Esajas bog 26 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 På hin dag skal denne sang synges i Judas land: »en stærk stad har vi, til Frelse satte han mur og bolværk. | 1 XXVI. Capitel PAa den Tjd skal den Sang siungis i Juda land : Vi hafve en sterck Stad / hand skal sætte Salighed til Muur oc Vern. | 1 In that day shall this song be sung in the land of Judah; We have a strong city; salvation will God appoint for walls and bulwarks. |
| 2 Luk portene op for et retfærdigt folk, som gemmer på troskab, | 2 Lader Poretene op / ad der indgaar et retfærdigt Folck / som bevarer Tro. | 2 Open ye the gates, that the righteous nation which keepeth the truth may enter in. |
| 3 hvis sind er fast, som vogter på fred, thi det stoler på dig. | 3 Med stjf Forsæt skalt du bevare Fred / ja Fred / Thi mand hafver forladit sig paa dig. | 3 Thou wilt keep him in perfect peace, whose mind is stayed on thee: because he trusteth in thee. |
| 4 Stol for evigt på Herren, thi Herren er en evig klippe. | 4 Forlader eder paa HErren ævindeligen / Thi i den HErre HErre er en ævig Klippe. | 4 Trust ye in the LORD for ever: for in the LORD JEHOVAH is everlasting strength: |
| 5 Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende by, styrter den til jorden, lægger den i støvet. | 5 Thi hand skal bøye dem / som boe i det HØye / den høye Stad skal hand fornedre / ja hand skal fornedre den indtil Jorden / hand skal lade den komme til Støf. | 5 For he bringeth down them that dwell on high; the lofty city, he layeth it low; he layeth it low, even to the ground; he bringeth it even to the dust. |
| 6 De armes fod, de ringes trin skal træde den ned. | 6 En Food skal raade paa den / ja den Ælendigis Fødder / de Armes Fied. | 6 The foot shall tread it down, even the feet of the poor, and the steps of the needy. |
| 7 Den retfærdiges sti er jævn, du jævner den retfærdiges vej. | 7 Oprictighed er den Rætvjsis Stj / du skalt veye en rætvjsis Gang ræt. | 7 The way of the just is uprightness: thou, most upright, dost weigh the path of the just. |
| 8 Ja, vi venter dig, herre, på dine dommes sti; til dit navn og dit ry står vor sjæls attrå. | 8 Ja paa dine Dommes Vey HErre / hafve vi forventet dig / til dit Nafn oc til djn Jhukommelse er vor Siælis Begierning. | 8 Yea, in the way of thy judgments, O LORD, have we waited for thee; the desire of our soul is to thy name, and to the remembrance of thee. |
| 9 Min sjæl attrår dig om natten, min Ånd i mit indre søger dig. Thi når dine domme rammer jorden, lærer de; som bor på jorderig, retfærd. | 9 Med mjn Siæl forventede jeg dig om Natten / oc med mjn Aand (som er) i mit Bryst / vil jeg søge dig aarle : Thi naar dine Ræt (ere) i Landet / da lerre Jorderigis Jndbyggere Rætvjshed. | 9 With my soul have I desired thee in the night; yea, with my spirit within me will I seek thee early: for when thy judgments are in the earth, the inhabitants of the world will learn righteousness. |
| 10 Vises der nåde mod den gudløse, lærer han aldrig retfærd; i rettens land gør han uret og ser ikke Herrens højhed. | 10 Blifver den ugudelige benaadet / da lærer hand (dog) icke Retfærdighed : Hand giør uræt i Retfærdighedsens Land / oc hand icke seer til HErrens Herlighed. | 10 Let favour be showed to the wicked, yet will he not learn righteousness: in the land of uprightness will he deal unjustly, and will not behold the majesty of the LORD. |
| 11 Herre, din hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med skam se din nidkærhed for folket, lad dine fjenders ild fortære dem! | 11 HErre djn Haand er høy / ad de icke kunde skue den / Dog skulle de skue (djn) Njdkierhed ofver (dit) Folck / oc beskæmmes : Ja Jlden skal fortære dem / som ere dine Fiender. | 11 LORD, when thy hand is lifted up, they will not see: but they shall see, and be ashamed for their envy at the people; yea, the fire of thine enemies shall devour them. |
| 12 Herre, du skaffe os fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os. | 12 HErre du skalt skaffe os Fred / Thi end alle vore Gierninger hafver du giort os. | 12 LORD, thou wilt ordain peace for us: for thou also hast wrought all our works in us. |
| 13 Herre vor Gud, andre herrer end du har hersket over os; men dit navn alene priser vi. | 13 HErre vor Gud / der hafve (andre) HErrer hersket ofver os / foruden dig / (Men) alleene paa dig ville vi (forlade os) oc tæncke paa dit Nafn. | 13 O LORD our God, other lords beside thee have had dominion over us: but by thee only will we make mention of thy name. |
| 14 Døde bliver ikke levende, dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et minde om dem. | 14 De Døde skulle icke faae Ljf / Dødningerne skulle icke opstaa / Derfor hafver du besøgt oc ødelagt dem oc fordærfvit all deres Jhukommelse. | 14 They are dead, they shall not live; they are deceased, they shall not rise: therefore hast thou visited and destroyed them, and made all their memory to perish. |
| 15 Du har mangfoldiggjort folket, herre, du har mangfoldiggjort folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle landets grænser. | 15 HErre / du formeerede Folcket / du formeerede Folcket / Du giorde dig Ære / Du bortskiød all Jordens ender. | 15 Thou hast increased the nation, O LORD, thou hast increased the nation: thou art glorified: thou hadst removed it far unto all the ends of the earth. |
| 16 Herre, i nøden søgte de dig; de udgød stille bønner, medens din tugtelse var over dem. | 16 HErre i Angisten besøgte de dig / de udøste (deres) Bøn / der du tuctede dem. | 16 LORD, in trouble have they visited thee, they poured out a prayer when thy chastening was upon them. |
| 17 Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sig i veer, således fik vi det, herre, fra dig. | 17 Lige som en Fructsommelig / naar hun skal til ad føde / blifver bange / oc maa raabe i sin Pjne / Saa gick det os HErre for dit Ansict. | 17 Like as a woman with child, that draweth near the time of her delivery, is in pain, and crieth out in her pangs; so have we been in thy sight, O LORD. |
| 18 Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte vind; landet Frelser vi ikke og jordboere fødes ikke til verden. | 18 Vi hafde undfanget / vi vare bange / vi fødde (noget) som Væjr : Der skeede ingen Salighed i Landet / oc Jorderigis Jndbyggere vilde icke falde. | 18 We have been with child, we have been in pain, we have as it were brought forth wind; we have not wrought any deliverance in the earth; neither have the inhabitants of the world fallen. |
| 19 Dine døde skal blive levende, mine dødes legemer opstå; de, som hviler i støvet, skal vågne og juble. Thi en lysets bug er din dug, og jorden giver dødninger igen. | 19 Dine Døde skulle lefve (som) mit Legm skulle de opstaae Vaager op oc siunger med Fryd / J som boe i Støf / Thi djn Dug / er som Dug ofver grønne Urter / oc Jorden skal gifve de Døde af sig. | 19 Thy dead men shall live, together with my dead body shall they arise. Awake and sing, ye that dwell in dust: for thy dew is as the dew of herbs, and the earth shall cast out the dead. |
| 20 Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. | 20 gack mit Folck / kom i dine Kamre / oc luck djn Dør efter dig / skiul dig som et lidet Øyeblick / indtil Vreden gaar ofver. | 20 Come, my people, enter thou into thy chambers, and shut thy doors about thee: hide thyself as it were for a little moment, until the indignation be overpast. |
| 21 Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte. | 21 Thi see / HErren udgaar af sin sted / ad hiemsøge Landsens Jndbyggeres Ondskab ofver dem / oc Landet skal aabenbare sin Bloodskyld / oc icke skiule længer ofver sine Jhielslagne. | 21 For, behold, the LORD cometh out of his place to punish the inhabitants of the earth for their iniquity: the earth also shall disclose her blood, and shall no more cover her slain. |