Dommerbogen 6 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men da israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, gav han dem syv år i Midjans hånd. | 1 VI. Capitel. OC Jsraels børn giorde ilde for HErrens Øyne / oc HErren gaf dem i madianiternes Haand siu Aar. | 1 And the children of Israel did evil in the sight of the LORD: and the LORD delivered them into the hand of Midian seven years. |
| 2 Og Midjan fik overtaget over Israel. For at værge sig mod Midjan indrettede israelitterne sig de smuthuller, som findes i bjergene, hulerne og klippeborgene. | 2 Oc der Madianiternes haand blef haard ofver Jsrael / de giorde Jsraels Børn sig Klyster som var i Biergene / oc Huuler / oc Befæstninger / for Madianiterne. | 2 And the hand of Midian prevailed against Israel: and because of the Midianites the children of Israel made them the dens which are in the mountains, and caves, and strong holds. |
| 3 Hver gang israelitterne havde sået, kom midjaniterne, amalekiterne og østens stammer og drog op imod dem | 3 Oc det skeede / naar Jsrael saade (noget) Da komme Madianitterne oc Amalekiterne / oc da af Østerland op / oc de komme op ofver dem / | 3 And so it was, when Israel had sown, that the Midianites came up, and the Amalekites, and the children of the east, even they came up against them; |
| 4 Og lejrede sig imod dem, ødelagde jordens afgrøde lige til egnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller småkvæg, hornkvæg eller æsler; | 4 Oc leyrede sig imod dem / oc fordærfvede Landets Afgrøde / indtil mand kommer til Azza / oc lode ingen Næring blifve i Jsrael / hvercken Faar eller Fæ / eller Asne. | 4 And they encamped against them, and destroyed the increase of the earth, till thou come unto Gaza, and left no sustenance for Israel, neither sheep, nor ox, nor ass. |
| 5 thi de drog op med deres hjorde og telte og kom talrige som græshopper, så hverken de selv eller deres kameler kunne tælles, og de trængte ind i landet for at hærge det. | 5 Ja de komme op med deres Qveg oc deres Pauluuner / oc de komme som en stoor hob Græshopper / ad baade de oc oc deres kamele vare utallige / oc komme i Landet / ad fordærfve det. | 5 For they came up with their cattle and their tents, and they came as grasshoppers for multitude; for both they and their camels were without number: and they entered into the land to destroy it. |
| 6 Således blev Israel rent forarmet ved midjaniternes indfald, og israelitterne råbte til Herren. | 6 Saa blev Jsrael saare svecket for Madianiterne : Oc Jsraels Børn raabte til HErren. | 6 And Israel was greatly impoverished because of the Midianites; and the children of Israel cried unto the LORD. |
| 7 Men da israelitterne råbte til Herren over midjaniterne, | 7 Oc det skeede / der Jsraels børn raabte til HErren / for Madianiternes skyld: | 7 And it came to pass, when the children of Israel cried unto the LORD because of the Midianites, |
| 8 sendte han en profet til dem, og denne sagde til dem: »Så siger Herren, Israels Gud: jeg førte eder op fra Ægypten, jeg førte eder ud af trællehuset, | 8 Da sende HErren en Prophet til Jsraels børn /oc hand sagde til dem: Saa siger HErren Jsraels Gud / Jeg førde eder op af Ægyupten / oc udlidde eder af Trælles Huus: | 8 That the LORD sent a prophet unto the children of Israel, which said unto them, Thus saith the LORD God of Israel, I brought you up from Egypt, and brought you forth out of the house of bondage; |
| 9 jeg friede eder af Ægyptens hånd og af deres hånd, der trængte eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres land. | 9 Oc strjde eder af Ægypternes haand / oc af alle deres haand som trængde eder / oc jeg udstøtte dem for eder / oc gaf eder deres Land. | 9 And I delivered you out of the hand of the Egyptians, and out of the hand of all that oppressed you, and drave them out from before you, and gave you their land; |
| 10 Og jeg sagde til eder: jeg er Herren eders Gud; frygt ikke amoriternes guder, i hvis land I bor! men I adlød ikke min røst!« | 10 Oc jeg sagde til eder: Jeg er HErren eders Gud / frycter icke de Emoriters Guder / udi hvilckes Land J boe / men J hafve icke været mjn Røst lydige. | 10 And I said unto you, I am the LORD your God; fear not the gods of the Amorites, in whose land ye dwell: but ye have not obeyed my voice. |
| 11 Da kom Herrens engel og satte sig under egen i ofra, som tilhørte abiezriten joasj, medens hans søn Gideon var ved at tærske hvede i vinpersen for at have den i sikkerhed for midjaniterne. | 11 Oc HErrens Engel kom oc sætte sig under en Eeg i Opbra / som hørde Joas Esriters Fader til / oc hans Søn Gedon tærskede Hvede hos en Perse / ad hand kunde hastig føre det bort for de Madianiter. | 11 And there came an angel of the LORD, and sat under an oak which was in Ophrah, that pertained unto Joash the Abiezrite: and his son Gideon threshed wheat by the winepress, to hide it from the Midianites. |
| 12 Herrens engel viste sig for ham og sagde til ham: »Herren er med dig, stærke kriger!« | 12 Da aabenbaredis HErrens engel for hannem / oc sagde til hannem: HErren (være) med dig / du Strjdskæmpe. | 12 And the angel of the LORD appeared unto him, and said unto him, The LORD is with thee, thou mighty man of valour. |
| 13 Men Gideon svarede ham: »Ak, herre! Hvis Herren er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans undergerninger, som vore fædre fortalte os om, idet de sagde: førte Herren os ikke ud af Ægypten? Nu har Herren forstødt os og givet os i Midjans hånd!« | 13 Men Gadeon sagde til hannem: Ah mjn HErre / er HErren med os / hvi hafver da alt dette rammet paa os? Oc hvor ere alle hans underlige Ting / som vore Fædre fortalde os / oc sagde: Førde HErren os icke op af Ægypten? Men nu hafver HErren fortalt os / oc gifvit os i Midianiternes Haand. | 13 And Gideon said unto him, Oh my Lord, if the LORD be with us, why then is all this befallen us? and where be all his miracles which our fathers told us of, saying, Did not the LORD bring us up from Egypt? but now the LORD hath forsaken us, and delivered us into the hands of the Midianites. |
| 14 da vendte Herren sig til ham og sagde: »Drag hen i denne din kraft, så skal du frelse Israel af Midjans hånd; sandelig, jeg sender dig!« | 14 Da vende HErren sig til hannem / oc sagde: Gack bort i denne djn Kraft / oc du skalt frelse Jsrael af Midianiternes haand. See / hafver jeg icke udsent dig? | 14 And the LORD looked upon him, and said, Go in this thy might, and thou shalt save Israel from the hand of the Midianites: have not I sent thee? |
| 15 Men han svarede ham: »Ak, herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min slægt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit fædrenehus!« | 15 Oc hand sagde til hannem: Ah HErre / hvor med skal jeg frelse Jsrael? See / mjn Slect er den ringest i Manasse / oc jeg er den mindste i mjn Faders huus. | 15 And he said unto him, Oh my Lord, wherewith shall I save Israel? behold, my family is poor in Manasseh, and I am the least in my father's house. |
| 16 Han svarede ham: »Herren vil være med dig, og du skal hugge midjaniterne ned alle som een!« | 16 Oc HErren sagde til hannem : Sandelig / jeg vil være med dig / oc du skalt slaa Moabitterne / som een Mand. | 16 And the LORD said unto him, Surely I will be with thee, and thou shalt smite the Midianites as one man. |
| 17 Da sagde han til ham: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så lad mig få et tegn på, at det er dig, som taler med mig; | 17 Da sagde hand til hannem: Kiere / hafver jeg fundit Naade for djne Øyne / da giør mig et Tegn / ad du est den som taler med mig. | 17 And he said unto him, If now I have found grace in thy sight, then show me a sign that thou talkest with me. |
| 18 gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min gave og stiller den frem for dig!« Han svarede: »Jeg skal blive, til du kommer tilbage!« | 18 Kiere / gack icke bort her fra / indtil jeg kommer til dig / oc bær mjn Skenck fræm / oc sætter den for dig: Oc hand sagde / Jeg vil blifve saa længe indtil du kommer igien. | 18 Depart not hence, I pray thee, until I come unto thee, and bring forth my present, and set it before thee. And he said, I will tarry until thou come again. |
| 19 Gideon gik da ind og tillavede et gedekid og usyrede brød af en efa mel; kødet lagde han i en kurv, og suppen hældte han i en krukke og bar det ud til ham under egen. Da han kom hen til ham med det, | 19 Oc Gedeon gick oc tilredde et Buckekjd / oc en Epha usuret Meel / hand lagde Kiødet i Kurfven / oc lood Saadet i Potten / oc baar til hannem ud under Eegen /oc satte for (hannem.) | 19 And Gideon went in, and made ready a kid, and unleavened cakes of an ephah of flour: the flesh he put in a basket, and he put the broth in a pot, and brought it out unto him under the oak, and presented it. |
| 20 sagde Guds engel til ham: »Tag kødet og det usyrede brød. Læg det på klippen der og hæld suppen ud derover!« Og han gjorde det. | 20 Da sagde Guds Engel til hannem: Tag Kiødet oc de usurede Kager / oc sæt det paa denne Klippe / oc usuret Saadet / oc hand giorde saa. | 20 And the angel of God said unto him, Take the flesh and the unleavened cakes, and lay them upon this rock, and pour out the broth. And he did so. |
| 21 Da udrakte Herrens engel spidsen af den stav, han havde i hånden, og rørte ved kødet og brødet. Og ild slog op af klippen og fortærede kødet og brødet; og Herrens engel forsvandt for hans blik. | 21 Da udracte HErrens Engel det yderste af den Kiep som hand hafde i Haanden / oc rørde ved Kiødet / oc de usurede Kager / oc der kom Jld fra Klippen / oc fortærede Kiødet oc de usurede Kager : Oc HErrens Engel foor fra hans Øyen. | 21 Then the angel of the LORD put forth the end of the staff that was in his hand, and touched the flesh and the unleavened cakes; and there rose up fire out of the rock, and consumed the flesh and the unleavened cakes. Then the angel of the LORD departed out of his sight. |
| 22 Gideon skønnede nu, at det havde været Herrens engel; og han sagde: »Ve, Herre, Herre, jeg har jo set Herrens engel ansigt til ansigt!« | 22 Der Gedeon saa nu ad det var HErrens Engel / da sagde Gedeon : Ah / HErre HErre / Thi derfor hafver jeg fit HErrens engel fra Ansict. | 22 And when Gideon perceived that he was an angel of the LORD, Gideon said, Alas, O Lord GOD! for because I have seen an angel of the LORD face to face. |
| 23 Men Herren sagde til ham: »Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø!« | 23 Oc HErren sagde til hannem : Fred være med dig / Fryet dig icke / du skalt icke døø | 23 And the LORD said unto him, Peace be unto thee; fear not: thou shalt not die. |
| 24 da byggede Gideon Herren et alter der og kaldte det »Herren er fred«; det står endnu den dag i dag i abiezriternes ofra. | 24 Da bygde Gedeon HErren et Altere der / oc kaldede det / HErren (gifve) Fred (Det staar) end til paa denne Dag / det er endnu i Ophra / som hørde de Esriters Fader til. | 24 Then Gideon built an altar there unto the LORD, and called it Jehovahshalom: unto this day it is yet in Ophrah of the Abiezrites. |
| 25 Samme nat sagde Herren til ham: »Tag ti af dine trælle og en syvårs tyr; nedbryd din faders ba'alsalter og hug Asjerastøtten om, som står derved; | 25 Oc det skeede den samme Nat / ad HErren sagde til hannem: Tag en ung Stuud som er djn Faders / oc den anden Stuud / siu Aar gammel oc du skalt afbryde Baals Altere / som er djn Faders / oc afhugge Lunden som der staar hos: | 25 And it came to pass the same night, that the LORD said unto him, Take thy father's young bullock, even the second bullock of seven years old, and throw down the altar of Baal that thy father hath, and cut down the grove that is by it: |
| 26 byg så af stensætningen Herren din Gud et alter på toppen af klippen her og tag tyren og brænd den som brændoffer med træet af den omhuggede Asjerastøtte!« | 26 Oc bygge HErren djn Gud et Altere / øfverst paa denne stercke Klippe / med (sin) beredning / oc tag den anden Stuud / oc ofre et Brændoffer / med Veden / af Lunden som du skalt afhugge. | 26 And build an altar unto the LORD thy God upon the top of this rock, in the ordered place, and take the second bullock, and offer a burnt sacrifice with the wood of the grove which thou shalt cut down. |
| 27 Gideon tog da ti af sine trælle og gjorde, som Herren bød ham; men han gjorde det om natten, thi af frygt for sin familie og sine bysbørn turde han ikke gøre det om dagen. | 27 Da tog Gedeon tj Mænd af sine Svenne / oc giorde som HErren hafde sagt til hann: Oc det skeede / efter at hand befryctede sig for sin Faders Huus /oc mændene i Staden / ad giøre det om Dagen / da giorde hand det om Natten. | 27 Then Gideon took ten men of his servants, and did as the LORD had said unto him: and so it was, because he feared his father's household, and the men of the city, that he could not do it by day, that he did it by night. |
| 28 Da byens folk næste morgen tidlig så ba'alsalteret nedbrudt, Asjerastøtten ved siden af hugget om og tyren ofret på det nybyggede alter, | 28 Oc Mændene i Staden stoode aarle o om Morgenen / oc see / da var Baals Altere nedbrøt / oc Lunden som var der hos / var afhuggen / oc den anden Stuud offret til Brændoffer / paa det bygte Altere. | 28 And when the men of the city arose early in the morning, behold, the altar of Baal was cast down, and the grove was cut down that was by it, and the second bullock was offered upon the altar that was built. |
| 29 sagde de til hverandre: »Hvem mon der har gjort det?« Og da de spurgte sig for og foretog en undersøgelse, blev der sagt, at det var Gideon, joasjs søn. | 29 Da sagde een til anden: Hvo hafver giort dette stycke? Oc der de søgte oc omspurde / blef der sagt / Gedeon Joas søn hafver giort dette styrcke. | 29 And they said one to another, Who hath done this thing? And when they inquired and asked, they said, Gideon the son of Joash hath done this thing. |
| 30 Og byens folk sagde til Joasj: »Udlever din søn, for at han kan lide døden, thi han har nedbrudt ba'alsalteret og omhugget Asjerastøtten ved siden af!« | 30 Da sagde Mændene i Staden til Joas : Leed djn Søn ud / thi hand skal døø / for hand hafver nedbrødt Baals Altere / oc for hand hafver afhuggit Lunden som var der hos. | 30 Then the men of the city said unto Joash, Bring out thy son, that he may die: because he hath cast down the altar of Baal, and because he hath cut down the grove that was by it. |
| 31 Men joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: »Vil I virkelig stride for ba'al eller hjælpe ham? Den, der strider for ham, skal dø inden i morgen! Er han Gud, så lad ham stride for sig selv, siden hans alter er nedbrudt!« | 31 Da sagde Joas til alle dem som stoode hos hannem: Villie J kjfvis for Baal? Villie J frelse hannem? Hvo som kjfver for hannem / hand skal døø denne Morgen: Er hand Gud / da hefne sig self / ad hand nedbrød hans Altere. | 31 And Joash said unto all that stood against him, Will ye plead for Baal? will ye save him? he that will plead for him, let him be put to death whilst it is yet morning: if he be a god, let him plead for himself, because one hath cast down his altar. |
| 32 Ved den lejlighed fik Gideon navnet Jerubba'al, idet man sagde: »Lad ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans alter!« | 32 Oc paa den Dag kaldede hand i hannem Jerub Baal / for hand sagde / Baal hefne sig paa hannem / ad hand hafver nedbrøt hans Altere. | 32 Therefore on that day he called him Jerubbaal, saying, Let Baal plead against him, because he hath thrown down his altar. |
| 33 Alle midjaniterne, amalekiterne og østens stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog lejr på Jizre'elsletten. | 33 Oc der alle Madianiterne oc Amalekitterne / oc de af Østerland / var samlede tilhobe /oc drog igiennem / oc sloge deres Leyr i Jsraeels Dal: | 33 Then all the Midianites and the Amalekites and the children of the east were gathered together, and went over, and pitched in the valley of Jezreel. |
| 34 Da iklædte Herrens Ånd sig Gideon, og han stødte i hornet; og abiezriterne fylkede sig om ham. | 34 Da iførde HErrens Aand Gedeon / oc hans lood blæse i Basuunen / oc AbiEser blef kaldet / ad følge hannem. | 34 But the spirit of the LORD came upon Gideon, and he blew a trumpet; and Abiezer was gathered after him. |
| 35 Og da han sendte bud ud i hele Manasse, fylkede de sig også om ham; og han sendte bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op før at møde fjenderne. | 35 Oc hand sende Bud til all Manasse / oc hand blef ocsaa kaldit / ad følge hannem: Hand sende oc Bud til Asser oc til Sebulon oc til Nephthali / oc de komme op imod dem. | 35 And he sent messengers throughout all Manasseh; who also was gathered after him: and he sent messengers unto Asher, and unto Zebulun, and unto Naphtali; and they came up to meet them. |
| 36 Da sagde Gideon til Gud: »Hvis du vil frelse Israel ved min hånd, som du har lovet, | 36 Oc Gedeon sagde til Gud : Vilt du frelse Jsrael ved mjn Haand / som du hafver sagt: | 36 And Gideon said unto God, If thou wilt save Israel by mine hand, as thou hast said, |
| 37 så lægger jeg nu dette fåreskind på tærskepladsen, og falder der så dug alene på skindet, medens jorden ellers bliver ved at være tør, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min hånd, som du har lovet.« | 37 See / da legger jeg en Uldsæt i Gaarden / Vorder der alleene Dug paa Ulden / oc tørt paa all Jorden / da vil jeg mercke / ad du vilt frelse Jsrael ved mjn Haand / som du hafver sagt. | 37 Behold, I will put a fleece of wool in the floor; and if the dew be on the fleece only, and it be dry upon all the earth beside, then shall I know that thou wilt save Israel by mine hand, as thou hast said. |
| 38 Og det skete således. Da han næste morgen vred skindet, pressede han dug af det, en hel skålfuld vand. | 38 Oc det skeede saa: Thi der hand stod anden Dagen aarle op om Morgnen / da vred hand Ulden / oc kryste Dug af Ulden / en Skaal fuld Vand. | 38 And it was so: for he rose up early on the morrow, and thrust the fleece together, and wringed the dew out of the fleece, a bowl full of water. |
| 39 Men Gideon sagde til . Gud: »Vredes ikke på mig, når jeg endnu denne ene gang taler til dig, lad mig blot denne gang endnu prøve med skindet: Lad skindet alene være tørt, medens der falder dug på jorden rundt om!« | 39 Oc Gedeon sagde til Gud : Djn Vrede optændis icke mod mig / ocm jeg taler end een gang / Kiere / jeg vil ickun forsøge det end een gang med Ulden: Lad det nu være tørt paa Ulden alleene / oc lad Dug vorde paa all Jorden. | 39 And Gideon said unto God, Let not thine anger be hot against me, and I will speak but this once: let me prove, I pray thee, but this once with the fleece; let it now be dry only upon the fleece, and upon all the ground let there be dew. |
| 40 Da gjorde Gud således om natten: Skindet alene var ført, men der faldt dug på jorden rundt om. | 40 Oc Gud giorde det saa den samme Nat / ad der var tørt paa Ulden alleene / oc der var Dug paa all Jorden. | 40 And God did so that night: for it was dry upon the fleece only, and there was dew on all the ground. |