Esajas bog 37 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine klæder, hyllede sig i sæk og gik ind i Herrens hus. | 1 XXXVII. Capitel. OC det skeede / der Konge Ezechias det hørde / da sønderref hand sine Klæder / oc tog en Sæck oc skiulte sig med / oc gick i HErrens Huus. | 1 And it came to pass, when king Hezekiah heard it, that he rent his clothes, and covered himself with sackcloth, and went into the house of the LORD. |
| 2 Og han sendte paladsøversten Eljakim og statsskriveren Sjebna og præsternes ældste, hyllet i sæk, til profeten Esajas, Amoz's søn, | 2 Oc sendte Eliakim som var Hofmester / oc Sebna Canzleren / oc de Ældste af Præsterne / skiulte med Secke / til Esaiam Amos Søn / Proheten / | 2 And he sent Eliakim, who was over the household, and Shebna the scribe, and the elders of the priests covered with sackcloth, unto Isaiah the prophet the son of Amoz. |
| 3 for at sige til ham: »ezekias lader sige: En nødens, tugtelsens og forsmædelsens dag er denne dag, thi barnet er ved at fødes, men der er ikke kraft til at bringe det til verden! | 3 Oc de sagde til hannem / Saa sagde Ezechias : Denne Dag er Drøfvelsens / oc Straffens oc Lastens Dag / Thi Børn ere komne til Fødzelens Sted / oc der er ingen mact til ad føde. | 3 And they said unto him, Thus saith Hezekiah, This day is a day of trouble, and of rebuke, and of blasphemy: for the children are come to the birth, and there is not strength to bring forth. |
| 4 Dog vil Herren din Gud måske høre, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin herre, assyrerkongen, for at håne den levende Gud, og måske vil han straffe ham for de ord, som Herren din Gud har hørt gå derfor i forbøn for den rest, der endnu er tilbage!« | 4 Maa skee / HErren djn Gud monne høre Rabfakæ Ord / hvilcken Kongen af Afsyrien / hans HErre / sente til ad forhaane den lefvende Gud / oc ad skielde med Ord / hvilcke HERREN djn Gud hafver hørt. Opløste dog en Bøn for de Ofverblefne som (endnu) ere ad finde. | 4 It may be the LORD thy God will hear the words of Rabshakeh, whom the king of Assyria his master hath sent to reproach the living God, and will reprove the words which the LORD thy God hath heard: wherefore lift up thy prayer for the remnant that is left. |
| 5 Da kong Ezekias's folk kom til Esajas, | 5 Oc Kong Ezechiæ Tienere komme til Efram. | 5 So the servants of king Hezekiah came to Isaiah. |
| 6 sagde han til dem: »således skal i svare eders herre: Så siger Herren: Frygt ikke for de ord, du har hørt, som assyrerkongens trælle har hånet mig med! | 6 Oc Esaias sagde til dem / Saa skulle i sige til eders HErre / Saa sagde HErren: Fryct dig intet for de Ord som du hørde / med hvilcke Kongens Svenne af Afsyrien forhaanede mig. | 6 And Isaiah said unto them, Thus shall ye say unto your master, Thus saith the LORD, Be not afraid of the words that thou hast heard, wherewith the servants of the king of Assyria have blasphemed me. |
| 7 Se, jeg vil indgive ham en ånd, og han skal få en tidende at høre, så han vender tilbage til sit land, og i hans eget land vil jeg fælde ham med sværdet!« | 7 See / Jeg vil gifve en Aand i hannem / ad hand skal visseligen høre Tiende / oc hand skal vende om til sit Land / oc jeg vil nedfælde hannem ved Sverdet i hans eget Land. | 7 Behold, I will send a blast upon him, and he shall hear a rumour, and return to his own land; and I will cause him to fall by the sword in his own land. |
| 8 Rabsjake vendte så tilbage og traf assyrerkongen i færd med at belejre Libna, thi han havde hørt, at kongen var brudt op fra Lakisj. | 8 Oc Rabfake kom tilbage igien / oc fant Kongen af Afsyrien strjde mod Libna / thi hand hafde hørt / ad hand var dragen fra Lachis. | 8 So Rabshakeh returned, and found the king of Assyria warring against Libnah: for he had heard that he was departed from Lachish. |
| 9 Så fik han underretning: Om, at kong tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte sendebud til Ezekias og sagde: | 9 Oc hand hørde om Tiraka Morland Konge / saa der sagdis / Hand er unddragen ad strjde mod dig. Der hand nu det hørde / sende hand til Ezechiam / oc lood hannem sige : | 9 And he heard say concerning Tirhakah king of Ethiopia, He is come forth to make war with thee. And when he heard it, he sent messengers to Hezekiah, saying, |
| 10 »Således skal i sige til kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slår din lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i assyrerkongens hånd! | 10 Saa skulle J sige til Ezechiam Juda Konge / sigendis: Lad djn Gud icke bedrage dig / paa hvilcken du forlader dig / oc siger / Jerusalem skal icke gifvis i Kongens Haand af Afsyrien. | 10 Thus shall ye speak to Hezekiah king of Judah, saying, Let not thy God, in whom thou trustest, deceive thee, saying, Jerusalem shall not be given into the hand of the king of Assyria. |
| 11 Du har jo dog hørt, hvad assyrerkongerne har gjort ved alle lande, hvorledes de har lagt band på dem og du skulle kunne undslippe! | 11 See / du hafver hørt / hvad Kongerne af Afsyrien hafve giort ved alle Land / ad ødelegge dem / oc du skulde befriis? | 11 Behold, thou hast heard what the kings of Assyria have done to all lands by destroying them utterly; and shalt thou be delivered? |
| 12 De folk, mine fædre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef og folkene fra eden i Telassar, har deres guder kunnet frelse dem? | 12 Mon Hedninges Guder hafve frjet dem / som mine Fædre hafve fordærfvet? (Som er) Gosan / oc Haran / oc Razeph / oc Edens Børn (som vare) i Thelafsar? | 12 Have the gods of the nations delivered them which my fathers have destroyed, as Gozan, and Haran, and Rezeph, and the children of Eden which were in Telassar? |
| 13 Hvor er kongen af Hamat, kongen af Arpad eller kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?« | 13 Hvor er Kongen af Hamath / oc Kongen af Arpad / oc Kongen af Sepharvajm Stad / Hena oc Jva? | 13 Where is the king of Hamath, and the king of Arphad, and the king of the city of Sepharvaim, Hena, and Ivah? |
| 14 Da Ezekias havde modtaget brevet af sendebudenes hånd og læst det, gik han op i Herrens hus og bredte det ud for Herrens åsyn. | 14 Oc Ezechias toog Brefvet af Budenes Haand oc læste det / oc gick op i HErrens Huus / oc Ezechias bridde det ud for HErren. | 14 And Hezekiah received the letter from the hand of the messengers, and read it: and Hezekiah went up unto the house of the LORD, and spread it before the LORD. |
| 15 Derpå bad Ezekias den bøn for Herrens åsyn: | 15 Oc Ezechias bad til HErren / oc sagde : | 15 And Hezekiah prayed unto the LORD, saying, |
| 16 »Hærskares Herre, Israels Gud, du, som troner over keruberne, du alene er Gud over alle jordens riger; du har gjort himmelen og jorden! | 16 HErre Zebaoth / Jsraels Gud / som sidder ofver Cherubim / Du self er alleene Gud / ofver alle Kongeriger paa Jorden / Du giorde HImlene oc Jorden. | 16 O LORD of hosts, God of Israel, that dwellest between the cherubims, thou art the God, even thou alone, of all the kingdoms of the earth: thou hast made heaven and earth. |
| 17 Bøj nu dit øre, herre, og lyt, åbn dine øjne, herre, og se! Læg mærke til alle de ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud! | 17 HErre bøy du Øre / oc hør / HErre oplad dine Øyne / oc see / oc hør ale Sennacheribs Ord / hvilcken udsende ad forhaane den lefvende Gud. | 17 Incline thine ear, O LORD, and hear; open thine eyes, O LORD, and see: and hear all the words of Sennacherib, which hath sent to reproach the living God. |
| 18 Det er sandt, herre, at assyrerkongerne har tilintetgjort alle de folk og deres lande | 18 Sandrugen HErren / Kongerne af Assyrien hafve ødelagt alle Lande oc deres Land. | 18 Of a truth, LORD, the kings of Assyria have laid waste all the nations, and their countries. |
| 19 og kastet deres guder i ilden; men de er ikke guder, kun menneskehænders værk af træ eller sten; derfor kunne de ødelægge dem. | 19 Oc hafve kast deres Guder i Jlden / thi de vare icke Guder / men Menniskens HÆnders Gierning / Træ oc steen / derfor fordærfvede de dem. | 19 And have cast their gods into the fire: for they were no gods, but the work of men's hands, wood and stone: therefore they have destroyed them. |
| 20 Men frels os nu, herre vor Gud, af hans hånd, så alle jordens riger kan kende, at du, herre, alene er Gud!« | 20 Men nu HErre vor Gud / frels os fra hans Haand / paa det ad alle Kongeriger paa Jorden kunde vide / ad du est HErren / Du alleene. | 20 Now therefore, O LORD our God, save us from his hand, that all the kingdoms of the earth may know that thou art the LORD, even thou only. |
| 21 Så sendte Esajas, Amoz's søn, bud til Ezekias og lod sige: »Så siger Herren, Israels Gud: Din bøn angående assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!« | 21 Oc Esaias Amos Søn sendfe til Ezechia / sigendis: Saa sagde HErren Jsraels Gud / Det du hafver bedit til mig om Sennacherib / Kongen af Assyrien : | 21 Then Isaiah the son of Amoz sent unto Hezekiah, saying, Thus saith the LORD God of Israel, Whereas thou hast prayed to me against Sennacherib king of Assyria: |
| 22 Således lyder det ord, Herren talede imod ham: Hun håner, hun spotter dig, jomfruen, Zions datter, Jerusalems datter ryster på hovedet ad dig! | 22 Saa er dette det Ord / som HErren hafver talit om hannem : Hun foractede dig / hun bespottede dig / Jomfru Zions Datter / hu ryste sit Hofved efter dig Jerusalems Datter. | 22 This is the word which the LORD hath spoken concerning him; The virgin, the daughter of Zion, hath despised thee, and laughed thee to scorn; the daughter of Jerusalem hath shaken her head at thee. |
| 23 Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din røst? til Israels hellige løfted i hovmod du blikket! | 23 Hvem hafver du bespottet oc skændit? Oc ofver hvem hafver du opløft Røst? Oc opløft dine Øyne saa høyt? Mod den Jsraels Hellige. | 23 Whom hast thou reproached and blasphemed? and against whom hast thou exalted thy voice, and lifted up thine eyes on high? even against the Holy One of Israel. |
| 24 Ved dine trælle håned du Herren og sagde: »Med mine talløse vogne besteg jeg bjergenes højder, Libanons afsides egne; jeg fælded dets cedres højskov, dets ædle cypresser, trængte frem til dets øverste raststed, dets havers skove. | 24 Du hafver forhaanet HErren ved dine Tienere / oc sagt : Jeg er opdragen med mine Vognes mangfoldighed paa Biergens Høyhed / til Libanons sider / oc jeg vil afhugge dens høye Ceder / dens udvalde Fyrtræ / oc oc jeg vil komme paa det høye der yder paa / ja Charmels Skov der paa. | 24 By thy servants hast thou reproached the Lord, and hast said, By the multitude of my chariots am I come up to the height of the mountains, to the sides of Lebanon; and I will cut down the tall cedars thereof, and the choice fir trees thereof: and I will enter into the height of his border, and the forest of his Carmel. |
| 25 Fremmed vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens strømme!« | 25 Jeg hafver udgrafvit oc druckit Vand / oc jeg vil tørre med mine Fodsaale alle forvarede Strømme. | 25 I have digged, and drunk water; and with the sole of my feet have I dried up all the rivers of the besieged places. |
| 26 Har du ej hørt det? For længst kom det op i min tanke, jeg lagde det fordum til rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke byer til øde stenhobe | 26 Hafver du icke hørt / ad jeg hafver giort det længe side / jeg hafver dannit det af gammel Tjd / (Men) nu hafver jeg ladit det komme / oc det skal være til (saa) ad ødelegge falske Stæder (ad de blifve) til Steenhobe? | 26 Hast thou not heard long ago, how I have done it; and of ancient times, that I have formed it? now have I brought it to pass, that thou shouldest be to lay waste defenced cities into ruinous heaps. |
| 27 mens folkene grebes i afmagt af skræk og skam, blev som græsset på marken, det spirende grønne, som græs på tage, som mark for østenvinden. | 27 Oc deres Jndbyggere ere blefne forsveckide / ere mistrøstige oc beskæmmede / de ere blefne som Græs oc grønne Urter paa Marcken / som Høø paa Tagene / oc det som henviis før nu det bliver moet. | 27 Therefore their inhabitants were of small power, they were dismayed and confounded: they were as the grass of the field, and as the green herb, as the grass on the housetops, and as corn blasted before it be grown up. |
| 28 Jeg ser, når du rejser og sætter dig, ved, når du går og kommer. | 28 Oc jeg veed det hvor du boer / oc hvor du gaar ud / oc hvor du gaar ind / oc ad du est vred paa mig. | 28 But I know thy abode, and thy going out, and thy coming in, and thy rage against me. |
| 29 Fordi du raser imod mig, din trods bar nået mit øre, lægger jeg ring i din næse og bidsel i munden og fører dig bort ad vejen, du kom! | 29 Fordisaa du est vred paa mig / oc djn Stormen er opkommen til mine Øren / Da vil jeg sætte mjn Krog i din Næste / oc mit Bizel i dine Læber / oc føre dig tilbage ad den Vey som du komst paa. | 29 Because thy rage against me, and thy tumult, is come up into mine ears, therefore will I put my hook in thy nose, and my bridle in thy lips, and I will turn thee back by the way by which thou camest. |
| 30 Og dette skal være dig tegnet: I år skal man spise, hvad der såed sig selv, og året derpå, hvad der skyder af rode, tredje år skal man så og høste, plante vin og nyde dens frugt. | 30 Oc det (skal være) dig Tegnet / ad mand skal æde i dette Aar det som voxer af sig selv / Oc i det andet Aar / det som vixer der af igien / Oc i det tredje Aar da faaer oc høster / oc planter Vjngaarde / oc æder deres Fruct | 30 And this shall be a sign unto thee, Ye shall eat this year such as groweth of itself; and the second year that which springeth of the same: and in the third year sow ye, and reap, and plant vineyards, and eat the fruit thereof. |
| 31 Den, bjærgede rest af Judas hus slår atter rødder forneden og bærer sin frugt foroven; | 31 Thi det som er undkommit af Juda Huus / som var ofverblefven / skal meere faa Rood under sig / oc skal bære Fruct ofver dig. | 31 And the remnant that is escaped of the house of Judah shall again take root downward, and bear fruit upward: |
| 32 thi fra Jerusalem udgår en rest, en levning fra Zions bjerg. Hærskares Herres nidkærhed virker dette. | 32 Thi det som er ofverblefvit skal udgaa af JErusalem / oc det som er undkommit af Zions Bierg / Den HErris Zebaoths Njdkierhed skal giøre dette. | 32 For out of Jerusalem shall go forth a remnant, and they that escape out of mount Zion: the zeal of the LORD of hosts shall do this. |
| 33 Derfor, så siger Herren om assyrerkongen: I byen her skal han ej komme ind, ej sende en pil herind, ej nærme sig den med skjolde eller opkaste vold imod den; | 33 Derfor saa sagde HErren om Kongen af Assyrien / Hand skal icke komme i den Stad / oc skl icke skiude en Pjl djd / oc skal icke komme den tilforn med Skiold / oc icke opkaste Vold der for. | 33 Therefore thus saith the LORD concerning the king of Assyria, He shall not come into this city, nor shoot an arrow there, nor come before it with shields, nor cast a bank against it. |
| 34 ad vejen, han kom, skal han gå igen, i byen her skal han ej komme ind så lyder det fra Herren. | 34 Ad den Vey som hand kom pa / skal hand vende tilbage / oc haqnd skal icke komme i denne Stad / siger HErren. | 34 By the way that he came, by the same shall he return, and shall not come into this city, saith the LORD. |
| 35 Jeg værner og Frelser denne by for min og min tjener Davids skyld! | 35 Oc jeg vil beskærme denne Stad / ad frelse den for mjn skyld / oc for Davids mjn Tieneris skyld | 35 For I will defend this city to save it for mine own sake, and for my servant David's sake. |
| 36 Så gik Herrens engel ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185000 mand; og se, næste morgen tidlig lå de alle døde. | 36 Da foor HErrens Engel ud / oc sloo i de Assyriers Lejre / hindrede oc fem oc firesinds tive tusinde. Oc de giorde sig aarle rede om Morgenen / Oc see / der vare alle de døde Kroppe. | 36 Then the angel of the LORD went forth, and smote in the camp of the Assyrians a hundred and fourscore and five thousand: and when they arose early in the morning, behold, they were all dead corpses. |
| 37 Da brød assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve. | 37 Oc hand brød op oc drog bort / ja Senachrib / Kongen af Assyrien / vende tilbage / oc boode i Ninive. | 37 So Sennacherib king of Assyria departed, and went and returned, and dwelt at Nineveh. |
| 38 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks hus, slog hans sønner Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres sværd, hvorefter de flygtede til Ararats land: Og hans søn Asarhaddon blev konge i hans sted. | 38 Oc det skeede / der hand tilbad i Nifrochs sin Gud Huus / da sloge hans Sønner / baade Adramelech oc Sar-Ezer / hannem ihiel med Sverdet / oc de undkomme til Arat Land : Oc Assar Haddon hans Søn blev Konge i hans sted. | 38 And it came to pass, as he was worshipping in the house of Nisroch his god, that Adrammelech and Sharezer his sons smote him with the sword; and they escaped into the land of Armenia: and Esarhaddon his son reigned in his stead. |