Esajas bog 38 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ved den tid blev Ezekias dødssyg. Da kom profeten Esajas, Amoz's søn, til ham og sagde: »Så siger Herren: beskik dit hus, thi du skal dø og ikke leve!« | 1 XXXVIII. Capitel. PAa den Tjd blef Ezechias dødsiug / oc Esaias Amos Søn / Propheten / kom til hannem / oc sagde til hannem / saa sagde HErren / Besick dit Huus / thi du skalt døø oc icke lefve. | 1 In those days was Hezekiah sick unto death. And Isaiah the prophet the son of Amoz came unto him, and said unto him, Thus saith the LORD, Set thine house in order: for thou shalt die, and not live. |
| 2 Da vendte han ansigtet om mod væggen og bad således til Herren: | 2 Saa vende Ezechias sit Ansict til Væggen / oc bad til HErren / | 2 Then Hezekiah turned his face toward the wall, and prayed unto the LORD, |
| 3 »Ak, herre, kom dog i hu, hvorledes jeg har vandret for dit åsyn i oprigtighed og med helt hjerte og gjort, hvad der er godt i dine øjne!« og Ezekias græd højt. | 3 Oc sagde / Kieze HErre tænck dog / ad jeg hafver vandrig for dig i Sandhed oc med et fuldkommet Hierte / oc giorde got for dine Øyne : Oc Ezechias græd bitterligen. | 3 And said, Remember now, O LORD, I beseech thee, how I have walked before thee in truth and with a perfect heart, and have done that which is good in thy sight. And Hezekiah wept sore. |
| 4 Da kom Herrens ord til Esajas således: | 4 Oc der skeede HErrens Ord til Esaiam / oc sagde : | 4 Then came the word of the LORD to Isaiah, saying, |
| 5 »Gå hen og sig til Ezekias: Så siger Herren, din fader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, jeg har set dine tårer! Se, jeg vil lægge femten år til dit liv | 5 Gack hen oc sjg til Ezechiam / Saa siger HErren / Davids djn faders Gud / Jeg hafver hørt djn Bøn / Jeg legger femten Aar til dine Dage / | 5 Go, and say to Hezekiah, Thus saith the LORD, the God of David thy father, I have heard thy prayer, I have seen thy tears: behold, I will add unto thy days fifteen years. |
| 6 og udfri dig og denne by af assyrerkongens hånd og værne om denne by! | 6 Oc vil frj dig oc denne Stad af KONgens Haand af Assyrien / Oc jeg vil beskærme denne Stad. | 6 And I will deliver thee and this city out of the hand of the king of Assyria: and I will defend this city. |
| 7 Og tegnet fra Herren på, at Herren vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette: | 7 Oc det skal være dig Tegnet fra HErren / ad HErren skal giøre det som hand hafver sagt. | 7 And this shall be a sign unto thee from the LORD, that the LORD will do this thing that he hath spoken; |
| 8 Se, jeg vil lade skyggen gå de streger tilbage, som den har flyttet sig med solen på Akaz's solur, ti streger!« Da gik solen de ti streger, som den havde flyttet sig, tilbage på soluret. | 8 See / JEg vil vende Skyggen paa Trapperne som er gaait ned paa Achas Trapper i Solen / tilbage tj Trapper / oc Solen gick tj trapper paa Trapperne tilbage / ofver hvilcken den var nedfaren. | 8 Behold, I will bring again the shadow of the degrees, which is gone down in the sun dial of Ahaz, ten degrees backward. So the sun returned ten degrees, by which degrees it was gone down. |
| 9 En bøn af kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin sygdom: | 9 Ezechiæ Juda Kongis Skrift / der hand hafde værit siug / oc var blefven til pas af sin Siugdom | 9 The writing of Hezekiah king of Judah, when he had been sick, and was recovered of his sickness: |
| 10 Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste alder, hensættes i dødsrigets porte mine sidste år. | 10 Jeg sagde / der mine Dage vare affskaarne / Jeg maa fare til Graffens Porte / Jeg hafver mist mine Aar / der jeg tænckte længre ad lefve. | 10 I said in the cutting off of my days, I shall go to the gates of the grave: I am deprived of the residue of my years. |
| 11 Jeg tænkte: Ej skuer jeg Herren i de levendes land, ser ingen mennesker mer blandt skyggerigets folk; | 11 Jeg sagde / Jeg maa icke see HErren / ja HErren i die Lefvendis Land / Jeg maa icke nu see menniskene meere hos dennem / som boe i Verden. | 11 I said, I shall not see the LORD, even the LORD, in the land of the living: I shall behold man no more with the inhabitants of the world. |
| 12 min bolig er nedbrudt, ført fra mig som hyrdernes telt, som en væver sammenrulled du mit liv og skar det fra tråden. Du ofrer mig fra dag til nat, | 12 Mit Lefnits Tjd er bortfaren / oc tømt fra mig / som en Hyrdis Pauluun / Jeg hafde ofrelefvit mit Lefnit som en Vefvere / hand vil afskære mig ved Svaghed : Fra om Dagen indtil Natten vilt du fortære mig. | 12 Mine age is departed, and is removed from me as a shepherd's tent: I have cut off like a weaver my life: he will cut me off with pining sickness: from day even to night wilt thou make an end of me. |
| 13 jeg skriger til daggry; som en løve knuser han alle benene i mig; du giver mig ben fra dag til nat. | 13 Jeg tænckte til om Morgenen / som en Løve / saa sønderbrød hand alle mine Been / fra om Dagen indtil Natten skalt du fortære mig. | 13 I reckoned till morning, that, as a lion, so will he break all my bones: from day even to night wilt thou make an end of me. |
| 14 Jeg klynker som klagende svale, sukker som duen, jeg skuer med tårer mod himlen: Herre, jeg trænges, vær mig borgen! | 14 Jeg peeb som en Trane / som (en) Svale / Jeg kurrede som en Due / Mine Øyne vare opløftede til det Høye / HErre / den trænger mig / lofve for mig. | 14 Like a crane or a swallow, so did I chatter: I did mourn as a dove: mine eyes fail with looking upward: O LORD, I am oppressed; undertake for me. |
| 15 Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For bitterhedens skyld i min sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine år. | 15 Oc hvad vil jeg sige / hand baade sagde mig det / oc hand giorde det / Jeg maatte vancke alle mine Aar for mjn Siels bitterhed. | 15 What shall I say? he hath both spoken unto me, and himself hath done it: I shall go softly all my years in the bitterness of my soul. |
| 16 Herre, man skal bære bud derom til alle kommende slægter. Opliv min ånd, helbred mig og gør mig karsk! | 16 HErre udi dem mue de lefve / oc mjn Aandis Ljf (er) iblant dem alle / oc du vilde helbrede mig / oc giøre mig lefvende. | 16 O Lord, by these things men live, and in all these things is the life of my spirit: so wilt thou recover me, and make me to live. |
| 17 Se, bitterhed, bitterhed blev mig til fred. Og du skåned min sjæl for undergangens grav; thi alle mine synder kasted du bag din ryg. | 17 See / udi Fred kom paa mig en Bitterhed / ja en Bitterhed / Men du hafver kierligen annammit mjn Siel fra Fordærfvelsens Huule / Thi du kaste alle mine Synder bag djn Ryg. | 17 Behold, for peace I had great bitterness: but thou hast in love to my soul delivered it from the pit of corruption: for thou hast cast all my sins behind thy back. |
| 18 Thi dødsriget takker dig ikke, dig lover ej døden, på din miskundbed håber ej de, der synker i graven. | 18 Thi Grafven kand icke tacke dig / Døden kand icke lofve dig / De som nedfare i Grafven / kunde ey haabe paa djn Sandhed. | 18 For the grave cannot praise thee, death can not celebrate thee: they that go down into the pit cannot hope for thy truth. |
| 19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i dag. Om din trofasthed taler fædre til deres børn. | 19 Den som lefver ja den som lefver / hand skal lofve dig / som jeg (giør) i Dag / en Fader skal undervjse Børn om din Sandhed. | 19 The living, the living, he shall praise thee, as I do this day: the father to the children shall make known thy truth. |
| 20 Herre, frels os! Så vil vi røre strengene alle vore levedage ved Herrens hus. | 20 HErre (kom) ad frelse mig / saa længe vi lefve / i HErrens Huus. | 20 The LORD was ready to save me: therefore we will sing my songs to the stringed instruments all the days of our life in the house of the LORD. |
| 21 Da bød Esajas, at man skulle tage en figenkage og lægge den som plaster på det syge sted, for at han kunne blive rask. | 21 Da bad Esaias / ad de skulde tage et Plaster af Figen oc legge paa hans Bulde / ad hand kunde lefve. | 21 For Isaiah had said, Let them take a lump of figs, and lay it for a plaster upon the boil, and he shall recover. |
| 22 Og Ezekias sagde: »Hvad er tegnet på, at jeg skal gå op til Herrens hus?« | 22 Da sagde Ezechias / Hvilcket Tegn (er det?) Ad jeg skal gaa op i HErrens Huus? | 22 Hezekiah also had said, What is the sign that I shall go up to the house of the LORD? |