Esajas bog 36 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I Kong Ezekias's fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. | 1 XXXVI. Capitel OC det hende sig i det fiortende Ezechiæ Kongis Aar / ad Senacherib Kongen af Afsyrien dor op mod alle Juda faste Stæder / oc indtog dem. | 1 Now it came to pass in the fourteenth year of king Hezekiah, that Sennacherib king of Assyria came up against all the defenced cities of Judah, and took them. |
| 2 Assyrerkoogen sendte så Rasjake med en anselig styrke fra Lakisj til kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde holdt ved øvredammens vandledning, ved vejen til blegepladsen. | 2 Oc Kongen af Afsyrien sende Rabfake fra Lachis til Jerusalem til Kong Ezechiam / med en mæctig Hær / Oc hand holt hos det øfverste Fiskedams Vandløb paa den slagne Vey hos Farfverens Agger. | 2 And the king of Assyria sent Rabshakeh from Lachish to Jerusalem unto king Hezekiah with a great army. And he stood by the conduit of the upper pool in the highway of the fuller's field. |
| 3 Da gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, ud til ham. | 3 Da gick ud til hannem Eliakim Hilkia Søn / som var Hofmestere / oc Sebna Canzleren / oc Joan Asaphs Søn / Secretereren. | 3 Then came forth unto him Eliakim, Hilkiah's son, which was over the house, and Shebna the scribe, and Joah, Asaph's son, the recorder. |
| 4 Rabsjake sagde fil dem: »Sig til Ezekias: Således siger storkongen, assyrerkongen: Hvad er det for en fortrøsfning, du hengiver dig til? | 4 Oc Rabfake sagde / Siger dog til Ezechiam / Saa sagde den store Konge / Kongena af Afsyrien : Hvad er denne for en Forsickring som du hafver forsickrit dig paa? | 4 And Rabshakeh said unto them, Say ye now to Hezekiah, Thus saith the great king, the king of Assyria, What confidence is this wherein thou trustest? |
| 5 Du mener vel, at et blot og bart ord er det samme som plan og styrke i krig? og til hvem sætter du egentlig din lid, siden du gør oprør imod mig? | 5 Sigendis / (Det er ickun forfængelig Tale) der er anden Raad oc Styrcke til Krjgen? Nu / paa hvem hafver du forladt dig / ad du est falden fra mig? | 5 I say, sayest thou, (but they are but vain words) I have counsel and strength for war: now on whom dost thou trust, that thou rebellest against me? |
| 6 se, du sætter din lid til Ægypten, denne brudte rørkæp, som river sår i hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres lid til Farao, Ægyptens konge. | 6 See / Du forlodst dig paa den sønderbrucne Rørkiep paa Ægypten : Paa hvilcken naar nogen helder sig / daa gaar den ind i hans Haand / oc igiennemsticker den. Saa er Pharao / Kongen af Ægypten / for alle dem som forlade sig paa hannem. | 6 Lo, thou trustest in the staff of this broken reed, on Egypt; whereon if a man lean, it will go into his hand, and pierce it: so is Pharaoh king of Egypt to all that trust in him. |
| 7 Men vil du sige til mig: Det er Herren vor Gud, vi sætter vor lid til! Er det så ikke ham, hvis offerhøje og altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette alter skal i tilbede! | 7 Men vilt du sige til mig / Vi forlade os paa HErren vor Gud / er hand da icke den / hves Høtyre oc Altere Ezechias hafver borttagit? Oc sagt til Juda oc til Jerusalem / For dette altere skulle J ilbede. | 7 But if thou say to me, We trust in the LORD our God: is it not he, whose high places and whose altars Hezekiah hath taken away, and said to Judah and to Jerusalem, Ye shall worship before this altar? |
| 8 Og nu, indgå et væddemål med min herre, assyrerkongen: Jeg giver dig to gange tusinde heste, hvis du kan stille ryttere til dem! | 8 Nu vel / vedde dog med mjn HErre Kongen af Afsyrien / jeg vil gifve dig to tusinde Heste / lad see / om du kand komme dem af sted som kunde ride paa dem? | 8 Now therefore give pledges, I pray thee, to my master the king of Assyria, and I will give thee two thousand horses, if thou be able on thy part to set riders upon them. |
| 9 Hvorledes vil du afslå et angreb af en eneste statholder, en af min herres ringeste tjenere? Og du sætter din lid til Ægypten, til vogne og heste? | 9 Oc hvorledis vilde du drifve tilbage een høfvizmand af mjn HErris ringiste Tienere? Dog forlader du dig paa Ægypten for Vogne oc Reyseres skyld. | 9 How then wilt thou turn away the face of one captain of the least of my master's servants, and put thy trust on Egypt for chariots and for horsemen? |
| 10 Mon det desuden er uden Herrens vilje, at jeg er draget op mod dette land for at ødelægge det? Det var Herren selv, der sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det!« | 10 Der til med / Mon jeg være dragen op til dette Land / ad fordærfve det / foruden HErren? (Ja) HErren sagde til mig / Drag op til det Land / oc fordærf det. | 10 And am I now come up without the LORD against this land to destroy it? the LORD said unto me, Go up against this land, and destroy it. |
| 11 Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til rabsjake: »tal dog aramæisk til dine trælle, det forstår vi godt; tal ikke judæisk til os, medens folkene på muren hører på det!« | 11 Men Eliakim oc Sebna oc Joah sagde til Rabsake / Kiere tal til din Tienere paa Syriske / Thi vi forstaae det / oc tal icke til os paa Jøriske i Folcket paahør (som staar) paa Muuren. | 11 Then said Eliakim and Shebna and Joah unto Rabshakeh, Speak, I pray thee, unto thy servants in the Syrian language; for we understand it; and speak not to us in the Jews' language, in the ears of the people that are on the wall. |
| 12 Men Rabsjake svarede dem: »Er det til din herre og dig, min herre har sendt mig med disse ord? Er det ikke til de mænd, der sidder på muren hos eder og æder deres eget skarn og drikker deres eget vand?« | 12 Da svarede Rabfake: Mon mjn HErre hafve sent mig til djn HErre eller til dig (aleene) ad tale disse ord / Mon hand icke til de Folck som sidde paa Muuren / ad de sukulde æde deres Skarn / oc dricke deres Pis med eder. | 12 But Rabshakeh said, Hath my master sent me to thy master and to thee to speak these words? hath he not sent me to the men that sit upon the wall, that they may eat their own dung, and drink their own piss with you? |
| 13 Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj røst på judæisk: »Hør storkongens, assyrerkongens, ord! | 13 Oc Rabfake stood oc raabte med høy Røst paa Jødiske / oc sagde / Hører den stoore Kongis Ord / Kongens af Afsyrien. | 13 Then Rabshakeh stood, and cried with a loud voice in the Jews' language, and said, Hear ye the words of the great king, the king of Assyria. |
| 14 Således siger kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i stand til at frelse eder! | 14 Saa sagde Kongen / Lader Ezechias icke bedrage eder / Thi hand kand icke redde eder. | 14 Thus saith the king, Let not Hezekiah deceive you: for he shall not be able to deliver you. |
| 15 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders lid til Herren, når han siger: Herren skal sikkert frelse os, og denne by skal ikke overgives i assyrerkongens hånd! | 15 Oc lader Ezechias icke komme eder til / ad forlade eder paa HErren / i det hans siger / HErren skal visselig udfrj os / denne Stad skal icke gifvis i Kongens Haand af Afsyrien. | 15 Neither let Hezekiah make you trust in the LORD, saying, The LORD will surely deliver us: this city shall not be delivered into the hand of the king of Assyria. |
| 16 Hør ikke på Ezekias, thi så; ledes siger assyrerkongen: Vil i slutte fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin vin, stok og sit figentræ og drikke af sin brønd, | 16 Lyder icke Ezechiam ad / Thi saa sagde Kongen af Afsyren / Giører mig til villige / oc gaar ud til mig / Oc æder hver af sit Vjntræ oc hver af sit Figentræ / oc sit Vjntræ oc hver af sit Figentræ / oc dricker haver Vand af sin Brønd. | 16 Hearken not to Hezekiah: for thus saith the king of Assyria, Make an agreement with me by a present, and come out to me: and eat ye every one of his vine, and every one of his fig tree, and drink ye every one the waters of his own cistern; |
| 17 indtil jeg kommer og tager eder med til et land, der ligner eders, et land med korn og most, et land med brød og vingårde. | 17 Jndtil jeg kommer oc henter eder bort / til et Land / lige som eders Land er / et Land med Korn oc VjnMost / et Land med Brød oc Vjngaard. | 17 Until I come and take you away to a land like your own land, a land of corn and wine, a land of bread and vineyards. |
| 18 Lad ikke Ezekias forføre eder med at sige: Herren vil frelse os! Mon nogen af folkenes guder har kunnet frelse sit land af assyrerkongens hånd? | 18 Lader Ezechias icke forføre eder / i det hand siger / HErren skal befrje os. Mon Hedningenes Guder hafve befrjet hver sit Land / af Kongens Haand af Afsyrien? | 18 Beware lest Hezekiah persuade you, saying, The LORD will deliver us. Hath any of the gods of the nations delivered his land out of the hand of the king of Assyria? |
| 19 Hvor er hamats og Arpads guder, hvor er Sefarvajims guder, hvor er landet Samarias guder? Mon de frelste Samaria af min hånd? | 19 Hvor ere de Guder af Hamath oc Arpad? Hvor ere Sepharuaims Guder? Oc hafve de frjet Samarian af mjn Haand? | 19 Where are the gods of Hamath and Arphad? where are the gods of Sepharvaim? and have they delivered Samaria out of my hand? |
| 20 Hvor er der blandt alle disse landes guder nogen, der har frelst sit land af min hånd? Mon da Herren skulle kunne frelse Jerusalem?« | 20 Hvilcken er af alle disse Land Guder / som hafver befrijt sit Land fra mjn Haand? Ad HErren skulde befrj Jerusalem af mjn haand? | 20 Who are they among all the gods of these lands, that have delivered their land out of my hand, that the LORD should deliver Jerusalem out of my hand? |
| 21 Men de tav og svarede ham ikke et ord, thi kongens bud lød på, at de ikke måtte svare ham. | 21 Men de tagde / oc svarede hannem icke eet Ord / Thi det var Kongens Befalning / som hafde sagt / J skulle icke svare hannem. | 21 But they held their peace, and answered him not a word: for the king's commandment was, saying, Answer him not. |
| 22 Derpå gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, med sønderrevne klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt. | 22 Da komme Eliakim Hilkiæ Søn som var Hofmestere / oc Sebna Canzleren / oc Joah Asaphs Søn Secreterer / til Ezechiam med sønderrefne Klæder / oc forkyndede hannem Rabsake Ord. | 22 Then came Eliakim, the son of Hilkiah, that was over the household, and Shebna the scribe, and Joah, the son of Asaph, the recorder, to Hezekiah with their clothes rent, and told him the words of Rabshakeh. |