Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Esajas bog 17

1931

1647

King James Version

1 et udsagn om Damaskus. Se, Damaskus går ud af byernes tal og bliver til sten og grus; 1 XVII. Capitel. DAmasi Byrde. See Damascus skal icke meere være en nedfalden Steenhob. 1 The burden of Damascus. Behold, Damascus is taken away from being a city, and it shall be a ruinous heap.
2 dets stæder forlades for evigt og bliver hjordes eje; de lejrer sig uden at skræmmes. 2 Aroers Stæder ere forladte / de skulel være for Hiorde / som oc der skulle ligge / oc der skal ingen forfærde (dem.) 2 The cities of Aroer are forsaken: they shall be for flocks, which shall lie down, and none shall make them afraid.
3 Det er ude med Efraims værn, Damaskus's kongedømme, Arams rest; det går dem som Israels sønners herlighed, lyder det fra Hærskares Herre. 3 Oc der skal opholde Befæstning afra Ephraim oc Riget fra Damasco / oc de som ere ofver fra de Syrer / de skulle blifve som Jsraels Børns herlighed / sagde den HErre Zebaoth. 3 The fortress also shall cease from Ephraim, and the kingdom from Damascus, and the remnant of Syria: they shall be as the glory of the children of Israel, saith the LORD of hosts.
4 Og det skal ske på hin dag: Ringe bliver Jakobs herlighed, huldet på hans krop svinder hen; 4 Oc det skal skee / paa den tjd skal Jacobs herlighed blifve tynd / oc hans Kiøds Fedme skal blifve mafver. 4 And in that day it shall come to pass, that the glory of Jacob shall be made thin, and the fatness of his flesh shall wax lean.
5 det skal gå som når høstkarlen griber om korn og hans arm skærer aksene af, det skal gå, som når aksene samles i refaims dal. 5 Oc hans akal blifve som en Høstmand / der sancker Korn / oc hvis Arm der høster Ax / oc hand skal være som den der oplæser Ax / oc hand skal være som den der oplæser Ax i Rephaims Dal / 5 And it shall be as when the harvestman gathereth the corn, and reapeth the ears with his arm; and it shall be as he that gathereth ears in the valley of Rephaim.
6 En efterslæt levnes deraf, som når olietræets frugt slås ned, to tre bær øverst i kronen, fire fem på frugttræets grene, så lyder det fra Herren, Israels Gud. 6 Oc der skal blifve nogle Druer til ofvers der udi. Lgesom naar mand røster et Olietræ / ad der blifver to eller tre Bær ofven paa Toppen / paa en Qvist / eller fire eller fem paa de fructbare Qviste der paa / sagde HErren Jsraels Gud. 6 Yet gleaning grapes shall be left in it, as the shaking of an olive tree, two or three berries in the top of the uppermost bough, four or five in the outmost fruitful branches thereof, saith the LORD God of Israel.
7 På hin dag skal menneskene se hen til deres skaber, og deres øjne skal skue hen til Israels hellige; 7 Paa den Tjd skal Mennisken holde sig til den som hannem hafver giort / oc hans Øyne skulle see til den Hellige i Jsrael. 7 At that day shall a man look to his Maker, and his eyes shall have respect to the Holy One of Israel.
8 og de skal ikke se hen til altrene, deres hænders værk, eller skue hen til, hvad deres fingre har lavet, hverken til asjerastøtterne eller solstøtterne. 8 Oc hand skal icke holde sig til Alterne / (som ere) Hans Hænders Gierning / oc icke see til det / som hans Fingre hafve giort / hvercken til Lundene eller til Træguderne 8 And he shall not look to the altars, the work of his hands, neither shall respect that which his fingers have made, either the groves, or the images.
9 På hin dag ligger dine byer forladt som de tomter, hivviter og amoriter forlod for Israels børn; og landet skal blive en ørk. 9 Paa den tjd / skulle hans stercke Stæder være / lige som et forlat Green eller Qvist / som de hafve forlat for Jsraels Børn / oc der skal blifve ødeleggelse. 9 In that day shall his strong cities be as a forsaken bough, and an uppermost branch, which they left because of the children of Israel: and there shall be desolation.
10 Thi du glemte din Frelses Gud, slog din tilflugtsklippe af tanke. Derfor planter du yndige plantninger og sætter fremmede skud; 10 Thi du hafver forglemt djn Saligheds Gud / oc icke ihukommit djn Sterckheds Klippe / derfor skalt du vel plante lystelige Planter / oc du skalt besætte djn Vjngaard med fremmede Rancker : 10 Because thou hast forgotten the God of thy salvation, and hast not been mindful of the rock of thy strength, therefore shalt thou plant pleasant plants, and shalt set it with strange slips:
11 hver dag får du din plantning i vækst, hver morgen dit skud i blomst -indtil høsten på sotens, den ulægelige smertes dag. 11 Paa den Dag du planter / skalt du komme djn Plantelse til at groe / oc om morgenen skalt du komme djn Sæd til at saa Grøde / Men det skal alleeniste være en Høst Diunge / paa svagheds oc den ubodelige forriges Dag. 11 In the day shalt thou make thy plant to grow, and in the morning shalt thou make thy seed to flourish: but the harvest shall be a heap in the day of grief and of desperate sorrow.
12 Hør bulder af mange folkeslag! De buldrer som havets bulder. Drøn af folkefærd! De drøner som vældige vandes drøn.12 O Vee det store Folckis mangfoldighed / som bruse lige som Hafvet bruser / oc Vee Folckets Bulder / som buldre / som stoore Vands bulder / 12 Woe to the multitude of many people, which make a noise like the noise of the seas; and to the rushing of nations, that make a rushing like the rushing of mighty waters!
13 Folkefærdene drøner som drønet af mange vande. Men truer han ad dem, flygter de bort, vejres hen som avner på bjerge for vinden, som hvirvlende løv for stormen. 13 Folckene skulle vel buldre / som stoore Vands bulder : Men hand skal straffe hannem / saa hand skal fly langt der fra / oc forfålgis som en Asn paa Biergene for Væjret / oc som en Hværil for Hværilvind. 13 The nations shall rush like the rushing of many waters: but God shall rebuke them, and they shall flee far off, and shall be chased as the chaff of the mountains before the wind, and like a rolling thing before the whirlwind.
14 Ved aftenstid kommer rædsel; før morgen gryr, er de borte. Det er vore plyndreres del, det er vore ransmænds lov14 (Act) paa Aftens tjd / oc see / da der Forfærdelse / ja før end Morgenen kommer / da er hand icke der meere. Denne er deres Deel som plyndre os / oc deres Lod / som berøfve os.14 And behold at eveningtide trouble; and before the morning he is not. This is the portion of them that spoil us, and the lot of them that rob us.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel