente deres Guder: | 6 And they took their daughters to be their wives, and gave their daughters to their sons, and served their gods. |
| 7 israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne; de glemte Herren deres Gud og dyrkede ba'alerne og Asjererne. | 7 Oc Jsraels Børn giorde ont for Herrens Øyne / oc forglemte HErren deres Gud / oc tiente Baalim oc Lundene. | 7 And the children of Israel did evil in the sight of the LORD, and forgat the LORD their God, and served Baalim and the groves. |
| 8 Da blussede Herrens vrede op imod Israel, og han gav dem til pris for kong kusjan-risjatajim af Aram naharajim, og israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte år. | 8 Da optændtis HErrens Vrede ofver Jsrael / oc hand soldte dem i Cusan Risathaims Haand / Kongens af Mesopotamia / Oc Jsraels Børn tiente saa Cusan Risathaim otte Aar. | 8 Therefore the anger of the LORD was hot against Israel, and he sold them into the hand of Chushanrishathaim king of Mesopotamia: and the children of Israel served Chushanrishathaim eight years. |
| 9 Da råbte israelitterne til Herren, og Herren lod en befrier fremstå iblandt israelitterne, og han frelste dem, nemlig kenizziten Otniel, Kalebs yngre broder. | 9 Da raabte Jsraels Børn til HErren / oc HErren opvackte Jsraels Børn en Frelsere / som Frelste dem / Othniel Kenas søn / Calebs Broders / somv ar yngre end hand. | 9 And when the children of Israel cried unto the LORD, the LORD raised up a deliverer to the children of Israel, who delivered them, even Othniel the son of Kenaz, Caleb's younger brother. |
| 10 Herrens Ånd kom over ham, og han blev dommer i Israel; han drog ud til kamp, og Herren gav kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans hånd, så han fik overtaget over ham. | 10 Oc HErrens Aand var ofver hannem / oc hand dømte Jsrael / oc reyste ud tilKrjg / oc HErren gaf Cusan Risathaim Kongen af Syrien /udi hans Haand / oc hans Haand blef veldig ofver Cusan Risathaim. | 10 And the spirit of the LORD came upon him, and he judged Israel, and went out to war: and the LORD delivered Chushanrishathaim king of Mesopotamia into his hand; and his hand prevailed against Chushanrishathaim. |
| 11 Og landet havde ro i fyrretyve år, og kenizziten otniel døde. | 11 Da blef Landet rolig / fyrretive Aar / oc Othniel Kenas søn døde. | 11 And the land had rest forty years. And Othniel the son of Kenaz died. |
| 12 Men israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne. Da gav Herren kong Eglon af Moab magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 12 Men Jsraels Børn blefve ved at giøre ont for HErrens Øyne / Da styrckede HErren Eglon de Moabiters Onge imod Jsrael / fordi ad de giorde ont for HErrens Øyne. | 12 And the children of Israel did evil again in the sight of the LORD: and the LORD strengthened Eglon the king of Moab against Israel, because they had done evil in the sight of the LORD. |
| 13 Han fik ammoniterne og amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog palmestaden. | 13 Oc hand forsamlede sig til Ammons Børn / oc de Amalekiter / oc hand reyste oc sloo Jsrael / oc de indtoge Palmestaden. | 13 And he gathered unto him the children of Ammon and Amalek, and went and smote Israel, and possessed the city of palm trees. |
| 14 Og israelitterne stod under kong Eglon af Moab i atten år. | 14 Oc Jsraels Børn tiente Eglon Moabiternes Konge atten Aar. | 14 So the children of Israel served Eglon the king of Moab eighteen years. |
| 15 Men da israelitterne råbte til Herren, lod Herren en befrier fremstå iblandt dem, benjaminiten Ehud, Geras søn, som var kejthåndet. Da israelitterne engang sendte Ehud til kong Eglon af Moab med skat, | 15 Da raabte Jsraels Børn til HErren / oc HErren opvacte dem en Frelsere / Ehud Gera Søn / Jemini Søns / en Mand som var lam paa sin høyre Haand : Oc der Jsraels Børn sende Eglon de Moabiters Konge Skenck med hannem: | 15 But when the children of Israel cried unto the LORD, the LORD raised them up a deliverer, Ehud the son of Gera, a Benjamite, a man lefthanded: and by him the children of Israel sent a present unto Eglon the king of Moab. |
| 16 lavede han sig et tveægget sværd, en gomed langt, og bandt det til sin højre hofte under kappen. | 16 Da giorde Ehud sig et tveægget Sverd / een Alen langt / oc blandt det under sine Klæder paa sine høyre Hoft: | 16 But Ehud made him a dagger which had two edges, of a cubit length; and he did gird it under his raiment upon his right thigh. |
| 17 Derpå afleverede han skatten til kong Eglon af Moab Eglon var en meget fed mand | 17 Oc førde Eglon Moabiternes Konge Skenck / oc Eglon var en saare feed Mand. | 17 And he brought the present unto Eglon king of Moab: and Eglon was a very fat man. |
| 18 Og da han var færdig dermed, ledsagede han folkene, der havde båret skatten, på vej, | 18 Oc det skeede / der hand hafde antvordet Skencken fra sig / da lod hand Folcket gaa bort / som hafde baaret Skencken. | 18 And when he had made an end to offer the present, he sent away the people that bare the present. |
| 19 men selv vendte han om ved pesilim ved Gilgal og sagde: »Konge, jeg har noget at tale med dig om i hemmelighed!« Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gået ud. | 19 Men hand vende tilbage fra de udhugne Billeder som vare i Gilgal / oc lod sige: Jeg hafver O Konge noget hemmelig at sige dig: Da sagde hand / vær stille / oc de ginge alle ud fra hannem / som stode omkring hannem. | 19 But he himself turned again from the quarries that were by Gilgal, and said, I have a secret errand unto thee, O king: who said, Keep silence. And all that stood by him went out from him. |
| 20 Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale stue på taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: »Jeg har et gudsord til dig!« Da rejste han sig fra sit sæde, | 20 Oc Ehud kom ind til hannem / som hand sad i Sommersalen / for sig Alleene : oc Ehus sagde / Jeg hafver Guds Ord til dig / da stood hand op af sin Stool. | 20 And Ehud came unto him; and he was sitting in a summer parlour, which he had for himself alone. And Ehud said, I have a message from God unto thee. And he arose out of his seat. |
| 21 men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre hånd ud og greb sværdet ved sin højre side og stak det i underlivet på ham, | 21 Oc Ehud udracte sin venstre Haand / oc tog Sverdet fra sin høyre Hoft / oc støtte det i hans Bug: | 21 And Ehud put forth his left hand, and took the dagger from his right thigh, and thrust it into his belly: |
| 22 så endog grebet gik i med klingen; og fedtet sluttede om klingen, thi han drog ikke sværdet ud af livet på ham; og skarnet gik fra ham. | 22 Ad Heftet gick ind med Bladet / oc Fedmen indlucte Bladdet / (Thi hand drog icke Sverdet af hans Bug) oc Skarnet løb ud. | 22 And the haft also went in after the blade; and the fat closed upon the blade, so that he could not draw the dagger out of his belly; and the dirt came out. |
| 23 Så, gik Ehud bort gennem søjlegangen, lukkede døren til stuen for ham og låsede den. | 23 Da gick Ehud ud giennem Forgaarde / oc tillucte Sals Dørrene ofver hannem oc lefde dem udi Laas. | 23 Then Ehud went forth through the porch, and shut the doors of the parlour upon him, and locked them. |
| 24 efter at han var gået bort, kom kongens folk, og da de fandt døren til stuen låset, tænkte de, at han tildækkede sine fødder i det svale hammer; | 24 Der hand var nu ude / da komme Kongens Tienere ind / oc saae ad Sals Dørrene paa Sommersalen vare tillucte / oc sagde : Hand skiuler visseligen sine Føder i Kammeret hos Sommersalen. | 24 When he was gone out, his servants came; and when they saw that, behold, the doors of the parlour were locked, they said, Surely he covereth his feet in his summer chamber. |
| 25 men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han åbnede døren til stuen, hentede de nøglen og lukkede op; og se, der lå deres herre død på gulvet. | 25 Oc de tøfvede indtil de skammedes ved /oc see / hand oplod icke Saldørrene / da toge de Røgelsen oc lefde op oc see / da laa deres Herre død paa Jorden. | 25 And they tarried till they were ashamed: and, behold, he opened not the doors of the parlour; therefore they took a key, and opened them: and, behold, their lord was fallen down dead on the earth. |
| 26 Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Seira. | 26 Men Ehud undkom / den stund de tøfvede /oc hand gick frem for de udgugne Billeder / oc kom bort til Seirath. | 26 And Ehud escaped while they tarried, and passed beyond the quarries, and escaped unto Seirath. |
| 27 Så snart han derpå nåede Efraims bjerge, lod han støde i hornet; og israelitterne fulgte ham ned fra bjergene, idet han gik i spidsen for dem. | 27 Oc der hand kom djd / blæste hand i Basuuner paa Ephraims Bierg: Oc Jsraels Børn droge ned med hannem af Bierget /oc hand for dem. | 27 And it came to pass, when he was come, that he blew a trumpet in the mountain of Ephraim, and the children of Israel went down with him from the mount, and he before them. |
| 28 Og han sagde til dem: »Følg mig ned, thi Herren har givet eders fjender moabiterne i eders hånd!« Og de fulgte ham ned og fratog moabiterne vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over. | 28 Oc hand sagde til dem: Følger efter mig / thi HErren hafver gifvit eders Fiender / Moabiterne /udi eders Haand : Oc de fulde ned efter hannem / oc indtoge Jordanens Badsteder / som ere til Moab / oc loode ingen gaa ofver. | 28 And he said unto them, Follow after me: for the LORD hath delivered your enemies the Moabites into your hand. And they went down after him, and took the fords of Jordan toward Moab, and suffered not a man to pass over. |
| 29 Ved den lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter stærke og dygtige mænd, ikke een undslap. | 29 Oc de sloge Moabiterne paa den tjd / hen ved tj tusinde Mænd / alle sammen de beste oc veldigste Stridsmænd / ad der undkom icke een Mand. | 29 And they slew of Moab at that time about ten thousand men, all lusty, and all men of valour; and there escaped not a man. |
| 30 Således blev Moab den gang underkuet af Israel; og landet havde ro i firsindstyve år. | 30 Saa blefve Moabiterne undertryckte paa den tjd under Jsraels Børns Haand /oc Landet blef rolig firesinds tive Aar. | 30 So Moab was subdued that day under the hand of Israel. And the land had rest fourscore years. |
| 31 Efter ham kom Sjamgar, Anats søn. Han nedhuggede filisterne, 600 mand, med en oksedriverstav; også han frelste Israel. | 31 Oc efter hannem var Samgar Anaths søn /oc hand sloo Philisterne sex hundrede Mænd / med en Plovstaf oc hand frelste ocsaa Jsrael. | 31 And after him was Shamgar the son of Anath, which slew of the Philistines six hundred men with an ox goad: and he also delivered Israel. |