Esajas bog 21 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Et udsagn om havørknen. Som hvirvlende storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra ørkenen, det grufulde land. | 1 XXI. Capitel. ER Borde ofver Ørcken hos Hafvet : Ligesom en Hværvelvind far fræm i Synden / (saa) kommer (det) af Ørcken af et græsteligt Land. | 1 The burden of the desert of the sea. As whirlwinds in the south pass through; so it cometh from the desert, from a terrible land. |
| 2 Så svart et syn blev mig meldt: »Ransmænd raner, hærmænd hærger! Frem, elamiter! Til belejring, meder! Alle suk gør jeg ende på!« | 2 (Thi) mig er kundgiort en svar Siun. Den Falske handler falskeligen / oc Ødeleggeren ødelegger. Clam trag op / Madai beleg / Jeg hafver giort ende paa ald dens Suck. | 2 A grievous vision is declared unto me; the treacherous dealer dealeth treacherously, and the spoiler spoileth. Go up, O Elam: besiege, O Media; all the sighing thereof have I made to cease. |
| 3 Derfor fyldes mine lænder af skælven, jeg gribes af veer som, fødende kvinde, døv af svimmelhed, blind af skræk, | 3 Derfor ere mine Lender fulde af Pjne / Angist angriber den der føder / Jeg vred mig naar jeg hørde det / Jeg blef forfærdit naar jeg saa det. | 3 Therefore are my loins filled with pain: pangs have taken hold upon me, as the pangs of a woman that travaileth: I was bowed down at the hearing of it; I was dismayed at the seeing of it. |
| 4 mit hjerte forvirres, gru falder på mig; skumringen, jeg elsker, bliver mig til angst. | 4 Mit Hierte blef forvildit / gruelfe hafver forfærdit mig / Tusmørcket som jeg hafde kier / hafver hand sat mig til forfærdelse. | 4 My heart panted, fearfulness affrighted me: the night of my pleasure hath he turned into fear unto me. |
| 5 Bordet dækkes, hynder bredes, man spiser og drikker, »op i fyrster, salv eders skjolde!« | 5 Ja tilreed et Bord / Lad Væcteren vare paa / æd / dricdk / giører eder rede i Fyrster / mører Skiold. | 5 Prepare the table, watch in the watchtower, eat, drink: arise, ye princes, and anoint the shield. |
| 6 thi så sagde Herren til mig: »gå hen og stil vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde. | 6 Thi saa sagde HErren til mig / Gack / sæt en Væcter / hvilcken skal kundgiøre det hand seer. | 6 For thus hath the Lord said unto me, Go, set a watchman, let him declare what he seeth. |
| 7 Og ser han ryttere, et par komme ridende, en rytter på æsel, en rytter på kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!« | 7 Oc hand saa Vogne med tvende Ryttere (i hver) sampt Vogne (dragne) af Asne / oc Vogne (dragne) af Cameeler / oc hand gaf sluttig act der paa med stoor actsomhed. | 7 And he saw a chariot with a couple of horsemen, a chariot of asses, and a chariot of camels; and he hearkened diligently with much heed: |
| 8 og han råbte: »Se, o Herre, på varden står jeg bestandig, dagen lang, og på min vagtpost står jeg trolig | 8 Oc hand raabte som en Løve / HErre / Jeg staar altjd paa Vacttornet om Dagen / oc jeg staar paa mjn Vact alle Nætter. | 8 And he cried, A lion: My lord, I stand continually upon the watchtower in the daytime, and I am set in my ward whole nights: |
| 9 nat efter nat!« Men se, da kom der ridende mænd, et par kom ridende; de råbte: »Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets guder i støvet!« | 9 Oc see / der komme Vogne med tvende Ryttere i (hver/) oc een svarede oc sagde : Babylon er falden / den er falden / oc mand hafver nedbrøt alle dens Guders Billeder til Jorden. | 9 And, behold, here cometh a chariot of men, with a couple of horsemen. And he answered and said, Babylon is fallen, is fallen; and all the graven images of her gods he hath broken unto the ground. |
| 10 Mit knuste, mit tærskede folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskares Herre, fra Israels Gud, det melder jeg eder. | 10 Mit Tærskekorn oc det (Korn) som er i mjn Loo : Det jeg hørde af den HErre Zebaoth / Jsraels Gud / kundgiorde jeg eder. | 10 O my threshing, and the corn of my floor: that which I have heard of the LORD of hosts, the God of Israel, have I declared unto you. |
| 11 Et udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se'ir: »Vægter, hvordan skrider natten, vægter, hvordan skrider natten?« | 11 En Byrde ofver Duma. Der raaber een til mig af Seir: Væcter hvad siger du om Natten? Væcter hvad siger du om Natten? | 11 The burden of Dumah. He calleth to me out of Seir, Watchman, what of the night? Watchman, what of the night? |
| 12 Vægteren svarer: »Morgen kommer, men også nat! Vil i spørge, så spørg! Kom kun igen!« | 12 Væcteren sagde: Morgenen er kommen / oc der er end Nat: Ville J spårie saa spørier / vender om / kommer. | 12 The watchman said, The morning cometh, and also the night: if ye will inquire, inquire ye: return, come. |
| 13 Et udsagn: »I ødemarken«. Søg nattely i ødemarkens krat, i Dedans karavaner! | 13 En Byrde ofver Arabia. J skulle blifve ofver Nat i Skoven i Arabia / J som ere paa Dedanims Stjer. | 13 The burden upon Arabia. In the forest in Arabia shall ye lodge, O ye travelling companies of Dedanim. |
| 14 Bring de tørstige vand i møde, I, som bor i temas land, mød de flyende med brød! | 14 Kommer mod den Tørstige (med) Vand / J som bo i Thema Land / forekommer den som flyer med hans Brød. | 14 The inhabitants of the land of Tema brought water to him that was thirsty, they prevented with their bread him that fled. |
| 15 Thi de er på flugt for sværd, på flugt for det dragne sværd, på flugt for den spændte bue, på flugt for krigens tynge. | 15 Thi de flye for Sverd / ja for et draget Sverd / for en spent Bue / oc for en svaar Krjg. | 15 For they fled from the swords, from the drawn sword, and from the bent bow, and from the grievousness of war. |
| 16 Thi så sagde Herren til mig: »Et år endnu, som daglejeren regner året, og det er ude med al Kedars herlighed. | 16 Thi saa sagde HErren til mig / Jnden et Aar / lige som en Daglønneris Aar ere / skal alle Kedars Herlighed endis. | 16 For thus hath the Lord said unto me, Within a year, according to the years of an hireling, and all the glory of Kedar shall fail: |
| 17 Resten af Kedars heltes buer skal være ringe, så sandt Herren, Israels Gud, har talet.« | 17 Oc det ofverblefne Tall af Bueskyttere / som ere de stercke af Kedarss Børn / skulle formindskes / Thi HErren Jsraels Gud hafver talet det. | 17 And the residue of the number of archers, the mighty men of the children of Kedar, shall be diminished: for the LORD God of Israel hath spoken it. |