Dommerbogen 8 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men Efraimiterne sagde til ham: »Hvorfor handler du således over for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i kamp mod midjaniterne?« Og de gik stærkt i rette med ham. | 1 VIII. Capitel. OC de Mænd af Ephraim sagde / hver til hannem: Hvi giorde du os det / ad du icke kaldede os / der du reyste ad strjde imod Madianiterne? Oc de kjfvede hart med hannem. | 1 And the men of Ephraim said unto him, Why hast thou served us thus, that thou calledst us not, when thou wentest to fight with the Midianites? And they did chide with him sharply. |
| 2 Men han svarede dem: »Hvad er min dåd i sammenligning med eders? Er ikke Efraims efterhøst bedre end abiezers vinhøst? | 2 Oc hand sagde til dem: Hvad hafver jeg nu giort / som J? Ere icke Ephraims Vjnqviste bedre / end AbiEsers Vjnhøste? | 2 And he said unto them, What have I done now in comparison of you? Is not the gleaning of the grapes of Ephraim better than the vintage of Abiezer? |
| 3 I eders hånd gav Gud midjaniternes høvdinger Oreb og Ze'eb, hvad har jeg formået i sammenligning med eder?« Og da han talte således, lagde deres vrede sig mod ham. | 3 Gud hafver gifvit Madianiters Fyrster / Oreb oc Seb / i eders Haand / od hvad kunde jeg giøre / som J? Der hand hafde sagt det Ord / da stilleis deres hastig mod fra hannem. | 3 God hath delivered into your hands the princes of Midian, Oreb and Zeeb: and what was I able to do in comparison of you? Then their anger was abated toward him, when he had said that. |
| 4 Da Gideon nåede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham, over, udmattede og sultne. | 4 Der Gedeon kom nu til Jordanen / gick hand hen ofver / oc de tre hundre de Mænd / som vare hos hannem / som vare trætte / oc forfulde: | 4 And Gideon came to Jordan, and passed over, he, and the three hundred men that were with him, faint, yet pursuing them. |
| 5 Han sagde da til folkene i sukkot: »Giv folkene, der følger mig, nogle brød, thi de er udmattede, og jeg er i færd med at forfølge midjaniterkongerne Zeba og Zalmunna!« | 5 Oc hand sagde til de Mænd i Suchoth: Kiere / gifver det Folck som jeg hafver med mig / noget Brød / Thi de ere trætte / ad jeg kand forfølge Sebah oc Zalmuna Madianiternes Konger. | 5 And he said unto the men of Succoth, Give, I pray you, loaves of bread unto the people that follow me; for they be faint, and I am pursuing after Zebah and Zalmunna, kings of Midian. |
| 6 Men høvedsmændene i sukkot svarede: »Har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine folk brød?« | 6 Men hver af de øfverste i Sochoth sagde: Ere de Sabah oc Zalmuna Haand nu i djn haand / ad vi skulle gifve djn Hær brød? | 6 And the princes of Succoth said, Are the hands of Zebah and Zalmunna now in thine hand, that we should give bread unto thine army? |
| 7 da sagde Gideon: »Til gengæld skal jeg tærske eders kroppe med ørkentorne og tidsler, når Herren bar givet Zeba og Zalmunna i min hånd!« | 7 Oc Gedeon sagde : NU vel / Naar HErren gfiver Sabah oc Zalmuna i mjn haand / da vil jeg søndertærske eders Kiød med Torne af Ørcken oc med Tidzle. | 7 And Gideon said, Therefore when the LORD hath delivered Zebah and Zalmunna into mine hand, then I will tear your flesh with the thorns of the wilderness and with briers. |
| 8 så drog han derfra til penuel og sagde det samme til dem; og da folkene i penuel gav ham samme svar som folkene i sukkot, | 8 Oc hand reyste der fra til Pnuel / oc talde til dem lige saa / oc de Mæ.nd i Pnuel svarede hannem / som de Mænd i Sucoth svarede. | 8 And he went up thence to Penuel, and spake unto them likewise: and the men of Penuel answered him as the men of Succoth had answered him. |
| 9 tiltalte han dem på lignende måde og sagde: »Når jeg kommer uskadt tilbage, vil jeg nedbryde borgen her!« | 9 Oc hand sagde ocsaa til de Mænd i Pnuel / Naar jeg kommer igien med Fred / da vil nedbryde dette Taarn. | 9 And he spake also unto the men of Penuel, saying, When I come again in peace, I will break down this tower. |
| 10 Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres hær i karkor, henved 15000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af østens stammers, hær; de faldne udgjorde 120000 våbenføre mænd. | 10 Men Sebah oc Zalmuna (vare) i Kator / oc deres Lejr med dem / ved femten tusinde / som vare alle ofverblefne af den gandske Lejr af ØsterLand / Thi de vare hundrede oc tive tusinde Mænd faldne som kunde uddrage Sverd. | 10 Now Zebah and Zalmunna were in Karkor, and their hosts with them, about fifteen thousand men, all that were left of all the hosts of the children of the east: for there fell an hundred and twenty thousand men that drew sword. |
| 11 Og Gideon drog op ad teltboernes vej østen for noba og Jogbeha og slog hæren, der ikke anede uråd. | 11 Oc Gedeon reyste op ad den Vey / som de boe i Pauluunene / Østen fra Nobah oc Jogbea / oc sloo den Lejr / thi Leyren var tryg. | 11 And Gideon went up by the way of them that dwelt in tents on the east of Nobah and Jogbehah, and smote the host: for the host was secure. |
| 12 Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de to midjaniterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele hæren med rædsel. | 12 Oc Sebah oc Zalmuna flydde / Men hand forfulde dem / oc greb de to Madiniters Konger / Sabah c Zalmuna / oc forfærdede den gandske Leyr. | 12 And when Zebah and Zalmunna fled, he pursued after them, and took the two kings of Midian, Zebah and Zalmunna, and discomfited all the host. |
| 13 Da Gideon, joasjs søn, vendte tilbage fra kampen, fra herespasset, | 13 Der nu Gedeon Jonas Søn kom fra Strjden igien / før end Solen gick op : | 13 And Gideon the son of Joash returned from battle before the sun was up, |
| 14 fik han fat i en ung mand fra sukkot og spurgte ham ud, og den unge mand skrev navnene på høvedsmændene og de ældste i sukkot op til ham, syv og halvfjerdsindstyve mænd. | 14 Da greb hand en Dreng af det Folck i Suchoth / oc adspurde hannem / Oc hand skref hannem op de Øfverste udi Suchoth oc de Ældste der af / halffierdesinds tive oc siu Mænd. | 14 And caught a young man of the men of Succoth, and inquired of him: and he described unto him the princes of Succoth, and the elders thereof, even threescore and seventeen men. |
| 15 Så drog han til folkene i sukkot og sagde: »Se, her er Zeba og Zalmunna, som I hånede mig med, da I sagde: har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede mænd brød?« | 15 Oc hand kom til de Mænd i Suchoth / oc sagde : See / (her er) Sebah oc Zalmuna / med hvilcke J bespottede mig / oc sagde : Er da Sebah oc Zalmuna Haand nu i djn Haand / ad vi skulle gifve dine Folck / som ere trætte / Brød? | 15 And he came unto the men of Succoth, and said, Behold Zebah and Zalmunna with whom ye did upbraid me, saying, Are the hands of Zebah and Zalmunna now in thine hand, that we should give bread unto thy men that are weary? |
| 16 Derpå greb han byens ældste, tog ørkentorne og tidsler og tærskede folkene i sukkot med dem; | 16 Oc hand tog de Ældste i Staden / oc Torne af Ørckenn oc Tidzle / oc lood de Folck i Suchoth faa Forstand ved dem. | 16 And he took the elders of the city, and thorns of the wilderness and briers, and with them he taught the men of Succoth. |
| 17 og borgen i penuel brød han ned og dræbte folkene i byen. | 17 Oc det Taarn udi Punel Nedbrød hand / oc ihielslog Folcket i Staden. | 17 And he beat down the tower of Penuel, and slew the men of the city. |
| 18 Men til Zeba og Zalmunna sagde han: »Hvorledes var de mænd, I ihjelslog ved Tabor?« De svarede: »De lignede dig, de så begge ud som kongesønner!« | 18 Oc hand sagde til Sebah oc til Zalmuna / hvordanne vare de Mænd der J sloge ihiel i Thabor? Oc de sagde: Som du / saa vare de / hver efter en Kongis Søns skickelse. | 18 Then said he unto Zebah and Zalmunna, What manner of men were they whom ye slew at Tabor? And they answered, As thou art, so were they; each one resembled the children of a king. |
| 19 da sagde han: »Mine brødre, min moders sønner var det! Så sandt Herren lever; havde I skånet deres liv, havde jeg ikke slået eder ihjel!« | 19 Hand sagde: Det vare mine Brødre / mjn Moders Sønner / oc vist som HErren lefver / hafde J ladit dem lefve / da vilde jeg icke slaa eder ihiel. | 19 And he said, They were my brethren, even the sons of my mother: as the LORD liveth, if ye had saved them alive, I would not slay you. |
| 20 Derpå sagde han til sin førstefødte søn Jeter: »Stå op og dræb dem!« Men den unge mand drog ikke sit sværd; han havde ikke mod dertil, fordi han endnu var ung. | 20 Oc hand sagde til sine Førstefødde Søn Jether / Stat op / slaa dem ihiel : Men Drengen drog icke sit Sverd ud / Thi hand fryctede sig / efterdi hand var endnu en Dreng. | 20 And he said unto Jether his firstborn, Up, and slay them. But the youth drew not his sword: for he feared, because he was yet a youth. |
| 21 Da sagde Zeba og Zalmunna: »Stå selv op og giv os dødsstødet, thi som manden således hans styrke!« Så stod Gideon op og dræbte Zeba og Zalmunna. Og han tog de halvmåner, deres kameler havde om halsen. | 21 Men Sebah oc Zalmuna sagde: Stat du op oc slaa os / Thi som Manden er / saa er oc hans Mact .Saa stood Gedeon op / oc sloo Sebah oc Zalmuna ihiel / oc toog de Spenger som vare paa deres kameelers Halse. | 21 Then Zebah and Zalmunna said, Rise thou, and fall upon us: for as the man is, so is his strength. And Gideon arose, and slew Zebah and Zalmunna, and took away the ornaments that were on their camels' necks. |
| 22 Derefter sagde israelitterne til Gideon: »Vær vor hersker, du selv og siden din søn og din sønnesøn, da du nu har frelst os af midjaniternes hånd!« | 22 Da sagde hver mand i Jsrael til Gedeon : Hersk ofver os / baade du oc djn Søn / oc dn Søns Søn / efterdi ad du hafver frelst os af de Madianiters haand. | 22 Then the men of Israel said unto Gideon, Rule thou over us, both thou, and thy son, and thy son's son also: for thou hast delivered us from the hand of Midian. |
| 23 Men Gideon svarede dem: »Hverken jeg eller min søn vil herske over eder; Herren skal herske over eder!« | 23 Oc Gedeon sagde til dem: Jeg vil icke herske ofver eder / oc mjn Søn skal icke herske ofver eder : (Men) HErren skal herske ofver eder. | 23 And Gideon said unto them, I will not rule over you, neither shall my son rule over you: the LORD shall rule over you. |
| 24 Derpå sagde Gideon til dem: »Jeg har noget at bede eder om: Enhver af eder skal give mig de ringe, der findes mellem hans bytte!« Hine havde nemlig guldringe, thi de var ismaeliter. | 24 Oc Gedeon sagde til dem: Een Ting begær jeg af eder / Hver gifve mig hengendis Span af hans Bytte: Thi de hafde hengende gyldne Span / eftersom de vare jsrameliter. | 24 And Gideon said unto them, I would desire a request of you, that ye would give me every man the earrings of his prey. (For they had golden earrings, because they were Ishmaelites. ) |
| 25 De svarede: »Ja, vi vil gerne give dig dem!« Så bredte han sin kappe ud, og enhver af dem lagde de ringe, der fandtes mellem hans bytte, derpå. | 25 Oc de sagde : Vi ville gierne gifve (dig dem/) Oc de bredde et Klæde ud / oc hver kaste der paa hengende Span / af sit Bytte. | 25 And they answered, We will willingly give them. And they spread a garment, and did cast therein every man the earrings of his prey. |
| 26 Vægten af guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 1700 sekel guld bortset fra halvmånerne, ørenringene og purpurklæderne, som midjaniterkongerne bar, og kæderne på kamelernes halse. | 26 Oc de hengende gyldne Span som hand begærede / vare efter Vecten / tusinde oc siu hundrede Gylden / foruden de Spanger oc Kæder oc Skarlagens Klæder / som de Madinitters Konger bære / oc uden de Halsbond som vare på deres Cameeelers Hals. | 26 And the weight of the golden earrings that he requested was a thousand and seven hundred shekels of gold; beside ornaments, and collars, and purple raiment that was on the kings of Midian, and beside the chains that were about their camels' necks. |
| 27 Gideon lavede deraf en efod, som han gav plads i sin fødeby Ofra; og alle israelitterne bolede med den, og den blev Gideon og hans hus en snare. | 27 Oc Gedeon giorde det til en Lifkiortel / oc hengde i den sin Stad udi Ophra / oc all Jsrael bedref Hvor der / efter det / oc det blef Gedeon oc hans Huus til en Snare. | 27 And Gideon made an ephod thereof, and put it in his city, even in Ophrah: and all Israel went thither a whoring after it: which thing became a snare unto Gideon, and to his house. |
| 28 Således bukkede midjaniterne under for israelitterne, og de rejste sig ikke mere; og landet havde ro i fyrretyve år, så længe Gideon levede. | 28 Saa blefve Madianiterne ydmygede for Jsraels Børn / oc de opløfte icke meere deres Hofvet / oc Landet blef stille fyrretive Aar / saa længe Gedeon lefde. | 28 Thus was Midian subdued before the children of Israel, so that they lifted up their heads no more. And the country was in quietness forty years in the days of Gideon. |
| 29 Og Jerubba'al, Joasjs søn, begav sig til sit hjem og opholdt sig der. | 29 Oc Jerub-Baal Joas Søn gick bort oc bode i sit Huus / | 29 And Jerubbaal the son of Joash went and dwelt in his own house. |
| 30 Gideon havde halvfjerdsindstyve sønner, der var avlede af ham, thi han havde mange hustruer. | 30 Oc Gedeon hafde halfierdesinds tive Sønner / som vare komme af hans Land / Thi hand hafde mange Hustruer. | 30 And Gideon had threescore and ten sons of his body begotten: for he had many wives. |
| 31 Han havde en medhustru i Sikem; hun fødte ham en søn, som han gav navnet Abimelek. | 31 Oc hans Tecteqvinde som var i SichemM / hun fødde hannem oc en Søn / oc hand gaf hannem nafn AbMelech. | 31 And his concubine that was in Shechem, she also bare him a son, whose name he called Abimelech. |
| 32 Gideon, Joasjs søn, døde i en høj alder og blev jordet i sin fader abiezriten Joasjs grav i Ofra. | 32 Oc gedeon Joas Søn døde i en god Alter / oc blef begrafven udi sin Faders Joas Graf / i Ophra / som døde de Esriters Fader til. | 32 And Gideon the son of Joash died in a good old age, and was buried in the sepulchre of Joash his father, in Ophrah of the Abiezrites. |
| 33 Men da Gideon var død, gav israelitterne sig atter til at bole med ba'alerne og gjorde Ba'al-berit til deres Gud; | 33 Oc det skeede / der Gedeon var død / da omvende oc Jsraels Børn sig / oc bedrefve Hoor efter Balm oc giorde sig Baal Berith til en Gud. | 33 And it came to pass, as soon as Gideon was dead, that the children of Israel turned again, and went a whoring after Baalim, and made Baalberith their god. |
| 34 og israelitterne kom ikke Herren deres Gud i hu, ham, som frelste dem fra alle deres fjender, der omgav dem på alle kanter. | 34 Oc Jsraels Børn tænckte icke paa HErren deres Gud / som hafde frjtt dem af alle deres Fienders Haand trint omkring. | 34 And the children of Israel remembered not the LORD their God, who had delivered them out of the hands of all their enemies on every side: |
| 35 Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, hus, trods alt det gode, han havde gjort Israel. | 35 Oc de giorde icke Barmhiertighed med JerubBaals (det ere) Gedeors Huus / efter alt det gode / som hand hafde giort mod Jsrael. | 35 Neither showed they kindness to the house of Jerubbaal, namely, Gideon, according to all the goodness which he had showed unto Israel. |