Esajas bog 27 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 På hin dag hjemsøger Herren med sit hårde, vældige, stærke sværd livjatan, den flugtsnare slange, og ihjelslår dragen i havet. | 1 XXVII. Capitel. PAa den Tjd skal HErren hiemsøge med sit haarde oc stoore oc stercke Sverd / Leviathan / som er en Stangsflange / ja Leviathan / som er en bøstet Slange / oc hand skal ihielslaa Dragen som er i Hafvet. | 1 In that day the LORD with his sore and great and strong sword shall punish leviathan the piercing serpent, even leviathan that crooked serpent; and he shall slay the dragon that is in the sea. |
| 2 På hin dag skal man sige: Syng om en liflig vingård! | 2 Paa den Dag skal der være en Vjngaard med røv Vjn / siunger mod hver andre om den. | 2 In that day sing ye unto her, A vineyard of red wine. |
| 3 Jeg, Herren, jeg er dens vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den nat og dag. | 3 Jeg HErren forvarer den / Jeg vil lade vande den hvert Øyeblick / ad (Fienden) skal icke / maa skee / besøge den / Jeg vil Dag oc Nat forvare den. | 3 I the LORD do keep it; I will water it every moment: lest any hurt it, I will keep it night and day. |
| 4 Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun torn og tidsel, gik jeg løs derpå i kamp og satte det alt i brand | 4 Jeg hafver icke Vrede / Men gjd nogen vilde giøre mig til Torne oc Rjs i Krjgen / da vilde jeg gaa fræm i den / oc opbrænde den tilljge. | 4 Fury is not in me: who would set the briers and thorns against me in battle? I would go through them, I would burn them together. |
| 5 med mindre man tyr til mit værn, slutter fred med mig, slutter fred med mig. | 5 Eller (gjd) mand vilde holde fast ved mjn Styrcke / vilde giøre Fred med mig / ja vilde giøre Fred med mig. | 5 Or let him take hold of my strength, that he may make peace with me; and he shall make peace with me. |
| 6 På hin dag skal Jakob slå rod, Israel skyde og blomstre og fylde verden med frugt. | 6 J de tilkommende (Dage) skal Jacob faa røder / Jsrael skal blomstris oc knoppis / oc de skulle fylde Jorderige med Jndkomme. | 6 He shall cause them that come of Jacob to take root: Israel shall blossom and bud, and fill the face of the world with fruit. |
| 7 Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres mordere myrdedes? | 7 Mon hand hafve slagit hannem / efter den hans Slag som slog hannem eller mon hand være ihielslagen / som hans Jhielslagne ere ihielslagne. | 7 Hath he smitten him, as he smote those that smote him? or is he slain according to the slaughter of them that are slain by him? |
| 8 Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme ånde på østenstormens dag. | 8 Du skalt dømme den med en ringe maade / naar den gifver meget af sig / hand toog bort med sit haarde Væjr / der det var Østenvind. | 8 In measure, when it shooteth forth, thou wilt debate with it: he stayeth his rough wind in the day of the east wind. |
| 9 Derfor sones Jakobs brøde således, og dette er al frugten af, at hans synd tages bort: at han gør alle altersten til sønderhuggede kalksten, at asjerastøtterne og solstøtterne ikke mere rejser sig. | 9 Derfor skal Jacobs ondskab forsonis hver ved / oc det er all den Nytte / ad hand skal borttage hans Synd / i det hand legger alle Alters Steene / som støtte Kalckesteene / Lunde oc Træguder skulle icke blifve bestaaendes. | 9 By this therefore shall the iniquity of Jacob be purged; and this is all the fruit to take away his sin; when he maketh all the stones of the altar as chalkstones that are beaten in sunder, the groves and images shall not stand up. |
| 10 Thi den faste stad ligger ensom, et folketomt sted, forladt som en ørken. Der græsser ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver kvistene. | 10 Thi den faste Stad (skal blifve) eenlig / de skønne Booliger skulle forlades oc efterlades / som Ørckenen / der skulle Kalfve gaae i Græs / oc der skulle de ligge / oc af bilde Qvistene der af. | 10 Yet the defenced city shall be desolate, and the habitation forsaken, and left like a wilderness: there shall the calf feed, and there shall he lie down, and consume the branches thereof. |
| 11 Når grenene er tørre, kommer kvinderne og bryder dem af for at tænde bål. Thi det er et folk uden indsigt; derfor kan dets skaber ikke forbarme sig, dets ophav ikke være det nådig. | 11 Naar Stilckerne borttøres der af / da skulle de brøste / ad Qvinder skulle komme oc giøre Jld der med. Thi det er icke et vittigt Folck / derfor skal hand oc icke forbarme sig ofver det / som giorde det / oc den som hafver skabt det / skal icke være det Naadig. | 11 When the boughs thereof are withered, they shall be broken off: the women come, and set them on fire: for it is a people of no understanding: therefore he that made them will not have mercy on them, and he that formed them will show them no favour. |
| 12 På hin dag slår Herren frugten ned fra flodens strøm til Ægyptens bæk, og i skal opsankes een for een, Israels børn. | 12 O det skal skee paa den Tjd / ad HERren skal tærfke / fra Vandens Strøm / indtil Ægypti Beck / j Jsraels Børn skulle forsamles / den eene efter den anden. | 12 And it shall come to pass in that day, that the LORD shall beat off from the channel of the river unto the stream of Egypt, and ye shall be gathered one by one, O ye children of Israel. |
| 13 På hin dag skal der stødes i det store horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede Herren på det hellige bjerg i Jerusalem. | 13 Oc det skal skee / paa den Tjd skal mand blæse i en stoor Basuune / saa skulle de Fortabte i Affyriæ Land komme / oc de Fordrefne i Ægypti Land / oc de skulle tilbede for HErren / paa det hellige Bierg i Jerusalem. | 13 And it shall come to pass in that day, that the great trumpet shall be blown, and they shall come which were ready to perish in the land of Assyria, and the outcasts in the land of Egypt, and shall worship the LORD in the holy mount at Jerusalem. |