Dommerbogen 5 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da sang Debora og Barnk, Abinoams søn, denne sang: | 1 V. Capitel. DA siunge Debora oc Barack Abinoams søn paa den Tjd / oc sagde: | 1 Then sang Deborah and Barak the son of Abinoam on that day, saying, |
| 2 Frem stod høvdinger i Israel, folket gav villigt møde, lover Herren! | 2 Lofver HErren / Ad der er saa hart huldet Hefn i Jsrael / (oc) ad Folcket bød sig velvillig der til | 2 Praise ye the LORD for the avenging of Israel, when the people willingly offered themselves. |
| 3 Hør, I konger, lyt, I fyrster: Synge vil jeg, synge for Herren, lovsynge Herren, Israels Gud! | 3 Hører J Konger / acter paa J Fyrster / Jeg vil siunge HErren / Ja / Herren Jsraels Gud vil jeg siunge. | 3 Hear, O ye kings; give ear, O ye princes; I, even I, will sing unto the LORD; I will sing praise to the LORD God of Israel. |
| 4 Herre, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms mark, da rystede jorden, himmelen drypped, skyerne drypped af vand; | 4 HErre / der du udreyste af Seir / der du gickst fra Edoms Marck / da befvede Jorden / Himlene dryppede ocsaa / oc Skyerne dryppede Vand. | 4 LORD, when thou wentest out of Seir, when thou marchedst out of the field of Edom, the earth trembled, and the heavens dropped, the clouds also dropped water. |
| 5 bjergene bæved for Herrens åsyn, for Herren Israels Guds åsyn! | 5 Biergene flydde for HErren / ja Sinai selv / for HErren Jsraels Gud. | 5 The mountains melted from before the LORD, even that Sinai from before the LORD God of Israel. |
| 6 I Sjamgars, Anats søns, dage, i Jaels dage lå vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides stier; | 6 J Samgars Anath Søns tjd / udi Jaels tjd forginge Stjerne / oc de som skulde gaae paa Gienstje / ginge ad krogede Stje. | 6 In the days of Shamgar the son of Anath, in the days of Jael, the highways were unoccupied, and the travellers walked through byways. |
| 7 der var ingen fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en moder i Israel. | 7 Der fattis Landsbyer i Jsrael / de fattedis / indtil jeg Deboa kom op / indtil jeg opkom en Moder i Jsrael. | 7 The inhabitants of the villages ceased, they ceased in Israel, until that I Deborah arose, that I arose a mother in Israel. |
| 8 Ofre til Gud hørte op, med bygbrødet fik det en ende. Så man vel skjold eller spyd hos Israels fyrretyve tusind? | 8 Lad hannem udvæle ny Guder / da var Strjd i Portene / der var icke seet Skilod efter Spiud iblant fyretive Tusinde i Jsrael. | 8 They chose new gods; then was war in the gates: was there a shield or spear seen among forty thousand in Israel? |
| 9 For Israels førere slår mit hjerte, for de villige af folket! Lover Herren! | 9 Mit Hierte hafver lyst til Jsraels Regentere / J kom ere velvillige iblant Folcket / lofver HErren. | 9 My heart is toward the governors of Israel, that offered themselves willingly among the people. Bless ye the LORD. |
| 10 I, som rider på rødgrå æsler, I, som sidder på tæpper, I, som færdes på vejene, syng! | 10 J som ride paa hvide Aseninder / J som sidde i Dom / oc J som gaae paa Veyen / taler grundelig (om dette.) | 10 Speak, ye that ride on white asses, ye that sit in judgment, and walk by the way. |
| 11 Hør, hvor de spiller mellem vandtrugene! Der lovsynger de Herrens frelsesværk, hans værk som Israels fører. Da drog Herrens folk ned til portene. | 11 For Skytternes Liud / iblant de Stæder som Vand dragis / der skulle de sige af HErrens Retfærdighed / af hans Landsbyers Retfærdighed i Jsrael / Da reyste HErrens Folck ned til Portene. | 11 They that are delivered from the noise of archers in the places of drawing water, there shall they rehearse the righteous acts of the LORD, even the righteous acts toward the inhabitants of his villages in Israel: then shall the people of the LORD go down to the gates. |
| 12 Op, op, Debora, op, op, istem din sang! Barak, stå op! Fang dig fanger, du Abinoams søn! | 12 Op / op Debora / op / op sig en Vjse / giør dig rede Barack / oc før djne Fanger bort / du Abi Reams søn. | 12 Awake, awake, Deborah: awake, awake, utter a song: arise, Barak, and lead thy captivity captive, thou son of Abinoam. |
| 13 Da drog Israel ned som helte, som vældige krigere drog Herrens folk frem. | 13 Da skal den ofver blefne regere ofver de mæctige iblant Folcket / HErren skal regere for mig iblant de Veldige. | 13 Then he made him that remaineth have dominion over the nobles among the people: the LORD made me have dominion over the mighty. |
| 14 fra Efraim steg de ned i dalen, din broder Benjamin var blandt dine skarer. Fra Makir drog høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar herskerstav; | 14 Af Ephraim / deres Rood var i Amaleck / efter dig BenJamin i dine Folck: Af Machir ere komne Regentere / oc af Sebulon de som drage med Skrifveseyren. | 14 Out of Ephraim was there a root of them against Amalek; after thee, Benjamin, among thy people; out of Machir came down governors, and out of Zebulun they that handle the pen of the writer. |
| 15 Issakars førere fulgte Debora, Naftali Baraks spor, de fulgte ham ned i dalen. Ved Rubens bække var betænkelighederne store. | 15 Oc mine Fyrster af Jsachar vare med Debora / oc Jsachar var som Barack / i Dalen var hand udsent med sine Fodgangere / der Ruben skilde sig / (de holte dem) meget kloge i Hiertet. | 15 And the princes of Issachar were with Deborah; even Issachar, and also Barak: he was sent on foot into the valley. For the divisions of Reuben there were great thoughts of heart. |
| 16 Hvorfor blev du mellem foldene for at lytte til hyrdernes fløjter? Ved Rubens bække var betænkelighederne store! | 16 Hvi sadst du iblant tvende Faarestjer / ad høre Hiordens Skrjg / i det Ruben stilde sig fra / var der stoor trædskhed i Hiertet. | 16 Why abodest thou among the sheepfolds, to hear the bleatings of the flocks? For the divisions of Reuben there were great searchings of heart. |
| 17 Gilead blev på hin side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed hyre? Aser sad stille ved havets strand; han blev ved sine vige. | 17 Gilead blef ofver Jordanen / oc hvi skal Dan boo iblant Skibene? Asser sad i Haffens Hafn / oc skal boo i sine Reesver. | 17 Gilead abode beyond Jordan: and why did Dan remain in ships? Asher continued on the sea shore, and abode in his breaches. |
| 18 Zebulon var et folk, der vovede livet, Naftali med på markens høje. | 18 Sebulons Folck sætte deres Siel i døden / od Nephthali paa det høye i Marcken. | 18 Zebulun and Naphtali were a people that jeoparded their lives unto the death in the high places of the field. |
| 19 Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans konger ved Ta'anak, ved Megiddos vande de fanged ej sølv som bytte! | 19 Kongerne komme / de strjdde / da stridde de Cananiters Konger udi Thaanach hos Megiddo Vand / de sin ge icke det Sølf de begerde. | 19 The kings came and fought, then fought the kings of Canaan in Taanach by the waters of Megiddo; they took no gain of money. |
| 20 Fra himmelen kæmped stjernerne, fra deres baner stred de mod Sisera! | 20 Af Himmelen stridde de imod dem Stiernerne af deres høyhed stridde imod Siffera. | 20 They fought from heaven; the stars in their courses fought against Sisera. |
| 21 Kisjon bæk rev dem bort, Kisjons bæk, den ældgamle bæk. Træd frem, min sjæl, med styrke! | 21 Den Beck Kison omvelte dem / den Beck Kidumin / den Beck Kison : Mjn Siel skal traade paa styrcke. | 21 The river of Kishon swept them away, that ancient river, the river Kishon. O my soul, thou hast trodden down strength. |
| 22 Da stampede hestenes hove under heltenes jagende fart. | 22 Da blefve Hestehofvene støtte af de Sterckes jdelige renden der af. | 22 Then were the horsehoofs broken by the means of the prancings, the prancings of their mighty ones. |
| 23 »Forband«, sagde Herrens engel »Forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom Herren til hjælp kom Herren til hjælp som helte!« | 23 Forbander (den Stad) Meros / sagde HErrens Engel / forbander heftig dens Borgere / for de komme icke HErren til hielp / ja HErren til hielp iblant de Veldige. | 23 Curse ye Meroz, said the angel of the LORD, curse ye bitterly the inhabitants thereof; because they came not to the help of the LORD, to the help of the LORD against the mighty. |
| 24 Velsignet blandt kvinder være Jael, keniten hebershustru, velsignet blandt kvinder i telte! | 24 Velsignet være jael / hebers den Keniters Hustru / fræm for Qvinderne / velsignit være hun i Pauluunene / fræm for Qvinderne . | 24 Blessed above women shall Jael the wife of Heber the Kenite be, blessed shall she be above women in the tent. |
| 25 Han bad om vand, hun gav ham mælk, frembar surmælk i kostbar skål. | 25 Hand begærede Vand / hun gaf Melck / hun baar Smør fræm i de ypperlige Skaale. | 25 He asked water, and she gave him milk; she brought forth butter in a lordly dish. |
| 26 Med hånden griber hun pælen, med sin højre arbejdshammeren, fælder sisera, kløver hans hoved, knuser, gennemborer hans tinding. | 26 Hendis Haand rackte sig ud efter Sømmet / oc hendis Høyre Haand efter Smedehammeren: Oc hun slog Siffera / hun nedlagde hans Hofvet / oc igiennemslog oc igiennemstack hans Tinding. | 26 She put her hand to the nail, and her right hand to the workmen's hammer; and with the hammer she smote Sisera, she smote off his head, when she had pierced and stricken through his temples. |
| 27 For hendes fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der lå han fældet! | 27 Medlem hendis Fødder bøyde hand sig / falt ned / lagde sig: medlem hendis Fødder bøyde hand sig / falt ned der som hand bøyde sig / der falt hand fordærfvet. | 27 At her feet he bowed, he fell, he lay down: at her feet he bowed, he fell: where he bowed, there he fell down dead. |
| 28 Gennem vinduet spejded siseras moder, gennem gitteret stirred hun ud: »Hvi tøver hans vogn med at komme? Hvi nøler hans forspands hovslag?« | 28 Siffera Moder ud saa af Vinduret / oc raabte igiennem Splinderet / Hvi tøfver hans Vogn / ad komme? Hvi blifve hans Vognhjul saa tilbage? | 28 The mother of Sisera looked out at a window, and cried through the lattice, Why is his chariot so long in coming? why tarry the wheels of his chariots? |
| 29 Da svarer den klogeste af hendes fruer, og selv hun giver sig samme svar: »Sikkert de deler det vundne bytte, en pige eller to til mands, | 29 Devjseste iblant hendis Fyrstinder svarede hende / (ja) hun igientog sine Ord: | 29 Her wise ladies answered her, yea, she returned answer to herself, |
| 30 bytte af spraglede tøj er til Sisera, et broget klæde eller to til hans hals!« | 30 Skulle de icke sinde / ja uddeele Byttet / hver Mand en Pige eller to / siffera fordeelte Klæder til Bytte / fordeelte oc Bestickede Klæder til bytte? Foreelte Klæder som ere bestickede paa begge sider om Halsen / til bytte. | 30 Have they not sped? have they not divided the prey; to every man a damsel or two; to Sisera a prey of divers colours, a prey of divers colours of needlework, of divers colours of needlework on both sides, meet for the necks of them that take the spoil? |
| 31 Således skal alle dine fjender forgå, herre, men de, der elsker dig, skal være, som når sol går op i sin vælde! Derpå havde landet ro i fyrretyve år. | 31 Saa skulle / HErre / alle dine Fiender omkomme / Men de som elske hannem ( skulle være) lige som Solen opgaar / i sin Mact. Oc Landet blef stille fyrretive Aar. | 31 So let all thine enemies perish, O LORD: but let them that love him be as the sun when he goeth forth in his might. And the land had rest forty years. |