Esajas bog 14 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Thi Herren forbarmer sig over Jakob og udvælger atter Israel. Han lader dem fæste bo i deres eget land, og fremmede skal slutte sig til dem og føjes til Jakobs hus. | 1 XIV. Capitel. THi HErren skal forbarme sig ofver Jacob / oc endn udvæle Jsrael / oc lade dem hvile i deres Land : Oc den Fremmede skal føye sig til dem / oc de skulle holde tilhobe hos Jacobs Huus. | 1 For the LORD will have mercy on Jacob, and will yet choose Israel, and set them in their own land: and the strangers shall be joined with them, and they shall cleave to the house of Jacob. |
| 2 Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels hus skal i Herrens land tage folkeslagene i eje som trælle og trælkvinder; de skal gøre dem til fanger, hvis fanger de var, og herske over deres bødler. | 2 Oc Folck skulle annamme dem / oc føre dem til deres sted / oc de af Jsrael Huus skulle arfve dem til tienere oc Tienistepiger i HErrens Land. Oc de skulle holde dem fangne U som afde fanget dem / oc regære ofver deres Plaggere. | 2 And the people shall take them, and bring them to their place: and the house of Israel shall possess them in the land of the LORD for servants and handmaids: and they shall take them captives, whose captives they were; and they shall rule over their oppressors. |
| 3 På den dag Herren giver dig hvile for din møje og uro og for den hårde trældom, der lagdes på dig, | 3 Oc det skal skee / nar HErren gifver dig Roo af djn Jammer oc af djn urolighed / oc af den haarde Trældom / med hvilcken du varst ofve rjlet. | 3 And it shall come to pass in the day that the LORD shall give thee rest from thy sorrow, and from thy fear, and from the hard bondage wherein thou wast made to serve. |
| 4 Skal du istemme denne spottevise om Babels konge: Hvor er dog bødlen stille, tvangshuset tyst! | 4 Da skalt du tage paa dette Sprock imod Kongen af Babylon / oc sige : Hvorledis opholi Plageren? Ja hvorledis opholt den Guldskad? | 4 That thou shalt take up this proverb against the king of Babylon, and say, How hath the oppressor ceased! the golden city ceased! |
| 5 Herren har brudt de gudløses stok, herskernes kæp, | 5 HErren hafver søånderbrødt de ugudeliges Kiep / deres Rjs som regærede. | 5 The LORD hath broken the staff of the wicked, and the sceptre of the rulers. |
| 6 som slog i vrede folkeslag, slag i slag, og tvang i harme folk med skånselsløs tvang. | 6 Den som slog Folckene med Vrede / med Slag uden afladelse / den som regerede ofver Hedningene med Grumhed / hand blifver forfult saa ad ingen kand forhindre det. | 6 He who smote the people in wrath with a continual stroke, he that ruled the nations in anger, is persecuted, and none hindereth. |
| 7 Al jorden har fred og ro, bryder ud i jubel; | 7 All Jorden hvilede / oc var stille / de siunge Frydesang. | 7 The whole earth is at rest, and is quiet: they break forth into singing. |
| 8 selv cypresserne glæder sig over dig, Libanons cedre: »siden dit fald kommer ingen op for at fælde os!« | 8 Fyrtræene glæde dem ocsaa ofver dig / Cederne paa Libanon (oc sige/) Siden du begynte ad ligge / kom igen op / ad afhugge os. | 8 Yea, the fir trees rejoice at thee, and the cedars of Lebanon, saying, Since thou art laid down, no feller is come up against us. |
| 9 Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i møde, vækker for din skyld dødninger, al jordens store, jager alle folkenes konger op fra tronen; | 9 Helfvede der under befvede for dig / ad tage imod djn komme. Det opvæckede Dødingerne mod dig / alle Verdens regenter / den kom alle Hedningenes Konger til ad staa op af deres Stoole / | 9 Hell from beneath is moved for thee to meet thee at thy coming: it stirreth up the dead for thee, even all the chief ones of the earth; it hath raised up from their thrones all the kings of the nations. |
| 10 de tager alle til orde og siger til dig: »også du blev kraftløs som vi, du blev vor lige!« | 10 Alle de skulle svare / oc sige til dig / Du est oc blefven svag / som vi / du est blefven ljg ved os. | 10 All they shall speak and say unto thee, Art thou also become weak as we? art thou become like unto us? |
| 11 Til dødsriget sendtes din højhed, dine harpers brus, dit leje er redt med råddenskab, dit tæppe er orme. | 11 Djn Hofmod er nedstøt i Helfvede / med djn Psalters liud / der skal stødes Madicker under dig / oc Orme skulle betecke dig. | 11 Thy pomp is brought down to the grave, and the noise of thy viols: the worm is spread under thee, and the worms cover thee. |
| 12 Nej, at du faldt fra himlen; du strålende morgenstjerne, fældet og kastet til jorden, du folkebetvinger! | 12 Hvorledis est du falden af Himmeln / (du) Morgenstierne / du Morgenrødis Søn / hvorledis est du nedhuggen til Jorden / du som sveckede Hedningene. | 12 How art thou fallen from heaven, O Lucifer, son of the morning! how art thou cut down to the ground, which didst weaken the nations! |
| 13 Du, som sagde. I hjertet: »Jeg stormer himlen, rejser min, trone deroppe over Guds stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord, | 13 Oc du tæncke i dit Hierte : Jeg vil opstige i Himmelen / jeg vil ophøye mjn Stool ofver Guds Stierner / Oc jeg vil sidde paa Forsamlings Bierg / paa siderne mod Norden. | 13 For thou hast said in thine heart, I will ascend into heaven, I will exalt my throne above the stars of God: I will sit also upon the mount of the congregation, in the sides of the north: |
| 14 stiger op over skyernes højder, den højeste lig« | 14 Jeg vil fare ofver de høye Skyer / jeg vil være den Allerhøyeste ljg. | 14 Yet thou shalt be brought down to hell, to the sides of the pit. |
| 15 Ja, ned i dødsriget styrtes du, nederst i hulen! | 15 Men du skalt nedfare til Helfvede / tiil Grafvens sider. | 15 I will ascend above the heights of the clouds; I will be like the most High. |
| 16 Ser man dig, stirrer man på dig med undrende blikke: »Er det ham, som fik jorden til at bæve, riger til at skælve, | 16 Hvor dig seer / skal stirre paa dig / de skulle acte paa dig (oc sige/) Mon denne være dne Mand / som kom Jorden til at skelfve? som kom Kongerigerne til ad befve? | 16 They that see thee shall narrowly look upon thee, and consider thee, saying, Is this the man that made the earth to tremble, that did shake kingdoms; |
| 17 ham, som gjorde verden til ørk og jævnede byer, ikke gav fangerne fri til at drage mod hjemmet?« | 17 Som giorde Jorderig som en Ørcken / oc nederbrød Stæderne der i / som icke oplood Fængslet for sine Fanger? | 17 That made the world as a wilderness, and destroyed the cities thereof; that opened not the house of his prisoners? |
| 18 folkenes konger hviler med ære hver i sit hus, | 18 Alle Hedningers Konger / ja de alle / ligge med ære (gegrafne) hver i sit Huus. | 18 All the kings of the nations, even all of them, lie in glory, every one in his own house. |
| 19 men du er slængt hen uden grav som et usseligt foster, dækket af faldne, slagne med sværd og kastet i stenbruddets hul som et nedtrådt ådsel. | 19 Men du est bortkast fra djn Graf / som en foractet Qvist / som de Jhielslagnes Klæder / hvilcke ere igiennemstungne med Sverd / de som nedfare til Grafvens Steene / lige som en nedtraadt Krop. | 19 But thou art cast out of thy grave like an abominable branch, and as the raiment of those that are slain, thrust through with a sword, that go down to the stones of the pit; as a carcase trodden under feet. |
| 20 I graven samles du ikke med dine fædre, fordi du ødte dit land og dræbte dit folk. Ugerningsmændenes afkom skal aldrig nævnes. | 20 Du skalt icke foreenis med dem til Grafve / thi du hafver fordærfvit dit Land / ihielslagit dit Folck : De ugudeliges Sæd skal icke næfnis ævindeligen. | 20 Thou shalt not be joined with them in burial, because thou hast destroyed thy land, and slain thy people: the seed of evildoers shall never be renowned. |
| 21 Bered hans sønner et blodbad for faderens brøde! De skal ikke stå op og indtage jorden og fylde verden med sfæder. | 21 Tilreder for hans Børn / ad de slactes for deres Fædres Ondskab / ad de skulle icke komme op / hvercken ad arfve Landet / ey heller ad opfylde Jorderig med Stæder. | 21 Prepare slaughter for his children for the iniquity of their fathers; that they do not rise, nor possess the land, nor fill the face of the world with cities. |
| 22 Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskares Herre, og udrydder af Babel navn og rest, skud og spire, lyder det fra Herren; | 22 Oc jeg vil staa op mod dem / siger den HErre Zebaoth / oc udrydde af Babylon hans Nafn / oc Byrd / oc Søn / oc Søns Søn / siger HErren. | 22 For I will rise up against them, saith the LORD of hosts, and cut off from Babylon the name, and remnant, and son, and nephew, saith the LORD. |
| 23 jeg gør det til rørdrummers eje og til side sumpe; jeg fejer det bort med undergangens kost, lyder det fra Hærskares Herre. | 23 Oc vil giøre den til Kippods Eyedom / oc til Vands Søer / oc vil udfeye den med fordærfvelsens Koost / siger den HErre Zebaoth. | 23 I will also make it a possession for the bittern, and pools of water: and I will sweep it with the besom of destruction, saith the LORD of hosts. |
| 24 Hærskares Herre har svoret således: Visselig, som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast: | 24 Den HErre Zeaboth hafver foorit oc sagt : Hvad skal det gielde / om det icke er skeed / som jeg tænckte / oc om det icke skal bestaa som jeg hafver raadslagit / | 24 The LORD of hosts hath sworn, saying, Surely as I have thought, so shall it come to pass; and as I have purposed, so shall it stand: |
| 25 Jeg knuser Assur i mit land, ned tramper ham på mine bjerge, hans åg skal vige fra dem, hans byrde skal vige fra dets skuldre. | 25 Ad (jeg skal) bryde Assur i mit Land / oc undertræde hannem paa mine Bierge / ad hans Aag maa tagis fra dem / oc hans byrde komme fra hans Hals. | 25 That I will break the Assyrian in my land, and upon my mountains tread him under foot: then shall his yoke depart from off them, and his burden depart from off their shoulders. |
| 26 Det er, hvad jeg satte mig for imod al jorden, det er den hånd, som er udrakt mod alle folk. | 26 Det er det Raad / som er raadslaget ofver all Landet / oc denne er den Haand som er udract ofver alle Hedningene. | 26 This is the purpose that is purposed upon the whole earth: and this is the hand that is stretched out upon all the nations. |
| 27 Thi Hærskares Herres råd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte hånd, hvo tvinger vel den tilbage? | 27 Thi den HErre Zebaoth hafver raadslagit det / oc hvo vil forkræncke det? Oc hans Haand er udract / oc hvo vil vende den? | 27 For the LORD of hosts hath purposed, and who shall disannul it? and his hand is stretched out, and who shall turn it back? |
| 28 I kong Akaz's dødsår kom dette udsagn: | 28 J det Aar der Kong Achas døde / skeede denne Byrde. | 28 In the year that king Ahaz died was this burden. |
| 29 Glæd dig ej, hele filisterland, at kæppen, der slog dig, er brudt! Thi af slangerod kommer en øgle, dens frugt er en flyvende drage. | 29 Glæd dig icke du gandske Philisters land / ad den hans Rjs / som sloo dig / er sønderbrødet / Thi af en Slanges rood skal udgaa en Basilisk / oc hans Fruct skal blifve en fluende gloende Drage. | 29 Rejoice not thou, whole Palestina, because the rod of him that smote thee is broken: for out of the serpent's root shall come forth a cockatrice, and his fruit shall be a fiery flying serpent. |
| 30 På min vang skal de ringe græsse de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit afkom ved sult; hvad der levnes, slår jeg ihjel. | 30 Oc de Fattiges Førstefødde skulle føde sig / oc de Arme skulle hvile sig tryggeligen / Men jeg vil døde djn Rod med Hunger / oc hand skal ihielslaa dem som ere ofverblefne af dig. | 30 And the firstborn of the poor shall feed, and the needy shall lie down in safety: and I will kill thy root with famine, and he shall slay thy remnant. |
| 31 Hyl, port, skrig, by, angst gribe dig, hele filisterland! Thi nordenfra kommer røg, i fjendeskaren nøler ingen. | 31 Hyl du Port / skrig du Stad / det gandske Philisters Land er sey : Thi der skal komme en Røg af Norden / oc der er ingen eenlig i hans Forsamlinger. | 31 Howl, O gate; cry, O city; thou, whole Palestina, art dissolved: for there shall come from the north a smoke, and none shall be alone in his appointed times. |
| 32 Og hvad skal der svares folkets sendebud? At Herren har grundfæstet Zion, og de arme i hans folk søger tilflugt der. | 32 Oc hvad skal hand svare Folckens Bud? (Dette) Ad HErren ahfver grundfæst Zion / paa det ad de Ælendige iblant hans Folck skulle hafve deres Tilfluct til den. | 32 What shall one then answer the messengers of the nation? That the LORD hath founded Zion, and the poor of his people shall trust in it. |