Esajas bog 29 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ve dig, Ariel, Ariel, byen, hvor David slog lejr! Lad år blive føjet til år, lad højtid følge på højtid, | 1 XXIX. Capitel. VEe Ariel / Ariel / du Stad (i hvilcken) David sloo sin Lejr / formeerer Aar efter Aar Helligdags Ofver ad slactes. | 1 Woe to Ariel, to Ariel, the city where David dwelt! add ye year to year; let them kill sacrifices. |
| 2 da bringer jeg Ariel trængsel, da kommer sorg og kvide, da bliver du mig et Ariel, | 2 Dog hafver jeg giort Ariel Angist / oc der skal blifve Bedrøfvelse oc Drøfvelse / oc den skal blifve mig som Ariel. | 2 Yet I will distress Ariel, and there shall be heaviness and sorrow: and it shall be unto me as Ariel. |
| 3 jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster volde om dig, og bolværker rejser jeg mod dig. | 3 Thi jeg vil belegge dig tring omkring / oc trænge dig med Bullverck / oc lade opkaste Volde mod dig. | 3 And I will camp against thee round about, and will lay siege against thee with a mount, and I will raise forts against thee. |
| 4 Da taler du dybt fra jorden, dine ord er mumlen fra støvet; din røst fra jorden skal ligne et genfærds, dine ord er hvisken fra støvet. | 4 Da skal du blifve fornædrit / Du skalt tale af Jorden / oc du skalt mumle af Støfven / Ad djn røst skal være / lige som en Troldms Aands af Jorden / oc djn Tale skal-snaddre af Støfven. | 4 And thou shalt be brought down, and shalt speak out of the ground, and thy speech shall be low out of the dust, and thy voice shall be, as of one that hath a familiar spirit, out of the ground, and thy speech shall whisper out of the dust. |
| 5 Dine fjenders hob skal være som sandstøv, voldsmændenes hob som flyvende avner. Brat, i et nu skal det ske: | 5 Oc de Fremmedes Hob mod dig skal vorde som tynd Støf / oc de Forfædeliges hob / som Afn der henfarer / oc det skal skee i et Øyeblick hasteligen. | 5 Moreover the multitude of thy strangers shall be like small dust, and the multitude of the terrible ones shall be as chaff that passeth away: yea, it shall be at an instant suddenly. |
| 6 Hjemsøges skal du af Hærskares Herre under torden og brag og vældigt drøn, storm og vindstød og ædende lue. | 6 Du skalt hiemsøgis fra den HErre Zebaoth / med Torden oc med Jordskelf / oc stoor Liud (med) Hværvelvind oc Storm / oc en fortærendis Jlds Lue. | 6 Thou shalt be visited of the LORD of hosts with thunder, and with earthquake, and great noise, with storm and tempest, and the flame of devouring fire. |
| 7 Som et natligt drømmesyn bliver hoben af alle de folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets fæstning og trænger det; | 7 Men alle Hedningenes mangfoldighed som skal strjde mod Ariel / skal vorde som Drømme i en nattesiun / ja alle de som skulle bestrjde den oc dens Befæstning / oc de som giøre den Angist. | 7 And the multitude of all the nations that fight against Ariel, even all that fight against her and her munition, and that distress her, shall be as a dream of a night vision. |
| 8 som når den sultne drømmer, at han spiser, men vågner og føler sig tom, som når den tørstige drømmer, at han drikker, men vågner mat og vansmægtende, således skal det gå hoben af alle de folk, der angriber Zions bjerg. | 8 Oc mand skal vorde som naar en Hungrig drømmer / Oc see hand æder / Men naar hand opvogner / da er hans Siæl tom / Oc lige som naar en Tørstig drømmer / oc see hand dricker / Oc hand opvogner / oc see / hand er træt / oc hans Siæl er rørftig: Saa skal alle Hedningers mangfoldighed blifve / som strjde mod Zions Bierg. | 8 It shall even be as when an hungry man dreameth, and, behold, he eateth; but he awaketh, and his soul is empty: or as when a thirsty man dreameth, and, behold, he drinketh; but he awaketh, and, behold, he is faint, and his soul hath appetite: so shall the multitude of all the nations be, that fight against mount Zion. |
| 9 Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden vin og rav uden drik! | 9 Den holde sig tilbage / derfor forundrer eder / De skrege / derfor raaber / De ere druckne / dog icke af Vjn / de rafve / dog icke af Sterck Drick. | 9 Stay yourselves, and wonder; cry ye out, and cry: they are drunken, but not with wine; they stagger, but not with strong drink. |
| 10 Thi Herren har udgydt over jer en dvalens ånd, tilbundet eders øjne (profeterne), tilhyllet eders hoveder (seerne). | 10 Thi HErren hafver udøst ofver eder en dyb Søfns Aand / oc tilluckt ederes Øyne / hand hafver skiult Propeheterne / oc eders Hofder (oc) Se erne. | 10 For the LORD hath poured out upon you the spirit of deep sleep, and hath closed your eyes: the prophets and your rulers, the seers hath he covered. |
| 11 Derfor er ethvert syn blevet eder som ordene i en forseglet bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: »Læs!« Så svarer han: »Jeg kan ikke, den er jo forseglet;« | 11 Ad alles Siun skal være eder som en besegled Bogis Ord / hvilcken mand faar den som kand læse / oc siger / Kiere / læs dette / Oc hand maa sige / Jeg kand icke / Thi det er beseglet. | 11 And the vision of all is become unto you as the words of a book that is sealed, which men deliver to one that is learned, saying, Read this, I pray thee: and he saith, I cannot; for it is sealed: |
| 12 og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: »læs!« så svarer han: »jeg kan ikke læse.« | 12 Eller Bogen maa gifvis nogen som icke kand læse / saa der sigis / Kiere læs dette / Oc hand maa sige / Jeg kand icke læse. | 12 And the book is delivered to him that is not learned, saying, Read this, I pray thee: and he saith, I am not learned. |
| 13 Og Herren sagde: Eftersom dette folk kun holder sig nær med sin mund og ærer mig med sine læber, mens hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres frygt for mig blev tillærte menneskebud, | 13 Thi HErren sagde / Efterdi ad dette Folck holder sig nær (til mig) med deres Mund / oc de ære meig hver med deres Læber / dog deres Hierte er langt fra mig / oc deres fryct med hvilcken de frycte mig / er Menniskens Bud / som de hafve lært : | 13 Wherefore the Lord said, Forasmuch as this people draw near me with their mouth, and with their lips do honour me, but have removed their heart far from me, and their fear toward me is taught by the precept of men: |
| 14 se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette folk; dets vismænds visdom forgår, de kloges klogskab glipper. | 14 Derfor / See/ Jeg vil end meere underlig gaa om med dette Folck / paa det underligste / ja paa det underligste / thi de Vjses Vjsdom der af skal forgaa / oc de Vittiges Vittighed der af skal skiule sig. | 14 Therefore, behold, I will proceed to do a marvellous work among this people, even a marvellous work and a wonder: for the wisdom of their wise men shall perish, and the understanding of their prudent men shall be hid. |
| 15 Ve dem, der dølger deres råd i det dybe for Herren, hvis gerninger sker i mørke, som siger: »hvem ser os, og hvem lægger mærke til os?« | 15 Vee dem / som sencke sig dybt ned fra HErren / ad skiule deres Anslag / oc hves Gierninger ere i Mørcke / oc sige / hvo seer os? Oc hvo kiender os? | 15 Woe unto them that seek deep to hide their counsel from the LORD, and their works are in the dark, and they say, Who seeth us? and who knoweth us? |
| 16 I dårer, regnes ler og pottemager lige, så værk kan sige om mester: »han skabte mig ikke!« eller kunstværk om kunstner: »han fattes forstand!« | 16 Denne er eders forvendte Handel / lige som Pottemageren skulde acteis som Leer / ad Gierningen siger om den som giorde den / Hand hafver icke giort mig? Eller ad det som er dannet / siger til den som dannede det / hand forstood det icke? | 16 Surely your turning of things upside down shall be esteemed as the potter's clay: for shall the work say of him that made it, He made me not? or shall the thing framed say of him that framed it, He had no understanding? |
| 17 Se, end om en liden stund skal Libanon blive til frugthave, frugthaven regnes for skov. | 17 Er det icke nu et saare lidet / ad Libanon skal blifve omvendt til Charmel / oc Charmel skal actis for en Skov. | 17 Is it not yet a very little while, and Lebanon shall be turned into a fruitful field, and the fruitful field shall be esteemed as a forest? |
| 18 På hin dag hører de døve skriftord, og friet fra mulm og mørke kan blindes øjne se. | 18 Oc paa den Tjd skulle de Døfve høre Borgens Ord / oc de blindes Øyne skulle see af Taaget oc Mørcket. | 18 And in that day shall the deaf hear the words of the book, and the eyes of the blind shall see out of obscurity, and out of darkness. |
| 19 De ydmyge glædes end mere i Herren, de fattige jubler i Israels hellige. | 19 Oc de Spagfærdige skulle end glæde sig meere i HErren / oc de Fattige iblant Menniskene skulle blifve glade i Jsraels Hellge. | 19 The meek also shall increase their joy in the LORD, and the poor among men shall rejoice in the Holy One of Israel. |
| 20 Thi voldsmand er borte, spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vågen til ondt, | 20 Naar den Forfærdelige hafver faait ende / oc det er ude med Bespotteren / Oc alle de ere udryddede som vaage efter ad (giøre) uræt. | 20 For the terrible one is brought to nought, and the scorner is consumed, and all that watch for iniquity are cut off: |
| 21 som med ord får et menneske gjort skyldigt, lægger fælde for dommeren i porten og kuer en retfærdig ved opspind. | 21 Som beskylde et Menniske for et Ord / oc stille Snarer for den / som den straffer i Porten / oc fordrifve den Retfærdige i det øde. | 21 That make a man an offender for a word, and lay a snare for him that reproveth in the gate, and turn aside the just for a thing of nought. |
| 22 Derfor, så siger Herren, Jakobs huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej skam, nu blegner hans åsyn ikke; | 22 Derfor saa sagde HErren / som forløste Abraham / til Jadobs Huus / Jacob skal nu icke (meere) beskæmmis / oc hans Ansict skal icke nu (meere) blegne. | 22 Therefore thus saith the LORD, who redeemed Abraham, concerning the house of Jacob, Jacob shall not now be ashamed, neither shall his face now wax pale. |
| 23 thi når han ser mine hænders værk i sin midte, da skal han hellige mit navn, holde Jakobs hellige hellig og frygte Israels Gud; | 23 Thi i det hand ser sine Børn / mine Hænders Gierning iblant sig / da skulle de helliggiøre mit Nafn / oc helliggiøre Jacobs Hellige / oc frycte Jsraels Gud. | 23 But when he seeth his children, the work of mine hands, in the midst of him, they shall sanctify my name, and sanctify the Holy One of Jacob, and shall fear the God of Israel. |
| 24 de, hvis ånd for vild, vinder indsigt, de knurrende tager mod lære. | 24 Thi de som ere forvildede i Aanden / skulle forstaae Vjsdom / oc de skulle knurrede / skulle tage ved Lærdom. | 24 They also that erred in spirit shall come to understanding, and they that murmured shall learn doctrine. |