Esajas bog 33 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Ve dig, du hærværksmand, selv ikke hærget, du ransmand, skånet for ran! Når dit hærværk er endt, skal du hærges, når din ranen har ende, skal der ranes fra dig! | 1 XXXIII Capitel VEE dig / du som røfver / du som dog icke er berøfvet / Oc du som handler fasteligen / dog mand icke hafver handlit falskelig imod dig. Naar du hafver fuldendt ad røfve / da skalt du berøfvis / Naar du hafver giort ende paa ad handle fastelig / skal mand handle fastelig imod dig. | 1 Woe to thee that spoilest, and thou wast not spoiled; and dealest treacherously, and they dealt not treacherously with thee! when thou shalt cease to spoil, thou shalt be spoiled; and when thou shalt make an end to deal treacherously, they shall deal treacherously with thee. |
2 Herre, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor arm hver morgen, vor Frelse i nødens stund! | 2 HErre vær os naadig / vi hafve biet efter dig / vær aarle deres Arm / der til vor Salig i Drøfvelsis Tjd. | 2 O LORD, be gracious unto us; we have waited for thee: be thou their arm every morning, our salvation also in the time of trouble. |
3 For bulderet må folkeslag fly; når du rejser dig, splittes folkene. | 3 Folckene flydde for mangfoldigheds Liud / hedningene ere bortspredde / for du ophøyede dig. | 3 At the noise of the tumult the people fled; at the lifting up of thyself the nations were scattered. |
4 Som græshopper bortriver, bortrives bytte, man styrter derover som græshoppesværme. | 4 Oc eders Rof skal sanckes / som mand sancker Oldenborrer / som Græshopper fare fræm / skal mand fare fræm der udi. | 4 And your spoil shall be gathered like the gathering of the caterpillar: as the running to and fro of locusts shall he run upon them. |
5 Ophøjet er Herren, thi han bor i det høje, han fylder Zion med ret og retfærd. | 5 HErren er ophøyet / Thi hand boer i det Høye / hand hafver fylt Ziom med Dom oc Rætvjshed. | 5 The LORD is exalted; for he dwelleth on high: he hath filled Zion with judgment and righteousness. |
6 Trygge tider skal du have, en Frelsesrigdom er visdom og indsigt, Herrens frygt er din skat. | 6 Oc dine Tjeders Sandhed skal være megen Saligheds styrcke / Vjsdom oc Forstand / HErrens Fryct skal være hans Liggendefæ. | 6 And wisdom and knowledge shall be the stability of thy times, and strength of salvation: the fear of the LORD is his treasure. |
7 Se, deres helte skriger derude, fredens sendebud græder bittert; | 7 See / deres Stercke skulle skrige der ud / Freds Bud skulle græde beeskeligen / | 7 Behold, their valiant ones shall cry without: the ambassadors of peace shall weep bitterly. |
8 vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin pagt, agted byer ringe, mennesker regned han ikke. | 8 De slagne Veye ere øde / Der er ingen som gaar ad Stjen. Hand hafver ryggit Forbund / hafver bortkastit Stæderne / hafver icke actet noget Menniske. | 8 The highways lie waste, the wayfaring man ceaseth: he hath broken the covenant, he hath despised the cities, he regardeth no man. |
9 Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; saron er som en ørken, basan og karmel uden løv. | 9 Landet sørger / er svecket / Libanon er forhaanet / er ophuggen / Saron er som en øde Marck / oc Basan oc Charmel er afslagen. | 9 The earth mourneth and languisheth: Lebanon is ashamed and hewn down: Sharon is like a wilderness; and Bashan and Carmel shake off their fruits. |
10 Nu står jeg op, siger Herren, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem! | 10 Nu vil jeg giøre mig rede / vil HErren sige / Nu vil jeg ophøye mig / Nu vil jeg ophøyes. | 10 Now will I rise, saith the LORD; now will I be exalted; now will I lift up myself. |
11 I undfanger strå og føder halm, eders ånde er ild, der fortærer jer selv; | 11 J skulle undfange Straa / J skulle føde Sticke / eders Aand skal være en Jld som skal fortære eder. | 11 Ye shall conceive chaff, ye shall bring forth stubble: your breath, as fire, shall devour you. |
12 til kalk skal folkene brændes som afhugget torn, der brænder i ild. | 12 Oc Folckene skulle vorde som det der brændis til Kalck / (som) de ophugne Torne skulle de brændis med Jld. | 12 And the people shall be as the burnings of lime: as thorns cut up shall they be burned in the fire. |
13 Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne folk, nære skal kende min vælde. | 13 Hører J som ere langt bort / hvad jeg hafver giort / oc J som ere nær / forstaar mjn Styrcke. | 13 Hear, ye that are far off, what I have done; and, ye that are near, acknowledge my might. |
14 På Zion skal syndere bæve, niddinger gribes af skælven: »hvem kan bo ved fortærende ild, hvem kan bo ved evige bål?« | 14 Syndere i Zion ere forfærdede / Besvegelse hafver betagit Hycklere (som sige/) Hvo af os kand omgaais med en fortærende Jld? Hvo af os kand omgaaes med ævigheds Brynde? | 14 The sinners in Zion are afraid; fearfulness hath surprised the hypocrites. Who among us shall dwell with the devouring fire? who among us shall dwell with everlasting burnings? He that walketh righteously, and speaketh uprightly; he that despiseth the gain of oppressions, |
16 Den, der vandrer i retfærd og taler oprigtigt, ringeagter vinding, vundet ved uret, vægrer sig ved at tage mod gave, tilstopper øret over for blodråd og lukker øjnene over for det onde - | 16 Den som vandrer i Rætvjshed / oc taler Oprictighed / den som intet acter begierlighed til at fortrycke andre / den som ryster sine Hænder / ad de icke beholde Gafver / den som tilstopper sine Øren / ad hand icke hører Blodskyld / oc lucker sine Øyne til / ad hand skal icke see paa det Onde : | 16 He shall dwell on high: his place of defence shall be the munitions of rocks: bread shall be given him; his waters shall be sure. |
15 Den, der vandrer i retfærd og taler oprigtigt, ringeagter vinding, vundet ved uret, vægrer sig ved at tage mod gave, tilstopper øret over for blodråd og lukker øjnene over for det onde -16 højt skal en sådan bo, hans værn skal klippeborge være; han får sit brød, og vand er ham sikret. | 15 Hand skal boo i de høye Stæder / Klippernes Befæstning skal være hans høye Beskærmelse / hans Brød bliver gifvit (hannem/) hans Vand er vis. | 15 He that walketh righteously, and speaketh uprightly; he that despiseth the gain of oppressions, that shaketh his hands from holding of bribes, that stoppeth his ears from hearing of blood, and shutteth his eyes from seeing evil; |
17 16 højt skal en sådan bo, hans værn skal klippeborge være; han får sit brød, og vand er ham sikret. | 17 Dine Øyne skulle see Kongen i hans Herlighed / de skulle see et Land langt der fra. | 17 Thine eyes shall see the king in his beauty: they shall behold the land that is very far off. |
18 Dit hjerte skal tænke på rædselen: »Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte tårnene?« | 18 Dit hierte skal tæncke paa Forfærdelse / oc sige/) Hvor er Skrifveren? Hvor er Pending Mesteren? Hvor er den som tæller Taarne? | 18 Thine heart shall meditate terror. Where is the scribe? where is the receiver? where is he that counted the towers? |
19 Du ser ej det vilde folk med dybt, uforståeligt mål, med stammende, ufattelig tunge. | 19 Du skal icke (meere) see et forhærdet Folck / et Folck / som mand icke kand forstaa / for det taler saa dybt / som hafver en lesb Tunge / er vanvittigt. | 19 Thou shalt not see a fierce people, a people of a deeper speech than thou canst perceive; of a stammering tongue, that thou canst not understand. |
20 Se på Zion, vore højtiders by! Dine øjne skal skue Jerusalem, et sikkert lejrsted, et telt, der ej flytter, hvis pæle aldrig rykkes op, hvis snore ej rives over. | 20 Sku Zion / vor Høytjds Stad din Øyne skulle see Jerusalem / en stille Bolig / et Paulun som icke skal nedtagis / hvis Nagle skulle aldrig uddragis / oc ingen af dens Reeb skulle sønderryckis. | 20 Look upon Zion, the city of our solemnities: thine eyes shall see Jerusalem a quiet habitation, a tabernacle that shall not be taken down; not one of the stakes thereof shall ever be removed, neither shall any of the cords thereof be broken. |
21 Nej der træder Herrens bæk for os i floders og brede strømmes sted; der kan ej åreskib gå, ej vældigt langskib sejle. | 21 thi HErren skal jo der være os Herlig / der skal være en Sted med Floder / med vjde Strømme / intet Skib som roes skal fare der i / oc intet stoort Skib skal fare der igiennem. | 21 But there the glorious LORD will be unto us a place of broad rivers and streams; wherein shall go no galley with oars, neither shall gallant ship pass thereby. |
22 Thi Herren er vor dommer, Herren er vor hersker, Herren er vor konge, han bringer os frelse. | 22 Thi HErren er vo Dommere / HErren er vor Lovførere / HErren er vor Konge / hand skal frelse os. | 22 For the LORD is our judge, the LORD is our lawgiver, the LORD is our king; he will save us. |
23 Slapt hænger dit tovværk, det holder ej råen og spænder ej sejlet. Da uddeles røvet bytte i overflod, halte tager del i rovet. | 23 Dine Reeb ere blefne slappe / de skulle icke kunde ræt fæste deres Maft : De hafve icke undslaget Bannere / Da blev der meget kosteligt Ros uddeelet / de Halte røfvede Rof. | 23 Thy tacklings are loosed; they could not well strengthen their mast, they could not spread the sail: then is the prey of a great spoil divided; the lame take the prey. |
24 Ingen indbygger siger: »Jeg er syg!« folket der har sin synd forladt. | 24 Oc ingen Jndbyggere skal sige / Jeg var siug / (Thi) Folcket som boer der udi / hafver faait Ondskabs Forladelse. | 24 And the inhabitant shall not say, I am sick: the people that dwell therein shall be forgiven their iniquity. |