Dommerbogen 9 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Jerubba'als søn Abrimelek begav sig til sine morbrødere i Sikem og talte til dem og til hele sin moders fædrenehus's slægt og sagde: | 1 IX. Capitel. OC Abimelech Jerub Baals Søn / gick til Sichemm til sin Moders Brødre / oc talede til dem / oc til all sin Moders Faders Huusis Slect / oc sagde: | 1 And Abimelech the son of Jerubbaal went to Shechem unto his mother's brethren, and communed with them, and with all the family of the house of his mother's father, saying, |
| 2 »Sig til alle Sikems borgere: Hvad båder eder vel bedst, at halvfjerdsindstyve mænd, alle Jerubba'als sønner, eller at en enkelt mand hersker over eder? Kom i hu, at jeg er eders bød og blod!« | 2 Kiere / taler for alle borgers Øren udi Sichem / hva eller monne det være eder bedre / ad halffierdesindst tive Mænd / alle Jerub Baals børn / herske ofver eder / eller ad een Mand derefter ofver eder? Betæncker oc / ad jeg er eders Been oc eders Kiød. | 2 Speak, I pray you, in the ears of all the men of Shechem, Whether is better for you, either that all the sons of Jerubbaal, which are threescore and ten persons, reign over you, or that one reign over you? remember also that I am your bone and your flesh. |
| 3 Hans morbrødre talte da alle disse ord til alle Sikems borgere til gunst til ham; og deres hu vendte sig til Abimelek, idet de sagde: »Han er vor broder.« | 3 Da talede hans Moders Brødre alle disse Ord om hannem / for alle Borgere i Sichem / oc deres Hierte droges til Abimelech / Thi de sagde : Hand er vor Broder. | 3 And his mother's brethren spake of him in the ears of all the men of Shechem all these words: and their hearts inclined to follow Abimelech; for they said, He is our brother. |
| 4 De gav ham derpå halvfjerdsindstyve sekel sølv fra Ba'al Berits hus, og for dem lejede Abimelek nogle dårlige og frække folk, som sluttede sig til ham. | 4 Oc de gafve hannem halffierdesindstive Sølfpendinge af Baal Beriths Huus / oc Abimelech leyrede der med løse oc drafvels Mænd / oc de fulde efter hannem. | 4 And they gave him threescore and ten pieces of silver out of the house of Baalberith, wherewith Abimelech hired vain and light persons, which followed him. |
| 5 Derpå drog han til sin faders hus i Ofra og slog sine brødre, Jerubba'als halvfjerdsindstyve sønner, ihjel på een sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste søn, blev tilbage, thi han havde skjult sig. | 5 Oc hand kom i sin Faders huus udi Ophra / oc ihielslog sine Brødre / Jerud-Baals Børn / halffierdesinds tive Mænd / paa een Steen: Men Jotham JerubBaals lidle Søn blef igien / thi hand blef skiult. | 5 And he went unto his father's house at Ophrah, and slew his brethren the sons of Jerubbaal, being threescore and ten persons, upon one stone: notwithstanding yet Jotham the youngest son of Jerubbaal was left; for he hid himself. |
| 6 Derefter samledes alle Sikems borgere og hele Millos hus og gik hen og gjorde Abimelek til konge ved egen med stenstøtten i Sikem. | 6 Oc alle Borgere af Sichem /oc det gandske Millo huus / forsamlede sig / oc ginge bort oc giorde Abimelech til Konge / hos den Eeg som staar i Sichem. | 6 And all the men of Shechem gathered together, and all the house of Millo, and went, and made Abimelech king, by the plain of the pillar that was in Shechem. |
| 7 Da Jotam fik efterretning herom, gik han hen og stillede sig på toppen af garizims bjerg og råbte med høj røst til dem: »Hør mig, Sikems borgere, så skal Gud høre eder! | 7 Oc de gafve Jotham det tilkiende / oc hand gick bort / oc traadde høyest op paa det Bierg Grisim / oc opløfte sin Røst / oc raabte oc sagde til dem: Hører mig J Borgere udi Sichem / ad Gud skal oc høre eder. | 7 And when they told it to Jotham, he went and stood in the top of mount Gerizim, and lifted up his voice, and cried, and said unto them, Hearken unto me, ye men of Shechem, that God may hearken unto you. |
| 8 engang tog træerne sig for at salve sig en konge. De sagde da til olietræet: vær du vor konge! | 8 Træerne ginge hasteligen bort / ad salve en Konge ofver sig / Oc sagde til Olietræet / Vær Konge ofver os. | 8 The trees went forth on a time to anoint a king over them; and they said unto the olive tree, Reign thou over us. |
| 9 Men olietræet svarede dem: skulle jeg give afkald på min fedme, for hvilken guder og mennesker priser mig, for at give mig til at svæve over træerne? | 9 Oc Olietræet sagde til dem: Skal jeg forlade mjn Fedme / ved hvilcken mand ærer Guder oc Mennisker i mig / oc gaa bort ad jeg skal svefve ofver Træerne? | 9 But the olive tree said unto them, Should I leave my fatness, wherewith by me they honour God and man, and go to be promoted over the trees? |
| 10 Så sagde træerne tilfigentræet: Kom du og vær vor konge! | 10 Da sagde Træerne til Figentræet : Kon du / regnere ofver os. | 10 And the trees said to the fig tree, Come thou, and reign over us. |
| 11 Men figentræet svarede dem: skulle jeg give afkald på min sødme og min liflige frugt for at give mig til at svæve over træerne? | 11 Men Figentræet sagde til dem: Skal jeg forlade mjn Sødhed oc mjn gode Fruct / oc gaa bort / ad jeg ksal svæfve ofver Træerne? | 11 But the fig tree said unto them, Should I forsake my sweetness, and my good fruit, and go to be promoted over the trees? |
| 12 Så sagde træerne til vinstokken: kom du og vær vor konge! | 12 Da sagde Træerne til Vjnstocken: Kon du vær Konge ofver os. | 12 Then said the trees unto the vine, Come thou, and reign over us. |
| 13 Men vinstokken svarede dem: skulle jeg give afkald på min most, som glæder guder og mennesker, for at give mig til at svæve over træerne? | 13 Oc Vjnstocken sagde til dem: Skal jeg forlade mjn Most / som gælder Guderne oc Menniskene / oc gaa hen ad jeg skal svæfve ofver Træerne? | 13 And the vine said unto them, Should I leave my wine, which cheereth God and man, and go to be promoted over the trees? |
| 14 da sagde alle træerne til tornebusken: kom du og vær vor konge! | 14 Da sagde alle Træene til Tornebusken : Kom du regere ofver os. | 14 Then said all the trees unto the bramble, Come thou, and reign over us. |
| 15 Og tornebusken svarede træerne: Hvis I mener det ærligt med at salve mig til eders konge, kom så og søg ind under min skygge; men hvis ikke, så vil flammer slå op af tornebusken og fortære Libanons cedre! | 15 Oc Tornebusken sagde til Træene: Er det vist / ad J ville salve mig til Konge ofver eder / Da kommer oc fortrøster eder under mjn Skygge: Oc (ville J) icke / Da komme Jld af Tornebusken / oc fortære de Cedre paa Libanon. | 15 And the bramble said unto the trees, If in truth ye anoint me king over you, then come and put your trust in my shadow: and if not, let fire come out of the bramble, and devour the cedars of Lebanon. |
| 16 Hvis I nu er gået ærligt og redeligt til værks, da I gjorde Abimelek til konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og hans hus og gengældt ham, hvad han gjorde - | 16 Oc hafve J nu giort ræt oc redeligen / oc giort Abimelech til Konge / oc hafve j giort vel mod Jerub Baal / oc mod hans Huus / ochafve J giort mod hannem som hand hafver fortient af eder: | 16 Now therefore, if ye have done truly and sincerely, in that ye have made Abimelech king, and if ye have dealt well with Jerubbaal and his house, and have done unto him according to the deserving of his hands; |
| 17 Min fader kæmpede jo for eder og vovede sit liv for at frelse eder af midjaniternes hånd, | 17 Ad mjn Fader hafver ført Krjg for eders skyld / oc sag sig i Ljfs Fare / oc hand friide eder af Madianiters Haand: | 17 (For my father fought for you, and adventured his life far, and delivered you out of the hand of Midian: |
| 18 men I har i bag rejst eder mod min faders hus, dræbt hans sønner, halvfjerdsindstyve mænd, på een sten og sat hans trælkvindes søn Abimelek til konge over Sikems borgere, fordi han er eders broder | 18 Oc j hafve sæt eder op imod mjn Faders huus i Dag / oc ihielslagit hans Sønner / halffierdeinds tive Mænd / paa een Steen / oc hafve giort Abimelech / hans Tienisteqvindis Søn / til Konge ofver Borgerne i Sichem / fordi hand er eders Broder. | 18 And ye are risen up against my father's house this day, and have slain his sons, threescore and ten persons, upon one stone, and have made Abimelech, the son of his maidservant, king over the men of Shechem, because he is your brother;) |
| 19 ja, hvis I i dag er gået ærligt og redeligt til værks mod Jerubba'al og hans hus, så gid I må få glæde af Abimelek, og gid han må få glæde af eder; | 19 Oc hafve j handler ræt oc redeligen mod JerubBaal oc mod hans huus paa dene Dag / Da værer glade ofver Abimelech / ochand glæde sig ocsaa ofver eder: | 19 If ye then have dealt truly and sincerely with Jerubbaal and with his house this day, then rejoice ye in Abimelech, and let him also rejoice in you: |
| 20 men hvis ikke, så slå flammer op fra Abimelek og fortære Sikems borgere og millos hus, og flammer slå op fra Sikems borgere og millos hus og fortære Abimelek!« | 20 Oc hafve J icke / da komme Jld af Abimelech / oc fortære Borgerne i Sichem / oc Millo Huus / der komme oc Jld af Borgerne i Sichem / oc af Millo huus / oc fortære Abimelech. | 20 But if not, let fire come out from Abimelech, and devour the men of Shechem, and the house of Millo; and let fire come out from the men of Shechem, and from the house of Millo, and devour Abimelech. |
| 21 Derpå tog Jotam flugten og flygtede til be'er; og der tog han ophold for at være i sikkerhed for sin broder Abimelek. | 21 Oc Jotham flydde oc undvjgde / oc gick til Beer / oc boode der fra sin Broder Abimelech. | 21 And Jotham ran away, and fled, and went to Beer, and dwelt there, for fear of Abimelech his brother. |
| 22 Da Abimelek havde haft magten over Israel i tre år, | 22 Oc Abimelech regerde tre Aar ofver Jsrael / | 22 When Abimelech had reigned three years over Israel, |
| 23 sendte Gud en ond ånd mellem Abimelek og Sikems borgere og Sikems borgere faldt fra Abimelek, | 23 Oc Gud sende en ond Villie imedlem Abimelech oc Bergerne i Sichem: Thi Borgerne i Sichem sætte sig op imod Abimelech: | 23 Then God sent an evil spirit between Abimelech and the men of Shechem; and the men of Shechem dealt treacherously with Abimelech: |
| 24 for at voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve sønner kunne blive hævnet og deres blod komme over deres broder Abimelek, som havde dræbt dem, og over Sikems borgere, som havde sat ham i stand til at dræbe sine brødre. | 24 Ad den uret (som hand hafde brugt) imod de halffierdesinds tive JerubBaals sønner / skulde komme / oc deres Blood leggis paa Abimelech deres Broder / som hafde ihielslagit dem / oc paa Borgerne i Sichem / som hafde styrcket hans Haand / ad hand ihielslog sine Brødre. | 24 That the cruelty done to the threescore and ten sons of Jerubbaal might come, and their blood be laid upon Abimelech their brother, which slew them; and upon the men of Shechem, which aided him in the killing of his brethren. |
| 25 Sikems borgere lagde da baghold på bjergtoppene, og de udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes Abimelek. | 25 Oc de Borgere i Sichem bestillede et Baghold øfvers paa Bierget / som røfvede hver / der vandrede paa Veyen hos dem. Oc det blef Abimelech tilkiende gifvet. | 25 And the men of Shechem set liers in wait for him in the top of the mountains, and they robbed all that came along that way by them: and it was told Abimelech. |
| 26 Nu kom ga'al, ebeds søn, med sine brødre og flyttede ind i Sikem; og Sikems borgere fattede tillid til ham. | 26 Men Gaal Ebeds Søn kom / oc hans Brødre / oc de ginge ofver til Sichem / oc de Mænd i Sichem forlode sig paa hannem. | 26 And Gaal the son of Ebed came with his brethren, and went over to Shechem: and the men of Shechem put their confidence in him. |
| 27 De begav sig ud i marken, plukkede druer og pressede dem og fejrede deres vinhøstfest. Og de gik ind i deres Guds hus, hvor de spiste og drak og udstødte forbandelser over Abimelek. | 27 Oc ginge ud paa Marcken / oc høstede deres Vjnbierge / oc persede / oc giorde sig lystige / oc ginge i deres Guders Huus / oc aad oc drucke / oc handlede Abimelech. | 27 And they went out into the fields, and gathered their vineyards, and trode the grapes, and made merry, and went into the house of their god, and did eat and drink, and cursed Abimelech. |
| 28 Da sagde Ga'al, Ebeds søn: »Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skal være hans trælle! Var ikke Jerubba'als søn og hans foged Zebul trælle for hamors, Sikems faders, mænd hvorfor skal vi da være hans trælle? | 28 Oc Gaal Ebeds Søn sagde: Hvo er Abimelech? Oc hva er Sichem / ad vi skulde tiene hannem? Er hand icke Jerub Baals søn / oc Sebul hans Befalings Mand? Tiener Hemors Sichems Faders Folck: Oc hvi skulle vi tiene hannem? | 28 And Gaal the son of Ebed said, Who is Abimelech, and who is Shechem, that we should serve him? is not he the son of Jerubbaal? and Zebul his officer? serve the men of Hamor the father of Shechem: for why should we serve him? |
| 29 Havde jeg blot magten over folket her, skulle jeg nok skaffe Abimelek af vejen!« | 29 Gjd Folcket var under mjn Haand / da vilde jeg afskaffe Abimelech: Oc hand sagde til abimelech : Formeer djn Hær /oc drag ud. | 29 And would to God this people were under my hand! then would I remove Abimelech. And he said to Abimelech, Increase thine army, and come out. |
| 30 da Zebul, byens høvedsmand, hørte ga'als, ebeds søns, urd, blussede hans vrede op, | 30 Der Sebul / de Øfverste i Staden / hørde Gaals Ebeds søns Ord / Da optændtis hans Vrede / | 30 And when Zebul the ruler of the city heard the words of Gaal the son of Ebed, his anger was kindled. |
| 31 og han sendte bud til Abimelek i aruma og lod sige: »Se, ga'al, ebeds søn, og hans brødre er kommet til Sikem, og se, de ophidser byen imod dig; forstærk derfor din hær og ryk ud! | 31 Oc sendte Bud til Abimelech med Svig / oc lood hannem sige: See / GaalEbeds Søn oc hans Brødre / ere komne i Sichem / oc see / dee / med Staden / handlede fientlig mod dig. | 31 And he sent messengers unto Abimelech privily, saying, Behold, Gaal the son of Ebed and his brethren be come to Shechem; and, behold, they fortify the city against thee. |
| 32 Og nu, bryd op ved nattetide med dine folk og læg dig i baghold på marken; | 32 Saa giør dig nu rede om Natten / du oc dit Folck som er hos dig / oc giør et Baghold i Marcken. | 32 Now therefore up by night, thou and the people that is with thee, and lie in wait in the field: |
| 33 og kast dig så over byen tidligt om morgenen, når solen står op! Når da han og hans folk rykker ud imod dig, kan du gøre med dem, hvad der falder for!« | 33 Oc det skal skee / om Morgenen naar Solen gaar op / da giør dig aarle rede /oc ofverfald Staden / oc see / hand oc det Folck som er hos hannem / drage ud til dig / oc du magt giøre med hannem / som djn Haand finder paa. | 33 And it shall be, that in the morning, as soon as the sun is up, thou shalt rise early, and set upon the city: and, behold, when he and the people that is with him come out against thee, then mayest thou do to them as thou shalt find occasion. |
| 34 Abimelek brød da op ved nattetide med alle sine folk, og de lagde sig i baghold imod Sikem i fire afdelinger. | 34 Oc Abimelech stood op om Natten / oc alt det Folck som var hos hannem / oc de luurede paa Sichem med fire Hobe. | 34 And Abimelech rose up, and all the people that were with him, by night, and they laid wait against Shechem in four companies. |
| 35 Da gik ga'al, ebeds søn, ned og stillede sig op ved byporten. Og Abimelek og hans folk rejste sig fra deres baghold. | 35 Oc GaalEbeds Søn drog ud / oc traadde for Dørren paa Stadsporten. Men AbiMelech kom op /oc det Fock som var med hannem / af Bagholdet. | 35 And Gaal the son of Ebed went out, and stood in the entering of the gate of the city: and Abimelech rose up, and the people that were with him, from lying in wait. |
| 36 Da ga'al fik øje på folkene, sagde han til Zebul: »Se, der stiger folk ned fra bjergtoppene!« Men Zebul sagde til ham: »Det er bjergenes.skygge, du tager for mænd!« | 36 Der nu Gaal saa Folcket / sagde hand til Sebul : See / der kommer et Folck af øfverst ned af Bierget: | 36 And when Gaal saw the people, he said to Zebul, Behold, there come people down from the top of the mountains. And Zebul said unto him, Thou seest the shadow of the mountains as if they were men. |
| 37 Men ga'al sagde atter: »Der stiger folk ned fra landets navle, og en anden skare kommer i retning af sandsigernes træ!« | 37 Da sagde Sebul til hannem : Du anseer Skuggen af Bierget som Folck. | 37 And Gaal spake again and said, See there come people down by the middle of the land, and another company come along by the plain of Meonenim. |
| 38 Da sagde Zebul til ham: »Hvor er nu dine store ord fra før: hvem er Abimelek, at vi skal være hans trælle? Der er de folk, du lod hånt om - ryk nu ud og kæmp med dem!« | 38 Oc Gaal talde end ydermeere / oc sagde: Hvo er AbiMolech / ad vi skulde tiene hannem? Er icke dette det Folck / det som du foractede? Kiere / reys nu ud oc strjd imod hannem. | 38 Then said Zebul unto him, Where is now thy mouth, wherewith thou saidst, Who is Abimelech, that we should serve him? is not this the people that thou hast despised? go out, I pray now, and fight with them. |
| 39 Ga'al rykkede da ud i spidsen for Sikems borgere for at kæmpe mod Abimelek. | 39 Oc Gaal drog ud for Borgerne i Sichem / oc stridde imod AbiMelech. | 39 And Gaal went out before the men of Shechem, and fought with Abimelech. |
| 40 Men Abimelek slog ham på flugt, og mange faldt og lå dræbte helt hen til byporten. | 40 Men AbiMelech forfulde hannem / saa ad hand flydde for hannem / oc der styrte mange Slagne / indtil Portens Dør. | 40 And Abimelech chased him, and he fled before him, and many were overthrown and wounded, even unto the entering of the gate. |
| 41 Abimelek tog så ophold i aruma; og Zebul jog ga'al og hans brødre bort fra Sikem. | 41 Oc Abimelech blef i Aruma. Men Sebul fordref Gaal oc hans Brødre / ad de motte icke blifve i Sichem. | 41 And Abimelech dwelt at Arumah: and Zebul thrust out Gaal and his brethren, that they should not dwell in Shechem. |
| 42 Næste dag begav folket sig ud på marken, og det meldtes Abimelek. | 42 Oc det skeede / om anden Dagen gick Folcket ud paa Marcken / oc gafve AbiMelech det tilkiende. | 42 And it came to pass on the morrow, that the people went out into the field; and they told Abimelech. |
| 43 han tog da sine folk og delte dem i tre dele og lagde baghold på marken; og da han så folket drage ud, overfaldt han dem og slog dem. | 43 Da toog hand Folcket / oc deelde det i tre Hobe / oc giorde et Baghold i Marcken: Oc hand saa / oc see / Folcket gick af Staden / oc hand opreiste sig imod dem /oc sloo dem. | 43 And he took the people, and divided them into three companies, and laid wait in the field, and looked, and, behold, the people were come forth out of the city; and he rose up against them, and smote them. |
| 44 Og Abimelek og den afdeling, han havde hos sig,brød frem og tog stilling ved indgangen til byen, medens de to andre afdelinger kastede sig over alle dem, der var ude på marken; og huggede dem ned; | 44 Oc AbiMelech oc de Hoobe som vare hos hannem / ofverfulde dem / oc traadde ind for Stadens Portes Dør / oc to Hobe ofverfulde alle dem som vare paa Marcken / oc sloge dem. | 44 And Abimelech, and the company that was with him, rushed forward, and stood in the entering of the gate of the city: and the two other companies ran upon all the people that were in the fields, and slew them. |
| 45 og efter at Abimelek hele dagen igennem havde angrebet byen, indtog han den, dræbte folkene deri, nedbrød byen og strøede salt på den. | 45 Da stridde AbiMelech imod Staden den samme gandske Dag /oc indtoog Statden / oc ihielslog Folcket / som der var udi / oc nedbrød Staden / oc faade den med Salt. | 45 And Abimelech fought against the city all that day; and he took the city, and slew the people that was therein, and beat down the city, and sowed it with salt. |
| 46 Da hele besætningen i Sikems tårn hørte det, begav de sig ben til kælderrummet i el berits hus. | 46 Der alle Borgere i det Taarn i Sichem hørde det / ginge de ind i Befæstningen BethEl Berith. | 46 And when all the men of the tower of Shechem heard that, they entered into an hold of the house of the god Berith. |
| 47 Og da Abimelek fik melding om, at hele besætningen i Sikems tårn var samlet, | 47 Oc det kundgiordis AbiMelech / ad alle Borgere af Taarnet i Sichem hafde forsamlet sig: | 47 And it was told Abimelech, that all the men of the tower of Shechem were gathered together. |
| 48 gik han med alle sine folk op på Zalmonbjerget. Her greb han en økse, afhuggede et knippe grene, løftede det op og tog det på skulderen; og han sagde til sine folk: »Skynd eder at gøre det samme, som I så, jeg gjorde!« | 48 Da gick AbiMelech op paa det Bierg Zalom / hand oc alt Folcket / som var hos hannem /oc AbiMelech toog Øxen i sin haand / oc hug en Green af Træerne /oc løfte den op / oc lagde den paa sin Axel / oc sagde til alt Folcket / som var med hannem: Hva J saae jeg giorde / skynder eder / det giører som jeg. | 48 And Abimelech gat him up to mount Zalmon, he and all the people that were with him; and Abimelech took an ax in his hand, and cut down a bough from the trees, and took it, and laid it on his shoulder, and said unto the people that were with him, What ye have seen me do, make haste, and do as I have done. |
| 49 Alle folkene afhuggede da også hver sit knippe og fulgte efter Abimelek og lagde det oven på kælderrummet og stak ild på kælderrummet oven over dem. Således omkom også hele besætningen i Sikems tårn, henved 1000 mænd og kvinder. | 49 Da hug ocsaa alt Folcket hver sin Green /oc gingeefter AbiMelech /oc lagde dem op til Befæstningen / oc sætte Jld paa Befæstningen med dem / ad oc alle Mænd af det Taarn i Sichem døde / hen ved tusinde Mænd oc Qvinder. | 49 And all the people likewise cut down every man his bough, and followed Abimelech, and put them to the hold, and set the hold on fire upon them; so that all the men of the tower of Shechem died also, about a thousand men and women. |
| 50 Derefter drog Abimelek mod tebez, og han belejrede byen og indtog den. | 50 Saa drog AbiMelech til Thebez / oc belagde Thebez / oc indtog den. | 50 Then went Abimelech to Thebez, and encamped against Thebez, and took it. |
| 51 inde i byen var der et stærkt befæstet tårn; derhen flygtede alle mænd og kvinder, alle byens indbyggere, idet de stængede efter sig og tyede op på tårnets tag; | 51 Men der var et fast Taarn midt i Staden / paa hvilcket alle Mænd oc Qvinder / oc alle Borgere i Staden flydde / oc luckte til efter sig / oc stjgede op paa Taget af Taarnet. | 51 But there was a strong tower within the city, and thither fled all the men and women, and all they of the city, and shut it to them, and gat them up to the top of the tower. |
| 52 Abimelek rykkede da frem til tårnet og angreb det; men da han nærmede sig tårnets indgang for at stikke ild derpå, | 52 Da kom AbiMelech til taarnet /oc strjdde der til / oc gaf sig til Dørren paa Taarnet / ad hand vilde opbrænt det med Jld. | 52 And Abimelech came unto the tower, and fought against it, and went hard unto the door of the tower to burn it with fire. |
| 53 kastede en kvinde en møllesten ned på Abimeleks hoved og knuste hans hjerneskal. | 53 Men en Qvinde kaste et stycke af en Møllesteen paa AbiMelechs Hofvet / oc knusede hans Pande. | 53 And a certain woman cast a piece of a millstone upon Abimelech's head, and all to brake his skull. |
| 54 Da råbte han i hast til sin våbendrager: »Drag dit sværd og dræb mig, for at det ikke skal siges, at en kvinde har slået mig ihjel!« Og våbendrageren gennemborede ham, så han døde. | 54 Da raabte hand hasteligen ad den Dreng / som baar hans Vaaben / oc sagde til hannem: Drag dit Sverd ud / oc slaa mig ihiel / ad de skulle icke / maa skee / sige om mig / En Qvinde slog hannem ihiel: Oc hans Dreng stack hannem igiennem /oc hand døde. | 54 Then he called hastily unto the young man his armourbearer, and said unto him, Draw thy sword, and slay me, that men say not of me, A woman slew him. And his young man thrust him through, and he died. |
| 55 Men da israelitterne så, at Abimelek var død, begav de sig hver til sit. | 55 Der Jsraeliterne saar ad AbiMelech var død / da gick hver til sin sted. | 55 And when the men of Israel saw that Abimelech was dead, they departed every man unto his place. |
| 56 Således gengældte Gud det onde, Abimelek havde øvet mod sin fader ved at dræbe sine halvfjerdsindstyve brødre; | 56 Saa betalde Gud AbiMelech det onde / som hand hafde giort imod sin Fader / der hand ihielslog sine halfierdesinds tive Brødre. | 56 Thus God rendered the wickedness of Abimelech, which he did unto his father, in slaying his seventy brethren: |
| 57 og al Sikemiternes ondskab lod Gud komme over deres egne hoveder. På den måde kom Jotams, Jerubba'als søns, forbandelse over dem. | 57 Oc alt det onde / som sichems Mænd hafde giort / lood Gud komme paa deres Hofvet / oc Jothams jerubBaals søns Forbandelse kom paa dem. | 57 And all the evil of the men of Shechem did God render upon their heads: and upon them came the curse of Jotham the son of Jerubbaal. |