Esajas bog 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Et udsagn: »Synernes dal«. Hvad tænker du på, siden alle stiger op på tagene, | 1 XXII. Capitel. ER Byrde ofver Skuedal. Hvad skader dig nu / ad du est slet løben op paa Tagene? | 1 The burden of the valley of vision. What aileth thee now, that thou art wholly gone up to the housetops? |
| 2 du larmende, støjende by, du jublende stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i krig! | 2 Du som var fuld af Stormen / du buldrede By / du lystige Stad : Dine Jhielslagne ere icke ihielslagne med Sverd / oc icke døde i Strjd. | 2 Thou that art full of stirs, a tumultuous city, a joyous city: thy slain men are not slain with the sword, nor dead in battle. |
| 3 Alle dine høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine helte, væbnet med buer, blev fanget. | 3 Alle dine Høfvessmænd ere bortrømde tilljge / de ere bundne af Bueskyttere / alle som findes i dig / ere bundne tilljge / de motte flye langt heden: | 3 All thy rulers are fled together, they are bound by the archers: all that are found in thee are bound together, which have fled from far. |
| 4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit folk er lagt øde! | 4 Derfor sagde jeg / Vender eder fra mig / Jeg vil beskeligen græde / giører eder icke umage ad trøste mig ofver mit Folckis Datters ødeleggelse. | 4 Therefore said I, Look away from me: I will weep bitterly, labour not to comfort me, because of the spoiling of the daughter of my people. |
| 5 Thi en dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskares Herre, til rede! I synernes dal brødes mure ned, mod bjerget hørtes skrig; | 5 Thi det er en bulders oc nedtrædelsis oc forstyrrelsis Dag fra den HErre HErre Zebaboth i Skuedal / paa hvilcken Muurene blefve nedbrutte / oc mand raaber til Biergene | 5 For it is a day of trouble, and of treading down, and of perplexity by the Lord GOD of hosts in the valley of vision, breaking down the walls, and of crying to the mountains. |
| 6 Elam løftede koggeret, Aram satte sig til hest, Kir tog skjoldene ud; | 6 Oc Elam baar Kaager / Ryttere ere paa Mandens Vogn / oc Kir lader see bar Skiold. | 6 And Elam bare the quiver with chariots of men and horsemen, and Kir uncovered the shield. |
| 7 og de bedste iblandt dine dale fyldtes med vogne og heste, lige til porten stod de. | 7 Oc dt skal skee / / ad dine udvalde Dale skulle være fulde af Strjdsvogne / oc Ryttere fulde sætte hart an paa Porten. | 7 And it shall come to pass, that thy choicest valleys shall be full of chariots, and the horsemen shall set themselves in array at the gate. |
| 8 Han borttog Judas værn. På den dag så i hen til skovhusets rustkammer, | 8 Oc hand opslog Juda Tæcke / oc du skalt see dig om paa den Dag / om rystning i Skovens Huus. | 8 And he discovered the covering of Judah, and thou didst look in that day to the armour of the house of the forest. |
| 9 og i så, hvor mange revner der var i Davidsbyen. I samlede nedredammens vand, | 9 Oc du skalt see Refverne i Davids Stad / som ere mange / oc sancke Vand af den nederste Fiskedam. | 9 Ye have seen also the breaches of the city of David, that they are many: and ye gathered together the waters of the lower pool. |
| 10 gik Jerusalems huse igennem og rev husene ned for at gøre muren stærk. | 10 Oc J skulle tælle Jerusalems Huus / oc afbryde Huusene / til ad befæste Muurene med. | 10 And ye have numbered the houses of Jerusalem, and the houses have ye broken down to fortify the wall. |
| 11 I gravede mellem de to mure en fordybning til den gamle dams vand. Men til ham, der virked det, skued i ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst. | 11 Oc J skulle giøre en Graf imedlem begge Muurene for det gamle Fiskedams vand / Men J actede icke paa den som giorde saadant / den som skickede for lang tjd siden. | 11 Ye made also a ditch between the two walls for the water of the old pool: but ye have not looked unto the maker thereof, neither had respect unto him that fashioned it long ago. |
| 12 På hin dag kaldte Herren, Hærskares Herre, til gråd og sorg, til hovedragning og sæk. | 12 Oc HErren den HErre Zebaoth skal paa den tjd raabe efter Graad / oc efter Klagemaal / oc efter skalled Hofvet / oc Skiørt af Sæcke. | 12 And in that day did the Lord GOD of hosts call to weeping, and to mourning, and to baldness, and to girding with sackcloth: |
| 13 Men se, der er fryd og glæde, man slår okser ned, slagter får, æder kød og får vin at drikke: »Lad os æde og drikke, thi i morgen dør vi!« | 13 Men see / der er Fryd oc Glæde / som naar mand ihielslaar Øxen / oc slacter Faar / æder Kiød / oc dricker Vjn / (oc siger) Lader os æde oc dricke / Thi vi skulle døe i Morgen. | 13 And behold joy and gladness, slaying oxen, and killing sheep, eating flesh, and drinking wine: let us eat and drink; for to morrow we shall die. |
| 14 men Hærskares Herre åbenbared for mit øre: »Den synd,« siger Herren, hærskarers herre, »får i ikke sonet, førend i dør!« | 14 Men den HErre Zebaoth hafver aabenbarit sig for mine Øren. Hvad skal det gielde / om denne Misgierning skal forsonis eder / indtil i døe? Sagde HErren / den HErre Zebaoth. | 14 And it was revealed in mine ears by the LORD of hosts, Surely this iniquity shall not be purged from you till ye die, saith the Lord GOD of hosts. |
| 15 Så siger Herren, Hærskares Herre: Gå hen og sig til denne foged, slotshøvedsmanden Sjebna: | 15 Saa sagde HErren / den HErre Zebaoth / Gack / kom ind til Rentemesteren Sebna / som er Hofmester / (oc sig til hannem:) | 15 Thus saith the Lord GOD of hosts, Go, get thee unto this treasurer, even unto Shebna, which is over the house, and say, |
| 16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din grav, udhugger dig en grav højt oppe, huler dig en bolig i klippen! | 16 Hvad hafver du her ad giøre? Oc hvem hafver du her? Ad du hafver udhuggit dig her en Graf (ligesom) den der lader hugge sin Graf i det Høye / som den der lader giøre sig en Bolig i en Klippe. | 16 What hast thou here? and whom hast thou here, that thou hast hewed thee out a sepulchre here, as he that heweth him out a sepulchre on high, and that graveth an habitation for himself in a rock? |
| 17 Se, Herren slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte, | 17 See HErren skal bortføre dig / lige som en Sterck fører en bort / oc aldeelis skiule dig. | 17 Behold, the LORD will carry thee away with a mighty captivity, and will surely cover thee. |
| 18 han knytter dig sammen til et knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt land! Der skal du dø, der din æresvogn komme, du skændsel for din herres hus! | 18 Hand skal trille dig flux / ja flux omkring som en Bold til et vjt Land / der sskalt du døø / oc der skulle dine kostelige Vogne blifve / du (som skalt være) djn HErris Huusis forsmædelse. | 18 He will surely violently turn and toss thee like a ball into a large country: there shalt thou die, and there the chariots of thy glory shall be the shame of thy lord's house. |
| 19 Jeg støder dig bort fra din stilling og styrter dig fra din post. | 19 Oc jeg vil styrte dig af djn Stat / oc hand skal sætte dig af djn Stand. | 19 And I will drive thee from thy station, and from thy state shall he pull thee down. |
| 20 Men på hin dag kalder jeg min tjener Eljakim, Hilkijas søn, | 20 Oc det skal skee / paa den tjd da vil jeg kalde ad mjn Tienere Elakim / Hilkiæ Søn. | 20 And it shall come to pass in that day, that I will call my servant Eliakim the son of Hilkiah: |
| 21 og iklæder ham din kjortel, omgjorder ham med dit bælte og lægger din myndighed i hans hånd. Han skal blive en fader for Jerusalems indbyggere og Judas hus. | 21 Oc jeg vil føre hannem i djn Kiortel / oc styrcke hannem med dit Belte / oc gifve djn Mact i hans Haand / ad hand skal være dem en Fader / som boe i Jerusalem oc i Juda Huus. | 21 And I will clothe him with thy robe, and strengthen him with thy girdle, and I will commit thy government into his hand: and he shall be a father to the inhabitants of Jerusalem, and to the house of Judah. |
| 22 Jeg lægger nøglen til Davids hus på hans skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op, | 22 Oc jeg vil legge Nøglene til Davids Huus / paa hans Skuldre / oc hand skal oplade / saa ad ingen skal kunde tillucke / oc hand skal tillucke / saa ad ingen skal kunde oplade. | 22 And the key of the house of David will I lay upon his shoulder; so he shall open, and none shall shut; and he shall shut, and none shall open. |
| 23 jeg fæster ham som en nagle på et sikkert sted, og han skal blive til hæder for sit fædrenehus. | 23 Oc jeg vil feste hannem som en Nagle udi en fast sted / oc hand skal blifve en Ære Stool i sin Faders Huus. | 23 And I will fasten him as a nail in a sure place; and he shall be for a glorious throne to his father's house. |
| 24 Men hænger hans fædrenehus's hele vægt sig på ham, skud og vildskud, alle småkar, fra fadene til alle krukkerne, | 24 Oc der skulle henge paa hannem all hans Faders Huusis Herlighed / Børn oc Børnebørn / allehonde smaa Tøy / baade Drickekar oc allehonde Strenge leeg. | 24 And they shall hang upon him all the glory of his father's house, the offspring and the issue, all vessels of small quantity, from the vessels of cups, even to all the vessels of flagons. |
| 25 så skal det ske på den dag, lyder det fra Hærskares Herre, at naglen, der var fæstet på et sikkert sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi Herren har talet! | 25 Paa den tjd / siger den HErre Zebaoth / skal Naglen borttagis / som var festet i en fast Sted / oc skal afhuggis oc falde / oc den Byrde som var der paa / skal udryddis / Thi HErren hafver talet (det.) | 25 In that day, saith the LORD of hosts, shall the nail that is fastened in the sure place be removed, and be cut down, and fall; and the burden that was upon it shall be cut off: for the LORD hath spoken it. |